Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2 - PowerPoint PPT Presentation

albert
slide1 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2

play fullscreen
1 / 26
Download Presentation
Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2
277 Views
Download Presentation

Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

    1. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Begrebet sammenhngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsmde i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 25-26/10-2007 Per Mouritsen Lektor Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

    2. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet

    3. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Ngleordet for mig er ordet sammenhngs-kraft. Hovedopgaven i de kommende r bliver at holde sammen p Danmark Karen Jespersen, ved sin tiltrdelse som socialminister

    4. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Disposition Hvad betyder sammenhngskraft? Citater Analytiske dimensioner i sammenhngskraft Teorihistorisk rids - Egoisme; pligt, kulturel homogenitet, flles aktivitet, flles identitet Den moderniserede danske fllesskab

    5. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Karen Jespersen om sammenhngskraft Sammenhngskraften i det danske samfund bygger p, at der ikke er stor afstand mellem befolkningsgrupperne. Der er ikke dybe sociale klfter eller store etniske og religise parallelsamfund (i Jyllands-Posten, 8/8 2007) Det danske samfund [er] et fantastisk godt samfund. Det er et srligt godt samfund, fordi sammenhngskraften, flelsen af samhrighed mellem borgerne er meget stor. Vi har relativt f konomiske, sociale og kulturelle skel (i Politiken 11/10 2004)

    6. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Danskerne hnger godt sammen som folk, fordi vi i hj grad deler holdninger og vrdier. Vrdier som samfundssind, ansvar og forpligtelse personlig frihed og frihed i det hele taget () Dette folkelige vrdifllesskab har udviklet sig gennem den danske historie. Kristendommen og protestantismens vrdier (om foredraget "Har det danske folk en fremtid?", 6/11-2007)

    7. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Effekter Dette vrdifllesskab og strke sammenhngskraft giver ikke kun lykkelige borgere, men ogs en strk konomi og en velfungerende velfrdsstat Tilliden til andre mennesker og til myndighederne er trnhj Forklaringen er det danske samfunds strke sammenhngskraft Det giver et fantastisk godt udgangspunkt for et velfungerende samfund og et velfungerende erhvervsliv. Det er udtryk for en strk sammenhngskraft og flles grundvrdier. Konkret betyder det, at lnmodtagerne er omstillingsparate (Tale, Grundfos 30/11- 2006)

    8. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Socialdemokrater om sammenhngskraft Folkeskolen er der, hvor vi lrer hinanden at kende p tvrs af etniske og sociale skel. Den er en vigtig del af samfundets sammenhngskraft. Hvis man ikke bor og gr i skole med dem, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik for, at de er der, man respekterer ikke hinanden (Thorning-Schmidt, Information, 5/8-2004) Hvis der skal vre den sammenhngskraft i samfundet som ogs statsministeren nu er begyndt at tale om s kan det ikke nytte, at vi indretter os med fedtede halvdrlige tilbud, som driver middelklassen vk (Lykketoft i Jyllands-Posten, 8/1-2006)

    9. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Statsministeren om sammenhngskraft og Islam Den udfordring vi nu ser for sammenhngskraften i det danske samfund, den har jo i hvert fald taget sit afst i en bestemt religion, nemlig islam. Som vi oplever, i den der udgave, som en mere aggressiv religionsudvelse end vi er vant til () Efter min mening, kan vi godt inden for rammerne af det danske samfunds sammenhngskraft () rumme flere religioner. Men hvis det skal vre kombineret med fortsat strk sammenhngskraft i Danmark, s m enhver religion finde sin plads inden for rammerne at det som jeg vil kalde det joviale danske samtaledemokrati. S nr jeg ser frem til Danmark 2015, s er det et Danmark, hvor indvandrere er i arbejde i samme omfang som danskere. Det er et samfund, hvor vi har nedbrudt isolerede ghettoer og srget for at folk kan leve side om side med hinanden i gensidig forstelse. Det er et samfund, hvor alle bidrager positivt til sammenhngskraften i det danske samfund ved at der er en flles kerne af vrdier, som vi holder sammen om. Og s er det et samfund, hvor alle muslimer praktiserer deres religion i overensstemmelse med den danske tradition for jordnrhed, pragmatisme og respekt for hinandens holdninger. Jeg vil ikke acceptere et opsplittet Danmark. Jeg nsker et Danmark, der ogs i fremtiden er harmonisk og som ogs i fremtiden hnger sammen (Anders Fogh Rasmussens sndagstale, Venstres Landsmde 2005)

