UCCs tv rprofessionelle element p Bornholm

1. UCCs tværprofessionelle element på Bornholm Uge 6 – 7 – 8 – 2012 Inklusion / eksklusion Tidlig indsats v/ Jette Christensen 1

2. 2

3. Salamancaerklæringen Inspirationen til begrebet inklusion kommer bl.a. fra Salamancaerklæringen og Handlingsprogrammet for specialundervisning, der er udarbejdet på en konference skabt i samarbejde mellem UNESCO og den spanske regering i 1994. I denne erklæring er der fokus på at inklusion er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber og opnå uddannelse for alle. Erklæringen henviser direkte til FN´s konvention om barnets rettigheder (www.uvm.dk). (Schou & Pedersen 2008 (red.), s. 178-79) 3

4. Salamancaerklæringen Det er i Salamancaerklæringen at begrebet inklusion for første gang anvendes i en politisk sammenhæng. Med dette begreb signalerer man, at det at mindske antallet af børn i social- og specialpædagogiske foranstaltninger forudsætter en række faglige forståelser, begreber og metoder og af institutionelle og organisatoriske rammer, hvilket berører politiske prioriteringer. Som Per Schultz Jørgensen (Social Kritik 84/2002) peger på, tyder meget på, at der er brug for en ny socialpolitisk strategi. Jørgensen slår fast, at de hidtidige integrationsbestræbelser, som danske velfærdsinstitutioner har varetaget ikke er lykkedes godt nok. Han peger på at selvom begreber som tidlig indsats og forebyggelse har været på den socialpolitiske dagsorden i mere end en menneskealder, ser antallet at børn, der befinder sig i risikozonen, ikke ud til at være mindsket. 4

5. Udtalelser ”Der eksisterer især i sagsbehandlerkredse og på de kommunale forvaltninger en forestilling om, at først skal man behandles og derefter kan man begynde at lære, men hvor den tænkning kommer fra, ved jeg ikke. Den er i hvert fald hverken baseret på forskning eller fornuft”. Inge Bryderup – Socialpædagogen nr. 3 feb. 2012 PÆDAGOG: ’Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet - men ikke på det, de falder ud af ’ 5

6. Socialpædagogiske diskurser (Madsen, 2005, s. 53) 6

7. Hvad er jeres umiddelbare reaktion? En lærer har i længere tid oplevet problemer med sin undervisning. Der opstår hele tiden konflikter mellem børnene, så det er umuligt for dem at koncentrere sig om opgaverne. I dag er det helt slemt. Læreren kigger ud over klassen og får øje på Emil, der forlader sin gruppe og løber rundt og generer de andre grupper. Sådan har det været med Emil siden han startede som ny i femte klasse. Læreren henvender sig til PPR, der herefter tester Emil. Den viser at Emil ikke kan bevare koncentrationen i mere end 5 min. Han handler impulsivt , og uden forståelse for andres behov. Hans faglige niveau er ikke alderssvarende. Han er hyperaktiv og derfor støttekrævende. På skolen findes en klasse for hyperaktive børn, som Emil henvises til. På skolen findes ikke lærere, der har erfaringer med at undervise hyperaktive børn i normale klasser. Emil fortsætter sin skolegang i en specialklasse for børn med udad-agerende adfærd. 7

8. ET TYPISK EKSKLUSIONSFORLØB  Årsagen udpeges (Emil) Et fælles problem individualiseres Diagnose: problemet italesættes som en personlig egenskab Vanskeligheder for barnet omtales som vanskeligheder i barnet Emils særlige behov defineres som identiske med skolens struktur Der skabes et særligt sprog for særlige børn med særlige problemer i særlige foranstaltninger Alternative handlespor udelukkes Hvilke alternative handlespor ser I? 8

