St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 63

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig” PowerPoint PPT Presentation


  • 60 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”. Onsdag den 31 august 2011 Hasle Skole, Århus V Stig Broström Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik Aarhus Universitet [email protected] . ”. Småbørnspædagogik. Hjem. Børnehave.

Download Presentation

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Støtte til børns trivsel, læring og udvikling- leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig”

Onsdag den 31 august 2011

Hasle Skole, Århus V

Stig Broström

Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik

Aarhus Universitet

[email protected]


Sm b rnsp dagogik

Småbørnspædagogik

Hjem

Børnehave

Børnehaveklasse

SFO

Vuggestue

SFO


Dagtilbud en social og demokratisk m deplads

Dagtilbud – en social og demokratisk mødeplads

  • Børn møder børn, forskellige alder, køn, social baggrund og etnicitet

  • Frie lege og samvær børn og børn imellem - venskaber

  • Børn er i interaktion og samspil med voksne – der viser empati og udfordrer

  • Målrettede aktiviteter iværksat af voksne

  • Alle ser på og lytter til alle – læring via imitation


Hvad b rnene skal l re if lge l replanen

Hvad børnene skal lære ifølge læreplanen

  • At tro på sig selv: ”jeg kan, jeg vil og jeg gør det”, personlige kompetencer

  • At blive social kompetent: at kunne indgå i leg og samvær med andre

  • At kommunikere med krop og verbalt sprog, sproglige kompetencer

  • At få indsigt i natur og naturfænomener

  • Kendskab til samfund og kultur

  • At beherske egen krop


E nhed af omsorg opdragelse og undervisning educare

Omsorg, opdragelse og undervisning

 

Barnets egen aktive virksomhed

i lege- og læringsmiljøet

 

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare


Omsorg

Omsorg

  • En særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende.

    Agnete Diderichsen

  • Den voksne viser en særlig følsomhed, en særlig åbenhed og modtagelighed og bestræber sig på at forstå barnets perspektiv

    Nel Noddings, 1984

  • – og hvor handlingerne har karakter af indvielse, stemning og atmosfære

    Lars Løvlie, 1990


Undervisning og opdragelse

Undervisning og opdragelse

  • Undervisning er ikke kun ’instruction’ men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler

    Stenhouse, 1975, s. 24

  • Opdragelse er at bidrage til udvikling af grundlæggende personlighedsegenskaber, bl.a. dannelse af holdninger og forestillinger, viljes- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og bevidsthed - værdier

    Broström, 2004

  • Inddragelse, indvielse, indkulturering

    Peters, 1992; Varming, 1992; Kjertmann, 2004


Educare p dagogisk takt

Educare - pædagogisk takt

  • En opdragende undervisning

    Johan Friedrich Herbart, 1802;

  • En omsorgsfuld opdragende undervisning:

    Educare

    Broström, 2006

  • Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan

    Van Manen, 1993

  • Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993


Omsorg samv r og kommunikation

Omsorg, samvær og kommunikation

  • Det lille barn har behov for tilknytning

  • Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede

  • Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytnings-personen er fraværende

  • Nære og kære voksne skaber tilknytning, tryghed, tillid – ”en sikker base”

    Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern


Former for tilknytning

Former for tilknytning

  • En sikker tilknytning – en sund fremtidig udvikling

  • En usikker tilknytning - en risikofyldt udvikling

    Sroufe, 1989

  • Udvikling af hukommelseskapacitet RIG, Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede

    Stern 2000

  • Det nuværende øjeblik

    Stern, 2004


Trivsel tilknytning og k rlighed

Trivsel, tilknytning og kærlighed

Kan vuggestuen og børnehaven skabe trivsel og tilknytning? Kan forældrene? Hvad skal der til?

  • Kærlighed og anerkendelse

  • Empatisk samvær om noget fælles

  • Tid (normering)


Samv rssituationer

Samværssituationer

Mangel på overskud, ingen tid til fordybelse

2 timers samvær på hverdage

  • Aftenmåltidet

  • Madlavning

  • Oplæsning

  • Musik og sang

  • Afhentning

  • Weekend

    Fokusgruppeinterview 2011


Dagtilbuddets opgaver

Dagtilbuddets opgaver

  • Omsorg i en dobbelt betydning: Tage sig af børnene, passe børnene mens forældrene arbejder - og vise, føle og omsorg

  • Bidrage til trivsel, selvværd, sundhed, alsidig udvikling, læring samt medbestemmelse og forståelse for demokrati Dagtilbudsloven

  • Vuggestuen og børnehaven ses som de første trin i uddannelsessystemet


Forskning dokumenterer

Forskning dokumenterer

EPPE projektet, ”The Effective Provision of Preschool Education”, viser sammenhæng mellem børns intellektuelle og sociale udvikling og nedenstående faktorer:

1) Uddannede pædagoger

2) En aktiv og empatisk interaktion mellem pædagoger og børn –

3) En pædagog der udfordrer og støtter, ”teaching”

Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002


B rns nysgerrige virksomhed

Børns nysgerrige virksomhed

  • Nysgerrighed

  • Sammenhæng mellem tidlig nysgerrighed og senere intelligens

  • 3-årige der undersøger, eksperimenterer viser højere intelligens som 12-årige sammenlignet med..

Raine, A., Reynolds, C., Venables, P. H. & Mednick, S. A. (2002). Stimulation Seeking and Intelligence: A Prospective Longitudinal Study. Journal of Personality and Social Psychology, 82(4), 663-674.

