Social dumping Status, nye tiltag og perspektiver

1. Social dumpingStatus, nye tiltag og perspektiver Søren Kaj Andersen & Klaus Pedersen FAOS SKA

2. Social dumping – hvad er det? • Den danske Østaftale: • …” Der vil i den forbindelse blive lagt særlig vægt på, at arbejdstagere fra de nye EU-lande ansættes på overenskomstmæssige vilkår, eller på vilkår der på anden måde er sædvanlige for det danske arbejdsmarked.” • Politisk aftale af 2. December 2003 SKA

3. Østeuropæere uden overenskomst og til usædvanlig løn!? SKA

4. Østeuropæisk arbejdskraft - omfang • Hvilke tal har vi? • Baseret på opholdsgrundlag • Tilgangstal • Bestandstal (2008) • Opholdsgrundlag i erhverv • Vikarer • Udstationerede • Enkeltmandsvirksomheder KP

5. Tilgangen af arbejdskraft fra Øst og Tyskland Tilgang af udenlandsk arbejdskraft fra nye EU-lande og Tyskland. Fra 1. kvartal 2004 til 2.kvartal 2010. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. Baseret på tal fra Udlændingeregisteret, Statsforvaltningernes register over udenlandske borgere, CPR-registeret. Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. Tabellen viser antallet af meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. Det bemærkes, at tallene for visse nationaliteter kan afvige fra tal offentliggjort af Udlændingeservice pga. forskelle i kategorisering. KP

6. Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Bestand af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv i Danmark. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. Tabellen omfatter udenlandske borgere, der har fået opholdsgrundlag fra 1. januar 2004 og frem, og som i den valgte periode har en skattepligtig A-indkomst fra samme virksomhed på minimum kr. 1.000 pr. måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag. Inkluderet i tallene er kategorien "øvrige ophold til erhverv", der viser personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler samt personer, der har opholdsgrundlag som folkepensionister. Kategorien "øvrige ophold til studier" er derimod ekskluderet. Kategorien indeholder personer, der har opholdsgrundlag som au pair, til humanitært arbejde, religiøse forkyndere, personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til studie, samt studerende fra de nye EU-lande, der har arbejdstilladelse i Danmark. KP

7. Østarbejdere og tyskere som forbliver Bestand af udenlandsk arbejdskraft fra nye EU-lande og Tyskland, fordelt på brancher. Fra 1.kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. KP

8. RUT’s tal…. Bestand af udstationerede (RUT) i Danmark. Fra 2.kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. KP

9. Attest E101 – social sikring i hjemlandet Kilde: Pensionsstyrelsen, International Social Sikring. KP

10. Nye borgere fra Øst Antal borgere fra nye EU-lande. Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer. KP

11. Spørgsmål Hvad er forventningerne til den fremtidige registrering? Et skøn: hvor omfattende er overenskomstomgåelse / usædvanlige løn og arbejdsvilkår?

12. Tiltag mod social dumping – et komplekst felt Ydrerammer EU-regulering – Menneskerettighedsdomstolen – ILO Indrerammer Institutionelle forhold Regulering Håndhævelse OK Aftaler/Lovgivn. Kontrol Lovgivn. Lov Adm. Sektor Virksomhed Sanktionering Indre/Ydre rammer Inddrivelse SKA

13. Social dumping: fagbevægelsens krav op til OK-2010 • 1. Stigning i mindstelønssatserne • 2. Fjerne anciennitetskrav for indbetaling af pension • 3. Arbejdsgiveransvar for underentreprenører i form af tredjepartsansvar + kædeansvar

14. Social dumping – OK-2010 resultaterne • Branchetilpassede løsninger • Byggeriet • Adgang til organisationsmøde inden 48 timer • ’Arme-og-ben virksomheder’ = omgåelse af overenskomsten • Udvalg nedsættes vedrørende social dumping (udenlandsk arbejdskraft) • Transporten • Adgang til lønoplysninger mhp. at modvirke løndumping • Anmodning om møde – ikke OK-dækket underleverandør til DI-medlemsvirksomhed • Politisk samarbejde i forhold til social dumping • Fælles opfordring til kontrol + sanktioner vedr. EU’s cabotagebestemmelser • Fælles opfordring til skærpet kontrol med godskørselstilladelser • Industrien • Anciennitetskrav til pension; fra 9 til 2 måneder

15. Integrationen af udenlandsk arbejdskraft / udenlandske virksomheder i den danske model 50% Mellem 5 og 15 procent af de østeuropæiske virksomheder i Danmark, som er dækket af kollektiv overenskomst….. Dansk Byggeri havde omkring 30 østeuropæiske medlemsvirksomheder …det svarede til cirka 3 procent af de momsregistrerede østeuropæiske virksomheder inden for byggeriet. Kilde: FAOS, 2008 Oslo 30% Stockholm 15% København 5-10% Organisering af østeuropæiske arbejdstagere

16. Spørgsmål Hvad er de foreløbige erfaringer med overenskomstresultaterne? • Har arbejdsmarkedets parter reelt opgivet at organisere: • udstationerede og udenlandske vikarer? • tjenesteydere?

