1 / 22

Katekismens historie og teologi

Katekismens historie og teologi . Forhistorie. “Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set...” (1 Kor 15,3f).

sabine
Download Presentation

Katekismens historie og teologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Katekismens historie og teologi

  2. Forhistorie • “Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set...” (1 Kor 15,3f). • Ef 5,21-6,9 eller 1 Pet 2,13-3,7 • ”plejer at møde før daggry på en bestemt dag og med hinanden at synge en hymne til Kristus som til en Gud og at aflægge ed på – ikke en eller anden forbrydelse, men på ikke at begå tyveri eller utugt, ikke at bryde et givet ord osv.” (Plinius ca 112 e. Kr.)

  3. “Hjælp, kære Gud, hvor har jeg dog set megen jammer, at den jævne mand slet ingenting ved om den kristne lære, særlig i landsbyerne, og at mange sognepræster desværre er næsten helt uegnede og udygtige til at undervise, og alligevel skal de alle kaldes kristne, være døbt og nyde sakramenterne, skønt de hverken kan Fadervor, Troen eller De ti Bud, men lever som det dumme kvæg og det ufornuftige svin...“ (Fortalen til Luthers lille Katekismus).

  4. Fornyelsen af katekismeundervisningen i reformationstiden • 4 gange i løbet af et år, i perioder på 14 dage • Sermonerne om dåben, nadveren, skriftemålet 1518-20. ”Om de gode gerninger” 1520

  5. Om den tyske messe 1526 • ”Men disse to former (den latinske og tyske) må vi lade foregå og ske således, at de holdes offentligt og i kirkerne for alle mennesker, iblandt hvilke der er mange, som endnu ikke tror eller er kristne, men flertallet står der og gaber, om de også kan se noget nyt, ganske som om vi holdt gudstjeneste midt blandt tyrkerne eller hedningerne på en åben plads eller en mark.” (Gad/Aros bd. 2 s. 79).

  6. “For det første er i den tyske gudstjeneste en solid, enkel, enfoldig, god katekismus nødvendig. Men katekismus betyder en undervisning, hvorved man belærer og vejleder hedningerne, som vil være kristne, om hvad de skal tro, gøre, undlade og vide i kristendommen” (s. 80). • “Ikke alene således, at de lærer eller siger ordene udenad, som hidtil er sket, men man spørger dem stykke for stykke og lader dem svare, hvad hvert enkelt betyder, og hvorledes de forstår det. Kan man ikke spørge om det hele på en gang, tager man et stykke for sig, den næste dag et andet” (81).

  7. “sammenfatte hele summen af den kristne indsigt i to stykker som to små sække i hjertet. Disse er tro og kærlighed. Troens lille sæk har to små punge. I den ene pung ligger det stykke, at vi tror, at vi ved Adams synd alle på en gang er fordærvede og fordømte, Rom 5 og Sl 50. I den anden ligger det stykke, at vi alle ved Jesus Kristus er genløst fra dette fordærvede, syndige, fordømte væsen, Rom 5 og Joh 3. Kærlighedens lille sæk har også to små punge. I den ene ligger det stykke, at vi skal tjene enhver og gøre vel, ligesom Kristus har gjort mod os, Rom 13. I den anden ligger det lille stykke, at vi villigt skal lide og tåle allehånde ondt” (81f).

  8. “Lad ikke nogen bilde sig ind at være for klog her og foragte denne barneleg. Skal vi opdrage børn, må vi også blive børn med dem. Gud give, at denne barneleg bliver rigtig drevet” (82). • “Også jeg er doktor og prædikant, og jeg er vel lige så lærd som alle de, der tillader sig en sådan frækhed. Alligevel bærer jeg mig ad som et barn, der skal lære katekismen, idet jeg ord for ord læser og siger Fadervor, De ti Bud, Troen, nogle af Davids salmer osv., enten om morgenen, eller når jeg ellers har tid. Skønt jeg daglig må læse og studere, kan jeg alligevel ikke stå fast, som jeg gerne ville, men må forblive et barn, der er ved at lære katekismen, og det vil jeg også gerne være” (Credos udgave s. 32f).

