Eliteteori 2 4 oktober 2005
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 25

Eliteteori 2 4. oktober 2005 PowerPoint PPT Presentation


  • 74 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Eliteteori 2 4. oktober 2005. Disposition. Opsummering Opfattelser af eliters betydning Korporatisme Oplæg om Mancur Olson Diskussion. Opsummering. Metode Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk).

Download Presentation

Eliteteori 2 4. oktober 2005

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Eliteteori 2 4 oktober 2005

Eliteteori 24. oktober 2005


Disposition

Disposition

  • Opsummering

  • Opfattelser af eliters betydning

  • Korporatisme

  • Oplæg om Mancur Olson

  • Diskussion


Opsummering

Opsummering

  • Metode

    • Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme

    • Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk)


Opsummering1

Opsummering

  • Fokus på magt og dominans

  • Politikeren som eliteaktør

  • De forskellige typer elite-baggrunde

    • Økonomisk (korporatisme)

    • Uddannelse (teknokrati)


Opsummering2

Opsummering

  • Deskriptiv og normativ eliteteori

    • Realisme (sådan er politik)

    • De bedre egnede (sådan bør politik være)

  • Klassisk eliteteori

  • Demokratisk elitisme

  • Radikal eliteteori


Opsummering3

Opsummering

  • Klassisk eliteteori

    • Kritikken af idealismen og fremskridtstroen på demokratisering og individet

    • Politikkens kompleksitet

    • Oligarkiets jernlov – konsekvens af behov for organisering, selv for partier dedikeret til internt demokrati og medbestemmelse (strukturel betingelse)


Opsummering4

Opsummering

  • Radikal eliteteori

    • Kritik af P. for at dække over de reelle politiske magtforhold – den reelle magt ligger uden for de formaliserede politiske processer og de politiske beslutninger vi bliver bekendtgjort med

    • Korporatisme (baseret på økonomiske interesser og magt)

    • Managerial elite (baseret på teknokrati/uddannelsesbetingede interesser og magt)


Opsummering5

Opsummering

  • Demokratisk elitisme

    • Den folkevalgte politiker som afgørende aktør

    • Kan sætte sig igennem over for bureaukratiet

    • Konkurrence elementet er væsentligt (mobilitet og udskiftelighed)


Kritik af politikeren som elite

Kritik af politikeren som elite

  • Den symbolske rolle

    • Illusion om politisk lederskab er nødvendigt for at holde systemet legitimt

    • En reel politisk ændring er ikke mulig, fordi de væsentlige beslutninger er fastlagte

    • Ingen betydelige forskelle på de politiske valg som partierne tilbyder

    • Uformelle interesser dominerer


Politikeren som elite

Politikeren som elite

  • Den aktive rolle

    • Den politiske elite som manipulerende ift den offentlige mening (karisma – Weber)

    • Politiske ledere udfører en samarbejdende snarere end en udbyttende aktivitet

    • Giver folket/massen mægle og retning


Politikeren som elite1

Politikeren som elite

  • Den aktive rolle

    • Political penetration – ansættelse af politiske embedsmænd for at styrke den politiske ledelses magt over for bureaukratiet

    • Crisis decision making – perioder hvor bureaukratiet er sat ud af spil (ikke rutine; korte deadlines; stor usikkerhed og konsekvenser)


Syn p bureaukratiet

Syn på bureaukratiet

  • Positivt syn på bureaukratiets rolle ifølge den demokratiske eliteteori

    • Implementerende beslutninger (Weber)

    • Enhedsaktør uden modsatrettede interesser


Syn p bureaukratiet1

Syn på bureaukratiet

  • Kritisk syn på bureaukratiet

    • Bureaukratiet er knyttet til en bestemt institutionel forståelse af verdenen (ingen ’unbounded’ fornuft)

    • Løsninger er rutinebaserede (SOP - ikke alle muligheder bliver analyseret)

