Download
1 / 14
150 likes | 271 Views
Dannelse – Moral – Demokrati Om pædagogiske, etiske og politiske tænke- og handlingsformers egenlogik. Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger ved Syddansk Universitet, Odense 2012.
E N D
Dannelse – Moral – DemokratiOm pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger ved Syddansk Universitet, Odense 2012
“Det er noget, jeg har haft lige fra Barn af, og, naar jeg mærker det, holder det mig tilbage fra et eller andet jeg lige skulle gøre; det tilskynder mig aldrig.”(Apologie, 31c-32a)
“Zeus bliver nu bange for, at vor Slægt helt skal lægges øde, og sender Hermes til Menneskene med Skamfølelse og Retssans, for at de kan være Byens ordnende og forenende Baand og knytte Menneskene sammen i godt indbyrdes Forhold. Hermes spørger nu Zeus, paa hvilken Maade han da skal skænke Mennesker Retssans og Skamfølelse: Skal jeg fordele dem, ligesom de forskellige faglige Færdigheder er fordelt? De er nemlig fordelt saaledes, at en enkelt sidder inde med Lægekunsten i saa stor Udstrækning, at der er tilstrækkeligt ogsaa for en Mængde andre, som ikke er kyndige deri, og paa samme Maade med de andre Fagmænd. Skal jeg paa samme Maade uddele Skamfølelse og Retssans til Menneskene, eller skal jeg fordele det ligeligt til dem alle sammen? Til alle, svarede Zeus, de skal alle sammen have Del deri! Der vil nemlig ikke kunne skabes ordnede Bysamfund, hvis kun nogle faa af dem faar Del i disse Egenskaber, saaledes som med den forskellige faglige Dygtighed; netop derfor skal du ogsaa i mit Navn fastsætte en Lov, at den, der ikke kan tilegne sig Skamfølelse og Retssans, skal dræbes, idet han er et sygt Lem på Statslegmet.”(Protagoras, 322 c-d)
Opdragelse er kunsten at vende blikket. Etik er at vende blikket mod ideen om det gode. Politik er at lede et fællesskab, som fuldfører omvendelse af blikket og som understøtter andre i også at fuldføre det.
“Naturen har … gjort [mennesket] yngre og ældre, og her sømmer det sig at den ene adlyder og den anden befaler. Ingen føler sig besværet hvis han skal adlyde i forhold til sin alder og holder sig heller ikke for god dertil navnlig hvis han som slutløn får den ære, at han, efter han har opnået den rette alder, for hans vedkommende også må befale.” (Aristoteles: Pol. 1332b-1333a)
Familieopdragelsen som det at indleve sig i skik og brug ved at adlyde og ved tilvænning. Offentlig opdragelse som formidling af elementære færdigheder og indføring i ordningen af polis. At træde ind i voksentilværelsen og overtage et regerende medansvar.
“Men da ethvert statslig samfund består af hersker og undersåtter, så er spørgsmålet om herskerne og undersåtterne livet igennem skal være andre eller de samme. For åbenbart må også opdragelsen rette sig efter afgørelsen af dette spørgsmål.” (Aristoteles: Pol. 1332b-1333a)
“Naturen har … gjort [mennesket] yngre og ældre, og her sømmer det sig at den ene adlyder og den anden befaler. Ingen føler sig besværet hvis han skal adlyde i forhold til sin alder og holder sig heller ikke for god dertil navnlig hvis han som slutløn får den ære, at han, efter han har opnået den rette alder, for hans vedkommende også må befale.” (Aristoteles: Pol. 1332b-1333a)