  9. Katekismestoffet og den skrevne katekismus • Visitationerne 1527-29 • Fra sensommeren 1528: Store Katekismus – for præster og prædikanter • Efteråret 1528: Lille Katekismus først tre plakater: De ti bud, Troen, Fadervor • Siden plakater om dåb, nadver og bønner • Maj 1529: Bog inkl. skriftemål og hustavler • Maj-juni 1529: Store katekismus

  10. Indhold og rækkefølge • Budene, • (Opdated: forsagelsen) • Trosbekendelsen • Fadervor • (Updated: Guds ord) • Dåben • Nadveren • Skriftemålet • Morgen og aftenbøn • Hustavler

  11. “Budene lærer altså mennesket at erkende sin sygdom, sådan at det ser og forstår, hvad det skal gøre og ikke gøre, lade være og ikke lade være, og erkende, at det er en synder og et ondt menneske. Derefter holdes troen frem for det (mennesket) og lærer det, hvor det skal finde lægemidlet, nåden, som hjælper det til at blive godt, så det kan holde budene. Troen viser mennesket Gud og den barmhjertighed, han har vist os og tilbudt os i Kristus. For det tredje lærer Fadervor mennesket, hvordan det skal bede om det samme, hente det og bringe det til sig selv. Det er med en bøn, der er forordnet (af Gud), en ydmyg, trøstefuld bøn. Sådan vil den (troen) blive givet mennesket, og det vil blive saligt gennem opfyldelsen af Guds bud. Dette er de tre ting, som udgør indholdet af hele Skriften” (Cl 2, 38,21-39, Eine kurze form der zehn gebote 1520).

  12. ”Disse elendige, blinde mennesker begriber ikke, at intet menneske kan bringe det så vidt, at han blot kan holde ét af de ti bud, som det skal holdes, men at både Trosbekendelsen og Fadervor må komme os til hjælp … idet man ved dem søger, beder om og uden ophør modtager bistand til at holde budene” (Store Katekismus s. 103).

  13. Meditari – ruminari • ”For det andet skal du meditere. Det vil sige: Du skal ikke blot i hjertet, men også udvortes repetere og vende og dreje den mundtlige tale og det skrevne ord i bogen, læse det om og om igen, idet du flittigt retter din opmærksomhed mod og tænker over, hvad Helligånden mener med dette…” (Luthers skrifter, Credo, bd. 1 s. 106).

  14. Budene • ”Du skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham alene” (1. bud). • ”Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, øver trolddom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker” (2). • Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke volder vor næste nogen skade på hans liv eller tilføjer ham nogen lidelse, men hjælper ham og står ham bi i al legemlig nød (5) • ”Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, ikke forråder ham, bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men undskylder ham og optager alt i bedste mening” (8).

  15. Trosbekendelsen • ”for ved denne lære får vi lyst og kærlighed til Guds bud, fordi vi ser, hvordan Gud med alt, hvad han har og formår, helt giver os sig selv som hjælp og støtte til at holde de ti bud” (s. 120)

  16. 1. trosartikel • ”Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og daglige sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig mod alt ondt…” • ”Og alt dette gør han af lutter faderlig godhed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig.”

  17. 2. trosartikel • ”Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født at Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed…”

  18. 3. trosartikel • Jeg tror, at jeg ikke af egen evne eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig ved sine gaver, har helliget og opholdt mig i denne tro, ligesom han kalder… • I denne kristne menighed forlader han daglig mig og alle troende al synd rigeligt…

  19. ”(T)roen fører alene nåde med sig, den gør os retfærdige og velbehagelige for Gud, for ved denne lære får vi lyst og kærlighed til Guds bud, fordi vi ser, hvordan Gud med alt, hvad han har og formår, helt giver os sig selv som hjælp og støtte til at holde de ti bud” (Store katekismus s. 120)

  20. Fadervor • ”Da det er sådan fat med os, at intet menneske fuldt ud kan holde de ti bud, selv om han er begyndt at tro, og da Djævelen med hele sin magt sammen med verden og vort kød sætter sig til modværge, er intet mere nødvendigt, end at man hele tiden tuder Gud ørerne fulde og råber og beder om, at han vil give, bevare og forøge troen og opfyldelsen af de ti bud og fjerne alt det, der står os i vejen og hindrer os i det” (Store katekismus, Credo s. 121).

  21. Gud kræver det i sin lov (2. bud). • Gud har knyttet store løfter til det. • Gud hjælper ved at lægge os ordene i munden. • Ordene hjælper os til at se vore behov: i forhold til Gud og hans rige, dagligt brød, synd og skyld, fristelsen som gennemsyrer verden. • Bønnen som et afgørende middel i kampen mod djævelen.

  22. “Det vil sige: Gud vil dermed indbyde os til at tro, at han er vor rette Fader og vi hans rette børn, for at vi trygt og med fuld tillid skal bede ham, som kære børn beder deres kære fader”. • ”Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at den også må ske hos os”. • ”Gud giver os dagligt brød, også uden vor bøn,… men vi beder i denne bøn, at han vil lade os skønne på det og modtage vort daglige brød med taksigelse”. • ”Hvordan tror du ellers, så store ting var blevet udrettet, idet vore fjenders planer, foretagender, mord og oprør er blevet forhindret…” (s. 126).

More Related