Yachtskipper 3
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 47

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del PowerPoint PPT Presentation


  • 170 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del. Navigation - hvad er det ?. Den metode man benytter, når man planlægger, udfører og kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet. Navigation - hvilke metoder ?. Terrestrisk navigation Astronomisk navigation Radioteknisk navigation

Download Presentation

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Yachtskipper 3 2012 2013 navigation 1 del

Yachtskipper 3

2012/2013

Navigation - 1. del


Navigation hvad er det

Navigation - hvad er det ?

Den metode man benytter, når man

  • planlægger,

  • udfører og

  • kontrollerer

    en sejlads fra et sted til et andet


Navigation hvilke metoder

Navigation - hvilke metoder ?

  • Terrestrisk navigation

  • Astronomisk navigation

  • Radioteknisk navigation

  • Inertinavigation


Terrestrisk navigation hvordan

Terrestrisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:

  • Sømærker

  • Punkter, pynter og fyr på land


Astronomisk navigation hvordan

Astronomisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:

  • Observationer af himmellegemer


Radioteknisk navigation hvordan

Radioteknisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres ved hjælp af:

  • Data udsendt via radiobølger fra stationer på jorden eller i verdensrummet


Terrestrisk navigation hvad skal vi kunne

Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ?

  • Planlægge sejladsen:

    -søkort og håndbøger mv.

  • Uføre sejladsen:

    -bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted

  • Kontrollere sejladsen:

    - stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted


Kurss tning og kursudledning

Kurssætning og kursudledning

Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber:

  • Styret kurs - kompaskurs

  • Sejlet kurs - gennem vandet

  • Beholden kurs - over grunden

  • Kompassets misvisning

  • Kompassets deviation

  • Afdrift - for vind og sø

  • Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter


Inden vi kommer s langt nogle grundbegreber

Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber

Du skal være fortrolige med følgende begreber:

  • Jorden

  • Stedangivelse og stedforandring på jorden

  • Kompasinddeling - kurs og retning

  • Kompaslinier og storcirklen

  • Pejlinger

  • Sømilen

  • Stedlinier


Jorden i solsystemet

Jorden i solsystemet

  • Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer

  • Jorden omløber solen på 1 år

  • Månen omløber jorden på 29,5 døgn


Jorden som en kugle jordens gradnet

Jorden som en kugle - jordens gradnet

  • Alle cirkler er 360 º

  • 1 º kan deles i 60 '

  • 1 ’ kan deles i 60 "

  • Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum

  • Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler

  • Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S

  • Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø


Stedangivelse p jorden

Stedangivelse på jorden

  • Et steds bredde - et steds længde

  • Affarende sted og påkommende sted

  • Breddeforandring og længdeforandring

  • Middelbredde og afvigning


Hvilken retning kompasinddeling i 32 streger

Hvilken retning? - Kompasinddeling i 32 ”streger”


Hvilken retning kompasinddeling i 360 grader

Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader”

  • 32 streger = 360º ==> 1 streg = 11º 15'


1 hvad forst r vi ved et skibs kurs

1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?

  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset


2 hvad forst r vi ved et skibs kurs

2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?

  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

  • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet


3 hvad forst r vi ved et skibs kurs

3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?

  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

  • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet

  • Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden


Hvad forst s ved den retvisende kurs

Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ?

Definition:

Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den

  • Styrede kurs

  • Sejlede kurs

  • Beholdne kurs

    danner med nordretningen

    Skrives sådan:

  • St. K. Rv.

  • Sejl. K. Rv.

  • Beh. K. Rv.

    Kursen i hele grader angives

    med 3 cifre som f.eks.: 076 º


Kompaslinier kursen over kompasset

Kompaslinier - kursen over kompasset

  • Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer


Storcirkel den korteste vej mellem to punkter

Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter

  • En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition)

  • En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer

  • Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!


Hvad forst s ved en pejling

Hvad forstås ved en pejling ?

Ved en genstands pejling forstås:

  • Retningen af det lodrette plan gennem iagttageren og genstanden

  • Pejling af en genstand på jorden bliver retningen af storcirkelbuen fra iagttageren til genstanden


Resultatet af en pejling

Resultatet af en pejling

  • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian

  • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde ikke den samme

    -dog ikke et problem ved små afstande


S dan defineres s mil

Sådan defineres ”sømil”

Enhed til angivelse af afstand og distancer

Definition:

1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler

Jordens omkreds: 40.000 km = 360°

Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter

==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m


Husk et bueminut er ikke altid en s mil

Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !!

Vi betragter to breddeparalleller:

- ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2)

Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier

- radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1

Summa summarum:

  • 1 bueminut af cirkel 1 =

    1 sømil = 1.852 m

  • 1 bueminut af cirkel 2 =

    0,5 sømil = 926 m


Hvad er en stedlinie

Hvad er en ”stedlinie” ?

  • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation


Hvad er et sted

Hvad er et ”sted” ?

  • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

  • To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse


Opsamling fik vi det hele med

Opsamling - fik vi det hele med ?

Vi lærte om:

  • Jorden - dens plads i solsystemet

  • Stedangivelse og stedforandring på jorden

  • Kompasinddeling - kurs og retning

    -St.K.rv. - styrende kurs retvisende

    -Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende

    -Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende

  • Kompaslinier og storcirklen

  • Pejlinger

  • Sømilen

  • Stedlinier og stedbestemmelse


Redskaber i navigation

Redskaber i navigation

Hvad har I med?

  • Hvad er en transportør?

  • Hvordan bruges en parallellineal?

  • Hvornår brugesen stikpasser?

28


Og s lidt om s kort produktion og egenskaber

Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber

Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor

  • Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet

  • Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet

  • Et arealpå overfladen svarer til et areal på kortet

    Vi skal tale om:

  • Det ideelle søkort

  • Projektionsmetoder

  • Merkatorkortet

  • Storcirkelkortet


Kort og projektionsmetoder

Kort og projektionsmetoder

  • Krum flade foldet ud til et kort

  • Afgrænset område

  • Krav fra os:

    • Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger

    • Mindst mulig målestoksforvrængning

    • Kompaslinier = rette linier

    • Storcirkler = rette linier

  • Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved

  • forskellige projektionsmetoder

30


Kort og projektionsmetoder1

Kort og projektionsmetoder

Egentlige projektioner - geometriske projektioner

  • Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum

  • Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent

  • Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt

    Uegentlige projektioner

    - matematisk beregning af punkters beliggenhed

  • Den komforme kegleprojektion

  • Mercators projektion

31


Yachtskipper 3 2012 2013 navigation 1 del

  • Central projektion på et plan

32


Yachtskipper 3 2012 2013 navigation 1 del

  • Central projektion på en kegle

Konforme kegleprojektion

33


Gnomonisk projektion

Gnomonisk projektion

  • Fordele

    • Storcirkler rette linier

  • Ulemper

    • Kompaslinier krumme linier

    • Ingen direkte måling af kurs og distance

    • Ikke konforme

      Anvendes til storcirkelkort

34


Cylinder projektion

Cylinder projektion

  • Projektion fra centrum

  • Cylinder ”klippes op” til et kort

35


Merkatorprojektion uegentlig

Merkatorprojektion - uegentlig

36


Yachtskipper 3 2012 2013 navigation 1 del

37


Mercators projektion

Mercators projektion

  • Fordele

    • Enhver kompaslinie = en ret linie

    • Vinkeltro

    • Relativ let opmåling af distancer

  • Ulemper

    • Voksende bredder

    • Storcirkler = krumme linier

38


Merkator kort 1 af 3

Merkator kort 1 af 3

  • Voksende bredder

  • Samme afstand mellem meridianer

  • Forhold mellem et breddeminut og et længdeminut det samme som et tilsvarende sted på jorden.

  • Ved konstruktion af kort bestemmes hvor langt et længdeminut skal være

  • Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm.

39


Merkator kort 2 af 3

Merkator kort 2 af 3

  • 1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb

  • Dermed kan antal meridionaldele fra en vilkårlig bredde til ækvator bestemmes

  • Afstande mellem voksende bredder kaldes voksende breddeforskel = antallet af meridionaldele mellem bredderne

40


Merkator kort 3 af 3

Merkator kort 3 af 3

  • Kortets ramme

  • Breddeskala og længdeskala

  • Målestoksforhold (MF)

  • Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º

  • Eksempler på konstruktioner i NAV1

41


Specielle kort ikke s kort

Specielle kort, ikke søkort

Pilot Charts

  • US, måneds baseret, lufttryk, temperatur, vind, strøm, is, tåge, ruter

    Routing charts

  • Engelske med info som Pilot Charts + distrancer mellem havne, lastelinie zoner, storm-baner, vejrskibe mv.)

    Planning Charts

  • specielle områder pga. fx miljø, dybde, særlige retningslinier


Eksempel fra santa cruz de tenerife til charlotte amalie p st thomas

Eksempel: Fra Santa Cruz de Tenerife til Charlotte Amalie på St. Thomas

Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11)


Kort arbejdet

Kort arbejdet

Hvordan markeres et observeret sted?

Hvordan tegnes den beholdne kurslinie?

Hvordan markeres gisset sted?

Hvordan tegnes stedlinier?

Må strømkonstruktioner tegnes i søkortet?

Hvordan overfører man fra et kort til et andet?

Må man gerne tegne mere ind i søkortet?


Stedforandring opgave

Stedforandring - opgave


Stedforandring opgave1

Stedforandring - opgave


Yachtskipper 3 2012 2013 navigation 1 del

Det var det hele !!!!


  • Login