Fra Modborger til Medborger erfaringer med boligsocialt arbejde i Kalundborg

1. Fra Modborger til Medborgererfaringer med boligsocialt arbejde i Kalundborg Ungdomsskoleforeningen 27. September 2012

2. Hvem er jeg • Bo Mouritzen • Uddannet pædagog • PD i Pædagogisk projektledelse • Cand. pæd. soc. • Beboerrådgiver i Kalundborg i perioden 2008 - 2012 • Efter jeg fik invitationen er jeg stoppet i Kalundborg. Jeg er nu sekretariatsleder i Greve Nord

3. Oplæggets indhold • Beskrivelse af området i Kalundborg • Modkultur • Indsats • Hvordan opløses en modkultur • Aktiviteter • Medkultur

4. Kort om området Kalundborg Nord (Kås) • 2,9 % af områdets beboere er selvstændige mod 5,0 % i Kalundborg som helhed. • 2,9 % af områdets beboere har en mellem til høj uddannelse mod 15,2 % i Kalundborg som helhed. • 13,8 % af områdets beboere har en grunduddannelse mod 25,8 % i Kalundborg som helhed. • 5,3 % af områdets beboere er arbejdsløse mod 1,7 % i Kalundborg som helhed. • 36,7 % af områdets beboere er udenfor erhverv mod 7,3 % i Kalundborg som helhed. På den positive side; 10,3 % af områdets beboere er uddannelsessøgende mod 7,0 % i Kalundborg som helhed.

5. 3,8 % af områdets indvandrere er selvstændige mod 4,5 % i Kalundborg som helhed • 1,1 % af områdets indvandrere har en mellem til høj uddannelse mod 8,6 % i Kalundborg som helhed • 11,7 % af områdets indvandrere har en grunduddannelse mod 17,4 % i Kalundborg som helhed • 6,4 % af områdets indvandrere er arbejdsløse mod 4,3 % i Kalundborg som helhed • 50,2 af områdets indvandrere er udenfor erhverv mod 29,3 % i Kalundborg som helhed På den positive side; 13,2, % af områdets indvandrere er uddannelsessøgende mod 11,0 % i Kalundborg som helhed.

6. Problemfelterne • Beboersammensætning med høj andel af ressourcesvage beboere • Manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt beboerne • Stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk • Utryghed som følge af hærværk, bilbrande og anden uhensigtsmæssig adfærd • Områdets dårlige ry • Økonomiske problemer i nogle afdelinger • Tomme lejemål • Generel afmatning i Kalundborg

7. Børn og unge • Området omkring Klosterparkvej har en meget stor gruppe børn og unge • Mange af de unge har et negativt ry • Der er en stor gruppe unge med ressourcesvage forældre • Tryghed og trivsel er den første indsats der er målrettet de unge i området.

8. Synet på området • Vi har ingen konkrete tal på antallet af personer der laver kriminalitet i området. • Udgangspunktet i 2008 blev beskrevet af den daværende afdelingsbestyrelse som et område domineret af Black Cobra, hvor der stor opbakning til en gruppering der kaldte sig KLP (de mindre brødre) og hvor der skulle være andre grupperinger der holdt til i nogle af kældrene • Et relativt stort antal misbrugere, det skyldes blandt andet mange etværelses lejemål. • En del med psykiske problemer

9. Efterårsferien 2009

10. Hvem etablerer en modkultur • Unge der i f.eks. Oplever, at de i skolen ikke er ”gode nok” og hvor deres adfærd næsten kun ses som provokerende eller ballademagere • Unge der føler, at der ikke er plads til dem i samfundet omkring dem • Det er unge der lever i en subkultur, er kulturelt marginaliseret, fattige selv har eller kommer fra familier med misbrug, psykisk sygdom, traumer mv. • Socialt eller kulturelt marginaliserede personer • F.eks. når børn og unge med anden etnisk baggrund der er født i Danmark beskriver sig selv som udlændinge

