HVORFOR ER DIAGNOSER SÅ VIGTIGE?

1. TEMAAFTEN I FABU Torsdag den 30. september 2010 19.00 – 22.00 HVORFOR ER DIAGNOSER SÅ VIGTIGE? med særligt fokus på børn med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/DAMP)

2. PROGRAM DEL 1: Diagnoser DEL 2: Hjernen og psykisk lidelse DEL 3: Opmærksomhedsforstyrrelser – forløb og behandling DEL 4: Evt. afslutningsdebat BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

3. DEL 1 DIAGNOSER

4. Hvorfor er det nødvendigt at diagnosticere? • For at kunne tilrettelægge behandling • For at forebygge • Af økonomiske og juridiske grunde • For at fagfolk kan kommunikere • For at kunne lave statistik • For at kunne målrette forskning BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

5. Hvem bestemmer hvad der er sygt og hvad der er normalt? Diagnosesystemet DSM-IV Diagnosesystemet ICD-10 BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

6. Hvordan stilles en psykiatrisk diagnose? • Psykiatriske diagnoser kan stilles af læger og kliniske psykologer • Psykiatriske diagnoser stilles ved at undersøge om patienten opfylder kriterierne, der er beskrevet i diagnosesystemet. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

7. Hvilke psykiatriske diagnoser får børn typisk? Mental retardering. Psykiske udviklingsforstyrrelser. Adfærd- og følelsesmæssig forstyrrelse opstået før voksenalderen. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

8. Mental retardering • F 70-79 Mental retardering (åndssvaghed). • F70 Mental retardering af lettere grad. • F71 Mental retardering af middel grad. • F72 Mental retardering af sværere grad. • F73 Mental retardering af sværeste grad. • F78 Mental retardering af anden grad. • F79 Mental retardering, uspecificeret. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

9. Psykiske udviklingsforstyrrelser Psykiske udviklingsforstyrrelser (F80-F89) F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog. F81 Specifikke udviklingsforstyrrelser af skolefærdigheder. F82 Specifik udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder. F83 Blandet udviklingsforstyrrelse. F84 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser. F84.0 Infantil autisme F84.2 Retts syndrom F84.5 Aspergers syndrom F88 Andre udviklingsforstyrrelser. F89 Psykisk udviklingsforstyrrelse uspecificeret. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

10. Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser (før voksenalderen) Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser (F90-F98) F90 Hyperkinetiske forstyrrelser (DAMP/ADHD) F91 Adfærdsforstyrrelser. F92 Blandet adfærds- og følelsesmæssig forstyrelser. F93 Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen. F94 Sociale funktionsforstyrrelse før voksenalderen. F95 Tics. F98 Andre forstyrrelse opstået før voksenalderen. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

11. To populære diagnoser • Aspergers syndrom • Hyperkinetisk forstyrrelse (DAMP/ ADHD) BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

12. Aspergers syndrom F84.5 »En tilstand af usikker nosologisk validitet karakteriseret ved samme kvalitative forstyrrelser af socialt samspil som ved infantil autisme, tillige med et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Det afviger fra infantil autisme ved, at der ikke ses generel forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling. Tilstanden er ofte forbundet med motorisk klodsethed, der er en udtalt tendens til, at tilstanden persisterer gennem adolescensen og voksenalderen. Psykotiske episoder kan optræde tidligt i voksenalderen«. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

13. Aspergers syndrom A. Ingen forsinkelse af impressivt sprog. B. Kvalitativt afvigende socialt samspil, som ved 84.0 C. Indsnævret, repetetiv, stereotyp adfærd, som ved 84.0, eller usædvanligt intense særinteresser. D. Skyldes ikke andre lidelser eller tilstande. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

14. Hyperkinetisk forstyrrelse F90 ”En gruppe af lidelser karakteriseret ved tidlig opståen (sædvanligvis inden for de første 5 leveår), mangel på vedholdenhed i aktiviteter som kræver udfoldelse af kognitive funktioner og tendens til at skifte fra den ene aktivitet til den anden uden at gøre noget færdigt, tillige med desorganiseret, excessiv og ustyrlig aktivitet. Adskillige andre abnormiteter kan optræde forbundet hermed. Hyperkinetiske børn mangler omtanke og er impulsive, tilbøjelige til at komme galt afsted eller i disciplinære vanskeligheder på grund af tankeløse brud på normer og regler snarere end ved forsætlig trods. I forholdet til voksne viser de ofte social uhæmmet adfærd med mangel på normal forsigtighed og tilbageholdenhed. De er upopulære blandt andre børn og bliver ofte isolerede. Kognitive forstyrrelser ses ofte, og specifikke motoriske og sproglige udviklingsforstyrrelser er uforholdsmæssigt hyppige. Sekundære komplikationer omfatter dyssocial adfærd og lav selvfølelse” BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

