Dagsorden kursusgang 1
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 95

Dagsorden - kursusgang 1 PowerPoint PPT Presentation


  • 59 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Dagsorden - kursusgang 1. 10.00 – 10.10 Intro 10.10 – 11.20 Lynkursus i teori 11.20 – 12.00 Forudsætninger 12.00 – 12.30 Frokostpause 12.30 – 13.30 Rolleafklaring og Cases 13.30 – 14.30 Praksiseksempler 14.30 – 14.45 Kaffe pause 14.45 – 15.30 Praksiseksempler

Download Presentation

Dagsorden - kursusgang 1

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Dagsorden kursusgang 1

Dagsorden - kursusgang 1

10.00 – 10.10Intro

10.10 – 11.20Lynkursus i teori

11.20 – 12.00Forudsætninger

12.00 – 12.30Frokostpause

12.30 – 13.30Rolleafklaring og Cases

13.30 – 14.30Praksiseksempler

14.30 – 14.45Kaffe pause

14.45 – 15.30 Praksiseksempler

15.40 – 16.00Egne cases ud fra kikkert/lup modellen

16.00Fri


Det autistiske kontinuum

Det autistiske kontinuum


P dagogisk syn p diagnoserne

Pædagogisk syn på diagnoserne

Spiseforstyrrelser

GUA

Autisme

NLD

ADHD

Fysiske handicaps

Sanseforstyrrelser


Under overfladen

Under overfladen


Almindelige udtalelser

Almindelige udtalelser


Almindelige udtalelser1

Almindelige udtalelser


Forestillingsevnen skemata

Forestillingsevnen Skemata

  • Flag

  • Kage

  • Må ikke


Forestillingsevnen manuskript med forl b over tid

Forestillingsevnen => Manuskript, med forløb over tid


Svag forestillingsevne

Svag forestillingsevne

Forventes på plads hos skolebørn = Grundlæggende skoleparathed

Usynlig og overset faktor i samspillet

Forveksles med dårlig opdragelse

Forventes at kunne læres uden direkte undervisning


Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog

Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger:

  • At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt....

    Alle disse begreber er ikke nødvendigvis faste og erfarede manuskripter hos eleven.

    Han vil derfor ikke, nødvendigvis, vide hvad du mener. Du skal derfor opdele begrebet i flere underbegreber,

    og sikre dig, at eleven kender indholdet!

    At være klar:

  • Er det at sidde klar, til at springe op af stolen?

  • Er det at tage tingene op af tasken?

  • Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken,

    finde den bog der passer til faget, og finde blyant og viskelæder?

  • Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det?

  • Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og klar til at have time?

  • Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske?

    HUSK! At du skal viseeleven, hvad du mener, og hvilken type af ”at være klar” du forventer, at han skal kunne leve op til.


Opm rksomhed hukommelse

Opmærksomhed/hukommelse

Hjernens

systemer:

Basale Funktioner

(råvarerne)

Sanser,

Sortering og

Strategier

(arbejdsgangen)

Disciplin, Motivation og Opførsel

(ledelsen)


Sammenligning

Sammenligning

Ledelsen, der styrer produktionen (handlinger)

Samlebånd og arbejdere der styrer processen (sanserne)

Råvarer til fabrikken (energi)


Opm rksomhed

Opmærksomhed

Overordnet set, er opmærksomhed

en betegnelse for evnen til selvregulering,

med det mål, at få et personligt udbytte.

Problemer i det basale energikontrolsystem (råvarerne):

  • De gaber sig, strækker sig, kan virke trætte, eller er rastløse og kan virke overaktive .

  • De indtager ofte atypiske siddestillinger, samt atypiske skrivegreb.

  • Deres koncentrationsevnerne kan være meget svingende/flaksende og det samme gælder for deres præstationer.

  • Det kan være svært at vurdere deres faglige niveau.

  • De kan være uforudsigelige i graden af opmærksomhed, hvilket medfører svingende præstationer.

  • De går ofte glip af kollektive beskeder.

  • De kan vise faglig forståelse den ene dag, og være helt uforstående den næste.

  • De kan have svært ved at komme i gang med en opgave,

    og med at få afsluttet en opgave.


Opm rksomhed1

Opmærksomhed

Problemer med proceskontrolsystemet (arbejdsgangen):

  • Besvær med at adskille væsentlige fra uvæsentlige informationer.

  • Let at aflede (forstyrre), og kan være meget sårbar overfor afbrydelser.

  • Vanskeligheder med at fastholde fokus.

  • Vanskeligheder med enten at være for overfladisk/sjusket, eller alt for detaljepræget i opgaveløsninger.

