Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation

1. Virtuelle fællesskaber og sociale netværk - Med et empirisk fokus på børn og unges brug af sociale medier 7. kursusgang, 9. semester MedieSociologi 2009, den 18. september 2009 Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com

2. I dag • En generel introduktion til virtuelle fællesskaber og sociale netværkssider • Fokus på empiri og analyse • Et konkret eksempel på en virtuel etnografisk undersøgelse Næste gang (22.09) • Introduktion til virtuel etnografi, neksusanalyse og medieret diskursanalyse • Fokus på teori og metodologi • Samme eksempel på en undersøgelse gennemgås med teoretiske og metodologiske briller

3. Program for i dag • Sociale netværkssider vs. virtuelle communities • Definition af SNS • Fællestræk ved SNS’er • Centrale begreber • Pause • Case: En virtuel etnografi af Arto.dk: • Metodisk tilgang • Analyse: • Oprigtighed og selvjustits • Krop og bekræftelse • Kærlighed og venskab • Opsamling

4. Sociale netværkssider findes imange varianter

5. Sociale netværkssider vs. virtuelle communities • At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen • Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber • Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities” • Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter, f.eks i:  nyhedsgrupper eller konferencesystemer (Rheingold, 1993)  multiplayer-spil på nettet (Turkle, 1995)  online-communities for sæbeopera-fans (Baym, 2000)

6. Sociale netværkssider vs. virtuelle communities… • SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet  primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.  Venskabs- frem for interessedrevne praksisser • SNS’er har dog ikke erstattet communities (Baym, 2007) • Men communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider (Baym, 2007) • SNS: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006) • SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje

7. Definition af SNS • Forskerne er uenige om definitionen af SNS • En for løs definition (Beer, 2008): Den gør sig også gældende for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er? • Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke? • boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid) • De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (nemlig MySpace og Facebook)

8. Fællestræk ved SNS’er • Den historiske udvikling • Man har en profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.) • Man kan ”linke” til hinanden/liste hinanden som venner eller kontakter • Ofte ”ansøger” man om venskab • Brugerens ”sociale netværk” kan ses af de andre brugere, og man kan klikke sig fra profil til profil • Man kan efterlade kommentarer i hinandens profiler (fx testimonails og gæstebogsbeskeder), som er synlige for andre

9. Fællestræk ved SNS’er… • Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende • SNS’er er under konstant udvikling – en nødvendighed for at fastholde brugere • Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side (Larsen, 2009) • Sociale funktioner anvendes profilerende – og omvendt

10. Fire overordnede kategorier • Sociale og kontaktskabende funktioner:  gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv. • Personlige og profilerende funktioner:  profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv. • Underholdning:  spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information:  regler, sikkerhedsretningslinier og supportsektion [Larsen, 2005, 2007]

11. Centrale begreber

12. Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence • Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger • Dem, der udviser narcissistiske træk på FB, er dem, der også gør det offline (Buffardi & Campbell, 2008) • Forsimplet at reducere SNS’er til et udtryk for narcissisme, selvpromovering eller popularitetskonkurrence • Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på

13. Fatisk kommunikation og selskabelighed • Fatisk kommunikation (Jakobson, 1979): ”uden indhold”, ”vedligeholde kontakt”  Praktiseres især af unge (f.eks. via MSN, mobilen eller gæstebøger på nettet) • Selskabelighed/sociability (Simmel, 1949) • SNS’er er en ”selskabelig teknologi” (Hjarvard, 2005)  et socialt rum i sig selv • Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen (Audon & Poulsen, 2001) • En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt (og samværet fastholdes)

14. Konstant tilstedeværelse og ’ambient awareness’ • Statusopdateringerne giver en følelse af konstant tilstedeværelse (Larsen, 2008) • Mikroblogging (typisk under 140 karakterer) • ”Ambient awareness” • Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”

15. En udvidet forståelse af venskabsbegrebet • Hvad vil det sige at være venner?  venskabsbegrebet udvides • Venner vs. ”venner” •  Andre midler må tages i brug • Styrkelse eller svækkelse af offline relationer? • Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse • Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” (Larsen, 2008) • En virtuel samling af visitkort • Et forsøg på at skabe overblik

16. Sociomentale bånd og forbundethed • Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002) • Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden •  til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer • En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed • SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd • Vennelister: ”mental maps” • SNS’er: ”sociomentale spaces”

17. Case: En virtuel etnografi af Arto.dk

18. Metodisk tilgang • Virtuel etnografi: egen profil (som mig selv) • Deltagende observation i otte måneder – feltnoter • Screenshots • Online-spørgeskema • Fokusgruppeinterview i 9. klasse • Uformelle samtaler og chat med brugere  MSN Messenger

