slide1
Download
Skip this Video
Download Presentation
Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter ET FORPROJEKT

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 41

Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter ET FORPROJEKT - PowerPoint PPT Presentation


  • 80 Views
  • Uploaded on

Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter ET FORPROJEKT Præsentation til Skoletoiletdagen d. 5. maj 2014. Indhold. Baggrund Adfærdsundersøgelse og – analyse Samarbejde om fremtidens skoletoiletter. Baggrund.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter ET FORPROJEKT' - krikor


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter

ET FORPROJEKT

Præsentation til Skoletoiletdagen

d. 5. maj 2014

indhold
Indhold

Baggrund

Adfærdsundersøgelse og – analyse

Samarbejde om fremtidens skoletoiletter

baggrund
Baggrund

Skoletoiletter og deres kvalitet er i de sidste år blevet et fokusområde i den offentlige debat.

Problemets omfang er dokumenteret vha. omfattende spørgeskemaundersøgelser, og der tegner sig et skræmmende billede af elevernes forhold til toiletbesøg på skolen.

Vesthimmerland Kommune har bl.a. på den baggrund taget initiativ til forprojektet `Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter`. I forprojektet deltager i øvrigt Solrød Kommune, konsulenthuset Dan Deal og Copenhagen – , Aalborg Living Lab.

Forprojektet er støttet af Vækstforum Region Nordjylland og Himmerlands Udviklingsråd.

Formålet med forprojektet er bl.a. at danne et fælles grundlag for et eller flere udviklingssamarbejder mellem interesserende kommuner, skoler, virksomheder og interesseorganisationer.

Udviklingsprojektets opgave er at danne økonomisk bæredygtige produkt/service koncepter for fremtidens skoletoiletter, ved at forstå vores eksisterende skoletoiletter som en barrierer for læring.

s ygefrav r og d rlig hygiejne
Sygefravær og dårlig hygiejne

574 856 elever i den offentlige grundskole

3,4% elevfravær pga. sygdom

Ca. 12 fraværsdage pr. elev/år .

På landsplan udgjorde det gennemsnitlige elevfravær på grund af sygdom for skoleåret 2012/13 3,4 procent pr. elev, hvilket er Vi har.

Det giver ca. 6.900.000 fraværsdage for skoleelever på landsplan.

Kilde: Damarks Statistik. 2012-13

Første videnskabelige interventionsforsøg med obligatorisk håndvask er udført blandt danske skoleelever.

Korrekt efterlevelse af interventionen var ikke stor; 20 %. Det lykkedes alligevel lykkede det at reducere:

Sygeperioder med 22 %

Sygefravær med 26 %

Kilde: ” Håndvask i skoletiden nedsætter elevernes sygefravær.” af sundhedsplejerske og hygiejnesygeplejerske Inge Nandrup-Bus 2010.

Der kan altså fx undgås ca. 1.725.000 fraværsdage for elever blot ved simpel intervention omkring håndhygiejne

Til sammenligning er der registret omkring 1.075.000 fraværsdage pga. barns sygdom blandt lønmodtagere

eleverne er utilfredse
Eleverne er utilfredse

Ien rapport udarbejdet af Børneråddet i 2009 om toiletforhold på̊ skolerne (50) fremgår det, at blandt 1200 børn i 7. klasse mener 60 %, at de generelt ikke er i orden:

35 % klager over at toiletterne ser ud, som de gør. Der klages især over, at der er for få toiletter.

62 % klager over at toiletterne lugter dårligt.

56 % klager over at toiletterne er ulækre.

49 %klager over at der er urin og vand på̊ gulvene.

44 % klager over at der ofte mangler sæbe og håndklæder.

29 % svarer, at ”man kan ikke være i fred”.

eleverne undg r toiletbes g
Eleverne undgår toiletbesøg

”Børnene fortæller mig, at de synes, toiletterne er ulækre, og at de prøver at holde sig så længe, de kan. På et tidspunkt holder trangen op, men når trangen kommer igen, ligger afføringen måske helt ude ved lukkemusklen, og så skal der ikke meget til, før uheldet er ude.”