  • Eleven mangler interesse for selve indholdet i undervisningen og har få, eller ingen strategier overfor opgaveløsninger.

  • Modsat kan der være en overvældende mængde af associationer/ideer, og dagdrømme, der bringer eleven på afveje, i hans læring.

  • En stor tørst efter oplevelser og høje stimulationsniveauer. De vil have spænding, og kan derfor provokere, for at fremkalde reaktioner og skabe oplevelser, for en hver pris, også selv om der er negative konsekvenser.


Opm rksomhed2

Opmærksomhed

Vanskeligheder med produktionskontrolsystemet (ledelsen) :

  • Utilbøjelig til at holde regler og er ikke god til, at klare skift.

  • Selv små skift i aktivitet kan udløse kaotisk opførsel.

  • Villig til at opføre sig godt, men ude af stand til at gennemføre det.

  • Meget let at frustrere.

  • Mangler redskaber til at håndtere egen impulsivitet.

  • I konflikt ofte.

  • Have svært ved sociale relationer.

  • Hyperaktive og rastløse, især drenge.

  • Indadvendte og triste, især piger.

  • Tilbøjelig til at opføre sig uheldigt, uden at registrere andres reaktioner.

  • Have vanskeligheder med at aflæse sociale signaler.

  • Ofte er der besvær med at vurdere egne resultater og med at tolke feedback.

  • Svage i forhold til at lære af egne erfaringer, og nægter at rette egne arbejder/ fejl.

  • Dårlige til at forudse virkninger og konsekvenser.

  • Vil typisk begå de samme fejl og forseelser igen og igen, selvom konsekvenserne er negative.

  • Straf har ringe virkning.


Hukommelse

Hukommelse

Arbejdshukommelsen bruges til:

At opbevare informationer

At fastholde mål

At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet.

Elever med svag arbejdshukommelse

kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor:

- hvad det er de skal

- hvilke metoder de skal bruge

- hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven.


Den uopm rksomme dreng

Den uopmærksomme dreng:

At leve her og nu,

uden at forbinde fortid med fremtid


Social adf rd

Social adfærd

Den indelukkede/passive type:

  • Tilbagetrukket

  • Fjern

  • Uinteresseret

  • Sparsomt socialt samspil

  • Særinteresser

  • Afvisende overfor ukendte/nye ting eller personer

  • Stærke reaktioner på forandringer

    Den udadvendte/overaktive type:

  • Fuld af ideer

  • Sætter sig selv først

  • Misforstår andres hensigter,

  • Overholder ikke regler for lege og spil

  • Uromager og opfinder,

  • Slagsmål, skænderier og forvirring.

  • Stædig

  • Bliver ofte kaldt hyperaktiv.


Dagsorden kursusgang 1

Eleven med særlige behov kan udmærket udføre led nummer 2 – 4 men er så uopmærksom, at han slet ikke opdager den andens behov for hjælp...Eleven med særlige behov opdager at vennen opfører sig usædvanligt, men kan ikke aflæse eller forstå vennens mimikog vælger en forkert handling; tror måske at vennen opfordrer til endnu mere voldsom legEleven med særlige behov opdager vennens opførsel og aflæser ham korrekt, men er i tvivl om, hvilken handling der passer til og begynder måske at grine for at muntre vennen op...Eleven med særlige behov kan klare led nummer 1 – 3, menfår ikke afsluttet med den valgte handling.Han er måske for sky eller for usikker til at trøste, eller ved måske godt, at der er brug for en voksen,men ikke hvad han skal gøre, for at finde én her og nu...Eleven med særlige behov har ingen af de 4 led til rådighed. Og kan dermed ikke vise empati. Dette er meget sjældent og ses kun hos meget svært ramte autister eller hos mennesker med psykopati.Hjælp din elev! Tænk over hvor det er kæden knækker. Så ved du hvad han har brug for hjælp til at gøre...

Social adfærd og empati


Dagsorden kursusgang 1

NB!

  • Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd:

  • Planlægge forløb og indhold af opgaver

  • Se hjemmearbejde som en relevant del af fritiden

  • Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver

  • Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling

  • Overholde tiden

  • Huske aftaler over flere dage

  • Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned

  • Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter

  • Styre sociale relationer uden guidning

  • Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde

  • Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu

  • Undlade at handle impulsivt i en given situation

  • Se årsag => virknings sammenhænge

  • Se egen rolle i konflikter

  • Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne


Elevens behov og opgavens omfang

Elevens behov og opgavens omfang

Lær at fokusere på én ting ad gangen

  • Kikkert og lup

  • Handleplaner


Foruds tninger

Forudsætninger

De grundlæggende forudsætninger for,

at rumme en elev med særlige behov er:

  • Teamets samlede specialpædagogiske viden

  • Klassens homogenitet og kultur

  • Graden af elevens særlige behov

  • Antal og typer af elever med særlige behov i klassen

  • Støttemuligheder – se opstilling

  • Det fysiske rum – se opstilling

  • Kvaliteten af samarbejde mellem elevens nære voksne

  • Løbende evaluering af elevens udvikling og behov


Fysiske forhold niveau 1

Fysiske forhold, niveau 1

Eleven kan ikke arbejde

i samme rum som andre.

