Musiksociologi

1. Musiksociologi Bourdieu, den kulturelle produktion, og kunstens hierarkier og værdi. MM1 01.11.12 Hvilken sammenhæng er der mellem kunsten, samfundet og de værdier kunsten tillægges?

2. Hvad er bedst?

3. Hvad er bedst?

4. Hvad er bedst?

5. Hvad er bedst?

6. “Sociologenrekonstruerer detuskrevnepartitur, derstyrerindividernesudfoldelser, alt mens de tror, at de improvisererhverderesmelodi.” Bourdieu, centrale begreber Habitus: Individet inkorporer de objektive sociale strukturer i sin praksis. Individet er disponeret for at gøre og tænke på bestemte måder. (NB. ikke determinisme.) Position: Placering i det sociale rum af forskelle Positionering: Sociale handlinger. F.eks. at være musiker (position) og hvem man spiller med (positionering); at arbejde på et bestemt musikmagasin (position) og den måde man skriver/anmelder på (positionering); at være fan (position) og gå til en koncert (positionering). Disposition: Agenter er disponeret for at handle på en bestemt måde (positionering) ift. positionen. F.eks. at lytte til en bestemt slags musik på en bestemt måde afhængig af ens klasse. Felt: Mere eller mindre autonome steder for menneskelig praksis med indre strid/forhandling (et socialt mikrokosmos i samfundet). Hierarkiske relationer til andre felter (de fleste underordnet magt og klasse). Kulturel kapital*: Ikke-økonomisk værdi i form af dannelse, uddannelse (giver højere status). Kunstnerisk færdighed kan ses som en kropsliggjort kulturel kapital; kunstværker som objektiveret kulturel kapital; kunstinstitutioner (f.eks. RMC) som institutionaliseret kulturel kapital. • B. Taler også om økonomisk, social og symbolsk kapital.

7. Bourdieu (1993) Om kunst og sociologi: ”[…] the sociology of art and literature [and music] has to take as itsobject not only the materialproduction but also the symbolicproduction of the work, i.e. the production of the value of the workor, whichamouts to the same thing, of belief in the value of the work.” (s. 37) ”In short, it is a question of understandingworks of art as a manifestation of the field as a whole, in which all the powers of the field, and the determinismsinherent in itsstructure and functioning, areconcentrated.” (ibid., orig. kursivering)

8. Bourdieu (1993), figur 1, s. 38 1. Klasseforhold 2. Magt 3. Kunst. Den kulturelle produktions felt. Dobbelt hierarki: • - Heteronomi (afhængigt af andre felter): Succes mht. salg, opførelser etc. • Autonomi (uafhængigt af magt og klasse): ”Degreespecificconsecration” [gradssepcifik helliggørelse], kunstnerisk prestige. • Kampen står om autoriteten til at definere kunst.

9. Bourdieu (1993) Det kulturelle felts struktur: ” The hierarchy by degree of real or supposed dependence on audience, success or the economy itself overlaps with another one, which reflects the degree of specific consecration of the audience, i.e. its 'cultural' quality and its supposed distance from the centre of the specific values.” (s. 46) Strukturenerdeffineretvedpositioneresforskellighed: Positioneringererrelationelle, negativtoverforhinanden. Eks. på økonomisk hierarkisering: Fransk 1900-talslitt.I dag? Drama Roman Poesi

10. Bourdieu (1993), figur 2, s. 49 • De overordnede hierarkier gennemskæres af felternes indre hierarkier. • Sammenhæng med publikums social hierarkier. • (Modsætnings)forhold mellem økonomisk og symbolsk kapital. Legitimitet: • L’artpourl’art • Borgerskabets værdier og institutioner • Det populære, massekulturelle

11. Bourdieu/MM1, figur 2.1

12. Bourdieu (1993) Strukturens skabelse: Forskellig tid (permanent revolution >< stilstand) To niveauer af modsætningsforhold: - Underfelterne begrænset prod. >< masseprod. (forskellige økonomier) - Internt i underfeltet af begrænset prod.: avantgarde >< etabeleret/”helliggjort” avantgarde (forskellige generationer) Værk ≠ samtid, men strukturændringer er afhængig af fortolkning/forstærkning vha. homologier. Nye positioner medfører ændringer i hele strukturer, idet de aftvinger nye positionering af etablerede positioner. “[T]hehistory is immanent to the functioning of the field, and to meet the objectivedemands it implies, as a producer but also as a consumer, one has to possess the whole history of the field.” (s. 60-61)

