1 / 63

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”. Onsdag den 31 august 2011 Hasle Skole, Århus V Stig Broström Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik Aarhus Universitet www.au.dk/stbr@dpu.dk . ”. Småbørnspædagogik. Hjem. Børnehave.

eileen
Download Presentation

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Støtte til børns trivsel, læring og udvikling- leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig” Onsdag den 31 august 2011 Hasle Skole, Århus V Stig Broström Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik Aarhus Universitet www.au.dk/stbr@dpu.dk

  2. Småbørnspædagogik Hjem Børnehave Børnehaveklasse SFO Vuggestue SFO

  3. Dagtilbud – en social og demokratisk mødeplads • Børn møder børn, forskellige alder, køn, social baggrund og etnicitet • Frie lege og samvær børn og børn imellem - venskaber • Børn er i interaktion og samspil med voksne – der viser empati og udfordrer • Målrettede aktiviteter iværksat af voksne • Alle ser på og lytter til alle – læring via imitation

  4. Hvad børnene skal lære ifølge læreplanen • At tro på sig selv: ”jeg kan, jeg vil og jeg gør det”, personlige kompetencer • At blive social kompetent: at kunne indgå i leg og samvær med andre • At kommunikere med krop og verbalt sprog, sproglige kompetencer • At få indsigt i natur og naturfænomener • Kendskab til samfund og kultur • At beherske egen krop

  5. Omsorg, opdragelse og undervisning   Barnets egen aktive virksomhed i lege- og læringsmiljøet   Trivsel, læring, udvikling og dannelse Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

  6. Omsorg • En særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Agnete Diderichsen • Den voksne viser en særlig følsomhed, en særlig åbenhed og modtagelighed og bestræber sig på at forstå barnets perspektiv Nel Noddings, 1984 • – og hvor handlingerne har karakter af indvielse, stemning og atmosfære Lars Løvlie, 1990

  7. Undervisning og opdragelse • Undervisning er ikke kun ’instruction’ men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler Stenhouse, 1975, s. 24 • Opdragelse er at bidrage til udvikling af grundlæggende personlighedsegenskaber, bl.a. dannelse af holdninger og forestillinger, viljes- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og bevidsthed - værdier Broström, 2004 • Inddragelse, indvielse, indkulturering Peters, 1992; Varming, 1992; Kjertmann, 2004

  8. Educare - pædagogisk takt • En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; • En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 • Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan Van Manen, 1993 • Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

  9. Omsorg, samvær og kommunikation • Det lille barn har behov for tilknytning • Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede • Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytnings-personen er fraværende • Nære og kære voksne skaber tilknytning, tryghed, tillid – ”en sikker base” Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern

  10. Former for tilknytning • En sikker tilknytning – en sund fremtidig udvikling • En usikker tilknytning - en risikofyldt udvikling Sroufe, 1989 • Udvikling af hukommelseskapacitet RIG, Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede Stern 2000 • Det nuværende øjeblik Stern, 2004

  11. Trivsel, tilknytning og kærlighed Kan vuggestuen og børnehaven skabe trivsel og tilknytning? Kan forældrene? Hvad skal der til? • Kærlighed og anerkendelse • Empatisk samvær om noget fælles • Tid (normering)

  12. Samværssituationer Mangel på overskud, ingen tid til fordybelse 2 timers samvær på hverdage • Aftenmåltidet • Madlavning • Oplæsning • Musik og sang • Afhentning • Weekend Fokusgruppeinterview 2011

  13. Dagtilbuddets opgaver • Omsorg i en dobbelt betydning: Tage sig af børnene, passe børnene mens forældrene arbejder - og vise, føle og omsorg • Bidrage til trivsel, selvværd, sundhed, alsidig udvikling, læring samt medbestemmelse og forståelse for demokrati Dagtilbudsloven • Vuggestuen og børnehaven ses som de første trin i uddannelsessystemet

