1 / 26

Konsekvenser af forskellige skalatyper

Konsekvenser af forskellige skalatyper. Svarskalaer, Skalalængde og Skalamærker Jacob Bjældager og Nis Vilhelm Benn. Baggrund. Websurvey-eksperiment – vi har blandt andet undersøgt konsekvenserne af alternative skalatyper

leigh
Download Presentation

Konsekvenser af forskellige skalatyper

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Konsekvenser af forskellige skalatyper Svarskalaer, Skalalængde og Skalamærker Jacob Bjældager og Nis Vilhelm Benn

  2. Baggrund • Websurvey-eksperiment – vi har blandt andet undersøgt konsekvenserne af alternative skalatyper • Metodeudviklingsprojekt i samarbejde mellem analyseinstituttet Userneeds og konsulentvirksomheden Strategos • Data indsamlet blandt 1.043 respondenter i Userneeds’ Danmarkspanel i november 2008 • Analyser gennemført af Strategos

  3. Eksperimentets formål • Metodeudvikling generelt i forhold til Userneeds’ dataindsamling • Metodeudvikling specifikt i forhold til Userneeds’ Danmarkspanel • Metodeudvikling specifikt i forhold til Strategos’ undersøgelser af strategi-implementering, trivsel og sygefravær

  4. Databeskrivelse • 1.043 voksne lønmodtagere på alle niveauer fra Userneeds ”Danmarkspanel” • Websurvey – cirka 50 spørgsmål • Dataindsamling: 7.-12. november 2008 • Svarandel: 65 % • Demografisk vægtet ift. arbejdsstyrken (med faktor 0,12 – 6,89) • Datakvalitet:71 personer fjernet – halvdelen pga. kort svartid og halvdelen pga. datakvalitet (ringe variation indenfor skærmbilleder og utroværdige svar)

  5. Resultaterne af 3 eksperimenter • Konsekvenserne af alternative svarskalaer • Meget uenig - Meget enig / Grad af enighed • Konsekvenserne af alternative skalalængder • 7 / 5 svarmuligheder • Lige / ulige antal svarmuligheder • Konsekvenserne skalamærker på to fempunkts-skalaer • Slet ikke - I meget høj grad • Meget utilfreds - Meget tilfreds

  6. Grads-skala eller enighedsskala? • Det er meget almindeligt at benytte skalaerne: • Slet ikke – I meget høj grad (gradskala) • Meget uenig – Meget enig (enighedsskala) • Vi vil gerne vide, hvilke konsekvenser det har for svarfordelinger at bytte dem ud med hinanden.

  7. Grads-skala eller enighedsskala? • Består af 9 deleksperimenter

  8. Grads-skala eller enighedsskala? • Alle 9 spørgsmål er stillet med 7 svarkategorier, men på to forskellige skalaer • Slet ikke – I meget høj grad • Meget uenig – Meget enig • Spørgsmålene er stillet i to blokke med tilfældig trækning til, om man fik den ene eller anden skala i hver blok. • Laveste N = 374.

  9. Grads-skala eller enighedsskala? • Der er meget variation i spørgsmålene

  10. Grads-skala eller enighedsskala? • Og her knap så meget

  11. Grads-skala eller enighedsskala? • For 6 af de 9 eksperimenter – det første og de fem sidste – har en gennemsnitlig forskel på gennemsnittet i eksperimenterne på 0. • For de øvrige 3 – nummer 2-4 – er forskellene i gennemsnit meget store. Enighedsskalaen giver gennemsnitligt 14 point mere i gennemsnit. • De tre spørgsmål er muligvis sværere at svare på. Et er omvendt, et andet svært at forstå og et tredje kræver decideret kendskab til strategien. • En mulig konklusion: Hvis folk har svært ved at svare – er det sværere at erklære sig uenig.

