Den korte prosa – tekster og tilgange KURSUS 2012

1. Den korte prosa – tekster og tilgange KURSUS 2012

2. Indhold • De litterære tendenser i 2000’ernes korte prosa • Noveller og kortprosa som genrer • Konkrete teksteksempler • Øvelser og elevopgaver, der tilgodeser nærlæsning og inkluderer et læserperspektiv • Forslag til videre læsning

3. Den korte prosa aktuelt ”Den danske novelle bevæger sig tvangfrit fra en fiktiv Limfjordsby til minerne i Afrikas undergrund – med et godt blik for det sære, det svære, det sociale og det skæve” Nanna Mogensen og Klaus Rothstein i Kort fortalt. Danske noveller 2000-2010

4. Litterære tendenser Genrebegreber og –konventioner udfordres • Og forfatterne spiller på det! • Hvad er en novelle? • Og så er der kortprosaen… • Lyrikkens indtog i prosaen • Og dramaets… • Ikke fiktive genrers indtog i litteraturen • Realisme er ikke, hvad det har været!

5. HVAD FORFATTERNE SELV SIGER… • Peter Høeg: Forestilling om det tyvende århundrede, roman(1988), Fortællingerom natten (1990) • Christina Hesselholdt: Hovedstolen – Fiktioner om en barndom (1998) • Solveig Balles Ifølge loven (1993) kaldes Fire beretninger om mennesket • Peter Adolphsen: Små historier (1996), Små historier 2 (2000) og det interaktive www.enmillionhistorier.dk (2007) • Maria Grønlykke: Fisketyven: historier hjemmefra (2003) • Per Gammelgaard: Svinets blik. Lynhistorier (2009) • Og så er der alle de såkaldte Noveller Hermed signaleres bevidst en udfordring af etablerede genrer som novellen!

6. Litterære tendenser Traditionsbevidsthed, det intertekstuelle og metafiktive • Litteraturen vedkender sig traditionen og stjæler med arme og ben • Det intertekstuelle: Teksters dialog med andre tekster: inden for et forfatterskab eller på tværs af genrer og perioder. Dvs. en tekst eksisterer netop i kraft af andre tekster. • Det metafiktive: Tekstens pegen på sig selv som tekst, som konstrueret, som sprog, afsøgning af sprogets muligheder

7. Litterære tendenser Mangesidighed og flertydighed • Intet entydigt budskab, men mulige pointer • Mulighedsdimensionens ambivalens – det konstante valg og de eksistentielle konsekvenser • Identitet er narrativitet. Vi fortæller og iscenesætter os selv • Fokus på fortælleren og den blinde plet, hvorfra han ikke ser sig selv

8. Litterære tendenser Tekstens tomme pladser • Læseren bringer sig selv med ind i mødet med teksten og må være aktiv i læseprocessen • Ofte drejer teksterne sig om mere og andet, end de handler om • Man skal både kunne nærlæse og læse mellem linjerne • Det væsentlige ligger på flere måder i det usagte

9. Den korte prosa aktuelt • Nullerne blev et årti med terror og krig, klimaforandring og finanskrise, men det afspejles ikke i nullernes korte prosa • Undtagelser er fx Carsten Jensens essayisme og Das Beckwerk, som har markeret sig i relation til dansk krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan • Novellen er politisk på et mere symbolsk plan, fx ved at skrive om frihedslængsel, flugt, undertrykkelse etc. • Noveller er ikke stedet for politiske proklamationer, men ofte kommer en politisk bevidsthed til udtryk implicit (fx som i Frostholms ”Followers”, 2009) – tendens til opgør med politisk korrekthed • Stedet i fokus: det lokale og det globale (ikke blot en modsætning!) Mogensen og Rothstein s. 303-332 (2010)

10. Den korte prosa aktuelt • De kvindelige novelleforfattere dominerer i det samlede billede • I antologien Kort fortalt – danske noveller 2000-2010 er 22 ud af 34 noveller skrevet af kvinder • Novellen er først og fremmest optaget af eksistensen • Den opfanger og tematiserer hverdagens angstfremkaldende kompleksitet for mennesket • Det usagte, uforløste, det der ikke går op fylder meget • Og den enkeltes følelse af afmagt eller fremmedgjorthed i ”nære” relationer

