1 / 45

Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del

Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del. Navigation - hvad er det ?. Den metode man benytter, når man planlægger, udfører og kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet. Navigation - hvilke metoder ?. Terrestrisk navigation Astronomisk navigation Radioteknisk navigation

gallia
Download Presentation

Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del

  2. Navigation - hvad er det ? Den metode man benytter, når man • planlægger, • udfører og • kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet

  3. Navigation - hvilke metoder ? • Terrestrisk navigation • Astronomisk navigation • Radioteknisk navigation • Inertinavigation

  4. Terrestrisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Sømærker • Punkter, pynter og fyr på land

  5. Astronomisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Observationer af himmellegemer

  6. Radioteknisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres ved hjælp af: • Data udsendt via radiobølger fra stationer på jorden eller i verdensrummet

  7. Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ? • Planlægge sejladsen: - søkort og håndbøger mv. • Uføre sejladsen: - bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted • Kontrollere sejladsen: - stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted

  8. Kurssætning og kursudledning Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber: • Styret kurs - kompaskurs • Sejlet kurs - gennem vandet • Beholden kurs - over grunden • Kompassets misvisning • Kompassets deviation • Afdrift - for vind og sø • Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter

  9. Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber Du skal være fortrolige med følgende begreber: • Jorden • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier

  10. Jorden i solsystemet • Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer • Jorden omløber solen på 1 år • Månen omløber jorden på 29,5 døgn

  11. Jorden som en kugle - jordens gradnet • Alle cirkler er 360 º • 1 º kan deles i 60 ' • 1 ’ kan deles i 60 " • Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum • Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler • Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S • Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø

  12. Stedangivelse på jorden • Et steds bredde - et steds længde • Affarende sted og påkommende sted • Breddeforandring og længdeforandring

  13. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 32 ”streger”

  14. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader” • 32 streger = 360º ==> 1 streg = 11º 15'

  15. 1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

  16. 2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet

  17. 3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet • Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden

  18. Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ? Definition: Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den • Styrede kurs • Sejlede kurs • Beholdne kurs danner med nordretningen Skrives sådan: • St. K. Rv. • Sejl. K. Rv. • Beh. K. Rv. Kursen i hele grader angives med 3 cifre som f.eks.: 076 º

  19. Kompaslinier - kursen over kompasset • Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer

  20. Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter • En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition) • En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer • Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!

  21. Hvad forstås ved en pejling ? Ved en genstands pejling forstås: • Retningen af det lodrette plan gennem iagttageren og genstanden • Pejling af en genstand på jorden bliver retningen af storcirkelbuen fra iagttageren til genstanden

  22. Resultatet af en pejling • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde ikke den samme - dog ikke et problem ved små afstande

  23. Sådan defineres ”sømil” Enhed til angivelse af afstand og distancer Definition: 1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler Jordens omkreds: 40.000 km = 360° Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter ==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m

  24. Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !! Vi betragter to breddeparalleller: - ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2) Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier - radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1 Summa summarum: • 1 bueminut af cirkel 1 = 1 sømil = 1.852 m • 1 bueminut af cirkel 2 = 0,5 sømil = 926 m

  25. Hvad er en ”stedlinie” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

  26. Hvad er et ”sted” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation • To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse

  27. Opsamling - fik vi det hele med ? Vi lærte om: • Jorden - dens plads i solsystemet • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning - St.K.rv. - styrende kurs retvisende - Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende - Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier og stedbestemmelse

  28. Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor • Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet • Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet • Et arealpå overfladen svarer til et areal på kortet Vi skal tale om: • Det ideelle søkort • Projektionsmetoder • Merkatorkortet • Storcirkelkortet

  29. Kort og projektionsmetoder • Krum flade foldet ud til et kort • Afgrænset område • Krav fra os: • Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger • Mindst mulig målestoksforvrængning • Kompaslinier = rette linier • Storcirkler = rette linier • Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved • forskellige projektionsmetoder 29

  30. Kort og projektionsmetoder Egentlige projektioner - geometriske projektioner • Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum • Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent • Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt Uegentlige projektioner - matematisk beregning af punkters beliggenhed • Den komforme kegleprojektion • Mercators projektion 30

  31. Central projektion på et plan 31

  32. Central projektion på en kegle Konforme kegleprojektion 32

  33. Gnomonisk projektion • Fordele • Storcirkler rette linier • Ulemper • Kompaslinier krumme linier • Ingen direkte måling af kurs og distance • Ikke konforme Anvendes til storcirkelkort 33

  34. Cylinder projektion • Projektion fra centrum • Cylinder ”klippes op” til et kort 34

  35. Merkatorprojektion - uegentlig 35

  36. 36

  37. Mercators projektion • Fordele • Enhver kompaslinie = en ret linie • Vinkeltro • Relativ let opmåling af distancer • Ulemper • Voksende bredder • Storcirkler = krumme linier 37

  38. Merkator kort 1 af 3 • Voksende bredder • Samme afstand mellem meridianer • Forhold mellem et breddeminut og et længdeminut det samme som et tilsvarende sted på jorden. • Ved konstruktion af kort bestemmes hvor langt et længdeminut skal være • Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm. 38

  39. Merkator kort 2 af 3 • 1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb • Dermed kan antal meridionaldele fra en vilkårlig bredde til ækvator bestemmes • Afstande mellem voksende bredder kaldes voksende breddeforskel = antallet af meridionaldele mellem bredderne 39

  40. Merkator kort 3 af 3 • Kortets ramme • Breddeskala og længdeskala • Målestoksforhold (MF) • Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º • Eksempler på konstruktioner i NAV1 40

  41. Det var det hele !!!!

  42. Stedforandring - opgave

  43. Stedforandring - opgave

  44. Kursinddeling - opgave

  45. Stedforandring - opgave

More Related