Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed

1. Handicapforståelsermellem teori, erfaring og virkelighed Eva Simonsen forsker, professor København 5.november 2013

2. Formål med Handicapforståelser (2013): ‘-så leseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overvejemangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler’.

3. Perspektiv: De formålstjenlige forståelser

4. De mange forståelser • Det ‘historisk flyttelige’ handicapbegrep (Kirkebæk) • ‘Handicap’ som situert i ulike komplekse kontekstuelle virkeligheter.

5. ‘At være diagnosticeret fremstår som en negasjon i forhold til at være et lærende individ.’ (Hamre 2013)

6. Specialpædagogik i en brytningstid (2000): ‘I takt med at traditionelle ordens- og strukturlogikker mister terræn i et stadig mer komplekst og uoverskuelig samfund, træder andre ordningsformer i stedet for at bevare fornemmelsen afoverblik og forståelig sammenhæng i samfundet. At den diagnostiske interesse inden for det specialpædagogiske område blusser opnetop i disse år indikerer snarere en almen reaktion på den samfundsmæssigeudvikling end en specialpædagogisk faglig innovation.’ Langager (2000:177)

7. ‘Brug for kritisk dialog om bevidstbrugaf handicapbegreper’ (Olsen & Bonfils 2013) • ‘Wild thing’ (Bjelke 2013) • ‘Rhizome’ (rotsystem) (Bjelke 2013)

8. ’ICF-klassificationen- balancegang eller glidebane?’(Bonfils & Olsen 2013)

9. ‘Situeretprofessionalisme på handicapområdet – fra manual til situeredeskøn og reflexion’ (Hedegaard Sørensen 2013)

10. Jan Grue (2010:101) ‘Identiteten som annerledes må være et middel til et mål. Den må være en strategisk form for identitet. Aktivt å identifisere seg som funksjonshemmet, å snakke som funksjonshemmet, må være del av en sosial bevisstgjøring, ledd i en økonomisk utjevning, en forutsetning for politisk kamp.’

11. ‘Å dvele ved annerledesheten er meningsløst i seg selv. Målet må være å undersøke annerledeshetens årsaker og betingelser for derved å kunne anerkjenne de punktene der den er uunngåelig eller ønskelig, og ellers motvirke den eller i det minste gjøre den uviktig. Idealet er en annerledes identitet som er som andres identiteter.’ Grue (2011)

12. Bokens inspirerende kraft: • Hvilke teorier, erfaringer og virkeligheter finnes som ytterligere kan utvide våre handicapforståelser? • Hvilke ukjente sammenhenger mellom teorier, erfaringer og virkeligheter eksisterer – hvor er de usagte, kanskje tilsynelatende uviktige, de for oss foreløpig usynlige former for anerkjennelse eller krenkelser som skyldes ‘annerledeshet’?

13. Teoriutvikling?

14. Behov for teoriutvikling: ‘a sensitizing framework (that) may support combining the development of both theoretical and empirical sensitivity’ (Gustavsson 2004:68)

15. Handikapforståelser: - prøvefelt for ideer og teorier

16. Interseksjonalitet som perspektiv: - Hvorledes sosiale kategorier spiller sammen og påvirker hverandre i et dynamisk maktspill

17. Ikke studere kategorier som atskilte • Ikke studere hva personer ‘er’ Men: • Ha analytisk sensitivitet for hva som skjer mellom kategorier/forståelser i spill og deres påvirkning på hverandre • Kontekstualisere i tid og rom

18. Johan Keller(1872) Skjøndtsmaa og faa vi uden Rødme byde Vor Haand til Nordens djerve Broderfolk Thi har vi Storværk end ei kunndetyde Har Skjæbnen dog os gjort til Nordens Tolk Alt efter Evne har vi Syden tolket Med Sværdets Od og med det frie Ord At end der findes Kraft i Sagafolket At end der findes Malm i høieNord Åpningsdikt ved det første nordiske møtet for abnormsaken København 1872 .