Han har brug for et rum for sig selv,

med dør, bord, stol og en reol til hans ting.

  • En elev med dette behov, kan have det meget svært i en klasse med 25 andre, og til de hårdest ramte elever på specialskolerne, har man separate, individuelle arbejdsrum.


Fysiske forhold niveau 2

Fysiske forhold, niveau 2

Eleven kan sidde i klassen,

Men har behov for afskærmning

til tre sider, eksempelvis et hjørne,

med to vægge, samt en reol.

  • En elev med dette behov kan sidde i klassen hvis der er plads til, at indrette en privat arbejdsplads til ham.


Fysiske forhold niveau 3

Fysiske forhold, niveau 3

Eleven kan sidde vendt mod væggen

og eventuelt have en høj/lav afskærmning

til én eller to, sider.

  • Eleven kan sidde i klassen, men ved et bord for sig selv.


Fysiske forhold niveau 4

Fysiske forhold, niveau 4

Eleven kan sidde vendt mod væggen,

med en sidekammerat.

  • Eleven kan godt styre at sidde med en enkelt anden elev, hvis han vender ryggen mod lokalet.


Fysiske forhold niveau 5

Fysiske forhold, niveau 5

Eleven kan sidde i et klassefællesskab

ved eksempelvis:

  • Tomandsbord

  • Gruppebord

  • Hestesko

    Dette er hvad vi almindeligvis kræver

    af alle elever.


Fra ydre til indre styring

Fra ydre til indre styring:

Niveau 1Tæt støtte

A

  • Eleven støttes fysisk i at gennemføre opgaven, dvs. 1:1 hjælp –

  • Elev og voksen laver opgaven sammen

    B

  • Eleven støttes fysisk, men kun ved behov - Den voksne er i umiddelbar nærhed og kan hjælpe med det samme


Dagsorden kursusgang 1

Niveau 2Visuel støtte

A

  • Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven - Eleven anvender visuelt redskab, med en voksen i nærheden

    B

  • Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven uden voksen i nærheden efterfølgende – Eleven anvender kun visuelt redskab til guidning


Dagsorden kursusgang 1

Niveau 3 Sproglig støtte

A

  • Eleven guides sprogligt i at gennemføre opgaven - med en voksen i nærheden

    B

  • Eleven guides sprogligt – uden en voksen i nærheden, efterfølgende


Dagsorden kursusgang 1

Niveau 4 Indre styring

A

  • Eleven gennemfører selv opgaven –

    uden voksen og uden støtteredskab, på separat arbejdsplads

    B

  • Eleven gennemfører opgaven alene - siddende i klassefællesskabet.

    Det vi forventer at alle elever kan.

    C

  • Eleven gennemfører opgaven i klassefællesskabet – i samarbejde med en anden elev

  • Det vi forventer at elever lærer i løbet af indskolingen


Rollefordeling hvem g r hvad

Rollefordeling – hvem gør hvad?

  • Tømreren der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud

  • => den almindelige praksis.

  • Snedkeren der skaber byggevejledninger og stilladser som tilfører overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer.

  • Den visuelle praksis, anvendt indenfor klasserummet.

  • Træskæreren der fremstiller specialbyggede redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt i samarbejde

  • => Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning.


Rolleafklaring st ttel reren

Rolleafklaring / støttelæreren

Hvilken rolle har støttelæreren?

Hvem gør hvad?

Klare aftaler om mål?

Fokus:

Det faglige,

det sociale

eller det kognitive

(tanker og verdensanskuelser, forestillingsevne,

opmærksomhed, og kommunikation)?

En ting ad gangen!?


Kikkert og lup

Kikkert og lup

  • Først kikkert

    Kikkerten sikrer at du ikke drukner i problemer,

    men fokuserer på ét enkelt frustrationspunkt, ad gangen.

  • Så lup!

    Luppen minder dig om, at du skal analysere

    den valgte frustration grundigt,

    før du kan tilpasse et redskab


Kikkert lup handleplan

Kikkert / Lup / handleplan


Huskeseddel til valg af fokuspunkt og redskab

Huskeseddel til valg af fokuspunkt og redskab:

  • Vælg fokus! Én ting ad gangen… brug kikkert!

