Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 46

Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer PowerPoint PPT Presentation


  • 53 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer. Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland & Syddansk Universitet. Jan Mainz. Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Ledende Overlæge ved Ålborg Psykiatriske Sygehus Ph.D, Århus Universitet og Harvard School og Public Health

Download Presentation

Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz

Psykiatrien i Region Nordjylland &

Syddansk Universitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Jan mainz

Jan Mainz

Professor i kvalitetsudvikling ved SDU

Ledende Overlæge ved Ålborg Psykiatriske Sygehus

Ph.D, Århus Universitet og Harvard School og Public Health

Projektleder ved Det Nationale Indikator Projekt

Afdelingsleder og overlæge ved Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Indikatormonitorering

Indikatormonitorering

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Indikatorer

INDIKATORER

Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten

  • Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag

  • Anvendes til sammenligning

  • Gør det muligt at følge udviklingen over tid

Kilde:

DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003.

Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Kvalitetsm l

KVALITETSMÅL

Mål for den ønskede kvalitet, beskrevet kvalitativt og/eller kvantitativt

Standard er:

Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet.

Standarden fastlægger grænsen mellem den acceptable og uacceptable situation.

Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003.

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Brug af indikatorer

BRUG AF INDIKATORER

  • Et strategisk parameter, der overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige kerneydelser

  • Afspejler kvalitetsaspekter relateret til en given ydelse

  • Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Krav til indikatorer og standarder

Krav til indikatorer og standarder

  • Validitet

  • Reproducerbarhed

  • Relevans

  • Alment accepterede

  • Evidensbaserede

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Typer af indikatorer

Typer af indikatorer

  • Rate-baserede (andel af apopleksipatienter, der får trombocythæmmer indenfor 48 timer)

  • Sentinelle (Patienter, der dør i forbindelse med et kirurgisk indgreb)

  • Struktur, proces, resultat

  • Generiske, sygdomsspecifikke, organisatoriske

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Hvilke metoder har effekt

Hvilke metoder har effekt?

Indikatormonitorering har dokumenteret effekt:

  • Forbedret proceskvalitet

  • Forberede kliniske resultater

  • Kilde:

  • Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care 2004.

  • Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Det nationale indikatorprojekt

Det Nationale Indikatorprojekt

  • Etableret 2000 – fælles projekt mellem de væsentligste aktører i det danske sundhedsvæsen

  • Finansieret af de 5 regioner

  • Obligatorisk deltagelse af alle offentlige hospitaler og relevante kliniske afdelinger i Danmark

  • Kontinuerlig indberetning af alle relevante patienter inden for de inkluderede sygdomsområder

  • 8 Sygdomsområder (Apopleksi, hoftebrud, kirurgisk mavesår, hjerteinsufficiens, diabetes, KOL, lungecancer og skizofreni)

  • 8 indikatorsæt indeholdende 115 kliniske indikatorer (80% proces / 20 % outcome)

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

MÅL

  • Bedre sundhedsfaglig kvalitet

  • Dialog m.h.p. prioritering

  • Indsigt til borgerne

Kilde:NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Grundl ggende principper

Grundlæggende principper

  • Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer

  • Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse

  • Data håndteres efter videnskabelige principper

  • Offentliggørelse af resultater

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Indtastning af data

NIP-database

Datatransmission via internet

Data analyse Klinisk Epide-miologisk Enhed

Kliniske observationer og dataregistrering

Afrapportering til afdeling.

Hver måned.

Feedback af justerede data.

1 – 2 gange årligt.

Kvalitetsudvikling

National klinisk audit

Regional klinisk audit

Offentliggørelse

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Sygdomsomr der i nip

SYGDOMSOMRÅDER I NIP

  • Apopleksi

  • Hoftenære frakturer

  • Lungecancer

  • Akut mave-tarm kirurgi

  • Skizofreni

  • Hjerteinsufficiens

  • Diabetes

  • KOL

  • Fødsler

  • Depression

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Procesindikatorer i nip

Procesindikatorer i NIP

  • Apopleksi

    • Indlæggelse på apopleksiafsnit (2. døgn)

    • Trombocythæmmende behandling (2. døgn)

    • AK-behandling (14. døgn)

    • CT/MR-skanning (1. døgn)

    • Vurdering v/fysioterapeut (2. døgn)

    • Vurdering v/ergoterapeut (2. døgn)

    • Vurdering af ernæringstilstand (2. døgn)

    • Vandtest (1. døgn)

    • Ultralyd/CT-angiografi af halskar (4. døgn)

