Lektion 12: Pengepolitik i teorien

1. Lektion 12: Pengepolitik i teorien • Økonomiske nyheder • Repetition • Dagens pensum • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion • Ekstra (hvis tid) Nyt! Løbende check-spørgsmål under 3.

2. 1. Økonomiske nyheder

3. 1. Økonomiske nyheder – investeringer, rente og likviditet 1. Faldende investeringer i løbende priser • Årsager (hvor ved man det fra?): • ’afsætningsmulighederne er blevet betydeligt forværret det seneste halve års tid’ (’skifte i fokus fra ekspansion til omkostningsminimering’) • ’finansieringsmuligheder blevet strammet’ (?) • ’chokeffekt af, at den finansielle krise eskalerede voldsomt i september og oktober’

4. 1. Økonomiske nyheder • Sammenfattende: efterspørgslen, renten/kreditmuligheder og forventninger = keynesiansk tankegang 2.Flere iagttagere herunder undertegnede har undret sig over, at Nationalbanken ikke sænker den korte rente og dermed reducerer rentespændet på 1,75 %. • Hvorfor ved vi ikke præcist hvorfor? • Årsagen til passiviteten?

5. 1. Økonomiske nyheder 3."Det generelle billede er, at det er blevet væsentligt vanskeligere at låne. Det gælder alle sektorer …" siger Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef i DI... bankerne selv frygter at løbe tør for kapital, når en række af deres ansvarlige lån udløber fra slutningen af 2009. Desuden forsøger bankerne at skabe bedre balance mellem ud- og indlån, inden statsgarantien udløber om mindre end to år, så de ikke risikerer at mangle likviditet, hvis pengemarkedet igen fryser til” (Børsen, 24.11)

6. 2. Repetition • Antag at pengemængden stiger med 6 %, og at væksten i økonomien er 2 %, og inflationen stiger 4 %. Hvad er årsagen til inflationsstigningen? • Antag at inflationen i Euro-land stiger fra 3 til 5 %. Hvad er problemet ved det ifølge økonomisk teori?

7. 2. Repetition • Hvad sker der med forbrug og investering: • når den korte rente sættes ned ? (Og hvorfor?) • når den lange rente falder? (Og hvorfor?)

8. 3. Dagens pensum 4. Danmark får pludselig en overraskende positiv betalingsbalanceudvikling og får merindtægter svarende til 10 mia. kr. Hvilke konsekvenser har det for den indenlandske statsgæld?

9. 3. Dagens pensum • Hvad er penge? (p. 256) Mængden af penge = udbuddet af penge svarer til: 1) pengebasen = sedler og mønt uden for nationalbanken og 2) indskud i pengeinstitutter. Penge er penge, fordi de er likvide. Er børneopsparing, som er båndlagt, med i pengemængden?

10. 3. Dagens pensum 2. Hvad er kreditmultiplikatoren? (p. 257-59) • Når pengebasen øges, vil pengemængden øges betydeligt mere • I 1990 (!) var den faktor 10 (p. 259).* • ’Udlån skaber indlån og omvendt’ • Hvad er det, der begrænser kreditmultiplikato-rens størrelse?

11. 3. Dagens pensum 3. Hvorfor er ’penge’ vigtige for den økonomiske aktivitet? (p. 255) Fordi de er betalingsmidler, værdiopbevarer og regneenheder. Men også fordi penge ikke kun er et smøringsmiddel, men gennem renten og likviditeten kan påvirke realøkonomien. - På hvilken måde udgør penge en værdiopbevarer?

12. 3. Dagens pensum 4. Hvorfor vanskeligt at styre pengemængden? • Svært at styre ud- og indlån for NB (p. 266) • Andre end banker kan tilbyde kredit (p. 267) • Nye finansielle produkter => komplekst at regulere (p. 267) • Kapitalstrømme ud/og ind af landet (hvorfor?) (p. 259) • Statsunderskuddet (hvorfor?) (p. 259-60) • Problemer med at operationalisere begrebet (p. 267)

13. 3. Dagens pensum 5. Hvorfor er det vigtigt, om man kan styre pengemængden? Fordi der var en teori – monetarismen – der sagde det var vigtigt, og centralbankerne troede på det (tysk strategi fra 1975 til 1999, NB, 124) • Stadig officielt mål for ECB (4,5 % i referenceværdi) • Er det ærgerligt, at pengemængden ikke kan styres?