11. Den korte prosa aktuelt ”Der går en strøm af tab gennem novellerne” (Mogensen og Rothstein s. 306-318) • Tab af overblik, tab af anseelse, tab af kærlighed, tab af værdighed, tab af selvværd og selvtillid, tab af ungdommen, tab af et barn, tab af parforhold… • Ikke-at-være-sig-selv: Hvem er vi, hvis vi ikke kan stole på, at vi er dem, vi tror, vi er? • ”det uvirkelige ved virkeligheden” • I Naja Marie Aidts novelle ”Myggestik” fra Bavian (2006) opdager den tjekkede hovedperson et myggestik på sin balle, og det bliver begyndelsen til en ufattelig deroute… (Mogensen og Rothstein s. 306)

12. Den korte prosa aktuelt Af ”Myggestik” (2006) ”Han ryger, sætter musik på, skruer op. Og kommer pludselig til at grine højt og hjerteligt: for helvede, da han var til Pedes bryllup med hende den nye i sidste uge, han kastede op og fik så ondt i maven, at hans mor måtte køre ham hjem, for helvede, der var ikke en skid galt med ham, det var bare stress, alle de mennesker, nej, ingenting i vejen, det er bare det, at han fandme lider af indbildt syge, det er sgu da morsomt og så skide være med det hele, han har solgt sommerhuset, han sælger sin andel af firmaet til Stig, han bliver her, han bestiller en gang stegt flæsk fra grillen overfor, de er så søde at bringe det op, han slæber sig selv ned og køber hash, og så: åh, vederkvægende søvn, vederkvægende hvile, gud ske tak og lov; han har sat sig i stolen og åbner forventningsfuld en øl, han føler sig pludselig som en nyfødt der har det hele til gode.”

13. Den korte prosa aktuelt • I mange noveller har protagonisten en mission: følelsesmæssigt, psykisk, symbolsk • Fx i ”Tyngde”(2007), hvor Jens Blendstrup ønsker at forandre sin kones lethed til alvor (Mogensen og Rothstein s. 306)

14. Den korte prosa aktuelt Af ”Tyngde” (2007) ”Nikolaj havde fundet på, at hun skulle giftes med to strygejern bundet fast til hofterne. For at opleve begivenheden mere intenst, som han sagde. Bryllupsnatten blev også fantastisk. Lulu havde så mange nye indtryk af sin fætter Klaus, som hun hele tiden måtte fortælle, og Nikolaj, som lå ovenpå hende, stavede til latter og rullede af. -Ja, det er nogle festlige folk, dem i din familie. Men Lulu? Spurgte Nikolaj. – Tror du aldrig, de sætter sig ned og stiller spørgsmålstegn ved det hele? -Jo. Lulu nikkede ivrigt. – Men hurtigt, ligesom mig. Ligesom pipfugle, der bare hopper og hopper, mens de gør ting, der skal gøres, ikke? -Ha-ha, skød Nikolaj ind og gik ud for at vaske sig efter samlejet, som havde været rimelig godt. – Måske skulle du tænke lidt mere, før du talte.”

15. Novelle eller roman? Nielsen & Skriver: • Forskellen mellem roman og novelle er som forskellen mellem øl og snaps! Novellen er mindre og stærkere – der er altså destillationen til forskel

16. Eksempel på romankapitel fra 1990’erne… Daniel sagde: ”Ooh”. ”Ooh”, svarede Judith. ”Ooh”, sagde Daniel. (Del 7 i Christina Hesselholdts Eks, 1995)

17. Og endnu et… Personerne Mor og jeg var Os, far var Han, hvor han gik foran os med lange skridt og sænket hoved, vejbanerne var to tomme grå strømme, vi gik alle tre på den ene, det var bilfri søndag. Hans cottoncoat blev videre nedefter, han var en tæn- kende, der gik og sagde sin lyd: en slags klik i pludselige serier. Jeg samlede hans frakkeskøder for at hale ham i land. Han klikkede, jeg løb tilbage og blev Os. (Kap. 19 i Christina Hesselholdts Hovedstolen, 1998)

