1 / 16

Fleksuddannelsen – fra vision til ?

Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse.

lihua
Download Presentation

Fleksuddannelsen – fra vision til ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Fleksuddannelsen – fra vision til ?

  2. Fleksuddannelse ”Til unge , der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelse, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse.” Regeringsgrundlaget fra oktober 2011.

  3. Hvad ved vi Give en veldefineret studie- eller erhvervskompetence; dog ikke ligesom en af de ordinære ungdomsuddannelser, men • Give adgang til en ungdomsuddannelse • Give kompetencer til en videregående uddannelse. • Give elementer fra uddannelse, der giver kompetence til dele af faglært arbejde • Give et svendebrev • Give em voksenuddannelse (senere f.eks. via VUC eller AMU

  4. Hvad sker der • Ministerudvalg • Ekspertudvalg • Embedsmandsudvalg

  5. Ministerudvalg for ungdomsuddannelse (nedsat januar 2012) KOMMISSORIUM Tema 1. Erhvervsuddannelser. Både flere unge igennem og højt fagligt niveau. Input til trepartsforhandlingerne. Tema 2. Udfordringen med at få alle igennem en ungdomsuddannelse. Herunder fleksuddannelsen. Tema 3. De gymnasiale uddannelser. Serviceeftersyn både indhold og rammer.

  6. Hvad kommer der til at ske? • Der kommer en fleksuddannelse. • Den vil blive rettet til de unge, der ikke er på ”motorvejen” • Den skal rumme de unge, der dropper ud, men også have fat i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. • Den skal bruge eksisterende institutioner. • Det er vigtigt, at man er skarp på, hvad man er god til, og at man gør en dyd ud af forskelligheden. • Kunsten består i samarbejdet ved overgangene mellem de forskellige institutioner.

  7. PS og fleksuddannelsen Fleks på PS skal være • erhvervsrettet • praksisorienteret (praktisk arbejde og produktion) med tilknyttet teoretisk undervisning, der i størst muligt omfang skal integreres med det praktiske arbejde. • individuelt tilrettelagt • relations bundet • tydeligt mål med uddannelsen • fleksibel • have afgrænsning i forhold til EGU, PBE mv.

  8. Regeringens udspil • Første del bygges op i en værksteds- og projektkultur, hvor der arbejdes med udvikling af praktiske og almene kompetencer i samspil. Detaljeret realkompetencevurdering af eleverne og de personlige uddannelsesplaner fastlægges. Holdfællesskab og trygge rammer. Der kan indgå erhvervstræning. • I anden del indgår kompetencegivende fag eller uddannelseselementer, fx fag fra eud-enkeltfag, avu-fag, amu og/eller hf- enkeltfag. Andelen af kompetencegivende fag skal udgøre minimum 50 procent af undervisningen. Der skal indgå erhvervstræning af minimum 2 ugers varighed. • I uddannelsens tredje del er projektorienteringen en fælles ramme om individuelle eller gruppeorienterede forløb. Fag fra anden uddannelseslovgivning udgør mindst 75 procent af undervisningen, svarende til minimum 15 uger. Der skal indgå erhvervstræning af minimum 3 ugers varighed. • Uddannelsens fjerde del er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt og kan både indeholde fag fra anden uddannelseslovgivning og erhvervstræning. Sidstnævnte af minimum 10 ugers varighed. Udslusning til arbejdsmarkedet.

  9. Produktionsskolernes kritik af fleksuddannelsen • Endnu et uddannelsestiltag der har den samme målgruppe • Et manglende jobperspektiv som erhvervsassistenter • Ufleksibel fordi unge skal samles på forhåndsdefinerede holdstørrelser • 4 faste moduler • Et på forhånd defineret institutionsarbejde • Regionsvis udbud – 10-15 der får ret til at udbyde fleksuddannelsen • Ingen krav om at de på forhånd skal afklares/afprøves via produktionsskolen • 2 fag på D niveau

  10. Niveauer

  11. En anden vej til uddannelse

  12. Styrkelse af individuelt tilrettelagte uddannelser – EGU • Statslig refusionsordning til elever i værksteds-skolepraktik (praktiskcentre for EGU elever) • Alle produktionsskoler får mulighed for at tilrettelægge EGU forløb

  13. Styrkelse af individuelt tilrettelagte uddannelser – Garantiskole • Vi ønsker en model hvor loven em fleks er en ramme for tilrettelæggelse af forløb for unge, der ellers ikke er i gang – inspireret af garantiskoleordninger. • Hvor også de frie skoleformer kan inddrages (folkehøjskoler, daghøjskoler, frie fagskoler etc.), samt de kommunale ungdomsskoler

  14. En anden vej til uddannelse

  15. Økonomiske incitamentstrukturer Vi får: • 10. klasse erhvervsforberedende (kommunal) • 20/20 ordninger (kommunal/statslig) • Ny EUD (statslig) • Fleks (statslig) • EGU (kommunal/statslig refusion) • Produktionsskoler (statslig/kommunalt bidrag) Vi ønsker: • Ensartet finasiering

More Related