15. Hyperkinetisk forstyrrelse • A. Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med tilstedeværelse af mindst 6 af følgende: • kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl • kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg • synes ikke at høre, hvad der bliver sagt • kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver • kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter • undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed • mister blyanter, bøger, legesager eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter • lader sig let distrahere af ydre stimuli • er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

16. Hyperkinetisk forstyrrelse B. Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: uro i hænder eller fødder, sidder uroligt forlader sin plads i klassen eller ved bordet løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre C. Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: svarer før spørgsmål er afsluttet kan ikke vente på, at det bliver deres tur afbryder eller maser sig på taler for meget, uden situationsfornemmelse BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

17. Hyperkinetisk forstyrrelse • D. Begyndelsesalder før 7 år. • E. Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer (fx både i skolen og i hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse) • F. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole-og beskæftigelsesmæssige funktioner • G. Skyldes ikke affektive lidelser (forandring af stemningsleje) eller angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelser Kilde: ICD-10 BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

18. De psykiatriske diagnosers bagside • Diagnoserne kan ikke stilles objektivt og med sikkerhed (man kan fx ikke tage en blodprøve). • Diagnoserne er dårligt afgrænsede: Langt hovedparten får mere end én diagnose (fx har 85% af børn med en ADHD-diagnose én yderligere diagnose, 60% har to yderligere diagnoser). • Diagnoserne fjerner fokus fra barnets subjektive oplevelse af hvordan det har det. • Diagnoserne interesserer sig ikke for årsagerne til barnets vanskeligheder. • Barnet stigmatiseres (i skolen, i hjemmet …og ofte for fremtiden) • Diagnoserne ændrer sig over tid – de er påvirket af kulturelle forhold og politiske interesser. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

19. Patientforeningernes funktion og rolle • At skabe et debat- og mødeforum for mennesker med samme diagnose. • At skabe politisk opmærksomhed og derigennem bedre vilkår for mennesker med samme diagnose. • At samle og distribuere viden om diagnosen. • At være rådgivende for mennesker med diagnosen. * • I nogle tilfælde ”lukker” en patientforening sig om en særlig forståelse af diagnosen og behandlingen. • En patientforening kan for nogle mennesker anvendes identitetsskabende – man har ikke en diagnose, man er diagnosen. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

20. PAUSE OG SUMMEGRUPPER * …HEREFTER SPØRGSMÅL/DEBAT BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

21. DEL 2 HJERNEN OG PSYKISK LIDELSE

22. Hjernen og psykisk lidelse • Al psykisk lidelse har hjemsted i hjernen… …men vi ved ikke, hvordan det er kommet derind. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

23. Hjernen og psykisk lidelse • Biologiske årsager: - Genetiske årsager - Skadelige påvirkninger før fødslen/fosterskader (kost, vold, stoffer osv.) - Skadelige påvirkninger efter fødslen (kost, giftstoffer mv.) • Psykologiske årsager: - Alle former for skadelig påvirkning af barnet efter fødslen (vold, misbrug, omsorgssvigt, stress, mobning osv.) • Biologiske (sårbarhed) + psykologiske årsager (stress) BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

24. Hjernen og psykisk lidelse Den gamle sårbarheds-stress model er i nogen grad forældet En neurovidenskabelig forståelse af psykisk lidelse kombinerer sårbarhed og stress på en ny måde. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

25. Hjernen og psykisk lidelse BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

26. Hjernen og psykisk lidelse Studier har vist at børn med ADHD har mindre blodgennemstrømning i visse dele af hjernen, men vi ved ikke hvorfor! BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

27. Hjernen og psykisk lidelse Psykologiske forhold / stress Medfødte forhold / sårbarhed = Et individ En pædagogisk sårbarheds-stress model til forklaring af udviklingen af psykisk lidelse. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

28. Hjernen og psykisk lidelse Hvad kan konkluderes: • Psykisk lidelse har hjemsted i hjernen, - men der er aldrig fundet et gen, eller et samspil af gener, der kan påvises at føre til psykisk lidelse, - der er aldrig fundet bestemte fosterskader, der kan påvises at føre til psykisk lidelse, BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

29. Hjernen og psykisk lidelse - der er aldrig fundet bestemte udefrakommende påvirkninger før eller efter fødslen (kost, giftstoffer osv.), der kan påvises at føre til psykisk lidelse (bortset fra egentlige organiske tilstande såsom ”Malersyndrom” o.lign.), - der er aldrig fundet bestemte psykologiske påvirkninger, der kan påvises at føre til psykisk lidelse. - At noget kan måles i hjernen er ikke ensbetydende med, at det er medfødt, men det kan omvendt heller ikke konkluderes, at det ikke er medfødt.