  12. Alternative skalalængder • Her udfører vi to overordnede eksperimenter • Forskellen på 7 og 5 svarkategorier • Forskellen hvad der sker, hvis man går fra 7 til 6 eller 8 svarkategorier (eller fra et ulige til et lige antal)

  13. Alternative skalalængder – 7 eller 5? • Består af 6 deleksperimenter • 3 med skalaen Meget utilfreds – Meget tilfreds

  14. Alternative skalalængder – 7 eller 5? • Består af 6 deleksperimenter • De 3 øvrige med skalaen Slet ikke – I meget høj grad

  15. Alternative skalalængder – 7 eller 5? • Generelt højere gennemsnit på 5-skala end på 7-skala (omregnet til 0-100 skala). • 7% færre i laveste ’halvdel’ af skalaen og 7% flere i midterste kategori på 5-skala end på 7-skala – i gennemsnit • Andelen i øverste ’halvdel’ af skalaen er uændret – i gennemsnit

  16. Alternative skalalængder – Midterkategori? • Består af 2 x 2 deleksperimenter • Alle 4 med skalaen Helt uenig – Helt enig

  17. Alternative skalalængder – Midterkategori? • I 3 af 4 tilfælde lavere gennemsnit på skala uden midterkategori end på skala med midterkategori • På spørgsmålet ”Jeg føler mig motiveret i mit arbejde” er stigningen lige stor på i nederste og øverste ’halvdel’ af skalaen, når neutralt svar umuliggøres • På spørgsmålet ”Jeg ser altid frem til at gå på arbejde” er stigningen meget større i den laveste end i den højeste ’halvdel’ af skalaen, når neutralt svar umuliggøres

  18. Alternative skalamærkninger • Betydende… • At vi ser på forskellen på at have skalamærker kun i de yderste kategorier og på alle kategorier på 5-punktsskalaer. • Interessant fordi… • ’Likert’-inspirerede spørgsmål har benævnelse på alle kategorier • Og det burde være overflødigt, hvis folks diskrete svar på 5-punktsskalaen afspejler en ’rigtig’ underliggende fordeling. • Denne type spørgsmål er meget hyppigt anvendt i forskning såvel som af analyseinstitutter

  19. Alternative skalamærkninger • Består af 6 deleksperimenter • De 3 her med skalaen slet ikke – i meget høj grad

  20. Alternative skalamærkninger • Skalaen for de tre deleksperimenter er • Slet ikke / I ringe grad / I nogen grad / I høj grad / I meget høj grad

  21. Alternative skalamærkninger • Gennemsnitligt resultat af de tre deleksperimenter • Det har ingen indflydelse på gennemsnittet • Men skalaen bliver komprimeret, når der er forklaringer på alle kategorier • Og – hvor skalaen komprimeres mest – er der 17%-point flere af respondenterne i midterkategorien, når der er ord på alle svarkategorier. • I et af de andre eksperimenter dette tal kun 2% - og komprimeringen kommer af, at folk er rykket lidt væk fra enderne.

  22. Alternative skalamærkninger • Består af 6 deleksperimenter • De 3 her med en tilfredshedsskala

  23. Alternative skalamærkninger • Skalaen for de tre deleksperimenter er • Meget utilfreds / Utilfreds / Hverken tilfreds eller utilfreds / Tilfreds / Meget utilfreds • Det er en stigning i gennemsnit på mellem 10 og 15%.

  24. Alternative skalamærkninger

  25. Alternative skalamærkninger • Det er nærliggende at tænke… • At Likert-lignende tilfredshedsskalaer slet ikke fungerer efter hensigten eller / og • At tilfredshedsskalaer er binære, hvis man eksplicit gør folk opmærksomme på, om at det rent faktisk er en tilfredshedsskala eller / og • At Likert-lignende tilfredshedsskalaer ikke egner sig til regression fordi man dropper en del variation og kompromitterer normalfordelingsantagelsen

  26. 3 takeaways • Fokusér ikke bare på spørgsmålsformuleringer – skalavalg har også betydning • Sammenligning/benchmarking på tværs af surveys er risikabelt, fordi surveys er et følsomt måleinstrument • Undlad at bruge ikke-validerede Likert-lignende skalaer til forskningsformål

More Related