Kognitivt grundkursus - PowerPoint PPT Presentation

slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Kognitivt grundkursus PowerPoint Presentation
Download Presentation
Kognitivt grundkursus

play fullscreen
1 / 70
Kognitivt grundkursus
170 Views
Download Presentation
azure
Download Presentation

Kognitivt grundkursus

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Kognitivt grundkursus

  2. Udviklet af Aron Beck sidst i 1970`erne. • Oprindeligt til behandling af depression. • Bruges bl.a. til behandling af lavt selvværd, • angst, spiseforstyrrelser, OCD, misbrug, PTSD. • Er i fortsat udvikling: Mindfulness, ACT, DBT.

  3. Kognitive principper • Tanker påvirker følelser • Tolkning afgørende for følelser • To personer kan opfatte den samme situation • på forskellige måder

  4. Tanker, fremkalder følelser, som fremkalder adfærd • og kropsreaktion. • ABC Modellen: • A: Situation • B: Tanke • C: Respons: Følelsesmæssig og adfærd

  5. A: Skrive navn mens andre ser på B: Hvad hvis jeg ryster, alle vil se på mig, de vil tænke jeg er skør, Jeg mister kontrol. C: Angst, undgå at skrive navn, gemmer hånden, undgår øjenkontakt, skynder sig væk.

  6. A: Situation: Læse lektier. B: Det er for svært jeg forstår det aldrig. Typisk mig. C: Håbløs følelse, lægger bogen fra sig.

  7. A: Sidder til undervisning midt på forreste række B: Tanke: Jeg kan ikke komme væk herfra, jeg har svært at trække vejret her, måske bliver jeg kvalt eller besvimer. Så tænker de andre jeg er sindssyg. C: Følelse: Angst. Adfærd: Næste gang sætter hun yderst på bagerste række.

  8. A: Sidder i klassen og lærer stiller spørgsmål. B: Tanke: Typisk jeg kan ikke svare jeg er dum. C: Reaktion: Følelse: Skam. Handling: Distraherer sig selv ved at kigge på mobilen.

  9. Negative automatiske tanker: Natter • Spontane og hurtige pop up tanker. • Billede/sætninger. • Bygger ofte ikke på fakta. • Synes sande. • Opdages ofte ikke. • Konsekvenser: Angst, skam, nedstemthed, skyld, • magtesløshed osv.

  10. De andre tænker jeg er dum. • Jeg ligner en idiot. • Det her klarer jeg ikke. • Jeg kan ligeså godt give op. • Jeg mister kontrollen. • Hun kan ikke lide mig. • Jeg falder snart død om.

  11. Leveregler • Vores erfaringer udtrykt i regelform. • Ikke situationsbunde. • Man skal/ bør….. altid/aldrig….for ellers…. • Udvikles gennem hele livet – særligt i barndommen.

  12. Jeg må aldrig vise følelser, ellers er jeg svag. • Jeg må aldrig sige nej, for så bliver jeg afvist. • Jeg skal altid præstere perfekt, for ellers er jeg ikke god nok. • Jeg må aldrig stole på andre, for så bliver jeg snydt. • Jeg skal altid slå først, ellers får jeg ingen respekt. • Jeg må aldrig fejle, for så er jeg en fiasko. • Jeg skal altid sige ja, ellers ender jeg alene og ensom. • Jeg skal se perfekt ud, ellers bliver jeg aldrig elsket • Jeg må aldrig engagere mig og tro jeg kan opnå noget for så bliver jeg skuffet. • Jeg må aldrig tro, jeg kan noget, for så bliver jeg til grin. • Jeg må ikke vise mit behov for nærhed, for så er synes • andre, at jeg er for meget.

  13. Kerneoverbevisning/grundskema: • Definition: Den grundlæggende opfattelse af selv. • Kendetegn: Vanskeligst tilgængelige og sværest • at ændre. • Fungerer som et filter der behandler information • på en skæv og forudindtaget måde. • Aktiveres typisk ved psykiske lidelser eller • emotionelle kriser. • Historie: Dannes hele livet men formes særligt i • opvækst.