18. Novellen Mogensen og Rothstein (2010): ”Novellens natur er at skildre en situation, hvor det uventede sker”

19. Novellen • Den leksikalske betydning af ’novelle’ er lille nyhed • Boccaccios Decameron anses som den første novellesamling • I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet etableres novellegenren i Tyskland (Goethe og Schlegel) • Man taler derfor om den klassiske tyske 1800-tals novelle • Goethe: ”denn was ist eine Novelle anders als eine sich ereignete unerhörte Begebenheit” • Men i almindelig sprogbrug anvendes novelle som en bred betegnelse for korte prosafortællinger

20. Novellen • Novelleforskningen af nyere tekster end den klassiske 1800-tals novelle har vist, at det ikke lader sig gøre at definere novellens differentia specifica • Men det er væsentligt at vide, hvad der kendetegner den klassiske novelle for at kunne gennemskue nyere novellers ligheder og brud med den klassiske novelle

21. Novellen Søren Baggesen (1965): • Novellen har tre genrekonstituerende træk: Den retrospektive fortæller, begivenheden og pointen • Fortællerens magt som redigerende instans • Begivenheden kommer udefra, hovedpersonerne er værgeløse, når den griber ind i deres skæbne • Pointen ”bestemmer udvalget af de skildrede begivenheder og uddrager den overraskende konklusion af dem” (Baggesen: 44)

22. Novellen Baggesen forærer en terminologi, som kan anvendes metodisk i en analyse af alle noveller • Fortælleren er en narrativ instans mellem novellens indholdsmæssige plan (hvad) og måden, handligen fortælles på (hvordan) • Fortælleren forbinder de to niveauer, men markerer også en adskillelse mellem handlingens og fortællingens forløb • Men det er oplagt, at de to forløb må frigøres fra Baggensens krav om tidslig adskillelse

23. Novellen • Begivenheden kan ses som novellens vigtigste tema: svar på, hvad novellen drejer sig om (ikke handler om!) • Hvordan begivenheden ytrer sig, afhænger af novellens historiske udvikling • Pointen er interessant i relation til, hvordan novellen udvikler sig som følge af begivenheden. • Pointen er ikke lig med fortolkningen – denne kræver en læser!

24. Øvelse • Lav en analyse af, hvordan Naja Marie Aidts novelle ”Bulbjerg” (2006) forholder sig til begreberne fortæller, begivenhed og pointe • På hvilke måder bryder novellen med den klassiske novelle? • Hvad kan vi få ud af disse iagttagelser på genrebrud?

25. Aktuelle udfordringer af/til den klassiske novelle • Metafiktivt sætters der fokus på fortællerens manglende overblik • Medsyn frem for bagudsyn • Fortællemåden reflekterer derved en tilstand hos fortælleren/protagonisten • Begivenheden forud for fortælleudgangspunktet • Den diminutive begivenhed medfører katastrofen… • Eller den store katastrofe medfører ikke en skid…

26. Den aktuelle novelle Af Henriette Rostrups ”Grusomme historier om børn” (2007) ”Hvis artiklen er illustreret med fotos eller tegninger, klipper hun dem ud og klistrer dem ind i sin notesbog. Det bedste er, når der er billeder af gerningsstedet. Så markerer hun med et lille kryds, der hvor hændelsen fandt sted. Billederne fra nettet er ofte meget slørede, til gengæld er der mange af dem, så hun bruger ofte farveprinteren på biblioteket. Hun har sine favoritter blandt ulykkeshændelserne, men også de helt almindelige historier, dem, der går ti af på dusinet, samler hun på. Dem, som henregnes under statistikkerne, men som til enhver tid trækker tæppet væk under de involverede og forandrer deres liv, uanset at de nærmest må betegnes som almindeligheder. Vuggedød, trafikdrab, incest, mobning, hjertefejl, kromosomfejl, fødselsdepression.