  14. Forskning dokumenterer EPPE projektet, ”The Effective Provision of Preschool Education”, viser sammenhæng mellem børns intellektuelle og sociale udvikling og nedenstående faktorer: 1) Uddannede pædagoger 2) En aktiv og empatisk interaktion mellem pædagoger og børn – 3) En pædagog der udfordrer og støtter, ”teaching” Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002

  15. Børns nysgerrige virksomhed • Nysgerrighed • Sammenhæng mellem tidlig nysgerrighed og senere intelligens • 3-årige der undersøger, eksperimenterer viser højere intelligens som 12-årige sammenlignet med.. Raine, A., Reynolds, C., Venables, P. H. & Mednick, S. A. (2002). Stimulation Seeking and Intelligence: A Prospective Longitudinal Study. Journal of Personality and Social Psychology, 82(4), 663-674. Kirsten Fink-Jensen Børns nysgerrighed, 2006

  16. Undring og nysgerrighed • At ”kede sig” – kan give plads til undren • Men der er ikke plads til et kedeligt læringsmiljø • Ligesom videnskabsmanden stiller børn spørgsmål og undrer sig over verden og naturen som fænomener • Tage udgangspunkt i børns fascination • Støtte nysgerrigheden • Undgå at give færdige svar • Tage et barneperspektiv

  17. Læring gennem praktisk virksomhed, kropslighed, samvær og leg • Børnene er sammen; venskab, social kompetence (ville, kunne og forstå) • De voksne skaber opmærksomhed; ”se her” • De er nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende – en legende adfærd: - fantasi og kreativitet - hengivelse, nydelse, flow - kommunikation (sprog) - kropslig interaktion - og det udtrykkes i LEG

  18. Hvad er leg • Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) • Legen suspenderer • virkeligheden (fiktion) • Legen er præget af • selvbestemmelse • Leg er kommunikation • Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening

  19. Legetyper • Genstandsrettet leg • Rolle i handling (imitation) • Rolle leg, social fantasileg (identifikation) • Regelleg • Rammeleg • Rollespil

  20. Genstandsrettet leg - Science • Undren, nysgerrighed • undersøge genstande • sortere • manipulere • bygge

  21. Leg – socio-dramatisk leg Tillægge genstande en subjektiv betydning, ”skal vi ikke sige at” Imitere andres handlinger Rolle i handling Udfører handlingsforløbet (gøre) Identificere sig med andre Rolleleg (være)

  22. Rolleleg • Vælger legetema • Fordeler roller • Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) • Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) • Formulerer et plot Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

  23. Rolleleg • Rollen; identifikation • Gengiver relationerne mellem rollerne • Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget • Går ind og ud af rollen • Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

  24. Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977

  25. Broström, 1995 Begrebet ramme • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten • En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg

  26. Rammeleg

  27. Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition • Roller • Regler • Plot • Spillets ramme • Spilleder • (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke

  28. Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer • Overvindelse af egocentricitet • Fra billed- til begrebsmæssig tænkning • Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling • Fantasi • Social kompetence • Selvstændighed • Kommunikationskompetence • Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009

  29. Læring i børnehaven • Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven • Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med - Barnets alsidige personlighedsudvikling - Sociale kompetencer - Sproglige kompetencer - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier • Daginstitutionsloven 2007 kræver formulerede mål for børnenes læring

  30. Didaktik Didaktik i dagtilbud vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling • Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) • Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) • Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) • Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger • Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger) Klafki, 2001

  31. Dannelsesidealet - demokrati • Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder • Dannelsesidealet er primat - Klafki • Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

  32. Børnehaven som demokratisk mødeplads Børnehaven er en demokratisk mødeplads Her får børnene mulighed for at lære om verden og etablerer et grundlag for på længere sigt at kunne tænke kritisk De er deltagere i hverdagslivet, de får indflydelse - jf. FNs konvention om børns rettigheder Et aktivt dannelsesbegreb støtter disse kvaliteter Hannah Arend: Her ”kommer de sammen for at tale, føre dialoger, for at fortælle deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab”

  33. Et aktivt dannelsesbegreb • Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte • Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed • Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg • Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

  34. En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – en nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Dannelsesidealet - Formål SITUATIONS-ANALYSE - konteksten Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper LEG Dokumentation og evaluering Gennemførelse Læringsforløb, praksis (læringsteori) Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993

  35. Daginstitutionsloven - Formål § 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE § 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.