  14. Hjælpeløshed: Jeg er svag, jeg er ikke kompetent, • jeg duer ikke til noget. Jeg er en fiasko. • Jeg kan ikke klare mig selv. • Uelskelighed: Ingen kan lide mig, jeg er ikke noget • værd. jeg vil aldrig være i stand til at få den • kærlighed jeg ønsker, jeg vil blive afvist, jeg bliver • forladt, jeg har ikke noget at give til andre, jeg er • ikke værd at elske. • Dårlighed: Jeg er et ondt menneske, jeg er et • dårligt menneske. Jeg fortjener ikke noget godt.

  15. Overgivelse: Accepterer skema som sandt: Agerer på måder som bekræfter skema. • Undgåelse: Arrangerer livet så skema aldrig aktiveres. • Overkompensation: De prøver at tænke, agere, relaterer som om det modsatte af skemaet er sandt.

  16. Historie: Forældre stiller urimeligt høje krav, straffer og afviser ved fejltrin. Kerneantagelser: Jeg er ikke kompetent. Leveregel: Hvis jeg gør noget forkert er det forfærdeligt. Jeg Må altid gøre alting rigtigt. Jeg kan aldrig regne med mig selv, for så fejler jeg. Jeg må altid finde en anden, der kan tage over for mig. Strategier: Gøre alt perfekt, få andre til at tage over, holde konstant øje med mulige fejl.

  17. Historie: Indlæringsvanskeligheder, mobbet i mange år skolen, søster er dygtig i skolen og får meget ros. Kerneantagelse: Jeg passer ikke ind , jeg er en fiasko. Leveregel: Hvis jeg bliver afvist beviser det, at jeg ikke er god nok. Hvis tror jeg kan opnå noget, bliver jeg skuffet. Strategier: Jeg lader være med at investere energi og kræfter i at præstere noget. Jeg holder afstand til andre og afviser dem, før de kan nå at afvise mig.

  18. Kerneantagelse Leveregel Situation Automatisk tanke Følelse

  19. Nedadgående pils teknik: • Metode til at afdække kerneantagelse. • Man bevæger sig med sokratiske spørgsmål nedad • fra situation til nat til leveregel til kerneantagelse.

  20. Personlig case formulering skal indeholde: Historie Kerneantagelse Leveregel (strategier) A-B-C analyser: Sit. – Tanke - Følelse/adfærd.

  21. Opdage, udfordre og modificere/udskifte negative • og destruktive tankemønstre med mere • hensigtsmæssige og realistiske tanker. • Betragte tanker og tolkninger som hypoteser der • ikke nødvendigvis er sande og som kan testes.

  22. Trin til opgør med kritisk stemme: 1: Hør den kritiske ”stemme .” 2: Anerkend at der er et valg. 3: Tal tilbage til stemmen ud fra et støttende/ omsorgsfuldt perspektiv. (vækstalternativ) 4: Find frem til og forpligt dig på handling, som er i overensstemmelse med vækstalternativet.

  23. Metoder til kognitiv omstrukturering. • Kolonne skema • Sokratisk udspørgen.

  24. Metoder til udfordring af natter: • Identifikation af kognitive forvrængninger. • Afmontering af katastrofetanker. • Reattribuering. • Konstruktion af alternative forklaringer. • Afvejning af beviser. • Fordele og ulemper.

  25. Overgeneralisering: Fra en til alle, fra noget til alt, • altid, aldrig, ingen. • Katastrofetænkning: Farer læses ind i neutrale • situationer. Værst tænkelige scenarier. • Sort/hvid tænkning: Enten/ eller, unanceret. • Forudsigelsestænkning: Ser ind i fremtiden. • Følelsestænking: Fordi jeg føler det, må det være • sandt. • Fejlattribuering: Hændelse tilskrives den forkerte • årsag. • Personalisering: Hændelse tolkes med en selv i • centrum. • Tankelæsning: Tror man kan læse andres tanker.