27. Novellen Mogensen og Rothstein (2010): • Novellen er en kort, episk tekst • Dens ”særkende er, at den inden for en afgrænset tidsperiode og i en sammentrængt handling (eller ikke-handling) skildrer et ’hvilende miljø’, der udsættes for en påvirkning, som forandrer status quo. Hvad et ’hvilende miljø’ dækker over, er der naturligvis ingen regler og normer for” • Hvis den moderne novelle er hævet over ”snævre definitionskrav”, giver det så mening at inddele den korte prosa i noveller og kortprosa?

28. Kortprosa Max Ipsen (2003): • Kortprosa er kort, men det er relativt. Hvor kort? Er tre-fire sider kort nok, når vi taler kortprosa? Kan en enkelt sætning være kortprosa? Et ord? • ”Du dør sgu da ikke?” (fra Hans Otto Jørgensens Hjort eller hare) • ”Undermåler” (teksten Ord af Pia Juul, Øverste Kirurgiskes hjemmeside)

29. Kortprosa • Kortprosaen er ikke en ny genre, men det er relativt nyt, at den får så meget opmærksomhed • ”Tåben bruger mange ord”, Prædikerens bog, Det gamle Testamente • Jesu lignelser er tidlige eksempler på kortprosa, og fx Adolphsen skriver på denne tradition • Fablerne, tingseventyr etc. • H.C. Andersen skrev i 1861 om fremtidens litteratur, at den ville blive ”Kort, klar, rig!”, og at poesien og prosaen ville blive sidestillet: ”jevnsides staa de i Klang, Fylde og Kraft” (Ipsen: 31)

30. Kortprosa • 1890-1900 skriver en række af de største kortprosa, og det bliver en tendens: Bjørnson, Strindberg, Hamsun og Johs. V. Jensen • Der ses i perioden en tydelig udvikling fra den klassiske novelle til litterære former, der minder om kortprosa • Det er udtryk for en mentalitetshistorisk udvikling som konsevens af det moderne (gennembrud): subjektet er den sande tilgang til verden - dogmer og ideologier definerer ikke sandheden. • Derfor er der manglende tiltro til fremstillingsformer, som giver overblik (som den alvidende fortæller) til fordel for personligt udtryk

32. Kortprosa Aktuel dansk kortprosa Max Ipsen skelner mellem to stilretninger: • Den minimalrealistiske kortprosa • Den fantastiske kortprosa

33. Kortprosa Den minimalrealistiske kortprosa • Viderefører traditionen fra Ernest Hemingway og Raymond Carver, fx Helle Helle og Jesper Wung-Sung • Beslægtet med både minimalismen og realismen • Modsat minimalismen antydes et betydningsindhold under den skrabede fremstillingsform (selvom Helle Helle fremhæver, at en fasan nogle gange bare er en fasan!) • Forsøger at repræsentere en – som regel – genkendelig virkelighed, men uden interesse i at forklare, psykologisere • ”Tilforladelighed og underliggørelse”

34. Eksempel Helle Helles Globryllup Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse. Det var en fejl, at jeg steg af bussen her i byen. Jeg skulle have ventet, til vi nåede sommerhusområdet, men lige pludselig blev jeg i tvivl om, hvor vi var. Jeg steg af uden at spørge. Det viste sig at være atten kilometer for tidligt. Næste bus afgår først om fire timer, klokken femten. Sådan er det om lørdagen i randområderne. Nu sidder jeg med min sportstaske i en landsbykirke blandt festklædte mennesker. Tiden kan lige så godt gå med noget.

35. Kortprosa Den fantastiske kortprosa • Viderefører traditionen fra Franz Kafka og Jorge Luis Borges, fx Peter Seeberg og Peter Adolphsen • Dekonstruerer ofte traditionens modeltekster som fx urfortællingerne og deres alvidende fortælleperspektiv samt entydige moraler • Absurditeter • Flade personer, mangel på tid- og stedsangivelser

36. Adolphsens genrelege PILK FRA EN MLIF-NOITCA Gadebandelederens stålgrå øjne gik fra det smertensfor- vredne til forbløffelse, og i næste nu borede den glohede blykugle sig ud af hans brystkasse, hvor skudhullet lukke- de sig bag den som en visnende rose. Kuglen hvislede gen- nem luften til 44 Mungam’ens mundting, en røgsky im- ploderede ned i tromlen, og samtidig skubbede projektilet en ildtunge tilbage i revolverløbet. Yrrah Ytrids finger slap aftrækkeren, og gadebandelederen fjernede med ab- rupt klodsethed hånden fra revolveren i bukselinningen. ”Yad ym ekam, knup, daeha og!” drævede Yrrah Ytrid og stak gokkejernet i skulderhylstret, idet han sugedes bag- læns ind i den bulede Dodge; bildøren lukkede i, og han bakkede ud af billedet med hvinende bremser.

