informationskompetence n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
informationskompetence PowerPoint Presentation
Download Presentation
informationskompetence

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 34
cole-frank

informationskompetence - PowerPoint PPT Presentation

229 Views
Download Presentation
informationskompetence
An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. informationskompetence Indsigt i og gennemførelse af undervisning og vejledning, der kvalificerer læreres og elevers informationssøgning, viden-dannelse, kritisk tænkning og problemløsning Teorier om didaktisk design for læringsprocessen

  2. Program 1. november • Siden sidst • Oplæg: Teoretiske perspektiver på informationskompetence • Oplæg og dialog: Hvordan kvalificere læreres og elevers informationssøgning, videndannelse, kritisk tænkning og problemløsning? • Præsentation og diskussion: Teorier om didaktisk design for læringsprocessen med fokus på udvikling af informationskompetence • Forløbet videre

  3. Information literacy …empowers people in all walks of life to seek, evaluate, use and create information effectively to achieve their personal, social, occupational and educational goals. It is a basic human right in a digital world and promotes social inclusion of all nations (UNESCO, 2005)

  4. Tre teoretiske perspektiver • Fænomenografisk perspektiv • Det sociokulturelle perspektiv • Det diskursanalytiske perspektiv Teoretiska perspektiv på informationskompetens: Limberg, Sundin og Talja

  5. Fænomenografisk • Som fænomenet optræder for mig • Fokus på en variation af forståelser • Konstruktivistisk læringssyn: • Den lærendes perspektiv • Fænomenografisk reduktion: hvilke aspekter eller facetter kan vi lokalisere ved fænomenet informationskompetence? • Kontekstafhængig forståelse – specifikke aspekter relateret til situationen • Perspektivet er rettet mod læring og uddannelse • Christine Bruce, m. fl.

  6. Sociokulturelt • Individet lærer i interaktion med konkrete fællesskaber i et foranderligt samfund • At kunne agere i situerede praktikker omkring udvikling af informationskompetence (sprog) • At kunne anvende digitale og fysiske artefakter til kommunikation (finde, bearbejde og anvende) • Hverdagslivets informationsaktiviteter med et bevidst kritisk perspektiv (googles begrænsninger) • Mening skabes i menneskets dialog med artefakter i sociale praktikker • Lev Vygotsky, Lave & Wenger, Louise Limberg, Oluf Sundin, m.fl.

  7. Spørgsmål fra den sociokulturelle vinkel • Hvordan udfordres og forandres informationspraksis i en medialiseret kultur? • Hvordan kan der arbejdes med at udvikle nye kriterier for validering af information i en deltagelseskultur? • Hvordan handler vi med redskaber til kommunikation i et fremtidsperspektiv? • Hvordan styrer samme redskaber vore erkendelsesmuligheder (fra dk5 søgemaskiner efter syndefaldet!)?

  8. Diskursanalytisk • Strukturperspektiv • Det diskursanalytiske perspektiv interesserer sig for at studere de kulturelle tolkningsrammer, gennem hvilke vi tildeler informationskompetence og informations-praksis betydning • Michel Foucault: diskurser er et system af udsagn der systematisk former de objekter der omtales • eksisterende diskurser om informationskompetence kan identificeres gennem de forståelser, der ligger til grund for de forskellige diskurser (fx læringsdiskurs/ underviserdiskurs) • Fokus på sprog og magt

  9. Videndannelse og teknologier • The horizonreport

  10. Opsamling på teoretisk perspektiv • Fænomenologien har eleven i centrum • Det sociokulturelle har fokus på kontekst, redskaber, praksisfællesskaber og interaktion • Diskursanalysen har fokus på hvordan der på konkrete historiske tidspunkter tales om informationskompetence. ”Udsagnenes mulighedsfelt”

  11. Hvordan anvender vi de teoretiske perspektiver til udvikling af praksis? Diskuter jeres forståelse af de tre perspektiver Inddrag teksten: Stor international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetence. Tal om hvilken tilgang der ligger bag undersøgelsen og hvilke resultater (hvilken viden) den kan give Hvilken viden har I selv brug for som vejledere omkring mediepædagogisk iscenesættelse af forløb med fokus på udvikling af informationskompetence Hav tre påstande klar til fælles diskussion Refleksion

  12. Being able to use different ways of finding information and being able to judge whether the information is trustworthy or accurate is vital: it opens up choices, empowers us and can give us more confidence. (Welsh Information Literacy Project, 2011, p.2).

  13. Digital analfabetisme • udvikling af en ny basisfærdighed på et for lavt niveau • skabelsen af ulighed på linje med hvad vi kender i forhold til læsefærdigheder. there is simply “no room in the curriculum” for information literacy

  14. ”Skill gaps” • Den fjerdedel af unge, der får de højeste karakterer, har fået undervisning og opdragelse i kvalificeret brug af it til informationssøgning. • Den dårligste fjerdedel stiller sig tilfreds med at google uden sans for informationernes kvalitet og troværdighed

  15. Mulige årsager • Underviserne mangler forståelse for begrebets kompleksitet(Information literacy) • Informationskompetencer og it-kompetencer ses som det samme (forvirring) • Eleverne mener (tror) selv at de er informationskompetente • Arbejde med informationskompetence har lav status (det er sådan noget for bibliotekarer!) • Der mangler viden om feltets betydning!