Ulla Kabbelgaard, klinisk sygeplejespecialist og daglig leder af Børneinkontinensklinikken på Sygehus Næstved

” Eleven går og holder sig for længe, så blæren bliver for udspændt. Det kan medføre inkontinens og på langt sigt føre til, at blæren bliver slap og ikke tømmer sig fuldstændigt ved vandladning.”

Anita Hansen, speciallæge, børnelæge

”De dårlige toiletforhold betyder, at nogle børn bevidst undgår at spise og drikke i løbet af skoledagen for at undgå̊ eller udskyde toiletbesøg.”

Camilla Thørring Bonnesen, videnskabelig assistent og Anette Johansen, projektleder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kilde: Hi Five er et projekt i Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og er finansieret af TrygFonden. Undersøgelsen omfatter 8443 elever fra 0.-8. klasse på 43 tilfældigt udvalgte skoler i 20 kommuner i Danmark. Data er indsamlet i 2012.

mange anbefalinger f regler
Mange anbefalinger - få regler

Sundhedsstyrelsens forslag til konkrete indsatser for at forbedre hygiejne- og toiletforholdene på̊ skolerne:

  • Sundhedspædagogiske aktiviteter.
  • Informationsarbejde.
  • Dialog med skoleledelsen for bedre rammer.

Der er ingen regler for skoletoiletter men sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Mindst 1 toilet pr. 10 børn i daginstitutioner og i de små̊ klasser
  • For større børn (over 10-års-alderen) anbefales 1 toilet pr. 15 børn, svarende til Arbejdstilsynets regler for de ansatte.
problemet overses
Problemet overses

”Toiletter kan opgraderes med bedre adgang samt automatiske døråbnere, flere håndvaske og automatiske vandhaner. ”

Side 79.

Det er alt hvad der står i modelprogrammet om toiletforhold. Programmet er på 139 sider

overlevelsesstrategier i b rnenes hverdag adf rdsunders gelse og analyse
Overlevelsesstrategier i børnenes hverdag- adfærdsundersøgelse og - analyse

Analysens formål

Dataindsamling – hvem, hvor, hvordan?

Analysetilgang

Analytisk greb

Toiletbesøgets 7 procestrin

Udfordringer/barrierer for ”det gode toiletbesøg”

Behovsanalyse

  • At kunne når man skal
  • At overkomme ”det klamme”
  • At kunne det man skal -i ro og mag
  • At føle sig tryg
  • At lære god pli og hygiejnepraksis

Innovationsspørgsmål

analysens form l
Analysens formål
  • At bidrage med kvalitativ viden skoletoilet-problemet/udfordringens karakter
  • At indhente viden om -og indsigt i, hvordan skoletoiletterne opleves af alle aktører i en skolekontekst
  • At indhente viden om -og indsigt i, hvad urene skoletoiletter betyder for elevernes læring, oplevelse af hygiejne og adfærd.

Med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt/referenceramme for en udviklingsdialog og proces mellem kommune og private aktører med interesse i at skabe læringsunderstøttende skoletoiletter.

analysetilgang
Analysetilgang

Analysen trækker på en såkaldt outcome-driven innovation tilgang (Anthony W. Ulwick), som er en effektiv behovscentreret tilgang til udvikling og innovation med særligt fokus på brugeres jobs, barrierer og outcomes.

Outcome-driven innovation bygger på den grundlæggende præmis, at:

“In both new and established markets, customers have jobs that arise regularly and need to get done. To get the job done, customers seek out helpful products and services.

When it comes to innovation, the job, not the product, must be the unit of analysis.”

Værdiskabelsen består i at hjælpe brugere med at løse deres opgaver (jobs) bedre – og opnå de ønskede mål (desiredoutcomes) med opgaven. For at kunne det, må virksomheder finde ud af, hvilke mål, der ikke opnås på tilfredsstillende vis – hvilke barrierer, der står i vejen.

De ønskedemål (desired outcomes) erbrugerbehov.

Job: En opgave eller aktivitet, som individer forsøger at udføre. For at løse opgaven søger de nyttige produkter og services. Jobs kan have funktionel og emotionel (personlig og social) karakter.