11. Unge med modkultur • Unge der søger alternative fællesskaber hvor de føler sig accepteret og anerkendt • Unge der har brug for en identitet, som alternativ til at være marginaliseret og have en lav social status • Unge der er forpligtiget overfor hinanden og deres fællesskab – de søger en ind-gruppe i stedet for den stigmatisering de oplever. De er ligefrem stolte af at skilte med stereotyper de ellers let kunne skjule – iscenesætter sig selv som barske • De oplever et meget sort / hvidt, ”vi og de” samfund • De oplever, at være sammen med folk de stoler på – det gør de ellers meget sjældent

12. Gruppens karakteristika • Deres situation er ikke frivillig • Deres liv er ofte styret eller domineret af andre (kommunen skal give støtte til at flytte, dommeren bestemmer hvor de skal opholde sig, sagsbehandleren bestemmer hvor de skal møde, andre sagsbehandlere bestemmer om deres børn skal bo hjemme eller ude osv.) • De er alle meget præget af politisk styring og hvor der er megen politisk fokus med afledte lovændringer (primært stramninger). • De er alle eksempler på betydningen af multidimensionale problemstillinger (f.eks. familier der oplever at have kontakt til mange medarbejdere indenfor det sociale område) • Det er alle grupper med lav samfundsmæssig formåen • Eksklusionen foregår primært i perioden frem til de 18 år • Det gode er, at de fleste egentligt gerne vil have et ”normalt” liv

13. Den multidimensionale eksklusion Ringe økonomi ofte dårlige boliger Er hovedsageligt udenfor arbejdsmarkedet Ringe skoleerfaringer. Ofte uden uddannelse Ringe sundhedsniveau – Fysisk og psykisk Flere sociale problemer – Familiemæssige mv. Ringe netværk mangelfulde danskkundskaber Mangelfuld erfaringsbaggrunde

14. Verden der forsvandt • Indenfor arbejdsmarkedsområdet bliver en af opgaverne, at forholde sig til den teknologiske udvikling på et globalt plan. Bauman beskriver, at der i dag kun de 20 % af de job der var for 100 år siden. Samtidigt bliver der færre job til ufaglærte. • Sydkorea blev industrialiseret 6,5 gange hurtigere end England og Kina er industrialiseret dobbelt så hurtigt som Sydkorea. Det betyder, at der er et enormt behov for, at skabe job i bl.a. Kina. Hvor de billige job flytter til Indien eller Afrika. • Tidligere job ”der altid var til rådighed” som kassedame eller postbud er mekaniseret og eksisterer ikke i det omfang der er behov for.

15. Hvad giver modkulturen • Bedre at være i en gruppe en at være et nul • Gruppen giver fællesskab • ”respekt” – andre flytter sig når man kommer • Pigerne er vilde med en – også piger der ellers ikke ville se til den side hvor man gik • Adgang til hurtige penge • Adgang til bil, motorcykel mv. • Drømmen om en karriere • Nogle opbygger kriminel kapital i modsætning til social kapital – det gør det svært at ernære sig på anden vis – personer der ønsker kortsigtet gevinst over langsigtet risiko – herunder en villighed til, at benytte sig af vold for at opretholde status

16. Indsatsens forskellige niveauer • Vi laver flere forskellige ting; • Nurser • Aktiviteter • Projektledelse

17. Nursing • En hjælper der nurser de personer der har problemer • Kan også være rådgivning, bisidder, støtte i forbindelse med forskellige problemer • Fordele: Der er lokal hjælp at hente, den er ikke en del af det system som mange borgere har det svært og dårlige erfaringer med det kommunale system • Ulemper; Der skabes ikke meget empowerment. Der er en risiko for, at der skydes med spred hagl. • Det er kun de der kommer der får hjælp og den kan være tilfældig

18. Aktiviteter • Sætter aktiviteter i gang i området og laver forskellige arrangementer • Tanken er, at aktiviteterne skal samles op af forskellige frivillige • Fordele; Der sker noget i området. • Der skabes kendskab til brugergruppen • Ulemper; Der er en risiko for, at beboerne isoleres gennem aktiviteter.

