Demokrati og magt

1. Demokrati og magt Demokrati og diktatur Borgernes rettigheder og pligter Demokratiopfattelser Magtopfattelser Hvem har magten i Danmark? Unge og magt

2. Demokrati • Ordet demokrati stammer fra græsk og betyder folkestyre. Verdens første demokrati opstod i Athen år 507 f. Kr. og bestod i knap 200 år.

3. Thukydid ca. 460-400 f. Kr. ”Vor forfatning er ikke en efterligning af fremmedes love; vi tjener snarere andre til forbillede end omvendt. Af navn hedder den demokrati, fordi magten ikke er i hænderne på nogle få borgere, men på flertallet. Efter lovene er alle ligestillede med hensyn til deres private interesser; men til forvaltningen af statens anliggender foretrækkes den enkelte, ikke efter klassehensyn, men efter duelighed, når han ikke på et eller andet punkt nyder særlig anseelse; og hvis en mand er fattig, men formår at gøre staten nogen gavn, hindres han ikke deri af sin ringe stand. Frihed råder både i vor borgerlige tilværelse og i vort daglige liv……..”

4. Direkte demokrati Definition Eksempler Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for). I Californien stemte befolkningen i 2008 for at forbyde homoseksuelle at gifte sig. De stemte også i 2010 nej til et forslag om fri hash. I 2009 stemte de schweiziske vælgere - 60 procent - for øget indvandring fra de europæiske lande. • Alle borgere stemmer om det emne, der skal træffes beslutning om. • Denne metode anvender vi i Danmark, når der afholdes folkeafstemninger. • I nogle lande, fx USA og Svejts, afholdes der mange flere folkeafstemninger end i Danmark. • I andre lande, fx Tyskland, afholdes der slet ikke folkeafstemninger.

5. Repræsentativt demokrati Definition Eksempler I Danmark vælger vi repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelse, regionsråd og Europa-Parlamentet. På lokalt plan vælger vi repræsentanter til menighedsråd, skolebestyrelser med mere.   • Ved repræsentativt demokrati forstås en ordning, hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig. • Disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne i valgperiodens længde

6. Diktatur • Diktatur er en statsform, hvor al magt er placeret hos en enkelt person, en diktator • Denne person er hverken underlagt lovmæssige eller andre restriktioner. • Der er et centraliseret magtapparat, hvor lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke er adskilt, men samlet hos diktatoren. • En diktator kommer ofte til magten ved et statskup eller en revolution. • Diktaturer overlever delvis på grund af den frygt, folket nærer for styret, idet der ofte bruges væbnet magt, propaganda og fængsling af modstandere som midler til at forhindre, at diktatoren fældes. • Et historisk eksempel på et diktatur er Tyskland under anden verdenskrig, hvor Hitler sad ved magten.

7. Eksempel på diktatur • Et eksempel på et land, som ledes af én person, er Nordkorea. • Nordkoreas diktator hedder Kim Jong Il, og før ham var hans far, Kim Il Sung, diktator. • Han er formand for Den Nationale Forsvarskommission, øverstkommanderende for Koreas Folkehær og generalsekretær for Koreas Arbejderparti. • Nordkorea kalder sig selv kommunistisk.

8. Teokrati • Teokrati betyder "gudsstyre" eller "gudsvælde" • Det er en statsform baseret på religion, hvor den politiske magt ligger hos en religiøs klasse, almindeligvis præsteskabet. • Præsteskabet står ikke til ansvar over for folket, men over for religionens gud. • Som regel udgår lovgivningen fra religionen, og tolkning af de religiøse skrifter er vigtig i retsdannelsen. • Sharia er f.eks de religiøse love, som nogle muslimer skal følge, samtidig med at den fungerer som et lov-kodeks for samfundet generelt. • Af religiøse bevægelser, som arbejder for teokrati, kan nævnes Jehovas Vidner. I Johannes' Åbenbaring forudsiges Tusindårsriget, hvor Jesus vil styre verden egenhændigt.

9. Eksempel på et Teokrati Storayatollah Ali Khamenei Iran er en konstitutionel islamisk republik. Iran har flere forskellige styringsorganer. Nogle er demokratisk valgte, og andre er valgt ud fra deres religiøse viden og holdninger. Irans religiøse leder er den øverste autoritet i politiske og religiøse spørgsmål. Han har kontrollen over efteretningstjenesten og er øverstbefalende for militæret. Præsidenten har ansvaret for den udøvende magt. Præsidenten vælges ved direkte valg for en fireårig periode og sammensætter selv sin regering Parlamentet består af 290 medlemmer i et kammer. Vogternes Råd består af tolv jurister. Rådet godkender alle præsidentkandidater og kandidater til parlamentet. Rådets hovedopgave er at vurdere, om tolkningen af grundloven, samt alle nye lovforslag, er i tråd med sharia.