Barriere: En forhindring, der afholder kunder/brugere fra at kunne løse en opgave eller opnå det ønskede resultat. Barrierer repræsenterer ofte rigtig gode vækst-potentialer og mål for innovation.

Analysen anskuer dermed skoletoilet-besøget som et overordnet job – med tilhørende barrierer og ønskede mål. For at kunne arbejde systematisk med dem, er toiletbesøget beskrevet som en opgaveproces, brudt ned i 7 trin.

toiletbes gets 7 procestrin
Toiletbesøgets 7 procestrin

På toilet

Håndtere signaler

Komme på plads

Gå til toilet

Efterfase

Gåtur tilbage

Indtræden i læringsproces eller socialt samvær

b arrierer for det gode toiletbes g
Barrierer for ”det gode toiletbesøg”

På toilet

Håndtere signaler

Komme på plads

Gå til toilet

Efterfase

Gåtur tilbage

Indtræden i læringsproces eller socialt samvær

behov
Behov

På toilet

Håndtere signaler

Komme på plads

Gå til toilet

Efterfase

Gåtur tilbage

Indtræden i læringsproces eller socialt samvær

At kunne, når man skal

At overkomme ‘det klamme’

At kunne det man skal – i ro og mag

At føle sig tryg

At lære god pli og hygiejnepraksis

at kunne n r man skal
At kunne, når man skal

Et overordnet behov, der handler om at lytte til og følge kroppens signaler med det formål at lade kroppen – og sindet – forblive i balance og dermed øge muligheden for at kunne koncentrere sig, fordybe sig og lære.

citater elever
Citater - elever

Om at udsætte toiletbesøget/holde sig:

”Der var også en dag, jeg blev nødt til at blive sendt hjem fra skole, fordi jeg ikke ville gå derud. Jeg havde så ondt i maven, fordi jeg rigtig skulle på toilettet, næsten helt fra morgenen af og blev først sendt hjem i sidste time. Det er meget svært at beskrive, men det gjorde sindssygt ondt til sidst.” – Lucas, 4. kl.

”Jeg tager aldrig noget at drikke med, fordi så drikker jeg det bare og så skal jeg på toilettet og det gider jeg ikke.” – Maja, 3. kl.

”Jeg prøver at nive mig selv i øret. Det synes jeg altid virker.” – Jens, 5. kl.

Toiletterne er ulækre:

”Der var engang, hvor der lå toiletpapir og tis på gulvet og der var nogen, der ikke havde rullet ud og der lå så lort nede i toilettet og vandhanen den løb.” –Mathilde, 3.kl.

”Du kommer ind på et toilet og der er lort i håndvasken. Det er da ikke særlig spændende, men… spændende valg af brug af sit liv, men det er ligesom ikke noget, man har lyst til at vaske hænder i.” – Frederik, 7.kl.

”Det er stoppet igen, men der er nogen, der har tisset i de der poser, der hænger på væggen og også tisset i den der toiletholderbørste.” – Mette, 4. kl.

citater elever1
Citater - elever

Om at koncentrere sig:

”Jeg sad bare – fordi jeg havde holdt mig en hel dag. De sidste to timer kunne jeg overhovedet ikke koncentrere mig. Der var flere gange, hvor de sagde, jeg skulle sidde stille, fordi jeg sad og rystede hele tiden og lavede alt muligt bare for at se om jeg kunne få min hjerne til at glemme, at jeg skulle på toilettet.” – Jens, 5. kl.

”Man kan ikke koncentrere sig lige så meget om timen, som man plejer at kunne, når man skal på toilettet, for man sidder og tænker: ”Hold kæft, hvor skal jeg tisse. Hold da op!” Og så sidder man og tænker på alt muligt andet og…:”Ej, hvor er de klamme toiletterne, jeg tør næsten ikke at gå derud.”” – Jens, 5. kl.

”Jeg synes, man bliver mere stresset på en måde. Det er bare sådan med, at man skal nogle andre ting og så skal man også tisse samtidig.”

– Emma, 6. kl

citater voksne
Citater - voksne

”Det kan jo også give hovedpine. Jeg har da nogle hovedpinehenvendelser for nogle af de børn, der drikker for lidt. Speciel kropsbevidsthed, tænker jeg også. At man modarbejder sin krops signaler og tager ikke sig selv alvorligt. Begynder at gå og småtisse i bukserne og lave afføring i bukserne, er også en af de ting, vi ser rigtig meget. Der kunne måske ske en opblomstring af urin- og fækalinkontinens.” – skolesundhedsplejerske

”Får man først de problematikker, så breder det sig som ringe i vandet, tænker jeg, for så går det også ind over det sociale, for hvis du lugter… Og når du siger socialt, så også fagligt – hvilket barn kan koncentrere sig om indlæring, hvis man sidder og har ondt i hovedet, ondt i maven… det bliver en ond cirkel i høj grad.” – skolesundhedsplejerske

”Om det er pga. toiletterne eller andre årsager, så har jeg i hvert fald mindst én om dagen, der tisser i bukserne i børnehaveklassen. Og nogle gange de samme, flere gange om dagen.” - lærer

”Jeg har deciderede forældrehenvendelser på at deres børn holder sig og får problemer af det. Problemer i forhold til at nogen af dem vil simpelthen ikke drikke når de er i skolen, fordi at de så skal tisse, det vil de ikke. Nogle af dem – jeg har kontakt til et par stykker, hvor det har givet forstoppelsesproblematikker.” – skolesundhedsplejerske

”Der er nogle fysiske misforhold på skolen, der gør det svært at praktisere, det vi foreslår: faste toilettider, at de går på toilettet hver 3. time, mens de er i skole og i fritteren. Og så det her ubehagelige toilet at gå på, det gør jo så at de ikke kan følge den anvisning vi giver, og det kan jo så resultere i at de bliver forstoppede eller har voldsomt ondt i maven når de kommer hjem.” – skolesundhedsplejerske

”De vaner, der bliver grundlagt i den her alder er jo dem, som din sundhed skal hvile på resten af dit liv. Og hvis du får dårlige drikkevaner ind allerede fra så tidlig en alder, så er det svært at bryde det igen.” – skolesundhedsplejerske

”Når vi har snakket om kroppen, har jeg talt med 7. kl. om, at det er usundt at holde sig i så lang tid. Der var nogle piger, der gav udtryk for, at det bare var skrækkeligt at skulle tisse på skolen.” - lærer

at overkomme det klamme
At overkomme ”det klamme”

Når noget er placeret forkert, forstyrrer det vores billede af, hvad der er rent og urent – og derfor opleves toilettet som ulækkert. Der er behov for at kunne holde det rene og det urene adskilt.

citater elever2
Citater - elever

Om at overkomme toiletbesøget:

”Så trækker man ikke vejret inde på toilettet, fordi der stinker bare sådan.” – Maja, 3. kl.

”Jeg tænker : ”Åh nej, nu skal jeg ud på et grimt toilet igen”. Og det er lidt ligesom, når de alle tre er grimme, så gider jeg simpelthen ikke gå der ud, så jeg går ned til det næste og tisser der.” – Emil, 2. kl.

”Det er bare dét, der er irriterende, for hvis du virkelig, virkelig skal på toilettet og har ventet til sidste øjeblik, så skal du ud og så skal du tørre brættet af. Det er skide irriterende. Det er der hver gang.” – Lucas, 4. kl.

citater elever3
Citater - elever

Om hygiejnebevidsthed:

”Jeg kigger altid på toilettet, er der grimt der? Er der grimt der? Hvis der bare er grimt alle steder, så finder jeg der hvor det er mindst ulækkert.” – Lucas, 4. kl.

”Det er lang tid siden jeg faktisk har siddet ned på det der bræt, men hvis man sidder ned og der er tis på gulvet lige foran, så er man nødt til at træde over. Det er irriterende. Især hvis man ikke er klar på det, så plasker man ned i det, så man får det op på tøjet.” – Jens, 5. kl.