  • Undersøg dit fokuspunkt grundigt..... brug lup!

  • Vurder hvilket slags redskab der passer til dit fokus

  • Medtænk elevens interesser og måder at være på

  • Tal med eleven om redskabet og målet, gør det åbent og synligt at han er forstået

  • Hold øje med, om redskabet fortsat virker, evaluer!

  • Vær hurtig til at ændre, redskabet skal have effekt indenfor 2 uger

  • Vær opmærksom på, at redskaber ofte kun har effekt, over en vis periode.

  • Eleven kan herefter miste interessen for redskabet (muligvis fordi målet er nået og eleven kan selv), og der skal så enten, findes på et nyt redskab, eller skiftes fokus.

  • Skift redskab eller fokus ved nedsat effekt


Cases

Cases

  • Søren

  • Mads

  • Bo

  • Anne

    Læs cases - og vælg en af dem

    Diskutér casen ud fra den gennemgåede teori

    Overvej støttens rolle – rollefordeling generelt

    Find et enkelt fokuspunkt


Uvirksom p dagogik

Uvirksom pædagogik

  • Skælde ud

  • Bede eleven om at tage sig sammen

  • Vise negativ mimik

  • Tale hurtigt, med mange informationer i hver sætning

  • Give hele opgaveinstruktionen på én gang

  • Ikke bruger tavlen

  • Ikke bruger billeder

  • Uddele kopierede opgaver ad libitum

  • Anvende bøger, med en meget spraglet og rodet opsætning

  • Skifte faglig metode indenfor én opgave; eks. vis plus til minus

  • Give frie og åbne opgaver

  • Regne med selvstændig planlægning af opgaver

  • Forvente selvstændighed i forhold til egen læring

  • Glemme at samarbejde med både elev og forældre

  • Forvente at eleven selv styrer beskeder mellem skole og hjem


Virksom p dagogik

Virksom pædagogik

Kommunikation og sprog:

  • Konkrete, korte, simple instruktioner

  • Visuelle, ikke-sproglige regler og instruktioner

  • Dele opgaverne op i mindre dele

  • Mange gentagelser

  • Mange eksempler

  • Mange billeder

    Forestillingsevne:

  • Mange billeder

  • Brug af tavle, smartboard , IT og film

  • Bageopskrifter og køreplaner

  • Brug af farvekoder

    Socialt samspil:  

  • Belønningsredskaber

  • Ros mere end ris, vise tilrette, anerkende forsøg

  • Ignorer mindre affektudbrud

  • ”Timeout” ved svær affekt

  • Plan B

  • Aflede og give mulighed for at skifte situation

  • Undgå taber/vinder situationer

    Opmærksomhed:

  • Lad eleven bruge flere sanser

  • Hyppige opgaveskift

  • Mulighed for bevægelser

    Opmærksomhed:

  • Ekstra forsyning af blyanter, papir og bøger

  • Ekstra tid til opgaver

  • Computer, MP3, høretelefoner på

  • Lad eleven skifte plads, arbejde stående, have to borde, sidde tæt ved døren

  • Megen supervision, specielt i overgange fra en aktivitet til en anden

  • Mange pauser

  • Bageopskrifter og køreplaner

  • Fleksibilitet med hensyn til skolearbejdets omfang

    Og: 

  • Ekstra støtte, ekstra timer, ekstra samtaler

  • Ikke for meget (om noget overhovedet) hjemmearbejde

  • Udvidet forældresamarbejde


Tavlepraksis

Tavlepraksis

Skriv / tegn / vis lektionens punkter

Streg ud efterhånden

Slut med noget der er attraktivt for alle

Skriv hvad der skal ske bagefter (pause, spisning o. lign.)

Vis kopiantal Brug eventuelt farvekoder på kopierne

Kopier ”ad libitum” er svære at håndtere

Frilæsning20 min.

Gennemgang side 23

Opgaver 1 + 2 side 24

Kopiark

Pause


Oversigter og tidsangivelser

Oversigter og tidsangivelser

Overvej i forhold til ugen:

  • Brug en kalender for hele klassen. Fødselsdage samt kendte afvigelser skrives på

  • Hver dag streges over med sort når den er forbi. Evt. klippes måneden af når den er slut

    (nogle elever med særlige behov, kan kun overskue tidens gang, hvis de kan SE tiden forsvinde).

  • Lav ugeplan til forældre, hold tæt forældrekontakt (evt. via sms),

  • Brug skolens intranet,

  • Hæng planer op i klassen og lav eventuelt en ugeplan, der er særlig for hver elev

    (hvis eleven er ude til støtte m.m. ligner ugeplanen/skemaet jo ikke det fælles, og dette kan forvirre meget).