  16. Hvilken kompetence? • For at være informationskompetent skal man – på forskellige niveauer – kunne søge, samle, strukturere og sammenligne information med henblik på at omsætte information til viden.

  17. KULTURENS GRUNDPILLER OG SKOLENS LÆRINGSMÅL I GUTENBERG-ÆRAEN OG I DET DIGITALE SAMFUND

  18. Tilgange til informationskompetence i gymnasierapporten • To grundlæggende forskellige tilgange: • undervisningsdiskurs • læringsdiskurs

  19. Refleksion… • Det kan godt være, at læreren har gang i sin undervisning, men eleverne har ikke tid til den. For de har gang i deres eget læringsprojekt – eller under alle omstændigheder gang i noget af deres eget. • Der sker undervisning og der sker læring, men ofte ikke efter lærerens hensigt. Eleven bliver sin egen didaktiker uden om lærerens undervisning. • Er det et skræmmebillede eller et ideal – og for hvem?

  20. Vejen frem? • at udvikle en moderne informations-søgningskultur hvor elever først bliver • informationskvalificerede, siden hen • informationskompetente for til slut at blive • informationskreative

  21. Justering af vidensmål I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? I hvilket omgang skal de kunne anvende denne viden i nye sammenhænge? I hvilket omfang skal de kunne forholde sig til og perspektivere den viden de har tilegnet sig?

  22. Hvilke informationer har troværdighed? • Læsning af – og søgning i – hele bøger er stadig den lærerautoriserede standard for processen før en danskopgave skrives… • Hvordan er det traditionelle autoritetshierarki udfordret af medialiseringen?

  23. Videnskvalitet • Web 2.0-trivialitet (Didaktik 2.0) • usamtidighed • Gymnasieadfærd • Digital kompetence? • Louise Limberg: Det ser ud til at kløfterne mellem højtpræsterende og lavtpræsterende elever øges ved selvstændige arbejdsmåder og krav om meningsskabelse ud fra mangfoldige informationskilder…

  24. Udfordringer! • Sker der en afkobling af lærerens undervisning fra elevernes læring ved hjælp af nye medier? • Er denne afkobling forklaringen på at der ikke sker en mere kvalificeret brug af de nye medier? • Eller betyder denne afkobling at det i stadig højere grad bliver op til den enkelte elev at opøve en mere eller mindre kompetent informationssøgning? • Betyder læringsdiskursen en legitimering af ulighed – nu ’blot’ i forhold til at mestre IK?

  25. Blooms taksonomi • Trin 6: Vurdere bedømme ud fra forskellige kriterier opstille normer/handleforskrifter Trin 5: Syntetisere gå fra dele til helhed, fortolke Trin 4: Analysere nedbryde i dele, skille, se system/struktur Trin 3: Anvende afprøve, bruge Trin 2: Forstå forklare med egne ord Trin 1: Vide, referere, parafrasere, genkende

  26. Clarks CognitiveTaxonomyCircle

  27. Tilbage til det sociokulturelle perspektiv • Betydningsskabelse er situeret og kontekstafhængig (Institutionaliseret) • Den sociale setting afgør formål, mål, redskaber og vurdering

  28. Læringsdesign • Didaktisk design - to forståelser: • Den måde man kan forme sociale processer og skabe forudsætninger for læring. (fx, når en lærer tilrettelægger en undervisning der skal rammesætte nogle elevers læring) • Når individer selvstændigt genskaber (re-designer) information i egne meningsskabende processer. (fx når elever skal skrive en rapport på baggrund af en undersøgelse)

  29. The Selander model

  30. Den tredje transformationscyklus

  31. Refleksion i studiegrupper • Hvordan kan der arbejdes med at udvikle innovative forløb med fokus på det vidensproducerende arbejde, og med udgangspunkt i et designteoretisk perspektiv • Inddrag nedenstående dokumenter i jeres refleksion • Uddag fra faghæfte 48 • Manifest for Ny nordisk Skole • Fælles opsamling hvor vi indkredser det gode spørgsmål og en mulig retning

  32. Det videre forløb • Næste undervisningsoplæg(LC): • Kritisk vurdering af informationer fra websites og andre informationskilder • Find et interessant website til analyse fra et kommunikativt, funktionelt og æstetisk perspektiv • Læs inden d.6.11: • http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf

  33. Aktører • NordINFOLIT (Norden) • ACRL (USA) • IEA(ICILS) (international) • AASL (USA) • Andre ressourcer: • informationskompetens