”Jeg tænker tit over at vaske mine hænder, fordi jeg ved, at når der er andre, der skal røre ved det der håndtag, og man så ikke har vasket hænder, så er det jo faktisk ens skyld, at den næste kan blive rigtig syg.” – Mathilde, 3. kl.

”Så tror man jo, det er tis, så gør man sådan på håndtaget. Så bruger man albuen og sætter i mellem håndtaget.” – Sofia, 3. kl.

innovationssp rgsm l 1
Innovationsspørgsmål 1
  • Hvordan kan en ny løsning bidrage til at:
  • Minimere risici for at ”noget” (urin, afføring, brugt papir) er ”out-of-place”
  • Minimere lugtgener
  • Minimere det mentale overarbejde
  • Minimere antallet af strategier, der skal anvendes for at overkomme toiletbesøget
at kunne det man skal i ro og mag
At kunne det man skal – i ro og mag

Et behov, der handler om det sociale omkring et toiletbesøg; det pinlige, angsten for at blive udstillet, drillet eller ”taget med bukserne nede”.

citater elever4
Citater - elever

Om blufærdighed:

”Det værste er også, hvis du har været på toilettet og så lige har lavet bæ, så kan det også godt være, at det ikke kan rulle ud. Og det er også irriterende, hvis nu man ved, at der er nogen, der skal på lige bagefter. Så er det altså bare rigtig pinligt.” – Mathilde, 3. kl.

”Hvis man skal lave sådan rigtig stort, så bliver man sådan lidt bange for om der står nogen i kø efter og de kan høre, og så bliver man lidt bange og så vil man helst gøre det lige så stille. Så larmer man selv og så kan man jo ikke rigtig høre det. ” -Sofia, 3. kl.

”Så kan man lægge toiletpapir før du laver noget, fordi så kan det faktisk ikke høres. ” – Mathilde, 3. kl.

citater elever5
Citater - elever

Om frygten for at andre låser sig ind:

”Jeg synes låsene på toiletterne er rigtig dårlige, for man kan bare åbne dem udenfor med en negl.” – Clara, 8.kl.

”Man prøver bare at skynde sig, agtigt. Så når man har gjort det, man nu end skal, så går man hen og holder på låsen, så de ikke kan komme ind… og vasker fingre.” – Anders 6. kl.

”Så føler man sig også mere tryg, at man ikke hele tiden tænker på, at der er nogen, der lige pludselig braser ind ad døren.” – Anders, 6. kl.

citater elever6
Citater - elever

Om forstyrrelser:

”Der er ikke så mange derude, når det er dansk. Så skal man ikke stå i kø og så er man også fri for, at der står så mange mennesker og bare siger :”Skynd dig! Skynd dig nu!” Lidt irriterende. Derfor kan jeg bedst lide at gøre det i dansktimerne.” – Sofia, 3. kl.

”Det har jeg prøvet mange gange. Drengene fra 1. og 2. kl. de tror jo det er en anden dreng, en af deres kammerater, der er inde på toilettet. Så er det én selv. Så står de og banker og sparker på døren. Det er bare irriterende.”- Maja, 3. kl.

”Det er også træls, hvis der er et mellemrum fra døren og ned til gulvet, for så kan de kigge ind og begynde at sige alt muligt til én og det er så irriterende, når man siger stop.”- Mette, 4. kl.

citater voksne1
Citater - voksne

”Der er nogle elever, de holder sig i frikvarteret og så venter de til, at nu er alle i klassen godt i gang, nu kan jeg godt liste mig afsted. Og så spørger de så, om de må gå på toilettet. Men når vi har talt om det, er der nogen, som har givet udtryk for at de holder sig hele dagen. ” – lærer, udskolingen

”De har slet ikke lyst til at gå på toilettet heroppe, fordi man ved aldrig, hvad nu hvis jeg slår en prut og hvem kommer så ud lige efter mig og så opdager at ”hey, min krop den prutter faktisk.” Selvom det er noget alle kroppe gør, så er det mega pinligt stadigvæk. ” – lærer, udskolingen

”Og så er der også nogle, der giver udtryk for, at de ikke har lyst til at gå på toilettet når de er i skole, fordi det bare er pinligt. Så de holder sig indtil de kommer hjem, og så er det lige ved at løbe over. Det kan godt være en rigtig, rigtig lang skoledag.” – lærer