  • Den individuelle plan hænges synligt ved elevens arbejdsplads.

  • Hav faste dage for aflevering af hjemmearbejde i forskellige fag

  • Huske lærerinitialer, gruppenavne m.m. på oversigter

    Overvej i forhold til dagen:

  • Morgensamling med informationer om ændringer, vikar og særlige begivenheder.

  • Skriv dagens lektioner/moduler på tavlen – streg ud efterhånden som dagen går

  • Husk at skrive pauserne på


Oversigter og tidsangivelser1

Oversigter og tidsangivelser

Overvej i forhold til lektionen/modulet:

  • Skriv rytmen for timen på tavlen

  • Slet eller streg over efterhånden som punkterne gøres færdige

  • Lad timen slutte med noget attraktivt

  • Husk de 4 – 9 H’er

    Overvej i forhold til emner der rækker over længere tid:

  • Lav bageopskrifter/køreplaner/oversigter

  • Hæng oversigter op.

  • Lad emner fremgå tydeligt af ugeplanen.


Simple visuelle p dagogiske teknikker

Simple, visuelle, pædagogiske teknikker

Snedkerens praksis:

  • Redskaber der er lette at fremstille

  • Giver overblik

  • Fungerer som huskesedler

  • Visualiserer regler


Farvekoder

Farvekoder


Simpel farvekodning

Simpel farvekodning

Elevens bord set oppefra - arbejdssystem


Simple visuelle signaler

Simple visuelle signaler

123

456

789

10

X


Smileys

Smileys

Efter pausen, ved ankomst eller anden start:

  • Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt.

  • En voksen går kortvarigt ud sammen med de ”røde” børn, én ad gangen.

  • Her efter høres de ”gule børn” på samme måde.

  • Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke, konflikter kan klares af de involverede bagefter.


Dagsorden kursusgang 1

Visuelle regler - herfra!

Røde regler er absolutte, og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens


Huskekort

Huskekort


Visuelle huskesedler

Visuelle huskesedler


Opgavel snings opskrift

Opgaveløsnings-opskrift


Dagsorden kursusgang 1

  • Køreplan for ”Opfindelser.”

  • Du skal: Sæt kryds

  • Vælge en opfindelse

  • og læse om den _____

  • - Finde billeder af din opfindelse _____

  • - Finde ud af hvad der kom FØR_____

  • Lave en tidsliniemed billeder _____

  • - Lave plakater eller computersider _____

  • - Når du har lavet alle punkter,

  • kan du fremlægge, for klassen! _____


K replaner og bageopskrifter

Køreplaner og bageopskrifter


Dagsorden kursusgang 1

At bryde opgaver ned i delelementer

6.b

Eleven er nystartet i klassen og bagud i engelsk. Hun er opgivende, og det er uoverskueligt at indhente de andre.

Vi laver en trappe der viser de bøger hun mangler at lave. Vi aftaler hvem der hjælper hende, hvornår hun får hjælp,

og sørger for at hun har alle bøgerne.

Hver gang hun kommer et trin op,

sætter vi et kryds.

Indhentet klassen

Firstchoice fra side 48

Step three

Step two

X

Step one

Let´s start

Her er jeg


Kikkert lup handleplan1

Kikkert / Lup / handleplan


Kursusgang 2

Kursusgang 2

  • Siden sidst

  • Egne cases og vidensdeling

  • Særlig støtte til adfærd

    – eksempler

  • Læring og inklusion på den lange bane

    - Eksempler

  • Debat om inklusion

  • Litteratur

  • Evaluering Afrunding


St tte til adf rd

Støtte til adfærd


S rlig st tte til den sociale adf rd

Særlig støtte til den sociale adfærd

Træskærerens nære opgaver:

  • Redskaber der kræver samarbejde med eleven

  • Redskaber der kræver ekstra tid 1:1

  • Støtter adfærd i forskellige situationer

  • Har social læring som mål

  • Øger elevens mulighed for social accept

  • Konkretiserer fællesskabets regler


Vulkanen samtalebillede

Vulkanen - samtalebillede

Plan B !


Isbjerget et samtaleark

Isbjerget – et samtaleark


N r to isbjerge m des samtalebillede

Når to isbjerge mødes - samtalebillede


Misforst elser samtale ark

Misforståelser – samtale ark

  • Isbjerget betyder at mine behov ikke kan ses eller kendes af andre, hvis jeg ikke fortæller om dem

  • Jeg må vælge, hvem der skal kende mine behov

  • Jeg må acceptere at mennesker, der ikke kender mine behov, ikke kan tage hensyn til mig

    Det er min egen opgave, at fortælle andre hvad de kan gøre for mig, og hvordan de kan tage hensyn til mig


Timeout eller plan b

Timeout eller Plan B!