30. Hjernen og psykisk lidelse Med andre ord: Vi ved utroligt lidt om årsagen til psykisk lidelse …men vi har mange fornuftige bud. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

31. Hjernen og psykisk lidelse BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

32. Hjernen og psykisk lidelse Baggrunden for hvorfor faggrupper er uenige…. BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

33. PAUSE OG SUMMEGRUPPER * …HEREFTER SPØRGSMÅL/DEBAT BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

34. DEL 3 OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER - Forløb og behandling

35. Opmærksomhedsforstyrrelser: Forløb Små børn (1-3 år): Kendetegn • Temperamentsudsving • Reguleringsvanskeligheder • Vanskelig social tilpasning • Vanskelig relatering mellem forældre og barn • Filmklip om ADHD: http://www.youtube.com/watch?v=WcVTiV47Gf8 BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

36. Opmærksomhedsforstyrrelser: Forløb Børnehavealderen (3-6 år): Kendetegn • Nedsat intensitet og udholdenhed i leg • Kropsligt urolig • Andre tilknyttede vanskeligheder: • udviklingshæmning • trodsig adfærd • problemer med social tilpasning • vanskeligheder i familien BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

37. Opmærksomhedsforstyrrelser: Forløb Skolebørn (6-12 år): Kendetegn • Nemme at distrahere • Kropsligt urolige • Impulsive og forstyrrende i deres opførsel • Andre tilknyttede vanskeligheder: • indlæringsvanskeligheder • aggressiv opførsel • lavt selvværd • risiko for at skulle gå klasser om • jævnaldrende kan optræde afvisende • vanskeligheder i familien BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

38. Opmærksomhedsforstyrrelser: Forløb Unge (13-17 år): Kendetegn • Vanskeligheder med at planlægge og holde styr på ting • Uopmærksomhed • Kropsligt urolig • Andre tilknyttede vanskeligheder: • aggressiv, kriminel eller ”psykopatisk” adfærd • problemer med alkohol eller narkotiske stoffer • følelsesmæssige vanskeligheder • ulykker BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

39. Opmærksomhedsforstyrrelser: Forløb • Voksne (18 år og derover): Kendetegn - Tilbageblivende grundsymptomer fra tidligere udviklingstrin. - Andre tilknyttede vanskeligheder: - psykiske forstyrrelser, andre - ”psykopatisk” adfærd og kriminalitet - manglende uddannelse eller karriere, eller vanskeligheder inden for området BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

40. Opmærksomhedsforstyrrelser: Behandling BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

41. Opmærksomhedsforstyrrelser: Behandling Hvilken behandling virker bedst? Medicin …virker på 70-90%. Så hvorfor ikke bare give alle medicin? Filmklip: http://sciencestage.com/v/27625/treating-adhd-(adhd-3).html BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

42. Opmærksomhedsforstyrrelser: Behandling • Medicin er ikke helbredende • Medicin har bivirkninger BØRN MED PSYKIATRISKE DIAGNOSER

43. Pædagogisk/psykologisk behandling Kernebegreber: FORSTÅELSE & REGULERING

44. Pædagogisk/psykologisk behandling FORSTÅELSE • At lære at stille sig selv spørgsmålet: ”Gad vide hvorfor, at Emil er urolig lige nu?”. • Har Emil altid været urolig? • Hvilke situationer er Emil mest urolig i? • Hvornår er Emil ikke urolig? • Hvilke erfaringer har vi med, hvad der kan berolige ham eller gøre uroligheden værre?

45. Pædagogisk/psykologisk behandling REGULERING • Lav klare regler for adfærd. • Lav aldrig regler, der ikke kan håndhæves, men vær ikke meningsløs firkantet. • Jo sværere barnet har ved at fungere, desto simplere og mere firkantede skal reglerne være, fx belønnings- og strafsystemer. • Tab ikke tålmodigheden eller besindelsen, men vær altid tydelig. • Gentagelser er vigtige.

46. Afslutningsdebat

47. SLUT