19. Metodisk tilgang… • Godt modtaget – åbenhed for at deltage • Blev accepteret som regulær bruger • Fokus på kernebrugerne (12 – 17 år) • Resultaterne gældende for det gennemsnitlige brug – ikke undtagelserne (pædofili, trusler, mobning mv.) • Fire centrale temaer på Arto: • Oprigtighed, krop, kærlighed og venskab

20. Oprigtighed og selvjustits • Fokus på at være sig selv – så ægte som muligt • Profilbilledet SKAL være af brugeren selv • Skelner ikke mellem online og offline - ikke en anden personlighed på nettet • Modstand mod ’fakerne’ – de falske brugere (eksempler) • Kernebrugerne vil holde siden ren for fakere • Bekæmper aktivt ’fakere’, gamle eller muligt pædofile brugere (eks. Fakelinien.dk) • Påpeger fejl og spotter dem, der vil ødelægge det for andre (eksempler)

21. Krop og bekræftelse • Krop og sex ikke nødvendigvis forbundet • Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet (eksempler) • Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse • De unge har en grænse og er selv med til at opretholde den • Tager afstand fra porno-lignende billeder og seksuelle opfordringer (eksempler) • Konstruktion af identitet ”i praksis”

22. Kærlighed og IRL-venner • De store følelser i centrum (eksempler) • Skriver og designer hinandens profiltekster (lig positive anmeldelser) • ”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?” • Konstruktion af identitet over tid • Vigtigt at beskederne er offentlige • Finder venner via hinanden - et ”trust network” • Medkonstruktører af hinandens identitet

23. Opsummering: Hvad betyder Arto for de unge brugere? • Hjælper dem med at være unge (med at konstruere deres identitet) • De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen • En forlængelse af hverdagen/offline-liv • Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber • En database over venner og (mulige) kontakter • Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet • Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af de kontrollerede rum)

24. Referencer • Audon, L., & Poulsen, I. (2001). Chat – at snakke på skrift. I B. H. Sørensen (Red.), Chat – leg, identitet, socialitet og læring (pp. 63-79). København: Gads Forlag. • Baym, N. K. (1998). The emergence of on-line community. I S. G. Jones (Red.), Cybersociety 2.0: Revisiting computer-mediated communication and community (pp. 35-68). Thousand Oaks, CA, USA: Sage Publications, Inc. • Baym, N. K. (2000). Tune in, log on: Soaps, fandom, and online community Sage Publications, Inc. • Baym, N. K. (2007). The new shape of online community: The example of swedish independent music fandom. First Monday, 12(8) Fra: http://firstmonday.org/issues/issue12_8/baym/index.html • Beer, D. (2008). Social network(ing) sites…revisiting the story so far: A response to danah boyd & nicole ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), 516-529. • Benkler, Y. (2006). The wealth of networks: How social production transforms markets and freedom. New Haven: Yale University Press. • boyd, d. (2006). Friends, friendsters, and top 8: Writing community into being on social network sites. First Monday, 11(12) Fra: http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/1418/1336 • boyd, d. (2007). Why youth (heart) social network sites: The role of networked publics in teenage social life. I D. Buckingham (Red.), Youth, identity, and digital Media (pp. 119-142). Cambridge, MA: The MIT Press. • boyd, d., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), 210-230. • Buffardi, L. E., & Campbell, W. K. (2008). Narcissism and social networking web sites. Pers Soc Psychol Bull, 34(10), 1303-1314.

25. Referencer… • Chayko, M. (2002). Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age. Albany, N.Y.: State University of New York Press. • Drotner, K. (1999). Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. Valby: Borgen. • Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. en grundbog i medieanalyse og medieteori (1. udgave, 5. oplag 2000). Valby: Borgen. • Ellison, N. B., Steinfield, C., & Lampe, C. (2007). The benefits of facebook "friends:" social capital and college students' use of online social network sites. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(4), article 1. Fra: http://jcmc.indiana.edu/vol12/issue4/ellison.html • Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker (ny og udvidet udgave) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Ito, M., Baumer, S., Bittanti, M., boyd, d., Cody, R., Herr, B., et al. (forthcoming). Hanging out, messing around, geeking out: Living and learning with new media. Cambridge: MIT Press. • Java, A., Song, X., Finin, T., & Tseng, B. (2007). Why we twitter: Understanding microblogging usage and communities. Proceedings of the 9th WebKDD and 1st SNA-KDD 2007 Workshop on Web Mining and Social Network Analysis, San Jose, California. , WebKDD/SNA-KDD '07 56-65. • Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Speciale i Medieformidlet Kommunikation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. • Larsen, M. C. (2007). Kærlighed og venskab på arto.dk. Ungdomsforskning, 6(1), 11. • Larsen, M. C. (2008a). Online social networking: From local experiences to global discourses. Internet Research 9.0: Rethinking Community, Rethinking Place, Association of Internet Researchers, København October 2008.