”De står tit i kø derude. De laver også tit fis og ballade derude. Fordi der er få toiletter kan de ikke komme på toilettet når de skal. Så når de står i kø, så kan de lige så godt slå den foran i hovedet.” – lærer

”Selvom vi er gårdvagt, er det ikke lige der, vi kommer hele tiden. Vi færdes jo mest der, hvor der er børn.” – lærer

”Så har jeg nogle af udskolingseleverne, 7.-9. kl., de foretrækker at gå på toilet i timerne. Det er ikke fordi de nødvendigvis synes, at undervisningen er bragende kedelig, men fordi der er mere privatliv. Chancen for, at der kommer én og forstyrrer dem. Det forstyrrer jo nogen, der sidder på toilet, bare det at der bliver rykket i håndtaget.” - lærer

innovationssp rgsm l 2
Innovationsspørgsmål 2
  • Hvordan kan en ny løsning bidrage til at:
  • Maksimere muligheden for at anvende og efterlade rummet neutralt; eliminere lyde, lugte
  • Maksimere følelsen af privatliv
  • Maksimere rummets pull-faktor – gøre det rart/attraktivt og dermed ok og naturligt at skulle det, man skal
  • Minimere risici for forstyrrelser
  • Minimere risici for ydmygelser
at f le sig tryg
At føle sig tryg

Skoletoiletterne er for særligt de yngre elever forbundet med uhygge og mørke og angsten for at blive låst inde. I den forbindelse opstår behovet for at føle sig tryg.

citater elever7
Citater - elever

Frygt for at blive låst inde:

”Når man skal låse den, så siger den bare iiii. Det er ikke særlig sjovt. Jeg bliver bange for at blive låst inde, selvom jeg ved jeg kommer ud på et eller andet tidspunkt. Men det er stadig irriterende.” – Lucas, 4. kl.

”Det var det, der skete, da jeg blev låst inde – så gik jeg bare helt i panik og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så kiggede jeg rundt. Der var åbent ovenpå, så jeg lige kunne kravle over, så gjorde jeg det.” – Lucas, 4. kl.

”Jeg kigger altid efter om der er en stor åbning. Det synes jeg også er meget vigtigt, hvis den er gået i baglås, så kan man kravle op.” – Emil, 2. kl.

Det er uhyggeligt:

”Jeg var bange for at lukke, så derfor fik jeg én til at stå ved døren.” – Sofia, 3. kl.

”Vores skole den er rigtig uhyggelig, og så hvis der ikke var nogen, der kunne høre os…. Fordi vi har tit hørt uhyggelige historier om denne her skole.” – Maja, 3. kl.

Frygt for at lyset går ud:

”Der kommer jeg så ind, og så tisser jeg, og så da jeg står der inde, så slukker lyset lige pludselig. Jeg stod sådan og mærkede på låsen og så kom jeg ud. Jeg nåede at tænke:” Hvad sker der? Hvorfor er lyset ikke tændt?” – Jens, 5. kl.

”Når lyset går ud, så bliver man sådan lidt bange og begynder at bevæge sig helt vildt for at lyset skal tænde igen. Nogle gange kan man også godt finde på at rejse sig fra toilettet igen for at gå hen til den der sensor og stå og bevæge sig lidt.” – Mathilde, 3. kl.

”Der bliver jeg ret bange, også fordi, at man kan godt glemme, at det er en sensor og så tror man, at det er ligesom et eller andet uhyggeligt noget.” – Mathilde, 3. kl.

Om at falde ud af legen:

”Så begyndte de at holde mig udenfor, fordi jeg ikke sådan havde hørt, hvad de talte om inden og jeg ikke vidste, hvad de lavede.” – Maja, 3. kl.

citater voksne2
Citater - voksne

”Altså i indskolingen har vi haft én der holdte sig pga. hun ikke kunne lide at døren blev lukket, indtil vi så fandt det system at så måtte der stå en voksen ved døren. Hun spørger stadigvæk, selvom hun går i 1. kl. , om jeg vil stå i døren.” – lærer, indskolingen

”Det er dog oftest den højre side, der bliver brugt, fordi der er vinduer. Den venstre side bliver ikke så ofte brugt, fordi der er ingen vinduer. Og der er noget klaustrofobisk…” – lærer

”Og så har vi toilettet, som ligger omtrent hvor lærerværelset er. Men der er heller ikke noget vindue. Og der går de aldrig ind, hvis de skal være alene. Eller jo, men så har de en ven eller veninde til at stå uden for, for en sikkerheds skyld.” – lærer

innovationssp rgsm l 3
Innovationsspørgsmål 3
  • Hvordan kan en ny løsning bidrage til at:
  • Maksimere følelsen af tryghed og sikkerhed
  • Maksimere følelsen af nærvær og fortsat forbindelse til fællesskabet
  • Minimere risici for at låsen ikke virker
  • Minimere risici for at sidde i mørke
at l rer pli og god hygiejnepraksis
At lærer pli og god hygiejnepraksis

Skoletoiletterne er en del af et læringsmiljø, hvor børn lærer og tilegner sig viden og kompetencer af forskellig karakter. I den forbindelse har skoletoilettet muligheden for at spille en vigtig rolle, i forhold til lære at tage ansvar for sig selv og andre og til at lære god håndhygiejne og dermed reducere smitterisici.

citater voksne3
Citater - voksne

”Der er så meget fokus på, at børnene holder sig, fordi de ikke vil ind på de toiletter. De er jo selv skyld i at toiletterne er, som de er. Altså de gør det jo selv ulækkert. Så kan de sætte nok så mange fine toiletter op og håndvaske og sådan noget. Det hjælper jo bare ikke noget.”

– rengøringspersonale

”De skal selv lære ansvaret, for de ting de selv gør jo. Hvis de kommer ind til et toilet, og der ser træls ud, jamen så må det være den, der har været inde før, der har glemt et eller andet – og de så tænker: ”Det vil jeg i hvert fald ikke komme ind til, så jeg husker lige at trække op.” – pedel

”Man skal ikke tage ansvaret fra nogen mennesker.” – pedel

”Hvis den første gør det, så gør den næste det også og den femte. Det er det der med, at vold avler vold. Hvis den ene kan tillade sig at gøre noget, så kan den anden jo også” – pedel

”Dét, det stammer fra, det er jo det der med at tage ansvar. Der er jo ingen, der vil tage ansvar. Det er jo egentlig ikke bare børn. Det er generelt i hele vores samfund. Der er ingen, der vil tage ansvar for noget som helst.” – pedel

innovationssp rgsm l 4
Innovationsspørgsmål 4
  • Hvordan kan en ny løsning bidrage til at:
  • Maksimere muligheden for at inddrage skoletoilettet i læringsforløb om ansvarlighed og omtanke for den næste
  • Maksimere muligheden for at inddrage skoletoilettet i læringsforløb om håndhygiejne, bakterier og smitterisici
  • Maksimere børnenes ansvarlighed overfor inventar og den næste, der skal benytte rummet
  • Minimere følelsen af ”offentligt mellemrum” (modsat hjemlighed)
behov1
Behov

På toilet

Håndtere signaler

Komme på plads

Gå til toilet

Efterfase

Gåtur tilbage

Indtræden i læringsproces eller socialt samvær

At kunne, når man skal

At overkomme ‘det klamme’

  • Have sikkerhed for, at alt er ok
  • Undgå at få urin og/afføring på sig
  • Undgå stank
  • Have sikkerhed for et rent toilet
  • Have sikkerhed for at kunne vaske hænder med varmt vand og sæbe
  • Have sikkerhed for at kunne få tørret sine hænder
  • At kunne gå på toilettet, når man skal
  • At deltage aktivt i lærings-processen
  • Undgå skældud, som følge af uro i kroppen
  • Deltage aktivt i socialt samvær med andre uden at gå glip af noget/ryge ud af legen
  • Kunne anvende det nærmeste toilet
  • Reducere tid , der går fra læringsprocessen
  • Have sikkerhed for at kunne vende tilbage til den sociale situation.

