1 / 11

” Tillid – kobling mellem teori og praksis”

” Tillid – kobling mellem teori og praksis”. Hvordan opleves tillid og mistillid? Hvilken indflydelse har tillid på samarbejdet og hvordan skaber vi tillid?. Social kapital, ledelse og tillidsvalgte generelt.

toya
Download Presentation

” Tillid – kobling mellem teori og praksis”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. ”Tillid – kobling mellem teori og praksis” Hvordan opleves tillid og mistillid? Hvilken indflydelse har tillid på samarbejdet og hvordan skaber vi tillid?

  2. Social kapital, ledelse og tillidsvalgte generelt • Som led i decentraliseringen deler institutionslederen sit ansvar med de ansatte ved at inddrage dem og ex brugerbestyrelser • Lederen arbejder på at fastlægge sit ledelsesråderum, og skal forhandle det til stadighed med nærmeste overordnede. Resultatet bygger på mange forskellige ting, men ikke mindst tillid og mistillid • AMiRer tillidsvalgt, så for hende/ham gælder det også om at sikre sig og fastholde kollegernes tillid. Derfor afprøver vi tilliden jævnligt • Afprøvning af tillid og legitimitet er nødvendig, da rammevilkårene i dag er meget omskiftelige i den offentlige sektor = ikke-stabile eller uforudsigelige rum.

  3. Præsentation af SundhedscenterStruer (= ScS) • Ny organisation med nye opgaver som følge af Kommunalreformen 2007 • Nye opgaver jf. Sundhedsloven: Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder formidling og deltagelse i forskning samt Genoptræning og senere Vederlagsfri fysioterapi • Nye faggrupper i kommunen - ex ansatte med akademisk baggrund (folkesundhedsvidenskab, statskundskab, cand. mag.) og fysioterapeuter fra hospitalsvæsenet • Nye samarbejdsrelationer og arbejdsdelinger fagligt og tværfagligt, på tværs af kommunens forvaltninger, mellem kommuner og mellem hospital og kommuner. NB. Sundhedsfremme og forebyggelse en kommunal opgave uanset forvaltning.

  4. ScS fortsat • Mht. kvaliteten, mere fokus på udvikling, afprøvning, projektarbejde, evaluering, evidens, statistik mv. • Mht. teknologien, fokus på nye systemer • Mht. adfærden, bevidst forholde sig til hvilken adfærd / hvilke personalepolitikker vi ønsker og gøre dem synlige i skrift og tale • Servicering af det politiske niveau i eget Sundhedsudvalg, som også Den kommunale tandpleje og Sundhedsplejen refererer til • Sundhedschef som forandringsagent.

  5. Ledelse og tillidsvalgte i ScS • Arbejdsmiljøarbejdet, herunder ”Arbejdsmiljødiamanterne” som ramme for MUS-skemaet og MUS-samtalerne, 2008 • Beskrivelse af ansvar, kompetence og opgaver for AMiR, 2011 • Mødestruktur med fællesmøder mellem TR, suppleant for TR, AMiR og ledelse • Drømmepersonalemødet som erstatning for Personalemøde (med MED-status).

  6. Valg af fokusområder / teorier i ScS

  7. Legitimitet • Jf. Kurt Klaudi Klausen (KKK) knytter begrebet legitimitet ”…sig til hvorvidt noget er eller rettere opfattes som retligt, moralsk gyldigt, retfærdiggjort og anerkendelsesværdigt” • Legitimitet er situationsafhængig. Den fungerer godt i et åbent og selvkritisk miljø med velfungerende kommunikative processer. Man skal være stolt af sin arbejdsplads og tro på sine egne kræfter • Den interne legitimitet er et styringsredskab, mens den eksterne drejer sig om tilpasning og imageskabelse • Responsivitet er en del af legitimitetsdannelsen, og drejer sig om, hvorvidt organisationer er brugerorienterede overfor de krav og forventninger, borgerne har som borgere, brugere, klienter og kunder.

  8. De fagprofessionelle og selvstyre • Vi taler ikke om primadonnaer som Helle Hein har forsket i - højtuddannede og kreative som ex forskere, arkitekter, journalister og præster • Men Karina Sehested definerer fagprofessionelle som ex pædagoger, sygeplejersker og psykologer, som styrer efter sine egne mål frem for organisationens overordnede strategiske mål (= ”Det store fællesskab” jf. KKK) • Fagprofessionelle er loyale overfor egen gruppe, selv ansvarlig ift. intern kontrol og disciplin samt anvender forskellige strategier som ex udelukkelse • Lars Thording ser fagprofessionelle som ”gode mennesker”, der handler hengivent og autonomt og som sikrer borgerne velfærdsstatens ydelser.

  9. De fagprofessionelle og ledelsesfremmedhed • Når man strukturerer fladere og decentraliserer til yderste led, er der risiko for, at strategisk ledelse befordrer konflikter med demokrati på arbejdspladsen samt selvstændige og kritiske medarbejdere • Lederen betragtes jf. KKK som kollega eller primus inter pares (den første blandt ligemænd) • De fagprofessionelles selvstyre håndteres ved at aftale og følge mål, ved arbejdsgangsbeskrivelser, synlige opgavedelinger, fastlæggelse af kvalitetsniveau, kompetenceudvikling og i et vist omfang også lønpolitik • Samtidig håndtering af faglighed og markedsorientering, herunder økonomi, er en god løsning på udfordringerne, så fagligheden også får frit spillerum.

  10. Værdier • Som leder i en offentlig organisation er man ikke herre i eget hus, men skal overbevise andre om at den strategi, man lægger for dagen, er fornuftig • Orientering imod værdier er blevet mere og mere vigtig for at skabe en vis stabilitet i en organisation • ScS`s slogan: ”Sammen sætter vi kursen” • ScS`s værdier: Imødekommenhed, professionalisme og arbejdsglæde

  11. Hvorfor kunne det så gå galt alligevel? • 3 x massivt sygefravær i op til 1-1½ år • Belastning i den daglige drift og i de midlertidige projekter. Nogen skulle lave noget, de ikke var vant til og lederne skulle arbejde meget mere • Alle skulle kompetenceudvikles til at klare situationen • Mange flere møder samt meget mere dialog • Uanmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet og et opfølgningsbesøg • En proces til forebyggelse af stress og udbrændthed.

More Related