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Procesindikatorer i nip1

Procesindikatorer i NIP

  • Hjertesvigt

    • Ekkokardiografi

    • NYHA-klassifikation

    • Medicinsk behandling

    • Fysisk træning

    • Struktureret undervisningsprogram

      Netop udgået som selvstændige indikatorer:

    • EKG, Røntgen + vurdering af ernæringstilstand

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Procesindikatorer i nip2

Procesindikatorer i NIP

  • Hoftenær fraktur

    • Ernæring

    • ADL før knoglebruddet

    • ADL før udskrivelsen

    • Smerter

    • Brudprofylakse

    • Rehabilitering

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Procesindikatorer i nip3

Procesindikatorer i NIP

  • Akut mave-tarm kirurgi, ulcus blødning

    • Uopsættelig endoskopi

    • Subakut endoskopi

    • Planlagt endoskopi

    • Terapeutisk endoskopi

    • Reblødning efter primær behandling

    • Endoskopisk behandling af reblødning

    • Kirurgisk behandling af primærblødning eller reblødning

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Procesindikatorer i nip4

Procesindikatorer i NIP

  • Skizofreni

    • Udredning

    • Kontakt

    • Kontaktperson

    • Medicinsk behandling

    • Bivirkninger

    • Familie-intervention

    • Psykoedukation

    • Støtteforanstaltning efter udskrivning

    • Selvmordsrisiko

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Indikatorer i nip

Indikatorer i NIP

  • Lungecancer

    • Overlevelse (resultatindikator)

    • Udrednings- og behandlingstid

    • Stadieklassifikation (diagnostisk sikkerhed)

    • Resektionsrate

    • Palliation (under udvikling)

Jan Mainz, Syddansk Universitet


De centrale sp rgsm l

De centrale spørgsmål:

  • Har indikatormonitorering effekt?

  • På processer, dvs patientforløbet?

  • På kliniske resultater, dvs helbredseffektten for patienten?

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Apopleksi

Apopleksi

Alle afdelinger DK

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip nationale resultater for apopleksi

NIP nationale resultater for apopleksi

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip nationale resultater for apopleksi1

NIP nationale resultater for apopleksi

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Prognostiske faktorer

PROGNOSTISKE FAKTORER

Patienten

  • Alder, køn, etnicitet

  • Livsstil

  • Psykosociale faktorer

  • Comorbiditet

  • Interesse og engagement I behandlingen

    +

    Sygdommen

  • Sværhedsgrad

  • Komplikationer

    +

    Behandlingen

  • Kompetence

  • Teknisk udstyr

  • Evidensbaseret klinisk praksis

    +

    Organisationen

  • Brug af kliniske retningslinjer

  • Samarbejde

  • Ventetider

    = RESULTATET

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip apopleksi all or none landsresultat

NIP-apopleksi, All-or-NoneLandsresultat

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Still room for improvement

Still Room for Improvement

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Resultater fra danske apopleksiafdelinger – All or None:Tydelig kvalitetsforbedring, men stor variation

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Lungecancer

Lungecancer

5 Regioner

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip lungecancer varighed af udredning

NIP-lungecancer, varighed af udredning

Jan Mainz, Syddansk Universitet


30 d overlevelse efter operation lungecancer

30 d. overlevelse efter operation, lungecancer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Perforeret maves r

Perforeret mavesår

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip nationale resultater for akut mave tarm kirurgi

NIP nationale resultater for akut mave-tarm kirurgi

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip resultater andel af anbefalet gennemf rt behandling

NIP-RESULTATER Andel af anbefalet gennemført behandling

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Nip resultater all or none flere sygdomsomr der

NIP-RESULTATERAll-or-None, flere sygdomsområder

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Systematiske forskelle mellem kvaliteten ydet til patienter indlagt hverdage og weekender

Systematiske forskelle mellem kvaliteten ydet til patienter indlagt hverdage og weekender

  • Procesmål : All-or-None + enkeltindikatorer

  • Resultatmål : 30-dages mortalitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Forskel p proceskvalitet

Forskel på proceskvalitet ?

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Apopleksi hvilke enkeltprocesser giver weekend effekt

Apopleksi: Hvilke enkeltprocesser giver Weekend effekt

Største effekter: Vurdering med henblik på genoptræning - ernæringsstatus.

Ingen weekend effekt: CT/MR scan

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Bl dende maves r hvilke enkeltprocesser giver weekendeffekt

Blødende Mavesår: Hvilke enkeltprocesser giver weekendeffekt

Weekendeffekt: delay ved indikation for subakut endoskopi

Ingen weekend effect: Akut endoskopi (lige dårlig standardopfyldelse hverdage/weekender)

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Forskel p resultater

Forskel på resultater ?

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

Jan Mainz, Syddansk Universitet


  • Login