”” Brun ”” teologi/teolopraksis

2. ”” Brun ”” teologi/teolopraksis

3. Hvor reformations-kirkerne og deres efterkommere i århundreder var bevidsteom hver deres specifikke syn på fx dåb, nadver, embeder, helliggørelse, åndsudrustning, er man i dag mere diffus. • Det betyder naturligvis ikke, at man ikke i praksis kan ha en ret konkret teologi (og teolopraksis) - man er sig den bare ikke særlig bevidst, man italesætter den ikke og man sætter ikke dens enkelte elementer ind i den større kirkehistoriske sammenhæng.

4. Hvordan ser vi denne strømning? Først og fremmest ved at analysere teoretisk og praktisk teologi i kirkelige sammenhænge. Men der er også mere organisatoriske indikatorer: de mange nye kirkesamfund, der ikke vedkender sig nogen konfessionel familie-sammenhæng;

5. menighedsdannende, løs struktur, stor variation, meget stor udbredelse

6. 1960´erne Mere fokus på Helligånden. Mere fokus på lovsang/tilbedelse. Mere fokus på nådegaverne. Mere fokus på evangelisation. Alle kirkesamfund er O.K.: mere fokus på samarbejde.

9. Der er stor bredde indenfor alle kirkesamfund

11. Jesus-center Willow Creek Vineyard

12. Hvordan ser vi denne strømning? Først og fremmest ved at analysere teoretisk og praktisk teologi i kirkelige sammenhænge. Men der er også mere organisatoriske indikatorer: de mange nye kirkesamfund, der ikke vedkender sig nogen konfessionel familie- sammenhæng; nedtoningen af de klassiske farver i mange gamle kirkesamfund, fx det åbne medlemskab i baptistmenigheder.

13. historie/rodløsheden enhedskulturen individualiseringen Hvorfra kommer denne strømning? Der er vel som så ofte tale om flere forskellige kilder:

14. Ønsket om en erfaret (praktiseret) enhed mellem alle kristne ”nødvendiggjorde”, at man undgik at profilere sig på alle de områder, hvor der var stridbare kanter, og dermed gled de klare farver ud til fordel for den brune fælles-farve;

15. Et i Kristus ...

16. Joh 17: v9 Jeg beder for dem ... du har givet mig. ... Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. v20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, v21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. v22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, v23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

17. Hvad medfører denne strømning? Positivt kan den medføre et syn for den bibelske enhed på tværs af de gamle skel og en anerkendelse af, at andre kirkesamfund muligvis har set sider af det bibelske budskab, som vi endnu ikke har taget til os.

18. Den perfekte eller bare fejlfri kirke findes ikke !

20. Negativt kan den medføre et svagt og fattigt fokus på nogle helt basale bibelske kerneværdier og dermed et meget ringe immunforsvar overfor mange forskellige åndelige sygdomme. En brun luthersk teologi vil fx nedtone betydningen af dåben. I mange brune sammenhænge ser man ikke så ”kasseagtigt” på mange af Bibelens etiske udsagn og får derfor en PRAKTISK bibellæsning, der på en del områder er liberalteologi

21. En fræk påstand, men alligevel: omend man i mange brune sammenhænge vil påberåbe sig, at man er frigjort fra de gamle konfessionelle bindinger, vover jeg alligevel at sige, at den brune farve ligger betydelig nærmere den reformerte farve end den lutherske farve på farveskalaen!

22. Den gode måde at forholde sig på ?

23. Med en farveægte luthersk kulør [ Troen alene Kristus alene Skriften alene Dåben og nadveren Helligåndens usynlighed Den skjulte Gud ] kan vi frimodigt have et kærligt fællesskab med de andre kirker! Evangelisk Alliance er et godt eksempel!

24. Hvordan være farveægte luthersk ind i Folkekirken?

26. Ved dåb&tro er jeg i Guds hånd - og der er trygt! Jeg møder trygheden i tilgivelsen, kraften og glæden gennem min henvendelse til Gud (bøn, lovsang, tjeneste) men Guds ske lov også gennem Guds henvendelse til mig gennem Bibel, nadver og dåb. Mit fundament for troen består ikke alene af min tro på det, Jesus gjorde for mig på korset, men også på det, han gør for mig ved sin Ånd gennem dåben, nadveren og Ordet! Dette sjælesørgeriske fundament er noget af det stærkeste i den lutherske tradition: når du savner frelsesvished, kan du bygge på noget langt mere konkret og solidt end egne oplevelser/følelser af din egen tro!

27. Så lad os gennem forkyndelse, undervisning, sange og praksis søge stadig stærkere Åndskraft til: Begejstringen over vores slagtede lam: Tilbedelse! Evangelisation! Bevidstheden om, at også i dag er jeg døbt: det gode liv i kampen med at aflægge det “gamle” og iføre sig det “nye”! Brugen af nadveren som et kraft-centrum, der styrker mit fællesskab med Kristus og med de andre! Et sted, hvor jesus bogstaveligt talt kommer ind under huden på os!

31. Konkret og livsnær forkyndelse af X og dens betydning i min hverdag Forkyndelse af X som vigtig Forkyndelse af X Principiel henvisning til X Formel fastholden af X i teorien Fortielse af X Forkyndelse af Y (der modsiger X), samtidig med at X ikke modsiges Forkyndelse af Y og modsigelse af X