1 / 24

Græsarter, græsmarksbælgplanter og blandinger

Karsten A. Nielsen, VFL. Græsarter, græsmarksbælgplanter og blandinger . Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Dagens menu.

hali
Download Presentation

Græsarter, græsmarksbælgplanter og blandinger

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Karsten A. Nielsen, VFL Græsarter, græsmarksbælgplanter og blandinger Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

  2. Dagens menu Hvordan sammensættes en blanding af græs og kløver Græstyper og kløverarter Hvordan udvikler en kløvergræs blanding sig i vækstperioden Bælgplanteeffekten Forskel på bl. 22 og bl. 45 Hvor anvendes de forskellige blandinger til slæt.

  3. De anbefalede frøblandinger er jeres blandinger • Græs inddeles i tidlighedsgrupper • Tidlig slæt • Middeltidlig slæt og afgræsning • Sildig afgræsning • Der lægges vægt på ploiditet • Diploid (D) fortørrer lidt hurtige end T • Tetraploid (T) smager bedst (sukker) • Hexaploid artskrydsninger som rajsvingel • Inddeling af rajsvingel

  4. Generelt vælges græsblanding ud fra: • Jordtype • Udnyttelsessystem • Indsatsfaktorer på bedriften: • kvælstof og gylle, man skal af med • +/- vanding. • Management på bedriften • Målrettet strategi, der giver et produkt, som passer i bedriftens samlede foderration. • Heri indgår både udbytteog kvalitet.

  5. Typer af græs Stubhøjde 6 til 7cm 6 til 7cm

  6. Stængel Blad Stubhøjde 6 til 7 cm Krone Rod

  7. Rødkløver amok! Hvidkløver amok!

  8. Ved valg af græsmarksbælgplante – har man foretaget et valg Hvidkløver Rødkløver En lavere energikoncentration FK org. stof og FK NDF Større produktion FE og råprot. kvælstof Polyphenol oxidase Lavere prot. nedbrydelighed i ensilagen • En højere • energikoncentration • FK org. stof og FK NDF • Lavere produktion • FE og råprot. • kvælstof • Fri for • planteøstrogener

  9. 1. slæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 60 50 40 30 20 10 0 NEL20, MJ pr kg TS 7,0 Græs 6,6 Hvidkløver 6,2 Rødkløver Hele afgrøden 5,8 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 351 5,4 10/5 17/5 24/5 31/5 7/6

  10. Sommerslæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 50 40 30 Andelen af bælgplanter + 20 % større foder- optagelse? 20 10 0 NEL20, MJ pr kg TS 6,6 Græs 6,2 Hvidkløver 5,8 Rødkløver Hele afgrøden 5,4 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 353 5,0 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8

  11. Hvordan tolker vi analyseresultater af kløvergræs? • Bælgplanteeffekt betyder • at foderoptagelsen af kløvergræs er 5 til 10 pct. større end i græs • at produktionen af mælk/kød er større end i græs • at analyser af blandinger med forskellig andel af bælgplanter ikkekan sammenlignes • Lad nu være med at gå i panik • hvis en sommerslæt har et lavere energiindhold, og det skyldes en stor andel af rødkløver.

  12. Blanding 22 contra 45, 5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011 Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)

  13. Referenceværdi rent græs Foderværdi på analyseudskrift Vibeke Duchwaider & Rudolf Thøgersen , Kvæg, VFL

  14. Blanding 22 og 45, gns. 3 fs. 1. slæt, høstet hhv. d. 19. og 27. maj 2011

  15. Ændring pr. døgn i blanding 22 og 45, gns. 3 fs. 1. slæt, høstet hhv. den 19. og den 27. maj 2011 Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 355

  16. Blanding 22 og 45, gns. 3 fs. 1. slæt, høstet hhv. den 19. og den 27. maj 2011

  17. Græsarter indhold, fordøjelighed og energikoncentrationgns. af 5 forsøg med 4 slæt, ca. 230 kg N/ha, 2010 og 2011

  18. De våde / meget tørre arealer • Strandsvingel, forholdsvis robust, ny art • dybtgående og effektivt rodsystem • optager vand og kvælstof fra større dybder • lav fordøjelighed • Anbefaling • på arealer, hvor persistens og udbytte betyder mere end fordøjelighed • f.eks. bl. 36 • eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower Raj svingel Alm. rajgræs Strandsvingel

  19. Græsarternes fordøjelighed FK org . stof 80 78 76 74 72 70 75 150 225 300 375 450 Kg N pr. ha Rajsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342

  20. Arter ved vejledende udsædsmængdeBl. 22, 25 kg pr. ha og bl. 45, 28 kg pr. ha

  21. Valg af blanding til slæt • Afhænger af • jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk. • strategi for foderforsyningen. • Blandinger med rød- og hvidkløver • hvor foderrationen har en relativ stor andel af majs • hvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer. • Blandinger med hvidkløver • hvor foderrationen har en meget stor andel af græs • hvor der skal nedfældes store mængder gylle og kvælstoffet er billigt.

  22. Græsblandinger til slæt 1) = primær en blanding til afgræsning med en stor andel af tetraploid sorter

  23. I ønskes en god stor høst af kløvergræs Tak for opmærksomheden

More Related