1 / 22

Refleksion over it

Refleksion over it. it i historisk perspektiv. Dagens Agenda. Praktisk Opsamling på sidst Et historiske perspektiv på it Summemøde Fra kunstig intelligens til cyborgs og robotter. 1/25/2010. · 1. Gruppedannelse og eksamen. Spørgsmål, kommentarer?

menora
Download Presentation

Refleksion over it

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Refleksion over it it i historisk perspektiv

  2. Dagens Agenda • Praktisk • Opsamling på sidst • Et historiske perspektiv på it • Summemøde • Fra kunstig intelligens til cyborgs og robotter 1/25/2010 · 1

  3. Gruppedannelse og eksamen • Spørgsmål, kommentarer? • Gruppedannelse: I holder møde efter forelæsningen den 18.2 og melder ind til mig den 25.2, hvordan de ser ud.  • Grupper af 3 eventuelt 2 personer. I skal holde oplæg 18.3 og 6.5: 10 minutter per person. 10 min er også den tid I får til individuel eksamen. Men husk at I derfor til eksamen skal lave jeres fælles oplæg om til  et max 10 minutters individuelt oplæg • Øvelsestimer fra d. 11.3 og frem, skal I bruge på at forberede jeres oplæg. D. 11.3 og d. 29.4 kan I få vejledning hos mig, dvs. ugen før oplægget. • I skal holde oplæg i to forskellige emner, med mindre andet aftales med mig. Det bliver så valgfrit, hvilket et af de to i vil benytte til eksamen. • Det er valgfrit om man vil bruge powerpoint eller andre præsentationsformer - Vi skal dog inden eksamen have ordnet det sådan at pp ikke skaber problemer fx at i skal sende oplæg til mig senest aftenen før jeres eksamen, så vi har det hele klar på dagen. 1/25/2010 · 1

  4. Gæsteobservatører • Adjunktuddannelse:  • Jacob fra CBS learning lab kommer forbi 15.4, 6.5 og til nogle af jeres eksamener • Pernille Bjørn kommer på et endu ikke bestemt tidspunkt. • De skal observere min undervisning. 1/25/2010 · 1

  5. Opsamling og afrunding på sidste uge

  6. Duseks eksempler på teknologidefinitioner • Teknologi som hardware: (den mest almindelig forståelse (problem får teknologi til at fremstå som neutral) • Teknologi som regler: bestemte handlingsmønstre er indskrevet i teknologier, fx en opskriftsbog er en teknologi som afstikker handling.  • Teknologi som appliceret videnskab: bygger måske på en lidt for simpel forståelse af hvad videnskab er. • Konsensus forstålse af teknologi/Teknologi som system og/eller social konstruktion: Teknologier er kun teknologier i brug, hvis folk ikke kender et objekt som teknologi er det ikke en teknologi for dem.   • Teknologi er ikke blot redskaber, som mennesker kontrollerer, men det teknologier er bliver de til i et samspil mellem menneske og teknologi. • Tager afstand fra Teknologisk determinisme  1/25/2010 · 1

  7. Teknologisk determinisme • En tankefigur som genfindes i debatter omkring teknologier og deres effekter • (Hardcore) Determinisme: Ideen om at alting er forudsaget af en årsag, og derfor har mennesket ikke noget frit valg (det er også forudsaget af årsager) • Teknologisk determinisme: Ideen om, at samfundssituation og menneskets vilkår er bestemt af den teknologiske udvikling • Teknologi betragtes som makroagent for forandring • Vi finder teknologisk determinisme mange steder, blandt andet når historien beskrives udfra de nye opfindelser der har influeret på den. (stenøksen-ploven-dampmaskinen) osv.

  8. Determinisme hvorfor er det vigtigt? • Understøtter både dystopiske og utopiske forestillinger om fremtiden, som igen fx indvirker på, hvordan samfundet vælger at investere sine midler i teknologiudvikling, og hvordan vi kan tænke om teknologisk kapacitet. • Har vi nogen indflydelse på fremtiden eller ej? eller er spørgsmålet om fremtidig udvikling måske mere kompliceret? 1/25/2010 · 1

  9. Historisk perspektiv på it

  10. Teksterne Finn Olesen: computerens historiske baggrund i blandt andet i matematisk, logisk og formel cognitiv tænkning - og en bestemt forestilling om menneskelig intelligens - kommer vi tilbage til i næste tema. Nedslag i apsekter af it's historie: Bush og Wiener - Klassiske tekster, der har været vigtige for hvordan man har kunnet forestille sig teknologiudvikling og på hvilke præmisser. Kuriøse fordi de foregriber visse ting, men it har formet sig anderledes i dag Kline: Begrebet om informationsteknologi har en historie - det har ikke altid betydet det det gør for os i dag, navnlig ting, artefakter, objekter med en digital komponent

  11. Relevans af et historisk perspektiv • Hvis vi ser på de former teknologi vi har i dag, så har de en tilblivelseshistorie • De er ikke resultat af en naturlig udvikling, men af en række forhandlinger og processer fx konkurence, militære investeringer, politik.  • Fx: nogle geniale opfindelser bliver ikke til noget, fordi ingen vil bruge dem, brugere samles ikke altid om den mest optimale teknologi. • Et historisk perspektiv gør os opmærksom på, hvordan ting er blevet til  det de er, og giver os dermed mulighed for at forestille os, at de kunne blive anderledes • DVS - vi falder ikke i faldgruppen med teknologisk determinisme • SCOT perspektivet er et eksempel på en sådan tilgang: (Social Construction of Technology) går i mod den almindelige lineære historieforståelse 