10. Er verden demokratisk? • I den vestlige verden opfatter man en stat som demokratisk, hvis den opfylder to krav: • 1. Styret skal bygge på frie og almindelige valg (almindelige betyder, at alle voksne borgere har stemmeret) • 2. Værdierne skal være respekten for frihedsrettighederne og overholdelse af menneskerettighederne • Hvis man følger denne opfattelse, er kun cirka en tredjedel af verdens 193 stater demokratier, og der bor kun cirka en tredjedel af verdens befolkning i demokratierne. • Men det er ikke muligt at opstille en definition på demokrati, som alle verdens lande kan blive enige om..

11. Demokrati som frihed Analyseinstitut Freedom House laver hvert år en analyse af, hvor frie befolkningerne er i verdens lande. Der er en stor sammenhæng mellem demokrati og frihed.

12. Demokrati i udvikling Ses udviklingen historisk, går det, ifølge Freedom House, fremad med friheden i verden. Freedom in the world Country Rankings (1973-2008)

13. Diskussionsoplæg • Er disse lande demokratiske? • USA har en meget lav valgdeltagelse. (Ved præsidentvalg stemmer mellem 55 og 60 procent af de stemmeberettigede; ved midtvejsvalg falder andelen normalt til 35-40 procent. I Danmark stemmer 80-90% ved folketingsvalg). Er et land demokratisk, når så få borgere vælger at deltage i valgene? • I Italien ejer premierministeren Silvio Berlusconi selv en stor del af medierne. Er et land demokratisk, hvis landets leder ejer størstedelen af medierne?

14. Borgernes rettigheder og pligter 

15. Rettigheder i grundloven • § 71: ”Den personlige frihed er ukrænkelig” • § 72: ”Boligen er ukrænkelig” • § 73: ”Ejendomsretten er ukrænkelig • § 76: ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen” • § 77 sikrer ytringsfriheden, § 78 sikrer foreningsfriheden, § 79 sikrer forsamlingsfriheden og § 67 sikrer religionsfriheden . 

16. § 77 ytringsfriheden Mohammedtegningerne Nynazismen i Danmark Radio Oasen er en nynazistisk radiostation i Greve Den har, på grund af Danmarks liberale medielovgivning, modtaget offentlig støtte. Denne støtte blev dog fjernet i 2004, men stationen fortsætter med at sende regelmæssigt ved hjælp af private bidrag. Danmark er et af de få lande, der i ytringsfrihedens navn tillader nazister at komme til orde i den offentlige debat, og radiostationen har derfor skabt international debat og kritik af den danske politik. • Muhammed-tegningerne er tolv satiriske tegninger af Islams profet Muhammed, der i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten. • Publikationen medførte skarpe reaktioner fra muslimer i Danmark og islamiske lande. • Det førte til en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande. • Det medførte også en omfattende handelsboykot af danske varer samt hjemkaldelse af ambassadører. • Der var afbrænding af Dannebrog og de danske ambassader i Damaskus og Beirut.

17. Diskussion • Formålet med ytringsfriheden var i sin oprindelse at sikre at statsmagten ikke kunne forhindre politisk kritik, eller undertrykke modstandere, som det ses i mange diktaturer. • Der har været meget diskussion om hvorvidt det var i orden at Jyllandsposten valgte at anvende ytringsfriheden til at bestille og trykke tegningerne af Muhammed, når de vidste at det efter nogles opfattelse ifølge Islam ikke er tilladt at lave billeder af, eller gøre grin med, profeten. • Synes I at det var en god anvendelse af ytringsfriheden? • Hvad tænker I Jyllandspostens formål med det var? • Synes I at lærerne i undervisningen skal vise billederne af Muhammed, for at I kan se hvad det drejer sig om, eller skal man hellere respektere at der er nogle der ikke bryder sig om det? • Synes I det er i orden at afbrænde danske flag, som en reaktion på Muhammedtegningerne? • Der er også meget diskussion om hvorvidt vi i Danmark skal tillade nynazistiske grupper at bruge deres ytringsfrihed til at fremme nazismen i Europa • Synes I vi skal forbyde en radiostation som Radio Oasen? • Hvis vi forbyder nynazister at ytre sig, er der så også andre grupper eller holdninger vi skal forbyde?