Gå ud af

klassen

At have en aftalt Plan B betyder:

  • At der findes en udvej på dårlige dage

  • At man føler sig respekteret,

    når man har det svært

  • At man kan forlade klassen,

    uden at tabe ansigt

  • At man ikke er i tvivl om en udvej,

    og dermed ikke så let bliver vred

  • Sidde

  • et stille sted

Høre musik

10 minutter

Gå ind i klassen


Eksempler p plan b

Eksempler på Plan B:


Dagsorden kursusgang 1

Plan B4 kort der ligger ved læreren. Eleven går op, lægger et kort og går selv til den viste aktivitet. Eleven er på mellemtrinnet og kan sidde selv.


Plan b

Plan B


Dagsorden kursusgang 1

Årsag

Mark har været på specialcentermøde på baggrund af uro, koncentrationsvanskeligheder, samt adfærd. På mødet besluttes det, at der skal laves en AKT indsats i drengegruppen, at der skal laves en særlig indsats for Mark omkring uro og koncentration, samt, at der skal afholdes netværksmøde med forældre, omkring Mark snarest muligt.

Teamet har tre punkter der er svære for Mark: Han har brug for ekstra pauser i såvel skole som SFO, han har brug for af lære at håndtere egen rolle omkring regler i forbindelse med egen, og andres adfærd, og han har brug for hjælp til at håndtere sociale relationer; idet bl.a. hans fysiske adfærd kan virke voldsom på andre børn.

Denne handleplan er udarbejdet til den særlige, pædagogiske indsats omkring uro og koncentration. SFO ønsker at indgå i aftalen og vil benytte de samme aftaler omkring pauser, som sættes i værk i skoletiden.


Fokus

Fokus

1. Pausebehov, aftale om en fast timeout iværksættes hurtigst muligt. HOM laver system.

2. Håndtering af egen sociale rolle.

3. Sociale redskaber.

Fokus 2 + 3 afventer effekt at nr. 1


Analyse

Analyse

Efter 10 pausen bliver det mærkbart sværere, for ham at koncentrere sigMark har en del overspringshandlinger; toiletbesøg, går ud af klassen, går rundt i klassen.Han vurderes til at kunne koncentrere sig i max. 30 minutter i dansk, og i max 15 minutter i matematik. Fællessamlinger er svære, han bliver urolig, kommenterer på andres udsagn, eller fokuserer for stærkt på udsagn der ikke har noget at gøre med ham. Fokuspunkt to vil rette sig mod dette.Han fravælger jævnligt selv det sociale. Han kan kommentere på andre elevers handlinger og konflikter, selvom han ikke selv har været med; han kan køre sig selv op omkring en situation, uden at have været deltager i situationen.SFO siger at han har travlt med at komme ind i varmen, og at han kan føle sig udenfor; vi ved samtidig at drengegruppen ikke fungerer optimalt. Fokuspunkt 3, samt AKT indsats vil rette sig mod dette.Mark er ikke altid god til at aflæse andre, og hans frustration kan rette sig mod uskyldige.

På eksempelvis tur med SFO, eller ved lav struktur, kan han blive meget urolig/ufleksibel.Han har svært ved at vente på tur, og ved at skulle forholde sig til andres behov.


St tte

Støtte

Der er begrænsede støttemuligheder i klassen.

Disse kan, i en kortvarig periode, fokusere på

at guide Mark gennem anvendelsen af systemet,

til han viser tydelige tegn på, at kunne selv.

Støtten har særlig fokus på at foreslå Plan B

ved de første tegn på udtrætning.


Dagsorden kursusgang 1

Plan

Helle taler med Mark om en plan for timeout.

Denne plan skal indeholde elementer der giver mening for Mark,

og han skal være partner i aftalen.

Der findes en grøn kasse som er Marks.

Den kan komme til at indeholde (afhængig af vores/Marks valg):

tegneserier, visuelle bøger, puslespil, hørebøffer med eller uden musik, lign.

Kassen mærkes med to symboler; ét for pause fulgt af en pil og ét for snak.

Det vil være godt for Mark, at hver timeout følges af en kort snak med en voksen;

således føler Mark sig set, og på denne måde bliver han ikke i tvivl om,

hvor længe pausen varer.

Der findes eller indrettes en fast plads i klasselokalet til brug ved timeout.

Her placeres den grønne kasse. Systemet vil være voksenstyret i første fase.