At kunne det man skal – i ro og mag

  • Have sikkerhed for sin privatsfære – være i fred og alene (uden tilhørere/-skuere)
  • Undgå blufærdighedskrænkelse (angst for ydmygelser)
  • Være afslappet og rolig
  • Undgå kulde
  • Undgå uheldige ‘spor’ fra toilettet (toiletpapir, sæbe, urin etc.)
  • Være klar til at indtræde i læringsprocessen eller socialt samvær

At lære god pli og hygiejnepraksis

At føle sig tryg

  • Have sikkerhed for at døren låser
  • Have sikkerhed for at døren låser op
  • Have sikkerhed for at lyset ikke går ud
  • At reducere smitterisici
  • At reducere sygefravær
  • At lære at tage ansvar
forslag til h ndtering af hygiejne reng ring og lugt
Forslag til håndtering af hygiejne, rengøring og lugt

Automatisk

duftneutralisering

Automatisk

toiletskyl efter hvert besøg

Automatisk

udluftning efter hvert besøg

Automatisk rengøring af toiletbræt efter hvert besøg

Guidning vha.(farvet) lys eller lyd til næste funktion – f.eks. håndvask efter toilet

Intelligent gulv, der giver besked, når grænsen for mængde af væske på gulvet er overskredet

Intelligente dispensere, der giver besked, når der skal fyldes op af toiletpapir eller når noget ikke længere virker

Berøringsfri armatur, sæbedispenser, håndtørrer-funktion, dørhåndtag og låse

Automatisk gulvvask efter hvert besøg

forslag til toilettet som en sansem ssig oplevelse med pull faktor
Forslag til toilettet som en sansemæssig oplevelse med ”pull-faktor”

”I washere – leave a mark.” Digitale eller visuelle optællinger af antal af toiletbesøgende pr. dag (f.eks. en bold, der lander i et synligt plasticrør, når døren åbnes eller en digital stander der viser antal besøgende.) Mulighed for at gøre. antallet af toiletbesøgende til en konkurrence/indsamling.

Rummets designmæssige udformning som en sansemæssig oplevelse i sig selv

Visuelle rejser gennem levende billeder og lyd

Personligt låsesystem/kode

Dæmpet, meditativ musik

Lydtæt rum

forslag til toilettet som et trygt sikkert og hjemligt rum
Forslag til toilettet som et trygt, sikkert og hjemligt rum

Nødkalds/hjælp funktion

Hjemlighed

”Helende design”

Nærvær og følelse af fortsat forbindelse til fællesskabet

Naturligt lys

Tryghed/sikkerhed

Varm, hyggelig, hjemlig belysning

Driftssikker, intuitiv lås

samarbejde om fremtidens skoletoiletter
Samarbejde om fremtidens skoletoiletter

Dannelse af et formelt og forpligtigende samarbejde med det formål at danne produkt/service løsninger på problemstillingen: Eksisterende skoletoiletter er en barrierer for elevernes læring og sundhed.

Der skabes produkt/service løsninger til skoler der ønsker:

Skoletoiletter i forbindelse med nybygning

Skoletoiletmoduler i forbindelse eksisterende bygninger.

Renovering af eksisterende skoletoiletter

Forbedring af adfærd på eksisterende skoletoiletter

Alle løsningerne skal udvikles ved at inddrage teknologiske, produktorienterede, pædagogiske og adfærdsudviklende tilgange til opgaven.

Formidling og markedsføring af løsningerne sker under et samlet brand.

Løsningerne skal skabe værdi på 3 niveauer

Bedre skolegang for eleverne.

Bedre udnyttelse af samfundsmæssige ressourcer.

Større forretningsmæssige muligheder for de deltagende virksomheder.

Værdiskabelsen vil indikeres af:

Lavere sygerelateret fravær blandt elever, forældre og lærere.

Fald i kroniske lidelser der relatere til dårlige toiletvaner

Større koncentration og tilstedeværd i timerne.

Større tilfredshed med toiletforhold blandt eleverne.

Landsdækkende udbredelse af løsninger

Eksport af løsninger

ad