14. 3. Dagens pensum 5. Hvad er den teoretiske sammenhæng mellem den korte og den lange rente? De antages at være ens, fordi relativt højere kort eller lang rente vil føre til omplacering af midler, indtil renterne – på lang sigt - er ens (p. 263-64). Hvordan stemmer det overens med virkelighedens korte og lange renter?

15. 3. Dagens pensum 6. Hvilken rente fokuserer teorien på, og hvad bestemmer dens højde? • Fokus på den korte rente (p264) • Ifølge teorien bestemmes renten af udbud og efterspørgsel efter penge => NB kan styre renten ved at ændre på pengemængden = pengeudbuddet, jf. fig. 8 (p. 262). • Hvilke konsekvenser har en ændring af rente for udbud og efterspørgsel efter penge?

16. 3. Dagens pensum

17. 3. Dagens pensum 7. Hvordan styrer NB den korte rente i praksis? (p. 26-27, NB-bog) • Administrativt. Prisen bestemmer udbud og efterspørgsel efter penge => kurven skal læses omvendt! • Bemærk: ’Er pengeudbuddet konstant? Det kan betvivles’ (p. 266). • Hvilke konsekvenser har det for fig. 8?

18. 3. Dagens pensum 8. Er renten et effektivt til at øge og sænke den generelle efterspørgsel i samfundet? • Pengepolitikken er i høj grad afhængig af pengeefterspørgslen – dvs. reageres der på renteændringer? • Hvis ikke = likviditetsfælden • Normalt er pengeefterspørgslen en funktion af indkomst og rente (p. 262) • Er vi i en likviditetsfælde nu?

19. 3. Dagens pensum

20. 3. Dagens pensum 9. Hvad er spekulation? • I den simple model kan penge enten placeres i penge eller i obligationer – flytning frem og tilbage kaldes spekulation. • I praksis flere placeringsmuligheder (og valuta en vigtig mellemregning og placeringsmulighed) • Er spekulation samfundsskadeligt?

21. 3. Dagens pensum 10. Hvordan får staten ’penge’ til at finansiere sit budgetunderskud? På den korte bane ved at trække på sin konto i Nationalbanken. ’Opsuges…ved salg af statsobligationer’ (p. 259). • Hvorfor bruger staten ikke statsobligationer med det samme? • Hvorfor ’opsuger’ NB de ekstra penge?

22. 3. Dagens pensum 11. Hvorfor er renten ifølge teorien vigtig for den økonomiske aktivitet? (kap. 28) • Først og fremmest fordi den antages at påvirke de reale investeringer = investeringsfunktionen = fig. 1. • Og ved at påvirke investeringer påvirkes den generelle økonomiske aktivitet • Afgørende ,hvor rentefølsomme investeringer er. Økonomer uenige (p. 272) • Hvorfor: r ↓ => I ↑ ? (Og omvendt)

23. 3. Dagens pensum

24. 3. Dagens pensum

25. Dagens pensum 12. Hvad er (finansiel) crowding-out? Gøgeungeeffekten ved aktiv økonomisk politik. * Hvorfor opstår der en crowding out effekt? Øget efterspørgsel - også efter penge Højere rente Reducerer den umiddelbare ekspansive effekt Fald i korte rente

26. 3. Dagens pensum 13. Hvad er transmissionsmekanismen? • Hvordan penge kommer ud i systemet • Hvad der sker, når vare- og pengemarkedet spiller sammen • Transmissionen i praksis: r ↓ => I ↑ => AE ↑ => Md (=L) ↑ => Ms ↑ • Hvad har min helikopter-historie at gøre med transmissionsmekanismen?

27. 3. Dagens pensum 14. Hvor blev forbruget af? • I denne model er det kun investeringer, der påvirkes direkte – forbruget påvirkes indirekte gennem den generelle efterspørgselseffekt. • I mere komplicerede modeller kan der være en direkte renteeffekt på forbrug • Hvorfor r ↓ => C ↑?

28. 4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Hvad er ’pengemængden’? • Hvad er kreditmultiplikatoren? • Hvorfor er renten vigtig for den økonomisk aktivitet? (Hvilke renter?) • Hvorfor kan det være svært for pengepolitikken af sig selv at skubbe gang i økonomien?

29. 5. Næste lektion • ISLM • Samspillet og spænding mellem penge- og finanspolitik • Bemærk at antages LM fastlagt = konstant pengeudbud => rente-crowding out • Bruges ofte i projekter • Et værktøj – intet nyt teoretisk

30. 6. Ekstra • Den lange rente: • Hvad styrer den lange rente? • Kunne NB påvirke den? • Hvorfor undlader NB at styre den?