Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen

1. Rengørings- og desinfektionsprojekterunder Salmonellahandlingsplanen • Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde: Vurdering af rengørings- og desinfektionsprocedurers betydning for persistens af Salmonella. • Delprojekt II: Varmedesinfektion som saneringsmetode ved Salmonella-infektioner i fjerkræstalde.

2. Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde: Vurdering af rengørings- og desinfektionsprocedurers betydning for persistens af Salmonella. • Laboratorieforsøg Faktorer: Materialer (beton, plastik, metal). Salmonellatyper: 4 forskellige. Rengøringsprocedurer (koldt/varmt vand, med/uden sæbe). Desinfektionsmidler: Glutaraldehyder, formalin, oxyderende midler. Med og uden kalk. Indikatorbakterier: Clostridium perfringens, Enterokokker, E. coli.. Resistens mod desinfektionsmidler • Staldforsøg I 5 slagtekyllingebesætninger, som hver har 2 ens huse, gennemføres forskellige rengørings- og desinfektionsprocedurer i løbet af et år og indikatorbakterier måles i forhold til disse procedurer.

3. Varme og Salmonella: Lidt spekulationer………….. • Salmonellabakterier i æg: Alle dør efter få sekunders opvarmning ved 71 oC. • Salmonellabakterier i mælkechokolade: Det tager 20 timer at reducere et antal salmonellabakterier til 1/10 af dette antal ved 71 oC. • Gødning, foder, støv og andet skidt i en stald: Kan det bedst sammenlignes med æg eller med mælkechokolade? • Svar: Det vil være hasarderet at forsøge at besvare dette!!! • Drab overfor bakterier er MEGET afhængigt at de specifikke forhold i og omkring disse. • Sådanne forhold kan være utallige, hver med uendeligt mange kombinationsmuligheder: Fugt, organisk materiale, fedt, sukkerstoffer, proteiner, pH, bakteriernes tilstand, forudgående temperatur, osv. osv. osv. • Varme overfor Salmonellabakterier i stalde kræver således forsøg, der specifikt efterligner forholdene i disse. Resultaterne af sådanne forsøg er - så vidt vides - aldrig publiceret.

4. Vandaktivitet og fedt i det materiale, som Salmonella findes i • Mælkechokolade • Fedtrigt • Lav vandaktivitet • Kurven:71 grader • ”Tærskelværdi” for • fugt: Generelt eller kun • for mælkechokolade? Y-akse: D-værdi (timer) X-akse: % tilsat fugt Kilde: Ref ID 370

5. FUGTIGHED I MATERIALET MED SALMONELLABAKTERIER • Kurver for S. Enteritidis. Materiale: Fjerkræfoder • Y-akse: Reduktionsrate. Kilde: Ref ID 506

6. Udtørring af salmonellabakterier og overlevelse ved varme • X-akse: Tid (minutter). Y-akse: Log CFU/ml • NB: X- og Y-akser er ikke umiddelbart sammenlignelige!!! 0 timers udtørring 48 timers udtørring Kilde: Ref ID 326

7. Forskellige stoffer omkring bakterierne • Åbne ringe: • BHI + salt • Lukkede ringe: • BHI + glycerol • Trekanter: • BHI • Krydser: • BHI + sukrose • NB! • Alt er med samme vandaktivitet! Kilde: Ref ID 372

8. OPVARMNINGSTIDENS BETYDNING FOR DRAB AF SALMONELLA • Opvarmet fra 20 til 55 grader med forskellige hastigheder • Prøver udtaget ved forskellige tidsintervaller og opvarmet ved 55 grader i 25 minutter. • Y-akse: % overlevende efter varmepåvirkning. 0,6 oC/min 1,0 oC/min 5,0 oC/min 2,0 oC/min 38 oC/min 10,0 oC/min Kilde: Ref ID 363

9. ”VARMESHOCK” • Udfyldte ringe: S. Typhi- • murium udsat for 48 grader • i 30 minutter forud for • opvarmningen. • Åbne ringe: S. Typhi- • murium, som ikke har været • udsat for 48 grader i 30 • minutter forud for • opvarmningen. • Alle dyrket ved 37 grader. • X-akse: Tid (50,52 grader: • Timer. 55,57,59 grader: • Minutter • Y-akse: Log CFU/ml • NB: Tailing?? Kilde: Red ID 312

10. Bakteriernes alder og varmeresistens Midterste kurve og kurve til højre. Tailing 36 timer • Y-akser: Overlevende (log) Str. Faecalis Trifasisk kurve Str. Faecalis To dyrknings- medier 24 timer 18 timer Tid (minutter) Temperatur: 55 grader Tid (minutter) Tid (minutter) Kilde: Ref ID 377

11. Tailing: De ”sidste” bakterier overlever bedre end de ”første” 53 grader 51 grader 49 grader Tid (timer) Tid (timer) Tid (timer) • Y-akse: Overlevende bakterier (log CFU/ml) Kilde: Ref ID 323

12. Foreløbige konklusioner • De samme faktorer som hæmmer effekten af en kemisk desinfektion, hæmmer effekten af varme: • Udtørring • Organisk materiale (skidt, snavs, støv…..) • Bakterier i ”dvale” • Osv. Osv. Osv. • Varmens fordel i forhold til kemisk desinfektion er således, at den bedre kan nå alle staldens kringelkroge. • Varme er derfor et supplement til eller erstatning for kemisk desinfektion, men IKKE en erstatning for en forudgående grundig rengøring!

13. Laboratorieforsøg med opvarmning af salmonellabakterier • Overordnet:De værst tænkelige forhold i en stald efterlignes. • Forsøg med opvarmning: • Kontrolprøver: Gødning/foder, 3 salmonellatyper, udtørring før opvarmning (ja/nej). • Ingen efterfølgende opvarmning.

14. Feltforsøg med opvarmning af salmonellabakterier • Udføres efter laboratorieforsøg, hvor resultater er fremskaffet under kontrollerede forhold • 6 burstalde og 2 stalde med gulvopdræt (alle salmonellainficerede) opvarmes. • Forud for opvarmningen findes kritiske kontrolpunkter (rengøring - temperatur) • Salmonellaprøver udtages før og efter opvarmning. • Såfremt opvarmning af stalde viser sig effektivt til at eliminere en persisterende salmonellainfektion, vil en certificeringsordning blive lavet. • *********************************SLUT**********************************