Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik

1. Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik Jesper RangvidProfessor i Finansiering, CBS Visiting professor, Reykjavik University

2. Temaet i dag Danske kroner for 100 ISK.

3. Hvad vil jeg sige noget om i dag? • En quick refresher: Fundamentale makroøkonomiske forhold i Island. • Mini-krisen i 2006. • Pengepolitikken. • Krisen i 2008. • Fremtiden.

4. Hvad vil jeg gerne have jer til at huske? • Islandske kroner og islandsk inflation har fulgt hinanden gennem tiderne. • Island inflation er høj i disse måneder. Men det er til dels naturligt. Inflation var også høj i 2006-7, og kom ned. • Islandsk rente er høj nu. Men den effektive rente udlændinge har fået ved investering i ISK har ikke været høj, basalt set pga. høje CDS spænd. • CDS spænd på vej ned – rente ved placering i ISK vil derfor sandsynligvis stige – og vil derfor sandsynligvis styrke ISK.

5. En refresher: Historiske fundamentale makroøkonomiske forhold i Island

6. Hvorfor dette? • Fordi udbud og efterspørgsel efter valuta bestemmer valutakursen. • Hvis der er tiltro til en økonomi: • Investorer vil gerne investere der. • Efterspørgsel efter valuta høj. • Hvis der ikke er tiltro • Efterspørgsel efter valuta lav.

7. Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år … Vækst i BNP

8. Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år … • Arbejdsløshed: 2.3%. • Euro-lande gennemsnit: 7.1%. • Overskud på de offentlige finanser: 5.6% af BNP (2006). • Euro-lande gennemsnit: -0.8% (2007). • Offentlig gæld: 3.9% af BNP. • 6. højeste BNP per capita i OECD (2006). • Stor pensionsopsparing – ikke problem med en ændret befolkningssammensætning. • …..

9. Pris på ISK: Den samme i 2007 som i 2003 og som i 1996… Der skete dog noget i februar 2006….

10. Mini-krisen i 2006

11. Fitch Ratings revises Iceland's outlook to negative (21.02.2006) Fitch Ratings has today revised the outlooks on the Republic of Iceland’s foreign and local currency Issuer Default Ratings to negative from stable. Fitch Revises Iceland’s Outlook to Negative on Widening Macro Imbalances Fitch says that while all the signs of economic overheating – rising inflation, rapid credit growth, buoyant asset prices, a steep current account deficit and escalating external indebtedness – have been evident for a while, the rate at which some of these indicators has deteriorated has exceeded the agency’s expectations.

12. Inflationen i Island

13. Historisk har valutakurs og inflation fulgt hinanden

14. Inflation igen…Inflation efter store deprecieringer

15. Naturligt at inflation stiger efter valutakursdeprecieringer • Importerede varer bliver dyrere målt i ISK. • Én-gangseffekt (når deprecieringen sker). • Humlen/problemet er at holde inflationen nede (eller ligefrem nedbringe) bagefter. • Inflationen faldt faktisk gennem 2007.

16. Et problem ved inflation en centralbank dog ikke kan afhjælpe…

17. Pengepolitikken - og valutakursen Hvorfor blev ISK styrket i f.eks. 2007 på trods af høj inflation, høje underskud på BB osv.?

18. Renteniveau i Island

19. Basalt set…. • Indtil marts 2008: • Investorer ville gerne investere i Island og få høj rente. • Siden marts 2008: • Investorer vil ikke investere i Island på trods af høj rente.

20. Hvorfor ikke? • For at få den høje rente skal man – basalt set – placere sine penge i en Islandsk bank. • Man gør det via FX swap-markedet, men humlen er den samme…. • Problemet: De Islandske banker blev ramt af den internationale kreditkrise.

21. CDS spænd

22. Lidt teknisk • Disse stigninger i CDS spændene har betydet, at den effektive rente udenlandske investorer får ved placering i ISK er blevet kraftigt reduceret. • Og derfor er merafkastet ift. Euro renter blevet mindsket. • Hvilket medfører, at udlændinge ikke vil investere i ISK.

23. Fremtiden

24. Den nærmeste fremtid • CDS spænd er faldende (i Island og andre steder). • Islandske banker kom forholdsvist godt ud af 1. kvartal. • Effektive renter ved placering i ISK burde stige. • Centralbanken har indgået aftale med andre centralbanker om at kunne låne Euro, for på den måde at støtte op om valutamarkedet. • Man har åbnet for, at udlændinge kan placere midler på konti (CD’er), der er Government Guaranteed. • Udlændinge kan placere til høje renter uden at skulle gøre det i de private Islandske banker.

25. På den lidt længere bane • Det bliver sværere for islændinge, der har optaget lån i fremmed valuta (f.eks. til finansiering af hus) at tilbagebetale. • Ca. 14% af lån var i fremmed valuta i 2007. • Den høje rente (og umiddelbare høje inflation) mindsker efterspørgslen i Island: • Inflationen bør være faldende på sigt (efter den umiddelbare stigning). • Med en deprecieret valutakurs står islandske eksportvirksomheder i en bedre situation: Større eksport. • Med en deprecieret valutakurs vil import til Island blive mindsket: Mindre import. • Bedre betalingsbalance.

26. Alt dette er jo kompliceret….