Kampen om ’stormoskéerne’ i København. Religionssociologisk belyst

1. Afdeling for Religionshistorie Kampen om ’stormoskéerne’ i København. Religionssociologisk belyst Dansk Folkepartiplakat, kommunalvalget 2009.

2. Afdeling for Religionshistorie Moskebyggesager i Europa Demonstration mod moskebyggeriet i den italienske by Lodi i Lombardiet fra 2000 Milli Görüs’ Mevlanamoske i Kreuzberg, Berlin Hanfia Mosque, Bradford (1995)

3. Afdeling for Religionshistorie Britisk Home Office-undersøgelse • ”uretfærdig behandling af planlæggere” eller • ”urimelighed i planlægning og praksis”, • ”i forhold til en ud af fem kristne organisationer” (Weller et al. 2001: 63). • Weller, Paul, Alice Feldman and Kingsley Purdam 2001. Religious Discrimination in England and Wales. London: Home Office Research, Development and Statistics Directorate, Home Office Research Study 220.

4. Afdeling for Religionshistorie Symbolernes magt • Murray Edelman (1919-2001): ”Force signals weakness in politics, as rape does in sex” (Edelman 1985:114). • Edelman, Murray (1985), The Symbolic Uses of Politics. University of Illinois Press, Urbana and Chicago. • Pierre Bourdieu (1930-2002):“… include in reality the representation of reality, or, more precisely, the struggle over representations, in the senfse of mental images, but also of social demonstrations whose aim it is to manipulate mental images (Bourdieu 1991:221) • Bourdieu, Pierre (1991), Language and symbolic power. Polity Press. Cambridge.

5. Afdeling for Religionshistorie Et ikke vedtaget lovforslags symbolske virkning • Fremskridtspartiets parlamentariske leder, Mogens Glistrup (1926-2008), i Folketinget februar 1988:”Har man et glas dejligt drikkevand og bare putter 1 mg arsenik i det, så er det dødbringende. Derfor er det ikke et spørgsmål om kvantitet, men det er et spørgsmål om ondskabens styrke.” (Folketingstidende 1987-88:6922). • Vestkysten: ”massiv foragt fra alle sider” • Berlingske Tidende slog slog fast, at dansk flygtningepolitik ”desværre” på det seneste havde ”givet anledning til en debat, som indimellem har fået et skær af racisme over sig, og som ofte har demonstreret en næsten ond vilje”.

6. Afdeling for Religionshistorie Grunden på Njalsgade • I 1981 indgik staten via Forsvarsministeriet en lejeaftale omkring en grund på Njalsgade på Amager med henblik på at bygge et islamisk kulturcenter og en moské. • Aftalen blev indgået med den ”Ærværdige islamiske komité”, som bestod af otte ambassadører fra lande med muslimske majoritetsbefolkninger (Folketingstidende 1982-83:13117). • Lejeaftalen var sat til 50 år med en årlig leje på 1.000 kr.

7. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget første gang • Kristeligt Folkepartis Christian Christensen (1925-1988) stillede i august 1980 det første spørgsmål i Folketinget om en moské på Amager:”Med hvilken særlige begrundelse har ministeren medvirket til, at de muslimske lande på meget favorable vilkår kan leje en grund på Amager til opførelse af en moské og et islamisk kulturcenter?” (Folketingstidende 1979-80:13499). • Udenrigsminister Kjeld Olesen forsvarede lejeaftalen med hensynet til at muslimske ”gæstearbejderes”…”… adgang til religionsudøvelse og islamiske kulturstudier kan ses som et naturligt sidestykke til den indsats, der fra dansk side gøres bl.a. inden for undervisningsområdet for at bidrage til gæstearbejdernes og deres familiers fortsatte forbindelse med deres hjemlandes sprog og kulturtradition […] Der er tale om den hensyntagen til vandrende arbejdstageres indpasningsmuligheder i opholdslandet, som har vundet international anerkendelse” (Folketingstidende 1979-80:13500-1).

8. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget første gang • Christian Christensen: ”Det er derfor glædeligt, hvis den omtalte aftale er udtryk for en ændret holdning i regeringen, således at staten nu fremover vil give trossamfund uden for folkekirken samme favorable vilkår i forbindelse med kirkebyggeri m.v.” (Folketingstidende 1979-80:13502) Den ledige byggegrund på Amager med henholdsvis KUA og SAS-hotel i baggrunden

9. Afdeling for Religionshistorie 1990: Skal der opføres en moské i København? • 1990 - Islamic Cultural Center of Scandinavia overtog lejeforpligtigelserne. • De havde et konkret byggeprojekt, som bl.a. indbefattede en moské med en kuppel på tyve meter. • Byggeriet krævede en ændring i lokalplanen i Københavns Borgerrepræsentation. • Ændringsplanerne til offentlig høring: Høringsrunden medførte, ifølge BT 8. april 1991, næsten 250 indsigelser. • Underskriftsindsamling mod opførelsen af en moské med mere end 6000 underskrifter (før internetunderskriftsindsamlinger), ifølge Berlingske Tidende 21. juli 1991.

10. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • Fremskridtspartiets Pia Dahl januar 1990:”Hr. Duetoft rejste spørgsmålet i første runde om, hvorvidt den danske kultur er truet af muslimerne. Dertil er jeg nok nødt til at sige: Ja, det er den faktisk, specielt på lidt længere sigt, for det ligger jo sådan, at den danske familie må knokle døgnet rundt for at skaffe tilstrækkelig mange skatteydermidler til at opretholde muslimernes idylliske familiemønster. Det er altså den danske skatteyder, der sørger for, at muslimerne får tilstrækkelig tid til at undervise deres børn i deres kultur og undervise deres børn i deres religion og sørge for at komme i moskéen” (Folketingstidende 1989-90:5647). • ”den muslimske tro er jo i hvert fald ekspansiv, og kirken har derfor kun ét formål, nemlig at udbrede Islam” (idem).

11. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • Fremskridtspartiets Pia Dahl januar 1990:”... nu spekulerer [man] i at få bygget en moské her i Danmark, og jeg kunne godt lide at vide, om kulturministeren nogen sinde har prøvet at forhøre sig enten i Saudi-Arabien eller i Iran, om Danmark måtte have lov til at bygge en lille kirke i deres land, for der er jeg nemlig sikker på, at kulturministeren vil få et helt klart nej. Det tyder jo sådan set ikke på det, som vi kalder gensidig tolerance eller gensidig respekt. Det er altså en tolerance eller en respekt, som kun går een vej” (ibid.:5622). • ”Forslag til lov om stop for stormoskébyggeri på Amager”(Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A: 1983-90).

12. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • Fremskridtspartiets Kim Behnke: ”Hvis et muslimsk kulturcenter opfører en moské og i øvrigt overholder bygningsreglementet osv., møder det ingen som helst modstand fra Fremskridtspartiets side. Men vi gør ophævelser, når staten udlejer 15.000 (m2) for bare 1.000 kr. om året”(Folketingstidende 1990-91, 2. samling:2460).”Det er derudover ikke uvæsentligt at notere sig, at muslimerne ikke byder andre religioner velkommen i de lande, hvor islam er den majoriserende religion. [...] Set i det perspektiv er det naivt og kulturelt forkasteligt, at vi vil tillade muslimerne at etablere sig så centralt i København og endda med indirekte milliontilskud fra staten” (ibid.:tillæg A:1988).

13. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • CDs Sonja Albrink: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”(ibid.:2462).

14. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • SF’s Pelle Voigt: ”Den lange tradition i Danmark for religionsfrihed og tolerance er jo det, der er hovedangrebsmålet for Fremskridtspartiets forslag her i dag. Det er en lang tradition, som strækker sig tilbage helt til enevældens dage. I 1585 overdrog den danske stat vederlagsfrit Sankt Petri Kirke til den tyske menighed i København. I 1886 opførte man den russisk-ortodokse kirke, Alexander Nevski-kirken, i Bredgade. I 1688 sørgede man for, at det reformerte kirkesamfund i Danmark vederlagsfrit fik stillet en grund til rådighed for sine aktiviteter. Det, kongen dengang i første omgang tilbød, var en lokalitet, der lå så frygtelig langt borte fra centrum som på Christianshavn. Det afviste den reformerte kirke, og derfor fik man i stedet for den mere centrale beliggenhed, som den reformerte kirke har i dag. Dertil kommer en række andre kirker, som en anden ordfører har nævnt heroppefra: den svenske, den engelske og den norske kirke” (ibid.:2458-60).

15. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget anden gang • Socialdemokraternes Anna-Marie Hansen: ”der er den engelske kirke med en årlig leje på 500 kr., der er den svenske kirke med en årlig leje på 700 kr., og der er den norske kirke med en årlig leje på 100 kr.” (ibid.:2457-8).

16. Afdeling for Religionshistorie 2001: byggeriet af en moské drøftes igen • Efteråret 2000: The Muslim World League henvendte sig til det statsejede ejendomsselskab Freja, som på dette tidspunkt ejede grunden, der var reserveret til moské, for at få en pris på byggegrunden på Njalsgade. • Freja satte prisen til 184,7 millioner kr., ifølge Berlingske Tidendes oplysninger den 20. april 2001. • Repræsentanter fra TheMuslim World League kom til København og forhandlede om prisen, men projektet blev, ifølge BT den 11. november 2001, udskudt på ubestemt tid efter den 11. september 2001.

17. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed tredje gang • Mogens Camre 2001, daværende medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti: ”Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.” • På talerstolen blev ordlyden ”slå os ihjel” erstattet af ”få os fjernet”. • ”Det, vi står over for, er ikke blot en kortvarig militær operation. Det drejer sig om at drive denne ondskabens ideologi ud af den vestlige civilisation. Aldrig skal islam få plads i vore lande” (Camres manuskript, omdelt til pressen på Dansk Folkepartis årsmøde, 16.9.2001).

18. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed tredje gang • Berlingske Tidende den 17. september 2001: ”Der skal ikke gives indrømmelser til islams krav om plads i Danmark - aldrig skal der bygges en moské i vort land.” • DF’s Pia Kjærsgaard i Folketinget 4. oktober 2001:”… religionsfrihed ikke er det samme som religionslighed, og at jeg ikke ønsker, at islam skal udbredes her i Danmark. Jeg synes, det er forkert. Jeg synes, at man i respekt for de værdier, vi har, bliver nødt til at sige, at den fundamentalistiske del af islam ikke er velkommen, at det skaber problemer, at det giver problemer […] med de fundamentalistiske tendenser vi har set, bør islam i allerhøjeste grad bekæmpes” (Folketingstidende 2001-02:117).

19. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed tredje gang • Venstres Birthe Rønn Hornbech og Inge Dahl Sørensen:- ”internering af fundamentalistiske muslimer”, - ”udvisning af palæstinensere”, - ”udvisning af alle muslimer”, - ”islam kan ikke være demokratisk”, - ”islam er lig ufrihed” • Jf. eksempelvis Politiken: ”Debat: Vi skal modsige ufriheden” (af Birthe Rønn Hornbech) 14.9.2001; ”Debat: Intellektuelle: Fanatiske helhjerner” 25.9.2001; ”Nyhedsanalyse: Frygt og bæven i andegården”; ”Ledende artikel: Retorik” 04.10.2001 og Jyllands Posten: ”Venstre: Slut med fejltrin” (gælder Inge Dahl-Sørensen) 27.9.2001; ”Debat: De må ud af landet”; ”Politik: Dansk politik i unormalt leje” og ”JP-analyse: Foghs nye dagsorden” 19.9.2001.