Kirsten Fink-Jensen Børns nysgerrighed, 2006


U ndring og nysgerrighed

Undring og nysgerrighed

  • At ”kede sig” – kan give plads til undren

  • Men der er ikke plads til et kedeligt læringsmiljø

  • Ligesom videnskabsmanden stiller børn spørgsmål og undrer sig over verden og naturen som fænomener

  • Tage udgangspunkt i børns fascination

  • Støtte nysgerrigheden

  • Undgå at give færdige svar

  • Tage et barneperspektiv


L ring gennem praktisk virksomhed kropslighed samv r og leg

Læring gennem praktisk virksomhed, kropslighed, samvær og leg

  • Børnene er sammen; venskab, social kompetence (ville, kunne og forstå)

  • De voksne skaber opmærksomhed; ”se her”

  • De er nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende – en legende adfærd:

    - fantasi og kreativitet

    - hengivelse, nydelse, flow

    - kommunikation (sprog)

    - kropslig interaktion

    - og det udtrykkes i LEG


Hvad er leg

Hvad er leg

  • Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen)

  • Legen suspenderer

  • virkeligheden (fiktion)

  • Legen er præget af

  • selvbestemmelse

  • Leg er kommunikation

  • Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening


Legetyper

Legetyper

  • Genstandsrettet leg

  • Rolle i handling (imitation)

  • Rolle leg, social fantasileg (identifikation)

  • Regelleg

  • Rammeleg

  • Rollespil


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Genstandsrettet leg - Science

  • Undren, nysgerrighed

  • undersøge genstande

  • sortere

  • manipulere

  • bygge


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Leg – socio-dramatisk leg

Tillægge genstande en

subjektiv betydning,

”skal vi ikke sige at”

Imitere andres handlinger

Rolle i handling

Udfører handlingsforløbet

(gøre)

Identificere sig med andre

Rolleleg

(være)


Rolleleg

Rolleleg

  • Vælger legetema

  • Fordeler roller

  • Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst)

  • Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst)

  • Formulerer et plot

    Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986


Rolleleg1

Rolleleg

  • Rollen; identifikation

  • Gengiver relationerne mellem rollerne

  • Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget

  • Går ind og ud af rollen

  • Begynder at forstå reglerne bag rollerne

    Elkonin, 1988; Bateson, 1972

    Rasmussen, 1992 (social fantasileg)


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Regelleg

Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven

Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven

Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget

Leontjev, 1977


Begrebet ramme

Broström, 1995

Begrebet ramme

  • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten

  • En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til

    Bateson, 1972; Leontjev, 1977

Rammeleg


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Rammeleg


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Rollespil

Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition

  • Roller

  • Regler

  • Plot

  • Spillets ramme

  • Spilleder

  • (game master)

Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke


Leg bidrager til l ring og udvikling nye strukturer

Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer

  • Overvindelse af egocentricitet

  • Fra billed- til begrebsmæssig tænkning

  • Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling

  • Fantasi

  • Social kompetence

  • Selvstændighed

  • Kommunikationskompetence

  • Kropsbeherskelse

    Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009


L ring i b rnehaven

Læring i børnehaven

  • Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven

  • Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med

    - Barnets alsidige personlighedsudvikling

    - Sociale kompetencer

    - Sproglige kompetencer

    - Krop og bevægelse

    - Naturen og naturfænomener

    - Kulturelle udtryksformer og værdier

  • Daginstitutionsloven 2007

    kræver formulerede

    mål for børnenes læring


Didaktik

Didaktik

Didaktik i dagtilbud vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling

  • Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen)

  • Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad)

  • Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan)

  • Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger

  • Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger)

    Klafki, 2001


Dannelsesidealet demokrati

Dannelsesidealet - demokrati

  • Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder

  • Dannelsesidealet er primat - Klafki

  • Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007:

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber


B rnehaven som demokratisk m deplads

Børnehaven som demokratisk mødeplads

Børnehaven er en demokratisk mødeplads

Her får børnene mulighed for at lære om verden og etablerer et grundlag for på længere sigt at kunne tænke kritisk

De er deltagere i hverdagslivet, de får indflydelse - jf. FNs konvention om børns rettigheder

Et aktivt dannelsesbegreb støtter disse kvaliteter

Hannah Arend: Her ”kommer de sammen for at tale, føre dialoger, for at fortælle deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab”


Et aktivt dannelsesbegreb

Et aktivt dannelsesbegreb

  • Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte

  • Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed

  • Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg

  • Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost

    Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – en nærhedsdidaktik

(Samfundsanalyse)

Formulering af mål – og tegn

Dannelsesidealet - Formål

SITUATIONS-ANALYSE

- konteksten

Valg af indhold

Rekonstruktion

af pædagogikken

Udformning af metoder, principper

LEG

Dokumentation

og evaluering

Gennemførelse

Læringsforløb, praksis

(læringsteori)

Broström, 2006

Broström & Vejleskov, 2009

Inspireret af Print, 1993


Daginstitutionsloven form l

Daginstitutionsloven - Formål

§ 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.


Lovgrundlag om m l

Lovgrundlag om mål

Lov om pædagogiske læreplaner (2004):

§ 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig.

Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen.

Daginstitutionsloven (2007):

§ 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres


Om m l

Om mål

Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er:

  • meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen

  • klare og entydige

  • relevante for børn og ansatte

  • udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde

  • i overensstemmelse med de værdier og principper, som der tidligere er formuleret

    I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

INDHOLD

BARN

PