1 / 21

Diskursanalyse som forskningsstrategi

Diskursanalyse som forskningsstrategi. Lasse Lindekilde, adjunkt Institut for Statskundskab Aarhus Universitet. Diskurs analyse: Hvornår?.

rivka
Download Presentation

Diskursanalyse som forskningsstrategi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Diskursanalyse som forskningsstrategi Lasse Lindekilde, adjunkt Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

  2. Diskurs analyse: Hvornår? • Når vi er interesseret i ‘tekster’ ikke bare som repræsentationer af social virkelighed, og disses betydning for bestemte aktører, men også i hvordan ‘tekster’ konstruerer og opretholder social virkelighed og dens betydning • Når vi ønsker at analysere politisk præferencedannelse (ikke blot som strukturelt afledte) • Når vi ønsker at analyserer hvordan bestemte sociale fænomener etableres og udvikles sprogligt (fx ’velfærdsstaten’, ’globalisering’ etc.) • Når vi ønsker at analysere hvordan bestemte sociale fænomener reproduceres i dagligdagen (fx ’national identitet’, ’dansk kultur’ etc.)

  3. Hvornår har jeg brugt diskursanalyse? • Analyse af danske muslimers protester under Karikaturkrisen. Den diskursive kamp om at italesætte karikaturerne/tegningerne. • Analyse af tolerance-positioner og tolerancens grænser i den danske offentlighed. Diskursive strategier for grænse-dragning. • Analyse af officielle politiske indsatser til forebyggelse af radikalisering. Etableringen af ’radikaliserings-diskursen’ og et nyt policy-område.

  4. Eksempel på kritisk diskursanalyse

  5. Social praksis (diskursorden, sociale strukturer, institutioner, relationer) - fordrer makrosociologisk analyse Diskursiv Praksis (produktion, distribution og konsumption) - fordrer mikrosociologisk analyse Tekst (diskursiv begivenhed) - lingvistisk analyse Kritisk Diskursanalyse Kilde: Fairclough: Discourse and Social Change(1992) Jørgensen & Phillips: Diskursanalyse som teori og metode (1999)

  6. Analyse af teksten I • Ordvalg og artikulation • Ækvivalenskæder • Grammatik (tider og personer) • Tekststruktur (stil/genreanalyse) afgørende spørgsmål: hvorfor netop dette ord, denne form eller dette stiltræk frem for et andet?

  7. Analyse af teksten II • Ordvalg og artikulation: ’Radikalisering’ (nodal punkt) • Proces (’gradvis’; ’trinvis’; fremadskridende’; ’voksende’) • Individuel (’søgende individ’; ’en udsat person’; ’typisk en ung mand’) • Ekstremisme (’totalitær’; ’anti-demokratisk’; ’intolerance’; ’opdeling i dem og os’) • Handling (’voldelige eller udemokratiske metoder’; ’undergrave demokratisk samfundsorden’; ’udøver trusler’; nedværdigende chikane’; ’terror’) • Årsager (’søgen efter identitet og fællesskab’; ’oplevelse af uretfærdighed og diskrimination’; ’internationale forhold’; ’radikalisatorer og andre negative påvirkere; parrellel samfund’) • Løsninger (’en tidlig, flerstrenget og koordineret indsats’; ’give positive alternativer’; ’udfordre og støtte’; ’imødegå propaganda med saglig information’; ’videreudvikle Danmark som et demokratisksamfund med frihed, ansvar, ligeværd og muligheder for den enkelte’)

  8. Analysen af teksten III • Ækivalenskæde: ’Danmark er et godt og trygt samfund, som rummer mange udfoldelsesmuligheder for den enkelteborger. Et åbent samfund med frihed til forskellighed. Demokrati, ånds-, ytrings- og trosfrihed, lige pligter og rettigheder for alle uanset køn og hudfarve og respekten for lovgivningen i almindelighed er nogle af de grundlæggende værdierogspilleregler, som sikrer, at vi kantrivessammenpå en god måde’ Samfund = godt = trygt = åbent = frihed til forskellighed = demokrati = ånds-, ytrings- og trosfrihed = lige pligter og rettigheder for alle = respekt for lovgivning

  9. Analyse af teksten IV ’Men vi oplever desværre også, at negative kræfter som kriminalitet, ekstremisme og diskrimination er på spil. Disse kræfter skal fortsat bekæmpes aktivt, så de ikke undergraver fællesskabet, trygheden og den gensidige tillid i vort samfund eller i verden omkring os ...[…]… Regeringen ønsker nu at sætte særlig fokus på en bestemt udfordring: de seneste års stigende tendenser til ekstremisme og radikalisering – både i Danmark og andre steder i verden.’ ’negative kræfter’ = ’kriminalitet’= ’ekstremisme ’= ’diskrimination’ = ’undergraver fællesskab’ = (utryghed) = (fraværd af gensidig respekt) = ’stigende tendens’

  10. Analyse af teksten V • Tider og personer: • Mange passiver: videnskabelighed/distance/’truisms’ • Datid: forfalds-historie (’tidligere’, ’ikke længere’, ’voksende problem’, ’udgør i dag’) • Fremtid: risiko-scenarier (’risiko for’, ’kan betyde’, ’vil udgøre en trussel’) • Bestemt ental (’regeringen’): signalerer handling • Ubestemt flertal (’unge’; ’muslimer’; ’ekstremistiske grupper’): objekter for handling/styring • Hyppigheden af ’Islam’ og ’Muslimer’ som enten subjekt eller objekt

