1 / 11

Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader

Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader. Udgangstese. Debat af stormoske(er) er elementer i den større samfundsmæssige diskussion af islams placering i DK Spørgsmål om synlighed vs. usynlighed -> fokus på identitetspolitik

jamuna
Download Presentation

Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader

  2. Udgangstese • Debat af stormoske(er) er elementer i den større samfundsmæssige diskussion af islams placering i DK • Spørgsmål om synlighed vs. usynlighed • -> fokus på identitetspolitik • -> fokus på de rum, hvori identitetspolitik manifesteres • ->hvorfor lige de rum? • -> hvordan? • Bestemte lokaliteters rolle i nationale diskurser

  3. Data • Projekter om islam på Nørrebro (2007-) • Historisk data

  4. Nørrebro • Historisk lavindkomstområde • Høj koncentration af etniske minoriteter (i visse dele særlig høj, fx Mjøknerparken) • Oprindelseslande: Libanon, Somalia, Irak • Flere muslimske institutioner, både Sunni og Shia

  5. Brug af rummet

  6. Kilde: B.T.

  7. Teoretiske perspektiver • Brug af rummet: relationelt. Byrummet som centralt, fordi det stiller spørgsmålet om sameksistens mere direkte end andre rum (DoreenMassey 2006) • Synlighed/usynlighed (hvad gælder for hvad, og hvad bruges som hvad?) (Hinze 2010) • Identitetspolitik: : ” Identitiesareusedstrategically as a form of collective action to change institutions … cultures.. participants….[and react] againstreifiedformulations of identity (Bergstein 2005)

  8. Ift. nationale diskurser For os, der er vokset op i København i 50erne og 60erne står Nørrebro i et særligt skær. Det var jo nok ikke ligefrem den fineste del af hovedstaden. Man var af natur vant til lidt af hvert, hvis man var nørrebroer. For der var jo alt derude på den nordre side af Dronning Louises Bro: Solide og ordentlige arbejderfamilier med respekt for sig selv var så langt det almindeligste - men dertil kom de skæve eksistenser, smårapsere og ballademagere, kunstnere og unge troende indremissionske, der lige var kommet ind med firetoget, folk der - med og uden anstand - tog en tår over tørsten. Lette piger og nette piger. Og det hele i en herlig københavnsk blanding. På Nørrebro lod man sig ikke let chokere - for man havde allerede set det hele før. Der var ikke plads til snobberne. Til gengæld var der højt til loftet - og masser af tolerance. I dag er Nørrebro totalt forandret. Der er blevet lavt til loftet og lummert. Tolerancen er væk. Og en af de væsentlige årsager hertil er at Nørrebro er blevet en muslimsk enklave. Og hvor islam går ind, går tolerancen ud (Kjærsgaard 2003)

  9. Teoretisk perspektiv • Mythscape (Bell 2006): Hvordan nationen skabes igennem reference til historien • Pia K’s beskrivelse kan betegnes som mythscape • Mangler: Dele af Nørrebros historie (aktivistisk, socialt) • Forklaringselementer ift. muslimsk aktivisme

  10. Konklusion • At se diskussionen om moskeer i et større, samlet perspektiv som handler om synlighed og relationer • Mulighed for konkurrerende synligheder (e.g. Shia/Sunni)? • Det visuelle i den nationale myte/forståelse af nationale/lokale rum: ”spaces as representations .. Arealsoshaped by representations of space, and bothareshaped – and in turnshape – spatialpractices” (Modan 2007, Hinze 2010)

More Related