Hvis Mark viser god selvstyring omkring systemet, kan han efterhånden bruge det selv,

og øve sig i selv, at mærke efter hvornår han har brug for pausen.

Systemet kan anvendes både ved faglig udtrætning og ved konflikt.


M ls tning

Målsætning

Øget selvstyring af Marks pausebehov. Pauser legitimeres og anerkendes.Færre overspringshandlinger.


Dagsorden kursusgang 1

Eleven inddrages i beslutningen om en plan B og kan være medbestemmende om kassens indhold

Mark

og

en voksen


S rens bog

Sørens bog

Sørens bog

Søren har det ikke godt

Gå ud til sofaen

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100

  • Tæl til 100


Dagsorden kursusgang 1

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100

Tæl til 100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100

Tæl til 100

Søren har det godt igen

Ind i klassen igen

Flot Søren!


S rlig st tte til l ring og inklusion

Særlig støtte til læring og inklusion

Træskærerens langsigtede opgave:

  • Redskaber der kræver samarbejde med eleven

  • Redskaber der kræver ekstra tid 1:1

  • Læring omkring egne ressourcer og behov

  • Social læring som forudsætning for inklusion

  • Hvem udfører denne opgave kontinuerligt?


Social historie

Social historie


Social historie indskoling

Social historie indskoling:

Jeg hedder Bjarke og jeg går i anden klasse. Hver tirsdag klokken 12.15 har jeg idræt.

Når jeg har idræt er det sådan her:

  • Jeg skal skifte til idræts tøj Jeg skal lave opvarmning

  • i det lille omklædningsrum i 10 minutter

  • Jeg skal lære om forskellige slags idræt.En sport skifter efter 4 uger.

  • Hanne giver mig besked, før vi starter en ny sport I denne uge har vi om:

  • ______________

  • Efter idræt skal jeg i bad. Jeg skal følge reglerne i idræt

  • Jeg må bade, for mig selv, i det lille rum. Det er Anne og Knud der bestemmer reglerne

Hvis Idræt er svært for mig en dag, skal jeg bruge min plan B


Social historie mellemtrin

Social historie, mellemtrin

Lasse og computeren

Hvad gør vi, når computeren skal slukkes?

De voksne skal:

sige til mig at der er 5 minutter tilbage

  • vise det på ur eller mobil

  • sige at der er 1 minut tilbage

  • vise det på ur eller mobil

  • sige, at nu er tiden gået og at det er slut

  • Når jeg skal slukke computeren skal jeg:

  • acceptere at der er 5 minutter tilbage

  • se på ur eller mobil sammen med en voksen

  • acceptere at der er 1 minut tilbage

  • se på ur eller mobil sammen med en voksen

  • acceptere når det er slutDato og underskrift

  • slukke computerenHelle og Lasse

    • den 5.3.2001


Den langsigtede opgave

Den langsigtede opgave


Dagsorden kursusgang 1

Visuelle elevsamtaler


Dagsorden kursusgang 1

Samarbejde med den unge


Konkrete aftaler

Konkrete aftaler!


Test dig selv

Test dig selv...

  • Udfyld spørgeskema med fag og andre funktioner fra din skolehverdag

  • Husk pauser, møder og lignende

  • Brug farvekoder og skriv bemærkninger hvor det er relevant

  • Udfyld så dit skoleskema med farvekoderne

  • Hvordan ser dine dage ud?


Diagnose eller ej

Diagnose – eller ej..?

Ubehandlet ADHD, som voksen:

Kilde: Teamet for voksne og ADHD, Regionspsykiatrien, Herning


Diagnose eller ej1

Diagnose – eller ej..?

Ubehandlet ASF, som voksen

Kilde: www.Autisme.dk


Inklusion over tid

Inklusion over tid

  • Væsentlige skift, fra o. til 1. klasse, fra 3. til 4. klasse og fra 6. – 7. klasse.

  • Trinvis øgning af krav til abstrakt tænkning (kognition) => konsekvenser?

  • Realistiske forældreforventninger; så længe det går godt

  • Klasser der vender sig mod inkluderede elever – fra myter til konkret viden

  • Inkluderede elever, der ikke vil modtage synlig støtte

  • Forældre der ønsker usynlig særbehandling

  • Ledelse der presser på for at beholde elever

  • Hvornår er det ikke længere forsvarligt?