18. § 79 sikrer forsamlingsfriheden • Rockerloven, egentlig Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, er en dansk lov, der trådte i kraft i 1996. • Loven har været omdiskuteret, fordi den gav politiet mulighed for at indskrænke forsamlingsfriheden. • Højesteret vurderede i 1999, at Rockerloven trods lovgivernes intention om at ramme netop rockerne, ikke er en særlov.

19. Pligter • Alle er forpligtede til at modtage undervisning i ti år • Dette behøver ikke at foregå i folkeskolen, men kan også foregå som privatundervisning. • Alle mænd er desuden forpligtede til at ”bidrage til landets forsvar”. • Denne pligt er dog med tiden blevet reduceret kraftigt. Dels kan man vælge at arbejde som militærnægter i stedet for at være soldat, dels er der brug for relativt få soldater, hvilket betyder, at man somme tider kan nøjes med dem, der melder sig frivilligt.

20. Demokratiopfattelser

21. Deltagelsesdemokrati • Demokratiet har mange formål: at producere beslutninger, at skabe folkelig opbakning, at uddanne befolkningen med mere. • Borgerne skal deltage i så mange beslutninger som muligt og på så mange måder som muligt. • Politikerne skal lytte til befolkningen og tage hensyn til dens ønsker. • Folkeafstemninger er et gode. De virker uddannende på befolkningen og skaber opbakning om beslutningerne.

22. Eksempler på deltagelsesdemokrati i Danmark • Bestyrelser i offentlige institutioner, f.eks folkeskoler og børnehaver • Folkeafstemninger • Borgerhøringer • Elevråd

23. Konkurrencedemokrati • Borgerne skal deltage ved valg. • Beslutningerne skal træffes af folkevalgte repræsentanter, som er kompetente og har borgernes tillid. • Repræsentanterne kan afsættes ved næste valg, hvis borgerne ikke er tilfredse. • Politikerne skal ikke lytte til særinteresser, da disse ikke er repræsentative. • Politikerne skal handle efter deres overbevisning. • Folkeafstemninger kortslutter det repræsentative demokrati, fratager politikerne deres ansvar og resulterer i tilfældige beslutninger.

24. Eksempler på konkurrencedemokrati i Danmark • Valg • Finanslovsforhandlinger • Politiske debatter mellem partiledere

25. Diskussion • Hvilke fordele og ulemper kan I se ved de to demokratiopfattelser? • Hvordan vil I helst have, at demokratiet er på jeres skole? • Hvilken slags demokrati har vi i Danmark?

26. Hvad er magt? Hvem har magten? Magt

27. Direkte magt Hvad er direkte magt Eksempel på direkte magtudøvelse • En klassisk definition på magt lyder: ”A har magt over B, hvis A kan få B til at gøre noget andet, end B ellers ville have gjort”. • Dette kaldes også direkte magt , det er helt tydeligt, at to parter ønsker noget forskelligt, og den ene part har magten til at bestemme.   Et eksempel kan være læreren der siger: Hvis du ikke begynder at arbejde nu, så kontakter jeg dine forældre.

28. Indirekte magt Hvad er indirekte magt Eksempel på indirekte magtudøvelse • Der er tale om indirekte magt, når den magtfulde part får sine ønsker opfyldt, fordi de andre parter på forhånd tager hensyn til den magtfuldes ønsker.   Et eksempel kan være eleven, der opfører sig rigtigt pænt i klassen, fordi han ved, at læreren skal give ham en årskarakter.

29. Magt over dagsorden Dagsordensmagt Eksempel på dagsordensmagt • Denne magt består ofte i, at den magtfulde er i stand til at sørge for, at ubehagelige emner overhovedet ikke kommer til diskussion , eller at beslutninger ikke træffes.   Et eksempel kan være læreren der ikke vil diskutere klasserumsregler og sin egen undervisning med eleverne.

30. Hvem har magten

31. Grundloven Hvad står der Hvad betyder det Hvis dette skal tages bogstaveligt, er det tilsyneladende kongen, der har magten i Danmark. Her er det væsentligt at fastslå, at kongehuset overhovedet ingen politisk magt har i Danmark. Grundloven markerede netop indførelsen af demokratiet og enevældens afslutning. • ”Den lovgivende magt er hos Kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos Kongen. Den dømmende magt er hos domstolene”.