9. Michael Michael er en spinkel og vagtsom dreng på fire år. Han er altid opmærksom på de voksnes humør og deres kontakt til ham. Han reagerer impulsivt i mange situationer og råber ad de andre børn, når han bliver vred. Han reagerer voldsomt over for pædagoger i en grov og truende tone. Pædagogerne er rådvilde over for Michael. De kan ikke forstå hans afvisende reaktioner og hans voldsomme udfald mod de andre børn. Han reagerer næsten altid negativt på andres kontaktforsøg. Han bliver let frustreret og slår ofte ud efter de andre børn. Når det bliver for voldsomt skælder de ham ud og sætter ham på en stol så han kan falde til ro. De mener at moderen ikke giver ham den nødvendige omsorg og at han har taget magten derhjemme. De andre børn henvender sig ikke til Michael, som for det meste leger for sig selv. De er bange for ham og er utrygge ved hans reaktioner. Når han prøver at komme ind i en gruppe går legen i stå og de andre børn finder sammen i nye grupper –uden Michael. Hans mor Lone bliver tit vred på ham –og sommetider tager hun hårdt fat i ham og råber højt. Hun kan ikke holde ham ud, når han klynker eller kræver opmærksomhed. Hun skælder tit ud på pædagogerne, når hun møder andre forældre. Og kommer ikke til møder i børnehaven. Pædagogen Mona er den der er mest sammen med Michael. Hun prøver at vinde hans tillid ved at gå ind i hans alene-lege. De andre pædagoger mener dog at Mona skulle være mere konsekvent -at hun er for eftergivende. 9

10. Hvad lærer de implicerede parter? Michael bliver ekskluderet af institutionens fællesskab ved at blive straffet med afvisninger som led i en adfærdsregulering. Hvad lærer Michael? Han ekskluderes af de andre børn, der handler solidarisk med pædagogerne, som de tager som modeller for sociale handlinger. Hvad lærer børnegruppen? Hans mor ekskluderes af pædagogerne, fordi de mener at det er moderen der svigter derhjemme. Og at hun skal forandre sig. Hvad lærer moderen? Pædagogen, der søger at forstå Michael bliver ekskluderet af sine kolleger. Hvad lærer pædagogen? 10

11. Socialt udsatte børn i dagtilbud – indsats og effektJill Mehlbye (red.) Socialministeriet 2009 Hvordan identificerer kommuner udsatte børn i dagtilbud? (77 kommuner) Problemadfærd og særlige vanskeligheder hos barnet Barnet er i en udsat position og udviser en adfærd, hvor barnet er i risiko for at blive marginaliseret eller ekskluderet fra den øvrige børnegruppe Forældrenes psykiske og personlige problemer Familiens sociale situation (lavindkomstfamilie med sociale problemer) Familiens tilknytning til et bestemt (bolig)område i kommunen (en social ghetto) 11

12. Udsathed og social eksklusion MÅLGRUPPE Udsatte børn og unge, der som følge af forskellige typer af eksklusions-mekanismer befinder sig i en social position af ufrivillig ikke-deltagelse, som det ligger uden for det enkelte individ at tage kontrol over (Jørgen Elm Larsen 2010) 12

13. Det man kan spørge om Hvordan håndteres målgruppens liv her? Hvilket syn på målgruppen kan man se her? Hvilke forhold og processer fører til, at målgruppen opfattes som den gør her? Hvilken betydning har de (forskellige) professionelle aktører for målgruppens liv her? Hvilke dilemmaer bydes målgruppen? 13

14. Hvorfor og hvem er det egentlig, vi skal inkludere? De allermest udsatte: Er faktisk dem, der ikke har en diagnose Det er de børn, som lærere og pædagoger kalder gråzonebørn De har fx følelsesmæssige problemer Handler uforudsigeligt og impulsivt og har kort lunte Og først og fremmest har både de andre børn og de professionelle svært ved at omgås dem De børn er de mest isolerede af alle Det er i høj grad dem, der er målgruppe for inklusion (Madsen 2011) 14

15. Inklusion og segregrering – et højaktuelt problemfelt Børnekonventionen – FN´s Handicapkonvention og Salamancaerklæringen hylder et princip om, at børn med særlige behov har ret til at få relevant og kompetent støtte og hjælp Samtidig formulerer de en målsætning om, at denne særlige indsats bør foregå inden for og i samspil med samfundets almindelige institutioner og systemer (Kjær, 2010, s. 15) 15