17. Kilde: 3F-Nyhedsbrev, 3F.dk, 1. nov. 2010 (vores fremhævning) - Vi skal ikke have politikerne til at blande sig i vores overenskomster, og vi skal ikke opgive den danske aftalemodel, lyder den kontante afvisning fra Peter Hougård Nielsen, formand for Byggegruppen i 3F og paraplyorganisationen BAT. Malerne vil almengøre overenskomster Malerforbundet står ganske alene med krav til politikerne om at få lovgivning om at visse dele af overenskomsterne - for eksempel løn. Af Torben Kragh, Fagbladet 3F, torben.kragh@3f.dk Som det første LO-forbund bekender Malerforbundet sig nu åbent til at gøre de danske overenskomster almengyldige. Det vil sige, at overenskomster - eller dele af en overenskomst, for eksempel løn - ophøjes til lov. Initiativet skal imødegå undergravning af danske overenskomster fra især udenlandsk arbejdskraft.Malerforbundet har på sin kongres i denne uge sendt en opfordring til politikerne om hurtigst muligt at undersøge mulighederne og konsekvenserne af en eventuel fremtidig almengøring af visse overenskomster.Alternativet er, mener malerne, en byggebranche "i et sandt kaos af underbetalte, ufaglærte og uorganiserede fremmedtalende bygningsarbejdere, der knap kan tjene til dagen og vejen", som det hedder i en udtalelse, som kongressen vedtog enstemmigt.Forstår ikke frygten for lovgivning Malernes formand Jørn Erik Nielsen mener, at der ikke er nogen vej uden om almengøring, hvis man skal have fair konkurrence i byggebranchen.- Jeg forstår ikke den frygt, som nogle giver udtryk for. Jamen, for pokker, vi har jo masser af lovgivning på arbejdsmarkedet allerede, sagde han.Malerne understreger, at en almengøring ikke må begrænse mulighederne for faglige aktioner for at tegne overenskomst. Malerne står ganske alene Malerforbundet står ganske alene i dansk fagbevægelse med sit synspunkt.- Vi skal ikke have politikerne til at blande sig i vores overenskomster, og vi skal ikke opgive den danske aftalemodel, lyder den kontante afvisning fra Peter Hougård Nielsen, formand for Byggegruppen i 3F og paraplyorganisationen BAT.- Derimod skal vi forlange af politikerne, at myndighederne lever op til deres ansvar for at sikre lige vilkår på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig blandt andet om at få RUT-registret til at fungere og om bedre kontrol med at der betales moms og skat, siger Peter Hougård.Arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre er enig med Malerforbundet. Jørn Erik Nielsen foreslår derfor, at de to parter kunne blive forsøgsorganisationer. KP

18. Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge • Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: • Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. • Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster: • Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern. • Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster: • Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge. • Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster: • Danmark, Sverige ? ? ? ? ? KP

19. Kædeansvar – ”Alexanders sværd” eller ”Pandoras æske”? • Modeller – tredjepart, bestiller-,kæde-, entreprise- eller betalingsansvar • Forskelle på pligtsubjektet – kombinationsmuligheder • Tredjepartsansvar og betalingsansvar – materielle forskelle • EU-retten og dansk ret • Art. 56 EUF, USD/ROM-forordningen og Aftl. § 36 • Lov eller overenskomst • Præcision/mangfoldighed, dækning og EU- og Lovkrav • Kædeansvar ved lov og uden mindsteløn • Næppe – præciseringskrav - betalingsansvar? • Kædeansvar og konfliktret • Lovgivning! (Laval) – OK? (livrem og seler) KP

20. Almengøring ikke helt ukendt i Danmark • Overgangsordningerne (2004 og 2007) • Godstransportbevillingen (vikarchauffører) • ILO 94 • Implementering af EU-direktiver • Laval-ændringen af udstationeringsloven • Klausuler ved offentlige indkøb ”Kædeansvar” på vej…. • Hvervgiveransvaretfor RUT-anmeld., USL. § 7d • 8 EU/EØS-lande har solidarisk ansvarsmodel KP

21. Norsk almengøring og kædeansvar (”solidaransvar”) • Almengøring (løn og arbejdstid) • Lov vedtaget i 1994 - først taget i brug ved udvidelsen • Tarif-nævn (5 medlemmer) vurderer dokumentation for dumping • Geografisk og branche selektering • Olieanlæg (2004), byggeriet i Oslo (2005/6), byggeriet landsdækkende (2007), industri – værfter og off-shore (2008) – det grønne område (2010) • Ingen fredspligt • Øget adgang til konflikt (boykot) • Arbejdstilsynet kontrollerer – privatretlig håndhævelse • Erfaringer? • Solidaransvar: • Indført i 2010 – løn og feriepenge • Overordnede entreprenører hæfter solidarisk og lige for underentreprenører • Privatretlig håndhævelse – ordinære domstole • Erfaringer? KP

22. Spørgsmål • Hvilke andre muligheder end almengøring er der for at imødekomme malerne via lov/overenskomst? • Er der behov for et solidarisk arbejdsgiveransvar? Og hvordan bør det så se ud? KP