k ber s lger modeller teori og erfaring l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Køber-sælger-modeller: teori og erfaring PowerPoint Presentation
Download Presentation
Køber-sælger-modeller: teori og erfaring

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 33

Køber-sælger-modeller: teori og erfaring - PowerPoint PPT Presentation


  • 168 Views
  • Uploaded on

Køber-sælger-modeller: teori og erfaring. Terkel Christiansen Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi. Trekantmodellen. 3. part. En 3.part er indsat mellem efterspørger og udbyder 3.part varetager både finansiering og afregning

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Køber-sælger-modeller: teori og erfaring' - abba


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
k ber s lger modeller teori og erfaring

Køber-sælger-modeller: teori og erfaring

Terkel Christiansen

Institut for Sundhedstjenesteforskning

Sundhedsøkonomi

trekantmodellen
Trekantmodellen

3. part

  • En 3.part er indsat mellem efterspørger og udbyder
  • 3.part varetager både finansiering og afregning
  • Muliggør finansiering efter solidarisk princip og ydelse efter behov
  • Muliggør brug af afregningsformer med indbyggede incitamenter

Borgere

Patienter

Ydere

forskellige udformninger af trekantmodellen
Forskellige udformninger af trekantmodellen
  • Forsikringsmodel

3. part

Udbyder

Borger

forskellige udformninger af trekantmodellen4
Forskellige udformninger af trekantmodellen
  • Kontraktmodel

3. part

Borger

Udbyder

forskellige udformninger af trekantmodellen5
Forskellige udformninger af trekantmodellen
  • Integreret model

3. part

Udbyder

Borger

vertikal integration eller k ber s lger model
Vertikal integration eller køber-sælger model
  • I trekant-modellen er 3.part og yder ofte integrerede:
  • 3.part varetager finansiering/afregning samt drift
  • I en køber-sælger model adskilles de to opgaver:
  • Yderne tilbyder deres ydelser
  • 3.parts rolle er at indgå kontrakter om køb på borgernes vegne
  • Resultatet er kontrakter, som nærmere specificerer
  • - pris
  • - mængde og kvalitet
  • - kontraktens varighed
interne markeder for kontrakter
Interne markeder for kontrakter
  • Kontrakter ventes indgået under markedslignende forhold
  • Et internt marked for kontrakter
  • Markedet eksisterer i et overordnet politisk system (kvasi marked)
  • Formål:
  • gennem konkurrence mellem yderne om kontrakter at skabe
  • - efficiens
  • - dynamisk udvikling
principal agent modellen
Principal -agent modellen
  • Principal-agent forhold findes i situationer, hvor der er sket delegering
  • Definition: Principal-agent forholdet er en kontrakt:

den ene part (principalen) engagerer en anden (agenten)

til at udføre en opgave/ levere en række ydelser

på principalens vegne (delegation)

