F ormål med TUPVAK – og konkrete effektmål

1. Effekter: Kortsigt Formål med TUPVAK – og konkrete effektmål Ledelsesniveauet bakker op om projektet og tager ejerskab. Ledelsesniveauet igangsætter udviklingsarbejdet lokalt og støtter op om kompetenceudvikling af medarbejdere på projektet. Ledelsesniveauet bakker op om projektet og tager ejerskab. Ledelsesniveauet har en fælles forståelse og ensartet brug af IKV/RKV/IKA. Ledelsesniveauet har en fælles forståelse og ensartet brug af IKV/RKV/IKA. Projektets hovedformål er følgende: • Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen på skoleplan. • Udvikling af redskaber og kompetencer på faglærerniveau. • Styrkelse af samarbejdet med virksomhedssiden. • Opsamling, evaluering og formidling. Ledelsesniveauet prioriterer i højere grad IKV-området som et vigtig strategisk indsatsområde. Udd. konsulenter, faglærere /vejledere har større kendskab til begreber og processer samt rollefordeling omkring IKV. Faglærere/vejledere anvender IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Faglærere har større viden og kompetencer til at gennemføre IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Faglærere har større viden og kompetencer til at gennemføre IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Udd. konsulenterne er bedre til at ”sælge” IKV. Udd. konsulenter har større overblik og kendskab til virksomhedernes behov for IKV. Udd. konsulenter har større overblik og kendskab til virksomhedernes behov for IKV. Brugerne oplever at IKV-praksissen er tydelig og brugbar samt ensartet. Adm. medarbejdere har kendskab og overblik over ressourcepersoner og processen i IKV, så de bedre kan vejlede potentielle AMU-deltagere. Adm. medarbejdere har kendskab og overblik over ressourcepersoner og processen i IKV, så de bedre kan vejlede potentielle AMU-deltagere. Større motivation for kompetencemæssig afklaring og vejledning samt uddannelse blandt de ledige og beskæftigede. Virksomhederne forstår værdien af IKV og gør brug af det. Jobcentre, A-kasser og faglige organisationer påbegynder i højere grad afklaringen af ledige med en IKV. TUPVAK.dkTUP2012Vurdering Af Kunnen mod nye job

2. Opnåederesultater TUPVAK.dkTUP2012Vurdering Af Kunnen mod nye job

3. Godeerfaringerog udfordringer(som I ønsker at dele og drøfte/få input til) • God erfaring 1: Arbejdetpåtværsafbrancher og skoler • God erfaring2: Strategiskopbakning • God erfaring3: Indsigt og videnskaber motivation • God erfaring 4: Afmystificering – “nåh, erdet bare sådan…!” • God erfaring 5: Øvelsegørmester TUPVAK.dkTUP2012Vurdering Af Kunnen mod nye job

4. Godeerfaringerog udfordringer(som I ønsker at dele og drøfte/få input til) Udfordringer: • Jobcentrene har forskellig holdning til at bevilge en IKV. Nogle ser en stor værdi i at få den ledige i gang med en uddannelse, der matcher det lokale arbejdsmarked, andre ser det udelukkende som en stor udgift. • At få gennemført den udfærdigede uddannelsesplan inden for en rimelig tidshorisont. • At den IKV’ede ikke er særlig mobil med hensyn til at tage dele af uddannelsen uden for den nærmeste geografi. • At få gennemført uddannelsesplanen i forhold til det daglige arbejde. • Manglende vilje og kompetence på skolerne • Manglende viden og kompetence på jobcentrene og a-kasserne • Manglende viden og kompetence hos TR’erne TUPVAK.dkTUP2012Vurdering Af Kunnen mod nye job

5. Godeerfaringerog udfordringer(som I ønsker at dele og drøfte/få input til) • Case fra det virkelige liv: Et jobcenter modtager en borger, der har været beskæftiget som receptionist i 20 år bl.a. i et IT-firma. Hun har derfor stor erfaring inden for kunde service området og de øvrige områder, der hører med til jobbet som receptionist. Hun bliver ledig midt 2013, hun har ingen uddannelse, og siger til sit jobcenter, at hun ønsker at blive faglært receptionist. Jobcentret kontakter den skole der ligger nærmest borgerens bopæl. Ved jobcentrets henvendelse meddeler skolen i første omgang, at de ikke laver IKV. Jobcentret siger, at det skal de ifølge lov af 2010. Derefter siger skolen, at de ikke kan IKV vedkommende, fordi hun ikke har været ansat i hotel- og restaurationsbranchen. Jobcentret påpeger, at de skal måle de kompetencer borgeren har opnået via sit arbejde som receptionist op i mod de mål uddannelsen har, uanset hvilken branche hun har arbejdet i. Skolen indvilger i at modtage borgeren til en vejledningssamtale.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Projektpartnere TUPVAK.dkTUP2012Vurdering Af Kunnen mod nye job