    • Bureaukratiet har sine egne interesser (jf. Niskanen) og er ideologisk


Syn p bureaukratiet2

Syn på bureaukratiet

  • Bureaukratiets ideologi

    • Selvsupplerende elite – ikke økonomisk men uddannelsesmæssigt og fælles værdier

    • Teknokrati med særlige normer frem for loven eller politisk ledelse (cand.politterne)

    • Videnskabelig ekspertise (frem for demokratisk legitimitet)


Syn p bureaukratiet3

Syn på bureaukratiet

  • Teknokratiet

    • Politikkens ophør til fordel for de mest hensigtsmæssige løsninger (de store spørgsmåls tid er ovre – nu er det den rette forvaltning af velfærdssamfundet)

    • Kritik af politik som følelsesladet og tilfældigt; politikere meler deres egen kage frem for det fælles bedste


Syn p loven

Syn på loven

  • Lovens betydning – lige behandling

    • Skepsis inden for eliteteori over for hvorvidt loven har en relevans

    • Fokus på områder som ikke er underlagt retlig regulering og derfor er overladt til en høj grad af administrativ skøn

    • Forhandlingsløsninger dyrkes i nye ’grå zone områder’ frem for retlig regulering


Tre modeller for opfattelsen af staten

Tre modeller for opfattelsen af staten

  • Vejrhane-modellen (externally controlled state)

  • Staten som autonom

  • Liberal korporatistisk model


3 korporatisme

3 - Korporatisme

  • Forsøg på at integrere samfundet gennem inddragelse af korporationer som opfattes som repræsentative for brancher etc.

  • Funktionel repræsentation

  • Modsætning til liberalt repræsentativt demokrati (vælger, parti)

  • Votes count, but ressources decide (s. 195)


Korporatisme

Korporatisme

  • Modsætning til pluralisme (s. 194)

    • Mere formaliseret, institutionaliseret (evt. lovsikret) tildeling af indflydelse

    • Staten skaber hierarkier og organiserer visse gruppers ret til indflydelse

    • Visse grupper tildeles særstatus (monopol) på udvalgte områder


Korporatisme1

Korporatisme

  • Liberal demokratisk korporatisme

    • Sideordnet repræsentativ funktion

    • Samarbejde/konsensus model – forhandling

    • En slags elite samarbejde til forskel fra totalitær stat med en dominerende elite

    • Ideologi spiller en sekundær rolle

    • Bureaukratiet skaber samarbejdet mellem de korporative interesser (spg om uafhængighed)


Korporatisme2

Korporatisme

  • Ikke nogen overrationel styring af processerne (som Weber)

    • Opdelt i forskellige udvalg og kommissioner

  • Måde at ansvarliggøre og disciplinere interesser i samfundet

    • De må selv holde styr på deres organisation


Korporatisme3

Korporatisme

  • Baggrund

    • Videreudvikling af P. som afspejling af udviklingen mod blandingsøkonomi

    • Forestilling om kompleksitet og at staten ikke kan klare policyområder alene, men skal støtte beslutninger på netværksbaserede initativer (pointe typisk for bogen som ender i en slags neo-pluralisme syntese)


Kriseteori iflg eliteteori

Kriseteori iflg. Eliteteori

1. Ukontrolleret elitekonfrontation – manglende samarbejde mellem eliter

2. Manglende elite mobilitet – kan føre til manglende anerkendelse af den politiske proces

3. Utilstrækkelig elitestyring


Kriseteori

Kriseteori

3. Utilstrækkelig elitestyring

  • Populisme og folkelig mobilisering kan være farligt for den politiske proces

  • Inkompetence og dårlige løsninger

  • Masserne skal helst forholde sig passivt ift eliter (skepsis over for folkelig dynamik; Die Linke i Tyskland) - fragmentering


Diskussion

Diskussion

  • Hvilke faktorer skaber en elite i dag?

  • Hvilket udgangspunkt ville en eliteteoretisk analyse have i dag?

  • Har begrebet ”massen” fortsat en relevans

    • Uddannelsesniveauet


  • Login