principal agent modellen9
Principal-agent modellen
  • Principal-agent forhold er kendt fra alle typer af organisationer
  • - private og offentlige
  • - komplekse eller mindre komplekse
principal agent problemer
Principal-agent problemer
  • Ufuldstændig information kan skabe et problem: agenten har mulighed for at tage beslutning i egen interesse snarere end i principalens.
  • Formål med kontrakter:
  • - at sikre, at agenten handler i overensstemmelse med principalens ønsker
  • Ved udformning af kontrakter er det vigtigt at gennemtænke:
  • - hvilke typer af kontrakt der anvendes
  • - hvilken institutionel sammenhæng, kontrakten vedrører
to kontrakttyper klassisk og relational
To kontrakttyper: klassisk og ”relational”
  • Klassisk, komplet kontrakt:
  • Frihed til at indgå kontrakt eller ej m.h.t.
  • -Modpart
  • - Indhold
  • Løsning af interessekonflikt, baseret på kontraktens ordlyd.
  • Risikoer klarlagt
  • Den klassiske model er ikke altid
  • - hensigtsmæssig for et længerevarende forhold
  • - dækkede for de faktiske forhold
  • Alternativ: en ”relational contract”
klassisk kontraktmodel
Klassisk kontraktmodel
  • Eksempel: Spot-markedet,
  • hvor der kontraktes, og dernæst gå hver til sit.
  • ingen transaktionsspecifikke investeringer
relational contracts
Relational contracts
  • Benyttes hvor der er transaktionsspecifikke omkostninger
  • Kontrakter er typisk ”relational”, baseret på
  • - et længerevarende forhold mellem to parter
  • - udvikling af gensidig tillid
  • - samarbejde
  • Dvs. der samarbejdes for at nå et fælles mål, hvor der indtræffer uforudsete hændelser
relational contracts14
Relational contracts
  • Retssager undlades ofte :
  • - er omkostningstunge
  • - er ødelæggende for et langsigtet, gensidigt forhold
  • - ikke alle betingelser er specificeret i kontrakten
transaktionsomkostninger
Transaktionsomkostninger
  • Oliver Williamson : ”transaktionsomkostninger”
  • Transaktionsomk. = omk. ved at udarbejde kontrakten (søge efter partner, forhandle, skrive, kontrollere, håndhæve)
  • Williamson inddrager ”relational contracts” i teorien om transaktionsomkostninger:
  • Hvis transaktionsomkostninger er for høje, vil kontrakter tendere at blive ufuldstændige.
transaktionsomkostninger16
Transaktionsomkostninger
  • Transaktionsomkostninger afhænger af:
  • 1) adfærdsmæssige og informationsmæssige forhold:
  • Folk handler ud fra
  • - en begrænset rationalitet (”bounded rationality”- Herbert Simon)
  • - opportunisme: søger at tilgodese egne interesser ved falskhed
transaktionsomkostninger forts
Transaktionsomkostninger (forts.)
  • Transaktionsomkostninger afhænger af:
  • 2) produktets/ydelsens karakteristika
  • - er ydelsen specifik – eller kan den (let) anvendes til andre formål?
  • - er der usikkerhed forbundet med anvendelsen?
  • - hvor kompleks er ydelsen?
  • - i hvor høj grad er der informations-asymmetri?
  • I fravær af komplette kontrakter må der bygges på ”relational contracts”.
institutionel sammenh ng
Institutionel sammenhæng
  • Ethvert kontraktmæssigt forhold skal ses i lyset af:
  • - mikroforhold (ovenfor)
  • - makroforhold: den institutionelle sammenhæng
  • Er parterne frit stillet – eller
  • - kan de tvinges til at indgå kontrakt?
  • - er de (mere eller mindre) tvunget til at indgå kontrakt med en bestemt modpart?
  • - er der (stram) regulering af kontraktens indhold?
  • - kan konflikter løses ved domstole – eller af overordnede myndigheder?
  • Er der begrænsninger på kontraktsindgåelse, vil det forventede mål næppe opnås.
empiri kontrakt i uk om community care
Empiri: Kontrakt i UK om community care
  • NHS kontrakt om community care (hjemmesygepleje) mellem NHS myndigheder og NHS Trusts til at varetage opgaven
  • politikere troede det muligt med tiden at at skrive en komplet kontrakt – omend en overgang med ufuldstændige kontrakter
  • Legale forhold talte imod:
  • - ikke frivillig
  • - kontrakt kunne pålægges af overordnede myndigheder
  • - uoverensstemmelser kunne ikke bringes for retten
  • - stram regulering (budget, effektivitetskrav)
kontrakt om community care fortsat 1
Kontrakt om community care – fortsat (1)
  • ´Problemer på mikroniveau:
  • - bounded rationality
  • - asymmetrisk information (Men køberen ønskede ikke at kende omkostningerne af frygt for, at betalingen var for lav)
  • - frygt for opportunistisk adfærd (begrundet)
  • ”It’s like Soviet planning…We have been under enormous pressure to report an efficiency figure. So there is a lot of ’estimates’ of the activity as the data is not complete. We obviously estimate on the right side of the figure. But then you set yourself up with a problem because next year you have to be even higher”.
kontrakt om community care forts
Kontrakt om community care (forts.)
  • - principalen begrænset til visse udbydere
  • - umuligt at specificerer produktet ”hjemmesygepleje” præcist
  • - ikke overvejet at beskæftige sygeplejersker ved andre opgaver
kontrakt om community care fortsat 2
Kontrakt om community care – fortsat (2)
  • Principalen manglede interesse for kvaliteten.
  • Principalen manglede tillid
  • Konsekvens:
  • - der blev alene tildelt et samlet budget til løsning af opgaven
  • - specifikation af ydelser og deres kvalitet mangelfuld
  • - priser blev ikke anvendt til at allokere ydelserne efficient
  • - kontrakter fremmede ikke agentens ansvar for efficient løsning
  • Men der opnåedes budgetmæssig ansvarlighed.
  • Konklusion. Formålet med anvendelse af kontrakter blev ikke opnået.
empiri kontrakter om fund holding i uk
Empiri: kontrakter om fund-holding i UK
  • Fundholding i 1991-reformen:
  • lægepraksis får en sum penge
  • Til gengæld skal lægepraksis betale for visse sygehusydelser
  • Lægepraksis indgår kontrakter med hospitaler
empiri kontrakter om fundholding forts
Empiri: kontrakter om fundholding (forts.)
  • Samlet vurdering.
  • Fundholdig fik større tilslutning end ventet – men fortsat ufuldstændige kontrakter med aspekter af ”relational contracts”:
  • Visse mål nåedes
  • Uønskede effekter var begrænsede.
  • Dog tunge transaktionsomkostninger.
  • Ingen dokumenteret effektivitesforbedring
  • Forklaring: et andet principal-agent forhold med færre restriktioner på praktiserende lægers muligheder for kontraktsindgåelse.
empiri kontrakter mellem nhs myndigheder og hospitaler i uk
Empiri: kontrakter mellem NHS myndigheder og hospitaler i UK
  • Thatcher’s 1991 reform indføre muligheden for kontraksindgåelse mellem NHS myndigheder og selvstændige hospitaler (trusts).
  • Vurdering: Konkurrencen var begrænset , især til Sydøst England med mange hospitaler. Der benyttedes blokkontrakter, hvor mange opgaver samles i én kontrakt.
empiri kontrakter mellem nhs myndigheder og hospitaler forts
Empiri: kontrakter mellem NHS myndigheder og hospitaler (forts.)