26. Referencer… • Larsen, M. C. (2008b). Understanding social networking: On young people s construction and co construction of identity online. In K. Sangeetha (Red.), Online networking - connecting people (General Management ed., Kapitel 15). India: Icfai University Pres. • Larsen, M.C. (2009) Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet, Mediekultur Vol. 47, 2009. • Lampe, C., Ellison, N., & Steinfield, C. (2006). A face(book) in the crowd: Social searching vs. social browsing. Paper presented at the Proceedings of the 2006 20th Anniversary Conference on Computer Supported Cooperative Work, Banff, Alberta, Canada,. • Lemke, J. L. (2007). Identity, development and desire: Critical questions. In C. R. Caldas-Coulthard, & R. Iedema (Red.), Identity trouble: Critical discourse and contested identities (). Basingstoke: Palgrave Macmillan. • Lenhart, A., & Madden, M. (2007). Teens, privacy & online social networks: How teens manage their online identities and personal information in the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet & American Life Project. Fra: http://www.pewinternet.org/PPF/r/211/report_display.asp • Livingstone, S. (2002). Young people and new media SAGE Publications. • Livingstone, S., & Bober, M. (2005). UK children go online. final report of key project findings, Department of Media and Communications, The London School of Economics and Political Science. • Rheingold, H. (1993). The virtual community: Homesteading on the electronic frontier. Reading, Mass.: Addison-Wesley Publishing Company. • Thomas Ryberg & Malene Charlotte Larsen (2008): “Networked Identities: Understanding Relationships between Strong and Weak Ties in Networked Environments”. Journal of Computer Assisted Learning, 24 (2):103-115.

27. Referencer… • Simmel, G. (1950). The sociology of georg simmel. translated, edited, and with an introduction by kurt H. wolff(K. H. Wolff Trans.). New York: The Free Press. • Simmel, G. (1971). Sociability. I G. Simmel (Red.), On individuality and social forms (). Chicago: The University of Chicago Press. • Simmel, G., & Hughes, E. C. (1949). The sociology of sociability. The American Journal of Sociology, 55(3), 254-261. • Sørensen, B. H. (2001a). Børns hverdagsliv med de nye medier. In B. H. Sørensen, L. Audon & B. R. Olesen (Red.), Det hele kører parallelt. de nye medier i børns hverdagsliv (pp. 11-45). København: Gads Forlag. • Sørensen, B. H. (Red..). (2001b). CHAT - leg, identitet, socialitet og læring (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. • Sørensen, B. H., Audon, L., & Olesen, B. R. (Red.). (2001). Det hele kører parallelt: De nye medier i børns hverdagsliv. 14 portrætter (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. • Thompson, C. (2008, September 7). Brave new world of digital intimacy. The New York Times Magazine. • Turkle, S. (1995). Life on the screen. identity in the age of the internet. New York: Simon and Schuster. • Wellman, B., Quan-Haase, A., Boase, J., Chen, W., Hampton, K., Isla de Diaz, I., et al. (2003). The social affordances of the internet for networked individualism. Journal of Computer Mediated Communication, 8(3)

28. Kontakt og yderligere information: • Mail: malenel@hum.aau.dk • Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications

29. Arto-profil Facebook-profil

30. Arto-profil Facebook-profil

31. Arto-venner Arto-profil Facebook-profil Facebook-venner NationX-venner

32. Arto-gæstebog Facebook-wall

33. ”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?” [14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]

34. ”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on […] public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyberspace.” Virtual Communities [Rheingold, 1993, s. xx]

35. “We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.” Social Network(ing) Sites [boyd & Ellison, 2007]

36. MySpace Arto Facebook status updates NationX

37. Arto I 1999:

38. Arto I 2009:

49. Arto-gæstebog Facebook-wall

50. ”tag dig sammen !!” (Dreng, 18 år). • ”Hvor er det en svag fake profil vælg dog et billede normale piger ville bruge…” (Dreng, 14 år). • ”Billig, Billigere, Billigst, og kunne måske fortsætte med én – DIG !” (Pige, 14 år). • ”pas på de ikke falder ud.” (Dreng, 17 år). • ”fake, fakere, fakest…” (Pige, 15 år)