København og undervisningsdifferentiering

1. Inklusionskoordinator for Indre By og Østerbro Karen Ruth Hansen holdt i 2013 oplæg på Sommeruni om lykkelige frikvarterer. Det følgende er en forkortet udgave af Karens slides.

2. København og undervisningsdifferentiering • Den første tese er, at den største udfordring i at realisere princippet om undervisningsdifferentiering er at udvikle samspillet mellem det individuelle og det fælles. • Den anden tese er, at undervisningsdifferentiering ikke afgrænses til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse men må inddrage skolens virksomhed i meget bredere forstand • Den tredje tese er derfor, at for de elever, som udgør en inklusionsudfordring – uanset hvad udfordringen beror på – handler det om at sikre dem et ligeværdigt forhold til skolens fællesskaber. • Den fjerde tese er da, at al institutionel læring skal medtænkes, når man taler om undervisningsdifferentiering Med afsæt i disse fire teser foreslås derfor følgende definition på undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering er et princip for skolens virksomhed, hvor den enkelte elev tilgodeses og ligeværdigt indgår i skolens fællesskaber – samtidig med, at man bevarer fællesskabets egne muligheder

3. Undervisningsdifferentiering og skolens virksomhed Læringsrum : • fysiske læringsrum • mentale og sociale læringsrum,

4. (Med)læringifrikvarterer Individ Lav grad af organisatorisk tilrettelæggelse Høj grad af organisatorisk tilrettelæggelse Fællesskab

5. Hvad siger Københavnerbarometeret om elevers oplevelse af frikvarterer? “…, at den allermestafgørendefaktor for om en elevsynesgodtom at gåiskole, er, omhan/hunhardetgodt I frikvarteret.” Dernæst: • Om undervisningenoplevesspændende • Om lærerenhjælperogerretfærdig • At derer en god stemning I klassen • At deternemt at koncentrere sig I timerne • Om derermedbestemmelse I timerne • At man ikkeblivermobbet.

7. Gode grunde til at beskæftige sig med frikvarteret • Sætningen: ”Det går ok i timerne, men i frikvarteret går det galt!!!” • Sætningen: ”Jeg skal bruge så lang tid efter hvert frikvarter på at løse konflikter?” • Sætning: ”Drengene kommer altid for sent fra fodboldbanen”

8. Bateson • ”Withoutcontext, words and actions have nomeaning at all”

9. Inkluderende læringsmiljøer Det handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får optimale muligheder for at • Udvikle sig på sine egne præmisser • Udvikle sig i fællesskabet • Udvikle sig i samspillet mellem den voksne og barnet Bente Jensen, 2006

10. ” Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af.” Maja Røn Larsen Fokus på individet Fokus på fællesskabet

11. Vygotsky • ”We are always in the process of becoming”

12. Fysiske rammer • Tydelige legeforslag • Lave borde med trad. Indesysler • Benytte uderum til læring • Stillearealer • Etabler et legeven-hjørne • Indføre teaterklokke • Etc • Etc

20. Organisatoriske rammer • Gårdvagter med forskellige funktioner/opgaver • Gårdvagter kommer på besøg i klassen • Venskabsklasser • Månedens leg • Skemaer og turnus på ”privilegier” • Indeordning, hvis det er det bedste • Gårdvagten kender de børn, som skal kendes • Konflikthåndtering - mægling

21. PIXI-hjælp til konflikthåndtering/mægling Intro spilleregler. Procesleder(pædagog) neutral Fortælling om fortiden: hvad skete? Hvordan påvirkede det dig/jer? Hvad er vigtigt/har du/I brug for? Hvad vil I sige til hinanden/spørge hinanden om? Forhandling om fremtiden: Hvad kan I gøre for at undgå at det sker igen/ forbedre forholdene? Braistorm/ idemylder Evt en aftale om de forslag børnene kommer med (kilde:Nina Raaschou)

24. Hvad kan man gøre FØR frikvarteret • Spørge børnene, hvor mange lege de kender , hvor hele klassen kan være med? • Lave legegrupper (frivilligt/ tvang) - AFKLAR • Fortælle om lege i frikvarteret da du var lille • Lad (bedste)forældre introducere lege fra deres barndom • Tage et luftfoto over skolegården. Lade børnene sætte et kryds hvor de helst vil være – hvor de ikke kan lide at være • Entydige regler på boldbanen – tal fairplay

25. …UNDER frikvarteret • Gårdvagter har synlige veste • Gårdvagter med forskelligt farvede veste: forskellige funktioner: organisere, trøste, snakke, mæglere • Gårdvagter kan lege • Gårdvagter kan vise interesse for sjove lege • Gårdvagter kan bemærke ”god stil” • Legepatrulje • Venskabsklasser

26. Hvad kan man gøre EFTER frikvarteret • Spørge til hvem, der har haft et sjovt frikvarter • Hvem der har trøstet nogen • Hvem der har inviteret nogen til leg • Tale om hvor flot det er, når noget går bedre • Sige, at man vil fortælle det gode til kollegaer, forældre….