Udredning og udredningsmodeller - under nye styringsformer på det specialiserede socialområde

1. Udredning og udredningsmodeller- under nye styringsformer på det specialiserede socialområde Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla

2. Strukturreform • Ensidigt finansieringsansvar • Delt forsyningsansvar – med både offentlige og private udbydere • Fra kollektiv takst til individuel takst cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

3. Udfører leverer indsatsen Ophør af indsats Borger henven-der sig Bestiller ud-reder sag på baggrund af henvendelse Afgørelse træffes • Handleplan • Valg af indsats • Valg af leverandør Fornyet indsats eller opfølgning Målsætning for indsats BUM-modellen cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

4. Formålet med Tilbudsportalen • at styrke overblikket og forbedre planlægningsgrundlaget for tilbud efter serviceloven, og for behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedsloven, • at styrke grundlaget for valg af konkrete tilbud til den enkelte borger, • at skabe en generel åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen, • at skabe sammenlignelighed mellem tilbuddene, herunder mellem offentlige og private tilbud, og udgifterne til tilbuddene, og • at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

5. Bevægelsen Socialfaglighed er også økonomi Socialfaglighed Økonomi Socialfaglighed Økonomi Kurt Hjortsø, KL cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

6. Hvad betyder disse ændringer for sagsudredning? Sagsudredning var tidligere en integreret del af det daglige samarbejde mellem bruger og støtteperson (udfører) Nu tænkes sagsudredning flyttet fra praksis ind i forvaltningsvirksomheden (bestiller) og løsrives mere eller mindre fra samarbejdet mellem bruger og daglige støttepersoner Hvad ved vi om udsatte gruppes retssikkerhed i offentlig forvaltning? cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

7. Hvordan har vi tidligere tænkt - Hapla Privat Kommune Personlig Plan § 141 Handleplan Delplaner

8. Retssikkerhedsloven § 4 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgernes kan udnytte denne mulighed. cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

9. Når ret skal være ret – om at sikre retssikkerhed forsocialt udsatte, vfs 2004 • Mulighed for kontaktskabende arbejde - tid til tillid • Respekt for borgeren og hans ønsker • Rummelighed – alternative vilkår for samarbejde • Alternativ etablering af kontakt – fx på gaden • Alternativ tilgængelighed – fx mobiltelefon • Afgørelse – et særligt problem cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

10. Konkurrerende styrende dagsordner Brugernes retssikkerhed over for krav om styring og central fastlæggelse af serviceniveau • en problemstilling, man må forholde sig til i ledelse af handleplaner cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

11. Forhold i samarbejdet mellem bestiller og udfører, der skal fastlægges i ledelse af handleplansarbejde • Hvad er standarden for udredning af en sag? • Hvordan formuleres mål for indsatsen • Hvor foregår dialogen om metoder? • Hvilket materiale skal udfører levere som grundlag for opfølgning (§ 150) cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

12. Hvad er standarden for udredning af en sag? • Hvordan inddrages bruger? – Hvor? • Hvordan inddrages pårørende (§ 82)? • Hvordan inddrages udførerled? • Hvordan indhentes andre faglige vurderinger? • Hvordan beskrives funktionsniveau? • Hvor ligger fokus problemer eller ressourcer? • Aftales det at ”score” som udgangspunkt for opfølgning? cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

13. Hvordan formuleres mål for indsatsen? • Har mål en karakter, der bredt beskriver de område af livet inden for hvilke, der skal gøres en indsats • Fx et overordnet mål om at Holger skal støttes i at håndtere den angst, der hæmmer hans livsudfoldelse eller • Er målet specifikt med konkret beskrivelse af målopfyldelse - Ex. Holger skal støttes i at håndtere angst, så han kan benytte offentlige transportmidler og starte HF efter sommerferien (smart mål) • Kunne mål for indsatsen være at udrede Holgers sag? • Hvordan inddrages Holger? cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

14. Hvor foregår dialogen om metoder • I hvor høj grad fastlægger bestiller de midler, der skal arbejdes med • Hvilket spillerum får udfører til at vælge midler / metoder • Den måde mål formuleres på kan være mere eller mindre retningsgivende for de metoder, der skal arbejdes med • Køb / tilkøb af særydelser kan være retningsgivende for de metoder, der skal arbejdes medl • Hvilke betingelser har Holger for at indgå i dialog om midler? cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

15. Hvilket materiale skal udfører levere som grundlag for opfølgning Hvilket niveau af systematik skal materialet indeholde • Beskrivelse af indsats? • Dokumentation af indsats? • Beskrivelse af resultater med baggrund i de forandringer, der er sket i Holgers liv • Effektmåling på specifikke indikatorer, der er fastlagt som led i målformulering • Hvordan inddrages Holger i overvejelse om grundlag for opfølgning cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland

16. Anbefaling: Følg nogle sager igennem den proces, I aftaler og lad virkelighedens dilemmaer være udgangspunkt for at forbedre procedurerne • ”smid ikke barnet ud med badevandet” cand. techn. soc. Pia Bille Udviklingskonsulent Region Sjælland