16. Inklusion Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer Inklusion har et medborgerskabs-, – et dannelses-, og et relationelt – sigte (Madsen 2005) 16

17. Social inklusion som: Medborgerskab: i flere FN-konventioner og erklæringer udtrykkes retten til at være deltager i samfundets almindelige institutioner som en rettighed, der konstituerer individet som samfundsborger Ingen borgere – uanset deres handicap – må udelukkes fra deltagelse i det samfundsmæssige liv Social inklusion er et svar på de sociale problemer, der opstår når særlige grupper udelukkes fra deltagelse i samfundets normalinstitutioner. (Madsen 2005) 17

18. Social inklusion som: Dannelsesperspektiv: I Salamanca – erklæringen formuleres social inklusion som et pædagogisk princip, der skal Løse særlige politiske og sociale problemer, der anses for en trussel i det moderne samfund – begrebet inklusion anvendes som en erkendelse af behovet for at udvikle skoler og uddannelsessystemer for alle borgere Social inklusion er et svar på samfundets underskud af deltagelsesmuligheder for bestemte samfundsgrupper og således indeholder et demokratisk sigte Individets dannelse ses i sammenhæng med fællesskabets dannelse 18

19. Den relationelle forståelse Forholdet mellem individ og fællesskab anskues relationelt Hvilket betyder, at børn med særlige behov eller personer med handicap forstås i sammenhæng med deres sociale liv, og at en inklusiv pædagogik er rettet mod såvel individet som fællesskabet Det er ikke kun individet der er genstand for udvikling; det er også det sociale miljø, der skal udvikles mod at være mere inkluderende Intentionen er at understøtte muligheder for aktiviteter og social deltagelse i stedet for at bestemme behovet for støtte efter diagnostiske beskrivelser af afvigelsen 19

20. Mulighedsrum for handling Professionsforståelse Etik Moral Organisation Struktur Menneskesyn Barndomssyn Normalitetsopfattelse Erfaring Udviklings- og læringsforståelse Teori Regler og rutiner Politik Kultur 20

21. Inklusion – et fagligt begreb Fra rummelighed til inklusion Udvide og differentiere forestillinger om ’det normale’ Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet. Social og kulturel diversitet. At leve forskelligt i verden – ikke i forskellige verdener Pædagogisk ledelse af inkluderende processer Fællesskaber kan udvikles lige som individer kan det Skabe adgang til differentierede fællesskaber Social og kulturel diversitet kræver tværfaglighed Ressourcerne til børnene – ikke omvendt 21

22. Tidlig indsats - begrebsafklaring Begrebet tidlig indsats dækker dels opsporing og forebyggelse af problemer, dels den indsats, der skal afhjælpe problemerne så tidligt som muligt Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende forhold omkring et barn fra fagpersoner i dagtilbud, skole og sundhedsplejen Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats. (Barnets Reform, s. 69) 22

23. Det siger loven – Kapitel 11Særlig støtte til børn og unge LBK nr 904 af 18/08/2011 Gældende(Serviceloven)Offentliggørelsesdato: 20-08-2011Socialministeriet  Formål § 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. 23

24. Formålsparagraffen Formålsparagraffen konkretiserer, hvilke målsætninger der skal være i fokus på kort og langt sigt. Overordnet præciseres det, at der skal være et klart formål med indsatsen, og at der i det hele taget skal være stor opmærksomhed på kvaliteten i den indsats der ydes. (Barnets Reform s. 13) De fem konkrete formål i § 46 stk. 1, kan betegnes som opmærksomhedspunkter, der medvirker til at styre indsatsens retning og samtidig skaber grundlaget for konkrete kvalitetsmål. Formålene er ligestillede. De tager udgangspunkt i barnet og skal sikre dets bedste 24

25. 25

26. Litteratur BENT MADSEN: Socialpædagogik – inklusion og integration i det moderne samfund Hans Reitzels Forlag 2005 26