37. Adolphsens genrelege • HVIS’ER – tankeeksperimenter • STUMPER AF EN WESTERN • MARIE, JUD OG GULEMANDEN – En børnehistorie • FLUGTEN – En lille historie i brede synonymer (associationer) • READYMADE – Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk 1955-75 (ord med h i førsteledsregistret, s. 553-54) • DE SPREDTE KNOGLER, DEUS, LIBER ET PAGINA – skabelsesberetninger og urmyter twistes, Gud begraves og hans eksistens umuliggøres • EN FREMTIDSUTOPI - Kong Frederik d. tiende i 2034 • RYTTERSTATUE – opskriften på en skulptur

38. Kortprosa • Kortprosa leger med læserens genreforventninger • Opfattes af nogle som en blandingsgenre eller et genrefelt, hvor andre genrer mødes • Har et komplekst, komprimeret og koncentreret litterært udtryk, der som lyrik kræver omhyggelighed og opmærksomhed • To slags komprimering: • Fokus på et enkelt optrin, hvor omstændighederne udelades • Fokus på centrale begivenheder i længere forløb uden detaljeret øjebliksbeskrivelse (”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”) • Showing i stedet for telling, der antydes blot, brudstykker løsrevne fra konteksten, ingen kausalitet • Teksten fremstår gådefuld for læseren, tomme pladser, læserens inferens er vigtig

39. Kortprosa Lars Bukdahl: Ritter Sport-Generationen (1999) Omtaler forfattere som: Christina Hesselholdt, Christian Dorph, Morten Søndergaard, Niels Lyngsø, Kirsten Hammann, Naja Marie Aidt, Carsten René Nielsen, Helle Helle, Mads Storgaard, Peter Adolphsen • Flere af disse skriver lyrik • Tidligere ville man ikke bruge betegnelsen kortprosa, men tale om eksperimenterende hybridgenrer, prosadigte eller prosalyrik • Louis Jensen (Hundrede historier 1992-2007) er en markant, men underkendt, inspirationskilde – en anden Hans Otto Jørgensen

40. Kortprosa Louis Jensen (2006): "En femhundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjer- nerne smukke digte. Så kom han til et slot af papir ude midt på havet, men rotten ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyan- ten og slog rotten ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og til sidst blev hun levende." 

41. Kortprosa Bent Haller: Grænsebørn (2008) – novellen møder anekdoten ”I Grænsebørn skildrer Bent Haller i 41 korte énsides tekster børn der på den ene eller den anden måde befinder sig på grænsen. Det kan være grænsen for deres formåen, eller grænsen til psykisk sammenbrud. Det kan være grænser der er sat af voksne, eller grænsen ind til den voksne tilværelse. Kortteksterne starter alle in medias res og inviterer til at digte med på hvad der sker, både før og efter den historie der står her.” Ingelise Moos og Karen Vilhelmsens Litteraturguide til Grænsebørn, Rosinante 2008

