1 / 15

Kulturstudier

Kulturstudier. Musiketnologi. Spørgsmål om sted. MM1 25.04.13. Musiketnologi. Musiketnologi/musikantropologi. Historisk: Komparativ musikvidenskab, folkloristik, studier af ”traditionel musik”.

john-mckee
Download Presentation

Kulturstudier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kulturstudier Musiketnologi. Spørgsmål om sted. MM1 25.04.13

  2. Musiketnologi Musiketnologi/musikantropologi. Historisk: Komparativ musikvidenskab, folkloristik, studier af ”traditionel musik”. I dag: Kulturstudier, poststrukturalisme etc. (med andre ord kan man med rette spørge, om der er forskel på musiketnologer og ”os andre”?) Feltstudier: Fra lænestolen og ud/ind i verden. - Etnografi. - Deltagerobservation. - Insider/outsider. NB. Musiketnologi har en anden historie og institutionel placering i Danmark end mange andre steder. (Det præger en del af de tekster, vi læser.)

  3. Orientalisme (postkolonialisme) Edward Said (1978) Vores (vestlige) billede af den fremmede kultur repræsenterer som: • En essentialisme. • Statisk. • Uudviklet. Vores viden om det fremmede er ikke baseret på reel viden, men på forestillinger om den ”fremmede”. (Vi bruger også vores magt til af definere det ”fremmede” til at definere os selv.)

  4. Kan musik have/være et sted? • Påvirkerstedmåden vi opleverog laver musikpå? • Hvormegetpåvirkerdetakustiske, biologiske, ogsocialemiljømåden vi laver musikpå? • Erderforskelpå, om vi bori et regnskovs-, bjerg- ellerbymiljø, oghvordanpåvirkerdetmåden vi interagerer med voresomgivelserpå? • Hører vi lydeneomkringomossommeningsfuldeellerenddamusikalskeellererdet bare irreterendebaggrundsstøj – lydforurening?

  5. Kan vi tegne et musikalsk atlas? Eksempel: Kalulifolket i Papua Nyguinea, http://www.youtube.com/watch?v=7aUAYLOABO8 Andre Mosis (Surinam, Holland, Afrika?), http://www.kingbotho.com/

  6. Musik og sted Vi tænker og taler i steder: • Mannheimerraket. • Parisersymfonier. • Alla turca. • Britpop. • Memphis soul. • New Yorker-jazz. • K-pop. Kan vi høre steder? Landskaber, byer… http://www.youtube.com/watch?v=M_MMtb2QQUk Soundscapes.

  7. Musik og sted Vigtig pointe fra Stokes (1994): ”Musik and dance […] do not simply ’reflect’. Rather, theyprovide the means by which the hierarchies of placearenegotiated and transformed. […] Musik does not simplyprovide a marker in a prestructered social space, but the means by whichthisspacecanbetransformed.” http://www.youtube.com/watch?v=qAY_o36paQ0

  8. Musik og sted Sted og identitet. (NB. Pas på determinisme og kausale sammenhænge!) Sammenhænge mellem musik og forandringer i sted/omgivelser er altid indirekte. Sker gennem habitus, den musikalske praksis. Der vil være brudflader, hvor diskurser om sted /identitet støder sammen med der fysiske miljø.

  9. Lyden af din by Urban geografi. Gentrificering. Rum domineret/defineret af kapitalistiske interesser. ”Global cities”, den globale landsby. Kulturby, æstetiseringen af byrummet. Kultur, kunst og musik som værdi. Post-industrielt. Hvordan lyder København?

  10. Midtvejsevaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

  11. Frit oplæg v. Nønne

  12. Næste gang: Global Perspectives on Jazz and Improvised Music in Scandinavia: A Symposium This symposium presents new perspectives on contemporary jazz and improvised music in Scandinavia. The purpose is to exchange knowledge between local and international institutions in this area to sustain the development of new and internationally informed networks and agendas. The symposium also offers a perspective on how those agendas can get into closer contact with artistic practice, cultural policy, and the media. From lectures to short paper presentations and roundtables, the symposium is organized to create a vibrant interaction between professors and students at the three partner institutions and other participants.The morning session begins with an introduction to the Global Studies approach at Columbia University by professor Robert O'Meally. This is followed by full-length lectures on the history and sociology of jazz in contemporary Scandinavia and its global dynamics by Fabian Holt, Roskilde University, and Jens Skou Olsen, Rhythmic Music Conservatory. The afternoon session begins with a series of short paper presented by students in the Global Studies Programme of the Columbia University campus in Paris. The culmination of the day is s round table featuring local specialists and representatives of the jazz and improvised music scene in Copenhagen.

  13. Jazz Traditionelle musikalske og æstetiske karakteristika: Afro-amerikansk, urban. Improvissation. Frihed. Egen stemme. Jazzhistorie, Mikkels lynkursus.

  14. ”New Jazz Studies” >< ”Old Jazz Studies”? • Cultural studies • Tværfaglig, interdisciplinær. • Kritik af kanon. • Fokus på sociale, performative, køns-, politiske, institutionelle mm. spørgsmål. • Jazz uden for USA. Transnationale perspektiver. • Berøringer med andre genrer

  15. Jazz og det globale perspektiv “Jazz, though certainly born on American soil, was both a product and instigator of ear- ly-twentieth-century processes and trends that were global in scope [...] In no one’s mind have the music’s ties to its country been severed, yet the historical record proves that it has for some time had global significance, if not necessarily for the commonly accepted, purely reasons. Jazz exists in our collective imagination as both a national and postnationalmusic, but is studied almost exclusively in the former incarnation.” (E. Taylor Atkins 2003, xiii)

More Related