  12. Den sorte gryde En almindelig forestilling om udvikling i den vestlige verden Den sorte gryde:  Antikken Det moderne Middelalderen

  13. Lineær udvikling Den lineære udviklingsmodel findes også i vores forståelse af teknologiske udvikling • Innovationsprocessen er lineær med basis i videnskabelig forskning • Implicit teleologi (teknologiudvikling kan forklares ved teknologiers formål) • Leder til ‘falsk’ linearitet Forskning -> Udvikling -> Forsøgsanlæg -> Opskalering -> Produktion -> Produktudvikling Denne model gik igen i mange teknologistudier før SCOT

  14. SCOT • Kritik af teknologideterminisme og lineær udvikling: • – Cyklens udvikling er ikke baseret på en teknisk rationalitet og uundgåelig forbedring • Kritik af lineære udviklingsmodeller i teknologihistorien: • – Cyklens udviklingshistorie er ikke lineær • – Cyklens udvikler sig multidirektionelt • Teknologiudvikling opfattes som forhandlinger mellem forskellige sociale grupper. Forhandlinger fører med tiden til closure, dvs. en stabilisering af en given artefakt. • Pointen her: Teknologien determinerer ikke udvikling, men udvikling er en open-ended og forgrenet soicoteknisk process • Det er først retrospektivt at vi kan konstruere en lineær fortælling, hvis vi kun beskriver "sejrherrens" historie

  15. Relevans

  16. Computerens historie • På samme måde er computerens historie forgrenet , • Har rødder i blandt andet engelsk, tysk og særligt amerikansk miltitærhistorie,  • Bureaukrati og markedsøkonomi - control revolution (Beninger).  • Demokratisk bevægelser og hacker movements. • I skandinavien også fagbevægelsen user- bevægelsen 

  17. Kybernetik • En vigtig foreløber for informationsteknologi • Kybernetik af græsk for kontrol eller styrmand • Norbert Wiener (1894-1964) arbejdede under krigen med automatisk målsøgning (antiluftskyts) • Hvordan kan man forudse et flys bane og affyre projektiler foran det, iden det er fløjet forbi • Det må foregå som et samspil mellem menneske (sigter) og maskine (udregner projektilbanen) • Eksempel på hvordan militære midler styrede forskningen i USA • Men Wiener gjorde dog oprør herimod, et ideal om fri forskning som ikke var præget af militært hemmelighedskræmmeri • At forstå maskinen skal gøre os i stand til ikke at tilbede "the gadget" som en gud, men at bruge teknologi til at gøre livet bedre for mennesket

  18. Kybernetik • Menneske og teknologi kan ses som et kybernetisk system  • Kontrol distribueret mellem maskine og menneske  • Den anden industrielle revolution  • 1) muskelkraft bliver erstattet af maskinkraft • 2) diskrimination (adskille ting fra hinanden) og tage beslutninger -> kontrol • Kommunikation: feedback loops mellem menneske og teknologi

  19. Kybernetik • Negativ feedback - en del af et system reagerer på en anden indtil der er opnås equilibrium, en ligevægtstilstand • En termostat slukker når temperaturen i rummet er for høj, den tænder for varmen, når den falder igen • Man samler blyanten op, ikke ved på forhånd at beregne distancen, men ved at starte bevægelsen indtil man har udført den (nyt equilibrium) (indtil der ikke længere er negativt feedback) • (positiv feedback er en forøgelse af input, fx en forstærker i et stereoanlæg)  • Det militær kritiske - vi skal ikke bygge maskiner der kun kan en ting men maskiner der er i stand til at blive omprogrammeret eller enddog lære - • ideen om den universelle computer

  20. Kybernetik Clynes og Kline også i 60erne: • Ide om vi ved hjælp af teknologi kan forbedre menneskekroppen, så det bedre kan klare sig i rummet - altså at gøre teknologi til en usynlig integreret del af vores omgang med virkeligheden. • Istedet for at have kæmpe ilttanke på ryggen kan man så gøre lungerne i stand til selv at producere ilt -  • Nemmere og mindre skrøbeligt at opretholde ligevægttilstanden i forhold til omgivelserne 

  21. Begrebet om informationsteknologi • Kline (en anden kline): begrebet om informationsteknologi har også en historie • Både begrebet om teknologi og om information er omdiskuterede  • keyword   dets udbredelse og anvendelse er helt central  • Hvad gør kline - historisk analyse af diskurser - ordets mening i specifikke tekster på bestemte tidspunkter  • Informationsteknologi refererede indtil 1970 ikke kun oprindeligt til artefakter men til en management-teknik • Informations teknologi var altså en ide om en teknik hvormed topledelsen kunne styre mellemlederne, på samme måde som Taylorisme (videnskabelige ledelse) lod mellemlederne styre arbejderne. • Informationsteknologi får fra 1960erne og frem betydningen af at være en industriel kunnen og de artefakter den producerer.  • Husk Dusecs definitioner af teknologi - teknologi som teknik og teknologi som objekt. Disse forestillinger styrer vores måder at snakke om teknologi på, identifikationen af dem, er vigtige - kun herved kan man forestille sig alternative forståelser, fx socioteknisk forståelse som eksemplificeret med SCOT ovenfor

  22. Summespørgsmål Diskuter med sidemanden i 10 min  Hvilke 2-3 pointer synes I er de mest interessante i dagens tekster, diskuter hvorfor Opsamling

More Related