19. Strategi • Arbejder ud fra en overordnet vision eller strategi • Arbejder projektorienteret, klare opgaver og tydelige mål, indsatsen kan måles og er tidsbestemt • Fordele;Indsatsen bliver betydeligt mere målrettet og lettere dokumenterbar • Ulemper; beboerne kan have opfattelsen af, at man ikke er der for dem = mindre synlig

20. Indsats typer Defensive = Brandslukning. Det kan være en nødvendighed, men det skaber ikke tryghed. Det handler for eksempel om bilbrande Forebyggende = generelt. Forsøge, at formidle budskabet om, at passe på sig selv og andre, specifikt, at gå ind i relation til unge der er på en glidebane Det handler for eksempel om, at undgå uenigheder mellem Forskellige personer/grupper udviklede sig til konflikter Proaktive = Handle på risikofaktorer. Vi undersøger hvem der for eksempel er på vej ud af skolesystemet og kan forventes, at få det svært. Forsøger at skaffe hjælp til dem. Det handler for eksempel om at netværksmøder der skal hjælpe unge i uddannelse, job mv. før de ved de har problemet

21. Indsatsens retning • Mere brobygning • Der skal skabes en mentalitetsændring. • Fokus skal være på uddannelse og job. • Yt; Må ikke understøttes • Offerrolle • Klientgørelse • Ansvarsfralæggelse / bortforklaringer • Ind; Skal understøttes • Fremtidstro • Uddannelse • Job • Selvhjulpen

22. Indsatsens fundament • Der skal arbejdes langsigtet • Der skal tænkes i forankring • Mere målrettede aktiviteter • Etablere samarbejde med forældregruppen • Mere individ orienteret - Tænke anderledes – De der kender borgeren og skal så finde på noget. • Mere i samarbejde med andre

23. Indsatsens ramme • Aktiviteterne og indsatsen skal være inkluderende • Der bygges bro ud af området - Opstartssted for nye aktiviteter • Der skabes empowerment hos borgerne så de bliver selvhjulpne og tage ansvar – også selv om det det kan give andre problemer • Der bygges bro mellem nye og gamle danskere på et ligeværdigt grundlag • Der arbejdes ud fra brugernes behov uden at der skabes nye behov.

24. Hvordan opløses modkultur • De sociale relationer er afgørende for personernes adfærd • Vi skal analysere relationerne mellem personerne i gruppen, hvem er kernen, hvem er sympatisører og hvem er medløbere, samt hvilken form for kriminalitet laves der (hvor rig bliver man – det afgør hvad der kan sættes i stedet) • Hvordan er dynamikken i gruppen • Der er brug for en differentieret indsats. Nogle er et politiproblem – andre et socialt problem • For langt de fleste handler det om, at etablere et tæt samarbejde med kommune, forældre og andre ressourcepersoner – samt bruge pædagogiske redskaber

25. Pædagogiske redskaber (vi har brugt) • Familien – ære • Religion - bruges også af andre f.eks. Minnesota modellen • Job • Uddannelse • Støtte kontakt person • Mentor • Individrettet indsats - Vi skal altså give dem en identitet og et fællesskab der afløser det de får i modkulturen

26. Tal problemerne ned • Sammen med andre faktorer kan det at tale om bander/ grupper og deres styrke være med til at fastholde dem. De unge får en følelse af, at de har større magt end de egentligt har • Vi skal bryde fødekæden – først et fokus på de unge der er på vej. Det er ofte de synlige • Inkludere de unge og hjælpe dem til en anden fremtid • Få gruppen ned på et antal så den ikke har alle de kompetencer den har brug for – herunder fysisk tilstedeværelse