  26. Dominerende tankemåder: Samlet tendens, eller kognitivt finger aftryk i retning af fastholdelse, manglende udviklingog undgåelse, som over tid kan føre til angst, depression, lavt selvværd, manglende motivation og modstand mod ændring.

  27. Konstruktion af alternative forklaringer: Man forkaster ikke den oprindelige nat men konstruerer derudover en liste med alternative forklaringer. Eks. Ansat bliver ikke inviteret med til et møde og tænker min holdning betyder ikke noget. Hvad er alternative forklaringer?

  28. Afvejning af beviser. • Konstruktion af alternative forklaringer. • Identifikation af kognitive forvrængninger. • Fordele og ulemper ved at holde fast i tanke. • Reattribuering. • Udforskning af dobbeltnormer. • Definition af begreber. • Afmontering af katastrofetanker.

  29. Spørgsmål til natter: • Hvad er beviser, som støtter tanken? • Hvad er beviser, som ikke støtter tanken? • Er der en mulig alternativ forklaring? • Hvad er det værste der kan ske? Kunne jeg leve igennem det? • Hvad er det bedste der kan ske? • Hvad er mest realistisk at der sker? • Hvad er konsekvenserne, hvis jeg tror på min automatiske tanke? • Hvad kunne være effekten, hvis jeg ændrede min tænkning? • Hvad ville jeg sige til en ven i samme situation? • Hvad ville en ven sige til mig, hvis hun viste, hvad jeg tænkte?

  30. Gå sammen i grupper på 3: En er patient, 2 er terapeuter, en skriver ned. Vælg en klientproblematik f.eks.: 1.Angst for at sige noget højt i klassen, og siger ingenting , for hun tror, de andre vil tænke, at hun er mærkelig , og det vil bekræfte hendes kerneantagelse om, at der er noget helt galt med hende. 2. Har lav selvtillid og tænker, at hun er dum, fordi hun svarede forkert på spørgsmål fra lærer, og det bekræftede kerneantagelsen om, at hun ikke er kompetent, og derfor lige så godt kan lade være med at forsøge at lære sig noget for så bliver hun bare skuffet når hun fejler. 3. Veninde har aflyst aftale og klienten, tænker at veninde ikke kan li hende og det bekræfter kerneantagelse om at hun ikke er værd at kunne lide og derfor ligeså godt kan trække sig fra andre mennesker for hun bliver alligevel afvist. Udfyld kolonne skema Husk specifik situation, specifik nat Brug spørgsmål til udfordring af natter. De to terapeuter hjælpes ad med at stille spørgsmål.

  31. Øve svar til demotiverende tanker fra kritisk del: • Situation: Nærmer sig en udfordring: • Er du sikker på at du kan klare det, måske har du ikke talentet? • Hvad nu hvis du fejler så er du en fiasko • Hvis du helt lader være med at prøve, kan du beskytte dig selv mod ydmygelse og bevare din værdihed. • Situation: En opgave du er i gang med er vanskelig: • Dette have været let hvis du have haft talentet, det betyder, du ikke har evnerne, du kan lige så godt give op med det samme. • Situation: Du får kritisk feedback fra andre: • Jeg kan ikke holde kritikken ud, den betyder at, jeg er håbløs.

  32. Interventionskategorier: A: Tanke: Kognitiv omstrukturering. B: Følelse: Eksponering. C: Adfærd: Respons-prævention

  33. Eksponering. • Indebærer man går ind i situationer, som normalt • undgås med det formål at enten “afsløre” sin egen • tænkning eller desentisisere sig for det, der frygtes. • Eksempler: • Løbe på stedet • Dreje rundt i en stol • Hyperventilere • Sige noget højt i en forsamling. • Gå ind i en elevator

  34. Princip: Begynd hvor du er, og ikke hvor du ønsker at være. Hierarki udformes. Mindst angstprovokerende nederst og trinvist øgende. Eventuelle forudsigelser skrives ned. Testes: Eksponering udføres. 5) Forudsigelser vurderes op imod resultat.