20. Afdeling for Religionshistorie 2006: Planer om en moské • 2006: Byggeselskabet Njalsgade K/S præsenterede et projekt på grunden, der også omfatter plads til en moské. • På baggrund af karikaturkrisen foreslog journalisten og forfatteren Herbert Pundik i februar 2006, at erhvervslivet og fonde samlede 50 mio. kr. ind til en folkegave til herboende muslimer i form af en moské i København med tårn og minaret. • Jyllands-Posten præsenterede 31. marts 2006 en undersøgelse fra analyseinstituttet Rambøll Management, som viste, at 60 % af den københavnske befolkning nu støtter ideen om, at der bliver bygget en ’stormoské’, mens 31 % svarer nej. • Befolkningens holdning havde dermed ændret sig markant siden begyndelsen af 1990’erne, hvor en lignende undersøgelse i BT den 8. april 1991 ifølge Observa viste, at 55 % af befolkningen var mod opførelsen af ’en kuppelformet moské’, mens kun 22 % støttede opførelsen.

21. Afdeling for Religionshistorie Njalsgade K/S’ projekt, 2006 Arkitektfirma B.I.G’s forslag til moské på Njalsgade

22. Afdeling for Religionshistorie Grand Mosque of Copenhagen, 2007 Arkitektfirmaet Wenzel + Tuxen og den muslimske organisation The Tabah Foundation står bag projektet.

23. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed fjerde gang • Dansk Folkepartis Martin Henriksen på DF’s hjemmeside:”Der skal ikke bygges en moské på Amager. […]Erfaringerne viser, at de stormoskéer, der er blevet bygget rundt omkring i de større europæiske byer bliver centrum for fundamentalistisk aktivitet i form af demonstrationer, uddeling af radikal muslimsk litteratur osv.” (Martin Henriksen på Dansk Folkepartis hjemmeside 02-07-2007)

24. Afdeling for Religionshistorie 2009: Nyt moskebyggeforslag på Vibevej • 2009: Foreningen Ahlul Bait, som ejer det nuværende islamiske kulturhus på Vibevej 25-29, foreslår et shiaislamisk kulturcenter med dertilhørende moské. • Den 27. august 2009 godkendte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, at der skulle laves en lokalplan for det tidligere maskinværksted på Vibevej i Københavns nordvestkvarter, så den kan bygges om til en rigtig moske.  • Ud af de 55 medlemmer i Borgerrepræsentationen stemte 41 ja, mens 3 stemte nej, 5 undlod at stemme, mens 6 var fraværende.

25. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed fjerde gang • Forespørgsel til integrationsministeren om moskeer februar 2010 stillet af DF’s Martin Henriksen. • Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V): ”Man kan dyrke sin gud, det vil sige, at man kan holde gudstjenester, man kan bygge bedehuse og i øvrigt udøve sin religion.” (idem). • Martin Henriksen:“Folketinget opfordrer regeringen og kommunalbestyrelserne til på forskellig vis at forhindre opførelse af stormoskeer. Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der hurtigst muligt skal fastlægge kriterier og tidsplaner for afholdelse af en national vejledende folkeafstemning om stormoskeer.” (idem). Dansk Folkepartiplakat, kommunalvalget 2009.

26. Afdeling for Religionshistorie Moskégrunden på Amager i Folketinget/den politiske offentlighed fjerde gang • Socialdemokraten Jakob Hougaard (BR-medlem) i Politiken 5. september 2009:“Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil sætte mine ben i moskeen på Vibevej, hvis den nogensinde bliver bygget”, og “Jeg mener, at vi som samfund må være på vagt, når den iranske stat kan få et brohoved ind i Danmark og påvirke religiøst og politisk”

27. Afdeling for Religionshistorie Hvorfor ingen moské? Den ledige byggegrund på Amager med henholdsvis KUA og SAS-hotel i baggrunden