Litteraturliste til kurset at undervise b rn med s rlige behov

Litteraturliste til kurset: At undervise børn med særlige behov

Adler, Bjørn og Holmgren,

Hanna (2003):

Neuropædagogik,

om kompliceret læring

Gyldendals bogklubber

Adolfson, Helen og Öhrskog,

Maria Elmfeldt (2008):

Børn og adfærd

Dansk psykologisk Forlag

Attwood, Tony (2005):

Èn fod ude – Èn fod inde,

Aspergers syndrom

Dansk psykologisk Forlag

Dam, Dorthe (2006):

Eksekutive funktioner,

Dansk psykologisk Forlag

Dieltiens, Kristien og

Klompmaker, Marijke (2006):

Der er en løve inde i mig

Turbineforlaget

Erenbjerg, Ane-Marie (2009):

At leve med ADHD

- Da Rita flyttede ind

Dansk psykologisk Forlag

Fredens, Kjeld:

Mennesket i hjernen (2004):

En grundbog i neuropædagogik

Systime Akademisk

Frith, Uta (2005): Autisme –

En gådes afklaring

Hans Reitzels forlag

Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser,

Kognition og Neurovidenskab

Frydenlund

Gathercole, Susan og

PackiamAlloway, Trac

(2009):

Børn, læring og arbejdshukommelse

Dansk psykologisk Forlag

Haddon, Mark (2009):

Den mystiske sag

om hunden i natten

Rosinante

Hallas-Møller, Anne-Merete (2006):

Styr dig lige– urolige børn

og unge i skole og hjem,

med og uden ADHD,

Frydenlund

Hart, Susan (2006):

Hjerne, samhørighed, personlighed

Hans Reitzels Forlag

Illeris, Knud (2006): Læring

Roskilde, Roskilde

Universitetsforlag, 2. udgave


Dagsorden kursusgang 1

Kutscher, Martin L. (2008):

Børn med blandingsdiagnoser

Dansk psykologisk Forlag

Kutcher Martin L.

og MarcellaMoran (2010):

Børn med organiseringsvanskeligheder

Dansk psykologisk Forlag

Kutscher, Martin L. (2009):

ADHD - Et liv uden bremser,

en praktisk guide

Dansk psykologisk Forlag

Levine, Mel (2004):

Hjernen bag lysten til at lære

Virum, Dansk psykologisk Forlag

Levine, Mel (2006):

Med Barnet I Centrum

Dansk psykologisk Forlag

Lorentzen, Per (2008):

Fra tilskuer til deltager

Aalborg, Materialecentret,

www.matchen.dk

Love, Joshua (2010):

Joshua lærer - at få styr på sin verden

Videnscenter for Autisme

Lyck Andreasen, Ingelise

og Houmøller, Karin (2004):

Børn med semantisk-

pragmatiske vanskeligheder,

Dansk psykologisk Forlag

Maul, John J. (2007):

Mennesket i specialpædagogikken

– om mod og fornuft i specialundervisningen,

Specialpædagogisk forlag

Merland, John og Fleicher, Anne Vibeke (2007):

Eksekutive vanskeligheder hos børn

Dansk psykologisk Forlag


Dagsorden kursusgang 1

Peeters, Theo (2002):

Autisme

Videnscenter for Autisme

Rasmussen, Eskild (2005):

I periferiens centrum-

voksne med Aspergersyndrom

Dansk psykologisk Forlag

Sachs, Oliver (1996):

En antropolog på Mars

Spektrum

Sandstrak, Pelle (2009):

Mr. Tourette og mig

København,

Det Schønbergske Forlag

Simonsen, Renée Toft (2007):

Wilbur, en møgunge

ADHD-foreningen

Stallard, Paul (2006):

Gode tanker gode følelser

Dansk psykologisk Forlag

Tetchner et al. (2003):

Barns språk

Gyldendal Norsk Forlag

Trillingsgaard, Anegen (1994):

Blind for andres sjæleliv

– om autistiske børns

sociale mangler

Århus Universitet,

Nordisk Psykologi

Trillingsgaard, Anegen,

Dalby, Mogens og

Østergaard, John R. (2005):

Børn der er anderledes

Dansk psykologisk Forlag

Vermulen, Peter (2001):

Jeg er noget helt særligt

Dansk psykologisk Forlag

 Vestergaard, Anja og Eriksen,

Mette Elmose (2002):

Det kommer ikke af sig selv

Århus Amt, Langagerskolen

Wing, Lorna (1973):

Autistiske børn

Borgens Forlag (udsolgt)

Wing, Lorna (1997):

Det autistiske spektrum:

en vejledning for forældre

og fagfolk.

Hans Reitzels Forlag


Links

Links:

www.autisme.dk

www.autismeforlaget.dk

www.autismeportalen.dk

www.dpf.dk

www.handicstore.dk

www.hvasko.dk

www.matchen.dk

www.nld-gruppen.dk

www.specialpaedagogik.dk

www.Sundhedsguiden.dk

www.ADHDcenter.dk


  • Login