    10. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Nyt ord for et gammelt samfundsvidenskabsbegreb hvilket? Solidaritet Kohsion Integration Tillid Social kapital National identitet Politisk kultur Lighed

    11. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Analytiske dimensioner I: Inklusion eller rummelighed a) flertalssamfunds nske om/evne til at inkludere b) mindretals nske om at vre en del af samfundet II: Intensitet, styrke af motivation at samfundet engagerer tilstrkkeligt (offervilje uanset fllesskabs afgrnsning) a) Horisontal motivation (hjlpe andre) b) Vertikal motivation (loyalitet, lovlydighed ift. staten) III: Graden af fllesskab/integration (homogenitet, interaktion, identifikation/flelse) IV: Tillid V: Bestemte flles vrdier (liberale, demokratiske, danske) VI: Fllesskabskompetencer (specificerede borgerdyder)

    12. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet I: Den konomiske (ikke-) sammenhngskraft (Hobbes, Bentham) Vi gr kun hvad der er til vores egen fordel Vi kan rationelt erkende flles interesser og behov for samarbejde Solidaritet (= baseret p egeninteresse) varierer med opfattelser af nyttebidrag fra andre Solidaritet med kulturelt forskellige vanskeliggres af kulturelle transaktionsomkostninger, der mindsker tillid Problemer: Forklarer ikke at vi nogle gange ofrer os imod vore (ellers p tidspunktet formulerede) prferencer Forklarer ikke forskelligheder ml. (ellers ens) lande & skift over tid kulturelle transaktionsomkostninger er en black box

    13. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet II: Kantiansk universalisme (sammenhngskraft er ikke et problem) Vi br gre, og er i stand til at gre, alt det for andre, som vi vil have dem til at gre for os (pligt, kategorisk imperativ) Denne forpligtelse overfor alle mennesker er ikke afhngig af kultur, religion eller etnicitet Afgrnsning (rent formel, funktionel) til de mennesker (borgere) som vi finder os sammen med indenfor en stat Problemer: Viljens svaghed: Selv om vi ved vi br gre noget, gr vi det ikke Mennesker fler partielle forpligtelser ift. partikulre fllesskaber Vi vil ikke snydes vil kun hjlpe andre, hvis de under relevante omstndigheder vil hjlpe os (reciprocitet) Viljen til at hjlpe andre er ikke uendelig og dens afgrnsning er usikker (hvor mange indvandrere?)

    14. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet De to sprgsml Hvad afgrnser? Hvad motiverer?

    15. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Durkheim I: Mekanisk solidaritet Sammenhngskraft gennem enshed (flles levemde, tyk kultur og normer) la solidarit par similitude

    16. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Bag Durkheim: Tre klassisk-republikanske ideer om sammenhngskraft I: Kulturel homogenitet Den lille republik - homogenitet/genkendelighed, skabelse af national kultur (Rousseau, anti-fderalister)

    17. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Ad I: Kulturel homogenitet forudstning for sammenhngskraft In the short run immigration and ethnic diversity tend to reduce social solidarity and social capital. () in ethnically diverse neighbourhoods residents of all races tend to hunker down. Trust (even of ones own race) is lower, altruism and community cooperation is rarer, friends fewer (Putnam, Pluribus Unum, The Johan Skytte Price lecture, 2006

    18. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet David Miller om common political culture (nationality; national identity): a national identity requires that the people who share it should have something in common which I prefer to describe as a common political culture This will include political principles such as belief in democracy or the rule of law social norms such as filling your tax return and queuing as a way of deciding who gets to the bus first. It may also embrace certain cultural ideal, for instance religious beliefs or a commitment to preserve the purity of the national language (Miller, On Nationality, 1995)

    19. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Millers ny-Rousseauske instrumentelle nationalisme Tillid en forudstning for: villighed til omfordeling (forventning om reciprocitet) villighed til at praktisere deliberativt demokrati (forventning om rlighed og villighed til moderation/kompromis) Tillid forudstter kulturel homogenitet fordi den skaber identifikation og loyalitet fordi den skaber social transparens