42. Kortprosa Bent Haller: ”Berømmelse” (2008)
Han syntes selv, han var meget forsigtig, at han altid tænkte sig om og aldrig løb nogen unødig risiko. Tanken om at blive opdaget fyldte ham med skam, når han tænkte på sin mor. Derfor måtte han aldrig nogensinde blive afsløret. Aldrig. Han sørgede for, at ingen vidste noget om hans interesse for, hvad der stod i avisen. Det var ham, der gik ned til containeren med de gamle aviser og reklamer. Når der ikke var nogen i skuret, det var der sjældent, så rev han siden ud af avisen, foldede den forsigtigt sammen og puttede den i inderlommen på sin vindjakke. Senere ville han klippe den til. Scrapbogen gemte han oppe på loftet under et løst gangbræt. Sammen med saks og limstift. Der kom aldrig nogen på loftet. Der var intet deroppe. Han sørgede for at være alene, før han hentede stigen. På forsiden af bogen var der et fotografi af ham selv, og hans navn stod med store blokbogstaver. Bogen var god at holde i hånden. Hver gang han var oppe på loftet, talte han udklippene. Der var efterhånden mange. Tyve styk fra Dagbladet. Han kunne dem efterhånden udenad. Ildspåsættelse. En ødelagt postkasse, Smadrede bilruder. Et indbrud, hvor intet var blevet stjålet. Graffiti på to taxaer. Far syntes, det var mærkeligt, at politiet ikke kunne få ram på den psykopat.

43. Øvelse • Diskuter, om I kan anvende teksterne Mit arbejde af Helle Helle (2000) og Blodig kærlighed af Peter Adolphsen (2000) i jeres klasser. Begrund så nuanceret som muligt. • Hvordan vil I karakterisere de to kortprosatekster, og hvordan vil I gribe undervisningen i den enkelte tekst an?

44. Den korte prosa i undervisningen Sæt fokus på indholdet på og mellem linjerne: • Indfør distinktionen handler om/drejer sig om • Formuler tekstnære spørgsmål, som bevidst sætter fokus på, hvad fortælleren skjuler eller, hvad der blot antydes, hvad vi netop ikke ved om personerne, hvad vi selv må slutte os til, hvad der ikke sker eller foregår, at vi tilsyneladende ikke kan uddrage en entydig pointe • Stil krav om nærlæsning og omhyggelighed • Formuler meddigtningsopgaver med afsæt i nærlæsninger

45. Den korte prosa i undervisningen (Gen)læs første afsnit af Bulbjerg: • Lav en sproglig analyse: Hvad lægger du mærke til? Hvilke sproglige detaljer vil du fremhæve og hvorfor? Hvad kan dine tekstlige iagttagelser betyde for den videre handling? Din videre læsning?

46. Den korte prosa i undervisningen Sæt fokus på fortælleren: • Undersøg spændingsforholdet mellem tekstens handling og måden, hvorpå teksten er fortalt • Undersøg fortællertypen, dens muligheder og udfoldelser, fortællerens prioritering af, hvad der fortælles, hvordan og hvornår, fortællerens syn på sig selv og andre • Indfør distinktionen eksplicit og implicit fortæller (sidstnævnte er relevant, hvor tekstens samlede udsigelse afviger fra fortællerens verdensbillede)

47. Den korte prosa i undervisningen Sæt fokus på sproget: • Sæt konkret fokus på sproglige detaljer og virkemidler gennem spørgsmål og opgaver: se fx på gentagelser, fremhævelser, ordvalg, metaforer, sætningsopbygning, sætningskoblinger etc. • Formuler spørgsmål og opgaver, som sætter fokus på sammenhæng mellem sproglig stil og indhold, sproglig stil og genreforventninger etc.

48. TEKSTERNE I UNDERVISNINGEN 4 Sæt fokus på læserforventninger: • Litteratur baserer sig på afvigelser fra det forventelige, hverdagslige (afvigelsesæstetik, uafgørlighedsdidaktik) • Brug urgenrer/modeltekster til at perspektivere og til at parafrasere • Undersøg, hvordan teksten arbejder med og mod læserens forventninger (brug af denarration)

49. TEKSTERNE I UNDERVISNINGEN 5 Sæt fokus på ”den gode læsning”: • Mesterlæren (ikke mesterfortolkningen) er et glimrende didaktisk princip! • Litterære analyser/fortolkninger/læsninger er en særlig genre, som man skal øve sig i. Derfor har man brug for forbilleder – også på skrift.

50. Den korte prosa i undervisningen Find Followers, og forbered din tekstgennemgang i undervisningen ved at stille kvalificerende arbejdsspørgsmål, som • Sætter fokus på indholdet på og mellem linjerne • Sætter fokus på fortælleren • Sætter fokus på sproget • Sætter fokus på læserforventninger (herunder til genren)