Årsager til, at det ikke virkede efter hensigten:

Makroforhold:

  • Det politisk hierarkiske system

Mikroforhold:

  • Asymmetrisk information
  • Købernes manglende ekspertise
  • Høje transaktionsomkostninger
  • Ideen om konkurrence overførtes fra et væsen med overflod (US) til et væsen med knaphed (UK)
ny nhs reform i 1997
Ny NHS reform i 1997
  • Dannelse af Primary Care Groups af praktiserende læger, som
  • Optræder i rollen som kollektive købere.
  • Nøgleord 1991: Valgfrihed for patienter, konkurrence mellem ydere
  • Nøgleord 1997: Samarbejde
ny nhs reform 1997 forts
Ny NHS reform 1997 (forts.)
  • Karakteristika:
  • Fra interne markeder til ”partnership”
  • Fra køber/sælger model til stabile rammer, 3 årige kontrakter
  • Fra ”fundholding” til samlet budget med kollektivt ansvar for områder med 100.000 indb.
ny nhs reform 1997 fortsat
Ny NHS-reform 1997 (fortsat)
  • Myndigheders rolle.
    • Sætter budgettet
    • Vurderer befolkningens behov
    • Udformer programmer
    • Beslutter omfanget af service, der skal leveres

Kvalitet søges styrket gennem kvalitetsprogrammer

ny nhs reform 1997 forts30
Ny NHS reform 1997 (forts.)

Spørgsmål:

  • hvad vil Labour sætte i stedet for økonomiske incitamenter?
  • Vil PCG blive drivkraft – eller vil hierarkisk styring tage over?
  • Vil PCG kontrollere egne kolleger under stramme fælles rammebudgetter?
nhs og fremtiden
NHS og fremtiden
  • Det særlige kendetegn ved NHS er: statslig styring med en skattefinansiering og universel dækning.
  • Den medicinske profession har fået stærk indflydelse på den offentlige politik.
  • Staten sætter budgetter, læger tager ansvaret for at rationeringen.
  • Men hvis regeringen intervenerer i den medicinske autonomi, kan det føre til, at læger gør rationering mere synlig og giver myndigheder ansvaret.
  • Bliver de politiske omkostninger derved for høje, vil politikerne måske genoverveje NHS
konklusion
Konklusion
  • Kontrakter i NHS fungerer i et politisk-hierarkisk system, hvad der hindrede opfyldelsen af målene dermed.
  • Kontrakter var hverken rent klassiske eller ”relational”.
  • Fundholding kontrakter opfyldte næppe målene.
  • Kontrakter øgede ikke ydernes ansvarlighed.
  • Mangelfuld specifikation af ydelser og deres kvalitet
  • Mangel på reel konkurrence
  • Fokus på budgetoverholdelse.
  • Høje transaktionsomkostninger ved kontrakter.
  • Kan målet nås lige så godt i et hierarkisk reguleret system?
organisering og opgavefordeling stat amt og kommune
Organisering og opgavefordeling:stat, amt og kommune
  • Formål: præsentation af nyeste teori og empirisk forskning
  • Kjeld Møller Pedersen: Kan vi undvære amterne?
  • Kurt Houlberg: Store eller små kommuner –spiller det en rolle
  • Poul Erik Mouritzen: Hvem skal have magten, og hvor meget skal den være spredt?
  • Terkel Christiansen: Køber-sælger-modeller: teori og erfaring
  • Dorte Gyrd-Hansen: Hvordan kan befolknings præferencer bestemmes?