  35. Øvelse • Gå sammen to og to. • Udform et forslag til et eksponerings hireraki for noget en af jer er angste for/har fobi for. • Alternativ, tag udgang i case i arbejder med.

  36. Opdag den kritiske del Anerkend at du har et valg: Lig dig flad eller svar igen. Svar igen fra konstruktiv vækstside med alternativ. Foretag handling i overensstemmelse med konstruktiv vækstside.

  37. Zig – zag metoden: Negativ tanke konstruktiv tanke Negativ tanke Konstruktiv tanke

  38. Du kan sikkert ikke klare det. Det ved jeg ikke før jeg prøver. Hvis du fejler er, du en fiasko. Nogle gange skal man fejle for at lykkes. Opgiv inden det er for sent og Bevar værdigheden. Hvis jeg opgiver, har jeg taget chancen fra mig selv, hvor er værdigheden i det.

  39. Del 2 Motivation & Ændring

  40. Der er altid en årsag til, at folk gør som de gør, • også selvom det de gør ikke virker. • Ændring er angstfremkaldende.

  41. Eks. På cases som illustrerer , hvordan leveregler og kerneantagelser kan påvirke motivation for skolegang i negativ retning. • Susanne: Mobbet, Jeg er ikke god nok, jeg fortjener ikke noget godt. • Ingen må nogensinde kunne udsætte noget • på mig: Strategi: Overforberedelse: Konsekvens: Angst, manglende • glæde ved læring. (Ændringstanke: Jeg vil ikke fortsætte med at • mobbe i mig selv, som mine klassekammerater gjorde) • Jakob: Læsevanskeligheder, manglende støtte: Jeg er dum og en fiasko. • Jeg må aldrig tro, at jeg kan opnå noget for så bliver jeg til grin. • Strategi: Agerer som om skolen er ligegyldig. Konsekvens • underpræstation på uddannelse. (Ændringstanke: Jeg fortjener • chancen, det skal ikke være mig selv, der berøver mig muligheden for • at opnå det jeg gerne vil). • Mark: Kritik ved fejl, Jeg er ikke kompetent: Jeg må ikke lave fejl. • Strategi: Undgå situationer hvor jeg er jer er usikker, udsættelser. • Starter ikke på uddannelse. (Ændringstanke; Jeg er villig til at udholde • angsten for kun, hvis jeg tillader mig selv at være nybegynder kommer • jeg videre:

  42. ”Hvis jeg ikke går fuldt ind i ( ……………………..) klarer jeg den, men hvis jeg går fuldt ind i (………………………), hvilke forfærdelige ting kan så ske?

  43. Jeg vil alligevel ikke få det bedre så der er ingen grund til at få håbet op, jeg bliver bare skuffet. • Jeg spilder min tid, for jeg har slet ikke et problem. • Det bliver ubehageligt for mig for så skal jeg gå ind i risiko situationer, som jeg gerne vil undgå • Jeg mister min identitet, for hvis min antagelse om, at jeg er en fiasko ( er hjælpeløs) ikke er • sand, hvem er jeg så) • Jeg kan ikke fortsætte hos min behandler. • Jeg risikerer at blive følelsesmæssigt oprørt/ få stærke ubehagelige følelser, og så mister jeg • kontrol og bliver skør og må inddækkes på lukket afdeling. • Jeg fejler, og min inkompetence bliver tydelig. • Så mister jeg dramaet, og det bliver kedeligt.

  44. Forudsætninger for motivation og personligt ansvar for ændring. Motivation består af: Vigtighed og selvtillid. 2 kerneprocesser må aktiveres. 1: Personlig værdi: Jeg vil gerne opnå. 2: Troen på evnen til at opnå værdien: Jeg kan. Af 1 plus 2 følger: Viljen til at acceptere risikoen: Jeg er villig til at udholde ubehag/ gøre en indsats.