27. Mødet med modkulturen • Generelt er der et ønske om at arbejde med inklusion i stedet for integration. • Skab et attraktivt alternativ til gadelivet. • Etablér konkrete tilbud. • Grib dem, når de er motiverede for forandring. • Skab en god voksenkontakt. • Anvend en anerkendende tilgang til de unge. • Vær tålmodig – det tager tid. • Lyt til de unge. Tag deres oplevelser og holdninger alvorligt – men udfordr dem også. • Støt de unge i at tage ansvar for eget liv. • Fokusér på og dyrk det gode hos de unge. • Koordinér med andre indsatser for målgruppen. • CFBU

28. Projekt Iworks – et projekt rettet mod unge der ikke havde tilknytning til arbejdsmarkedet og som ikke nødvendigvis havde en ren straffeattest (avisfoto)

29. Afgørende skillelinje • Arbejder vi på, at undgå eksklusionen eller på, at afbøde konsekvensen af eksklusionen

30. Konkrete aktiviteter • Øget forældresamarbejde blandt andet via Eid • Styrkelse af skoledelen. Fokus på uddannelse bl.a. ved at styrke forældrenes kompetencer(Bl.a. Dialog i skolen møder, lektiehjælp til forældre, PC kursus for kvinder) • Åbner kontoret for alle der vil samarbejde, gør det let at etablere aktiviteter • Projekter og målrettede aktiviteter f.eks. Iworks og bydelsmødre et jobprojekt, som var en aflægger af vores bydelsmor projekt)

31. Forskellige indsatser • Tænker nye veje f.eks. efterskoleprojekt • Underretninger i tilfælde af omsorgssvigt • Tværfagligt samarbejde med f.eks. UU, SSP osv. • Dialog i fritiden • Rollemodeller – bl.a. street agents • Ture • Projekt skole – hjem vejledere • Projekt Idræt for små fødder, idræt efter skoletid mv. • Startes op lokalt, men skal helst forankres andet steds • Forsøgte at undgå, at etablere klubber mv. i området

32. Vi skal udvikle den samfundsmæssige formåen • Hvordan ser en samfundsmæssig formåen ud i en aktuel dansk kontekst; • 1) At spise sig mæt på en sund og nærende måde. • 2) At føle sig sikker / tryg. Det vil sige have en evne til konfliktløsning og ikke være udsat for vold fra f.eks. partner eller forældre. • 3) At kunne leve som man ønsker, det vil sige at foretage kvalificerede valg på et oplyst grundlag • 4) At kunne kommunikere med folk omkring sig. Elaboreret sprogbrug contra restringeret sprogbrug - • 5) At have sociale kompetencer herunder evnen til at kunne skifte rolle afhængigt af de sociale rammer, så man f.eks. kan deltage i fritidsaktiviteter.

33. Samfundsmæssig formåen 2 • 6) At kunne læse, skrive og regne samt bruge ny teknologi • 7) At være mobil, så man er i stand til, at følge med den socio-demografiske udvikling (færre og stærkere uddannelsesinstitutioner skal udvikles med stor faglig bredde og høj kvalitet) ressourcestærke bosætter sig nær de gode tilbud • 8) Kunne forsørge sig selv, så man kan leve et selvvagt liv. Herunder kunne indgå i samfundsmæssigt set ”anerkendelsesværdige” sfærer eller netværk. Der f.eks. kan skaffe job eller anden hjælp • 9) Kunne magte en bolig. Herunder økonomi, undgå udsættelser, Shell indkøb og fix lån • 10) Kunne planlægge, være vedholdende og behovsudsætte. Kunne se fordelen ved, at opnå en gevinst på længere sigt. De der kan behovsudsætte får bedre sociale kvalifikationer, er mere personligt effektive (kan planlægge) er mere selvhævdende, er bedre til at håndtere skuffelser, mindre tilbøjelige til at blive handlingslammede samt opleve regression i stressede situationer og blive forvirrede og usikre under pres.