  11. Analysen af teksten VI • Genre: • Programmatisk handlingsplan (identifikation af problem og anvisning af løsning) • Retfærdiggør indsats: ’voksende problem’; ’der er en generel terrortrussel mod Danmark og danske interesser’) • Ideologisk (neo-liberalisme: ’ansvar’; ’pligt’; ’muligheder’; ’frihed’; ’frivillig’; ’påvirke’; ’ændre’)

  12. Analyse af den diskursive praksis I: • Produktion:Hvordan er teksten blevet til? • Konsumption: Hvilket publikum er teksten rettet imod? • Interdiskursivitet:Blandes flere diskurser på tværs af diskursordner? • Interpretation: Hvorledes læses teksten af dens faktiske modtagere? • Intertekstualitet:Hvorledes går teksten i dialog med andre tekster?

  13. Analyse af den diskursive praksis II: • Produktion: • Teksten før og efter høringssvar • Tværministerielt samarbejde • Konsumption: • Slut målgruppe: Radikaliserede og radikaliseringstruede • Umiddelbar målgruppe: Markarbejdere • Interdiskursivitet: • Integrationsdiskurs: ’fælles’; ’parallel samfund’; ’medborgerskab’; anti-diskrimination’; ’rolle-model’; ’integration’; ’udenfor’ • Sikkerhedsdiskurs: ’tryg’; ’risiko’; ’præventiv samtale’; ’trussel’; ’forsvare’; ’bekæmpe’; ’sikre’

  14. Analyse af den diskursive praksis III: • Interpretation: • Skolelærer: ’det er ikke min opgave at lave terrorcheck’ • Unge muslimer i målgruppen: ’det er i virkeligheden meget diskriminerende’; ’det er dømt til at fejle’ • Intertekstualitet: • Trækker på bestemte videnskabelige rapporter (særligt det oprindelige udkast) • Henviser til bestemte udenlandske erfaringer (Holland; ’WeAmsterdammers’) • Henviser til en række andre politiske indsatser: ’Ghettoplan’; ’Terrorpakker’; ’Bandekriminalitet’; ’Indsats mod diskrimination og intolerance’; ’Indsats for integration og interkulturel dialog’ • Første tekst i en række af flere som er snævert forbundne (’Lokale strategier’; ’14 eksempler fra arbejdet med forebyggelse af radikaliseringer’; ’Metoder i arbejdet med forebyggelse af…’)

  15. Analyse af Social Praksis I • Ideologianalyse: Reproduceres eller forandres dominansrelationer/magtforhold? • Hegemonianalyse: Hvorledes er det sociale rum organiseret? Udfordres diskursordenen? • Institutionel analyse: Reproduktion af eksisterende institutioner eller ny-etablering af institutionelle hybrider? • Relationel analyse: Reproduktion eller nybrud i aktørkonstellationer? • Social stabilitet eller social forandring?

  16. Analyse af Social Praksis II Social stabilitet: • Reproduktion af neo-liberalisme som hegemonisk diskurs mht. modaliteten for politisk styring • Reproduktion af diskurs om Islam og muslimer som problem Social forandring: • Ny blanding af diskurser – nyt praksisregime etableres • Fokus flyttet fra ekstern til intern trussel • Omformning af eksisterende praksis (fx SSP-samarbejde; tilsyn med friskoler; godkendelsesprocedure for religiøse forkyndere m.m. ) • Institutionelle konsekvenser (’Demokratikontoret’; ’PETs Afdeling for forebyggende sikkerhed’; ’CIR’) • Nye aktør-koalitioner og samarbejder (forældre; kommuner; Politi; PET; Ministerier; lærer; klubpædagoger; religiøse autoriteter; forskere osv.)

  17. Analysens kritiske potentiale • Kan radikalisering forebygges på samme måde som rygning, fedme osv.? • Konstruktion af ’suspectcommunities’ • Policy intentioner forplumres? • Ikke-intenderede konsekvenser? • Klare, adskilte subjektpositioner: den aktive, integrerede medborger vs. den passive, ikke-integrerede modborger (vanskeliggør mellem-positioner) • Magt på trods af fraværd af forbyd, påbud m.m.

  18. Radikalisering i billeder I

  19. Radikalisering i billeder II

  20. Radikalisering i billeder III

  21. Referencer • Lindekilde, L. 2012 (under udgivelse). ’Neo-liberal Governing of ’Radicals’: Danish Radicalization Prevention Policies and Potential Iatrogenic Effects’, International Journal of Conflict and Violence, 5(2). • Lindekilde, L. 2010. ’Forebyggelse af radikalisering, miskendelse og muslimsk minoritetsidentitet’, Tidsskrift for Islamforskning, 2010 (2): 7-29. • Lindekilde, L., M. Brænder & G. Sommer Harrits, 2012 (under udgivelse). ’Dybdegående kvalitativ analyse’ i anden udgaven af L. Bøgh Andersen, K. Møller Hansen, & R. Klemmensen (eds..) Metoder i Statskundskab, Hans Reitzels Forlag.

More Related