    20. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Indvendinger mod Miller Kulturel homogenitet hjest ndvendigt, nppe tilstrkkelig (Bulgarien) Homogenitet af hvad? Relevant forskel/enshed er historisk-geografisk skiftende i art og grad Kulturel homogenitet tilsyneladende ikke altid ndvendig (Udskridning fra national kultur til (forestillet) national identitet (Schweiz, Canada) Nogle slags flles kultur direkte skadelige Honour among thieves? Hvorfor brer mafiosi vben til familiefester? det vigtige er mske ikke at kulturen er flles/heterogen, men at den er relevant i forhold til samarbejdet (liberale, demokratiske vrdier = politisk kultur) Om s homogenitet var en fordel, er det vanskeligt, illegitimt og omkostningsfuldt at (gen)skabe den i en multikulturel situation

    21. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet II: Flles aktivitet som forudstning for sammenhngskraft Der opstr en flelse af fllesskab, tillid og solidaritet nr: aktiviteten har flles anerkendt, vigtigt forml (flles frihed, velfrdsstatens opretholdelse) der opleves gensidig afhngighed alle bidrager med noget (ikke snyd) selv om folk bidrager med forskellige ting

    22. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Kandidater til flles aktivitet: 1) Politisk deltagelse (Tocqueville, Barber) Problem: Hvor tit har politik egentlig den nskede karakter? 2) Civilsamfundsdeltagelse, intimate sphere (Alan Wolfe), foreninger (Putnam) Problem: Forbindelser mellem nr og fjern, bonding og bridging social kapital 3) Deltagelse gennem velfrdsstaten Institutionaliseret reciprocitet (Michael Rothstein) Participatory social citizenship (Helga Hernes) Problem: Krver en meget god (retfrdig, effektiv, ben) velfrdsstat en skandinavisk?) 4) Arbejde, workfare Problem: Forudstter hj beskftigelse, ingen restgruppe; tvangselement 5) vrnepligt og samfundstjeneste ---- hmm.. Generelt 1-5: Hvordan skabes forbindelse mellem den konkrete aktivitet og det store abstrakte fllesskab?

    23. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet III: Flles (national) identitet/identifikation Forestillinger om flles kultur og aktivitet (forskellig fra behavioural kultur) Helliggrelse (politisering) af en del af denne forestillede kultur/aktivitet:det man skal vre og (kunne) gre hos os Herunder forestillinger om hvem der ikke er/gr sdan

    24. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Modernisering af national identitet? Habermas versus Carl Schmitt/Mouffe Mere civic-liberale identiter? (forfatningspatriotisme, medborgerskabsdiskurs) eller skiftende former for politiserede nationalismer vs. kontingente regnbuefllesskaber (det politiske)

    25. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Declaration on integration and active citizenship in Danish society (2006) I the undersigned hereby declare that I will actively endeavour to ensure that I and any of my children and spouse / cohabitant who reside in Denmark will be integrated and become active citizens in Danish society I understand and accept that men and women have equal obligations and rights in Denmark and that both shall contribute to society. Men and women thus have the same rights and in some cases obligations to education and work, and to take part in the democratic process. Both men and women have an obligation to pay taxes and to undertake parental responsibilities I understand and accept that the Danish language and knowledge of the Danish society is the key to the good and active life in Denmark. I will therefore do my best to learn Danish I understand and accept that it is illegal in Denmark to commit actual violence or threaten violence against ones spouse

    26. Foredrag om sammenhngskraft Per Mouritsen, Aarhus Universitet Moderne fllesskaber? Repressive liberalism i EU (arbejde, ikke-diskriminationslovgivning) (Christian Jopke) Dansk neo-republikansk diskurs om aktivt medborgerskab Essentialisering (kulturalisering, etnificering) af danske liberale vrdier og dyder Homogeniserings/integrationsdiskurs: Vore flles vrdier. Cohesion sociale, Leitkultur, Have we become to diverse, multikulturalismens krise Kulturel forskellighed forbindes med det ikke-liberale Det instrumentelle nationalismeargument (K. Jespersen)