13. Bourdieu (1993) To historier: • Kunstneres positioner. • Traditionelt set ”værk og liv”. • ”Kunstneren” som position er udtryk for en hierarkisering i det kulturelle felt. Høj kulturel kapital. • Repræsenterer frihed fra borgerskabets værdier/institutioner. • Kunstneres dispositioner (der tilbøjeligheder til at handle på baggrund af deres position i feltet). • En forståelse af den kulturelle produktion (kunst) må indeholde beskrivelse af dispositioner (økonomisk, kulturel, symbolsk kapital, hierarkier i feltet, relationer og homologier med øvrige felter).

14. Bourdieu (1993) Habitus og muligheder: “Thus, it is within each state of the field that - as a function of the structure of the possibles which are manifested through the different positions and the properties of the occupants (particularly with respect to social origin and the corresponding dispositions), and also as a function of the positions actually and potentially occupied within the field (experienced as success or failure) - the dispositions associated with a certain social origin are specified by being enacted in structurally marked practices; and the same dispositions lead to opposite aesthetic or political positions, depending on the state of the field in relation to which they have to express themselves.” (s. 70-71) “ [H]abitus, as systems of dispositions, are effectively realized only in relation to a determinate structure of positions socially marked by the social properties of their occupants, through which they manifest themselves.” (s. 71)

15. Opsummering • Hvilken sammenhæng er der mellem kunsten, samfundet og de værdier kunsten tillægges? • Og hvad mener Bourdieu med ”eller: den omvendte økonomiske verden”?

16. Når man ”spiller” på kulturel kapital http://www.youtube.com/watch?v=C_CDLBTJD4M&feature=player_embedded#! http://www.youtube.com/watch?v=FRUCQohBW8M&feature=player_embedded http://www.youtube.com/watch?v=iMXhtFik-vI http://www.youtube.com/watch?v=dSB0wv5SPN0 http://www.youtube.com/watch?v=AxBJlxb3NAQ

17. ”Rytmisk musik”? “Vi tilbyder den højeste uddannelse i landet inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Dertil er det vores opgave at forske og udvikle inden for vores felt og medvirke til at fremme musikkulturen i Danmark.” http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 03.09.12) Rytmisk musik: • Hvordan placerer den sig i et Bourdieu-skema? • Hvordan kan man karakteriserer rytmisk musik som felt?

18. ”Rytmisk musik”? Et dansk begreb. (Man taler ikke om ”rhythmicmusic”, ”rytmische Musik” eller ”musiquerythmique”). ”Det kan kun oversættes indirekte, f.eks. Som den mere ’seriøse’ eller ’autentiske’ del af populærmusikken [...].” (Michelsen 2001, s. 26) Funktion i dikotomien: Rytmisk-klassisk; og adskillelse mellem ”seriøs” populærmusik og underholdningsmusik. Begrebet bruges i legitimeringen af musikken. En destabilisering (eller reproduktion?) af høj-lav-dikotomien (finkultur og massekultur).

19. ”Rytmisk musik”? Høj-lav i det 20. årh.: • “Jeghariog for sig ikkenogetimodf. Eks. Jazzmusik, naar den bare kommerpaaretteStedogidetretteØjeblik. En anden Ting er, at jegtror, Jazzmusikenvildø hen af sig selv. Den harjonemligintetIndhold, og den haringenRødderivorKultur. - Farliger den, naar den breder sig ogfaarMagt, saa Folk ikkegiderhøreandet. [...] Men man maabetragteJazzmusikensom en lille Del [af den moderneMusik], derskalblivepaa sin Plads! Den erved at brede sig ogsætteForraadnelsesbakterieri den højereMusik. Mod denneProcesreagereralleMusikere, baade de konservativeog de mestmoderne.” (Carl Nielsen 1925) • ”Klassisk musik er mere kompleks og kræver bare mere tankevirksomhed end rytmisk musik.” (DR P2-kollega til MV)