32. Egentlig magt • Der er tre magtinstanser i Danmark: • den lovgivende magt (Folketinget og regeringen), • den udøvende magt (regeringen) • den dømmende magt (domstolene) • Magten udgår fra folket, hvis repræsentanter i Folketinget sidder inde med den øverste magt, nemlig magten til at vedtage lovgivning, det vil sige træffe de vigtigste beslutninger i landet. • Denne opfattelse, at det i sidste ende er Folketinget, der på vegne af folket har magten, kaldes ”parlamentarisk magtopfattelse”.  

33. Økonomiske magthavere Definition Eksempel Mærsk er Danmarks ubestridt største virksomhed med en omsætning på ikke mindre end 331 milliarder kroner og et overskud før skat på 17,6 milliarder kroner i 2008. I sammenligning var Danmarks samlede BNP på 1.737 mia. kr. i 2008. I bogen »Mærsk - manden og magten«, kan læses den danske skibsreders breve til flere forskellige statsministre. Breve, der blev sendt direkte til Statsministeriet og som også blev besvaret. Det var særligt under Poul Schlüters konservative mindretalsregering op gennem 80erne, at Mærsk øvede stor politisk indflydelse. • De rigeste virksomheder og enkeltpersoner ("kapitalen") har magten

34. Korporativ magt Definition Eksempel Fagforeninger kan f.eks. udøve deres magt ved at arrangere strejker og arbejdsnedlæggelser, når regeringen varsler nedskæringer. • Korporatisme betegner det forhold, at repræsentanter fra interesseorganisationer samarbejder med statsmagten om magtudøvelsen, fx i offentlige råd og udvalg. • Fagforeninger og andre organisationer har magten.

35. Mediernes magt Definition Eksempel Kontant er et program, der fokuserer på områder i det danske samfund, der ikke fungerer. En kendt sag er det sjusk supermarkeder har haft med hakket kød, hvor programmet medførte, at sundhedsministeren indførte strammere kontrol. • Medierne er ofte dagsordens-sættende. Når medierne bringer en sag, er den ofte skarpt vinklet, og hvis politikerne ikke reagerer, kan de komme til at fremstå som handlingslammede.

36. Forbrugermagt Definition Eksempel Folk, der er politiske modstandere af Israels opførsel i Mellemøsten, køber ikke frugt produceret der. Folk, der er imod industrilandbruget og nedslidningen af naturen, køber økologiske varer og elektriske biler. • Forbrugerne udøver magt gennem ”politisk forbrug.

37. Pluralistisk magtopfattelse • Magten er delt mellem de forskellige aktører i samfundet. • Hvis man hævder, at magten er spredt blandt utallige magthavere, så har man vel ikke fået beskrevet, hvor magten findes. • For at få belyst dette vigtige spørgsmål besluttede folketinget i 1997 at påbegynde forskningsprojektet ”Den danske magtudredning”, hvor en lang række forskere blev sat til at undersøge sagen. Gennemført i Norge i 1970´erne og i Sverige i 1980´erne. • Konklusion blev: Magten er spredt blandt mange forskellige, og det danske demokrati har det godt. Forskningsprojektet tilsluttede sig dermed den pluralistiske magtopfattelse.

38. Diskussionsoplæg • Hvor oplever I magt i hverdagen? • Hvem udøver magten? • Hvilken magt udøver I?

39. Unge og magt

40. Hvad siger loven • ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. (Folkeskoleloven §1, stk. 3)  • ” Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd.  Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed......” • Eleverne har endvidere ret til at vælge to repræsentanter til skolebestyrelsen. Dette betyder, at meningen med loven er, at eleverne skal høres, når der træffes beslutninger på skolen, som har betydning for dem.

41. Andre muligheder for magt • Unge kan melde sig ind i de politiske partiers ungdomsafdelinger og derfra påvirke de politiske partiers politik . • Unge kan også arrangere demonstrationer eller henvende sig til medierne.  • Foruden mulighederne for at få politisk indflydelse har unge i Danmark også en økonomisk magt. Unge er i dag en stor forbrugergruppe, og mange unge har faktisk en del penge mellem hænderne. • Reklamebranchen har endog opfundet begrebet ”pester power” (”plagekraft”),  som beskriver den magt, børn har over deres forældre, når det gælder om at plage livet af dem for at få de ting, som de ser i fjernsynsreklamer.

42. Diskussion • Oplever I, at I udøver ”Pester power”? • Anvender I forbrugermagt, eller styrer reklamerne jer? • Har I prøvet at udøve magt via • Ungdomsorganisationer • Elevråd • Læserbreve • Jeres indkøb og forbrug • Eller har I udøvet magt på andre måder? • Hvordan udøver elever magt i klasselokalet?