  36. Lovgrundlag om mål Lov om pædagogiske læreplaner (2004): § 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen. Daginstitutionsloven (2007): § 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres

  37. Om mål Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er: • meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen • klare og entydige • relevante for børn og ansatte • udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde • i overensstemmelse med de værdier og principper, som der tidligere er formuleret I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.

  38. INDHOLD BARN PÆDAGOG Dagtilbuddets didaktik - indhold Læring Fremstilling Omsorg og anerkendende relation Den didaktiske trekant Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997

  39. Dagtilbuddets pædagogik kalder på en didaktisk firkant Indhold Børn Ivar Frønes Gunvor Løkken Pædagog Barn DEN DIDAKTISKE FIRKANT Broström & Vejleskov, 2009

  40. Indhold – læringens ”hvad” • Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) • Sociale kompetencer • Sproglige kompetencer Samt ”FAGENE”: • Krop og bevægelse • Naturen og naturfænomener • Kulturelle udtryksformer og værdier Samt alle de selvvalgte temaer, problemer osv Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004

  41. Indhold: Hvordan udvælge indhold? ”Livet leves forlæns og forstås baglæns” FORLÆNS • Lade børnehavens hverdagsaktiviteter blomstre – ”det vi plejer at gøre” • Samtidig med praksis beskrives det der sker (observation, video osv.) • Analyse af praksis og konstruktion af mål, indhold set i relation til (mindst) de 6 temaer • Evaluere pædagogikken og børns læring BAGLÆNS: • Udvælge et område/tema/”fag” af gangen • Formulere mål, indhold og handlinger • Iværksætte praksis og beskrive det der sker (observation, video, osv.) • Evaluere pædagogikken og børns læring

  42. Nogle pædagogiske principper • Et aktivt og empatisk forhold mellem pædagog og barn • Et aktivt liv i børnefællesskabet, praksisfællesskab • Den voksne organiserer hverdagen, sikrer at ALLE børn er i daglig kommunikation med voksne • Barnet trives og udvikles via leg • At skabe og fange situationer som kan give grundlag for børns tænkning • At få børn til at tale, tænke og udtrykke sig • At imødekomme mangfoldigheden af børns ideer, deres nysgerrighed og undren • Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og udfoldelse

  43. Små børns læring • Læring via instruktion • Læring via praksisfællesskab, - imitation og social praksis Lave & Wenger; Vygotsky • Læring via vejledt deltagelse, - tilegnelse, kreativ imitation Vygotsky, Rogoff • Læring via individuel konstruktion Piaget • Læring via social konstruktion, altså sammen med andre

  44. Krop og bevægelse • Plads til kropslighed • Toddleren udtrykker og fortolker mening via krop • Kroppen er legens vigtigste ingrediens • Pædagogen er opmærksomt til stede på sidelinjen og fortolker børns kropslighed og udtryk, fx: • bygger med kasser, hopper ned, og en pige siger ”artig” og går ned • hilser med kroppen, laver ”propel” • udtrykker gruppeglæde med hyl til frokost Gunvor Løkken

  45. Sprog og kommunikation Barnet indgår løbende i kommunikation, der bidrager til barnets verbal sproglige udvikling Børnene lærer symbolfunktionen: • Mimik og gestikulation • Når det taler, er i samtale med børn og voksne • Når det hører historier og selv fortæller historier • Når det leger (roller, handlinger og genstande symboliseres)

  46. Oplæsning som dialog • Første oplæsning foregår uden afbrydelser • Anden oplæsning – dialog om indhold, ord, illustrationer osv. • Tredje oplæsning: Børnene genfortæller og taler om indholdet • Herefter lege og tegne Whitehurst, på dansk Jette Løntoft,

  47. Oplæsning som dialog - børnene læser og leger

  48. Early literacy i vuggestuen

  49. Earlyliteracy Organiseret aktivitet med fortælleterninger Det var engang en gammel dame Hun kørte i en raket Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde

More Related