20. ”Rytmisk musik”? Rødder i kulturradikalismen i mellemkrigstiden: - Jazzreception: Blanding af modernitets- og oprindelighedsidéer. • Musikpædagogik: B. Christensen, Sv. Møller Kristensen (”Til den rytmiske musik hører primitiv musik, jazz, ofte folkemusik, og børnekompositioner.” (1938)), og Astrid Gøssel (”Vor afmaterialiserede, blodløse, abstrakte musik tørster efter negerjazzens saftige, blodrige fysik, hvis kærne er det strømmende, rytmisk tonende materiale.” (1930)) B. Christensen (1983)

21. ”Rytmisk musik”? • Rytmisk musik defineres som den ”ægte”, ”rene” jazz (dvs. den sorte). • Jazzen teoretiseres og æstetiseres og bliver derved kunst, samtidig fremhæves modsætningen til vestlig kunstmusik. (Den ”dårlige” populærmusik afskrives som ”tom underholdning” (Kristensen 1937)) • 50’erne: De intellektuelle tager afstand fra kulturradikalismen. I stedet bruges modernistiske og autonomiæstetiske argumenter (jazz er kunst i-sig-selv) • 50’erne og 60’erne: Rock’n’roll, pop, pigtråd og beat. • Angreb mod massekultur: ”Vi møder pop’en døgnet rundt. Den bliver spredt gennem radio og fjernsyn, via ugeblade og dagspresse, via billigbøger og magasiner; stærke kapitalkræfter og syndikater står bag – det er i realiteten en gigantindustri, som på længere sigt er farlig, fordi den forgifter vort sind” (Bækkelund, 1964) • Også tilnærmelser (men kun den bedste beatmusik er god nok).

22. ”Rytmisk musik”? • 70’erne: Begrebet ”rytmisk musik” vender tilbage. • Fusionsmusik: Den eksperimenterende jazz og den gode beat mødes… og man får brug for en samlebetegnelse. • ”Alliancen” mellem beat og jazz: ”Jazz og rock har nærmet sig hinanden […] næsten al rytmisk musik af betydning [er] blevet til i et midterområde […].” (Rytmisk musik – historie, miljø og vilkår, 1978) • ”Rytmisk musik” er nu en parallel til ”klassisk”. Kun kunstart på linje med klassisk, men forskellig fra den. • Selvstændig diskurs omkring ”rytmisk musik”.

23. ”Rytmisk musik”? Institutionalisering: • Musikloven 1973 (rev. 1981, 1985 og sidenhen): ”Rytmisk musik” bruges nu som begreb bl.a. over for politikere ift. fordelings- og støttepolitik. • (Forsøg på definitioner. F.eks. Ole Mathiessenstilistisk/essentialistisk, eller Meyer kulturelt, ”rytmisk” >< ”international spekulationsmusik”). • Rytmisk Musikkonservatorium og rytmiske basisensembler (”Styrken ved den danske udtryk ”rytmisk musik” er dets samlende karakter […].” (Slumpstrup & Malmros, 1985)) • Interesseorganisationer: DJBFA, FAJABEFA, ROSA etc. • De rytmiske vækstlag. Rapport med anbefalinger, (Kulturministeriet, 2007) • Styrkelse af den rytmiske musik, (Kulturministeriet, 2010) [I denne rapport finder man nok det bedste forsøg på en definition]

24. ”Rytmisk musik”? Hvor står ”rytmisk musik” i nutidens kulturelle hierarki? Er skellet mellem høj og lav udlignet? Er ”rytmisk musik” det mindst dårlige begreb? Læs mere: Michelsen, M.: ”’Rytmisk musik’ mellem høj og lav”, Musik & Forskning 26 (2001), s. 62-81 Pedersen, Peder Kaj: ”’RhythmicMusic’ in Danish Education”, (conferencepaper, LeadingMusicEducation International Confernece, London, 2011)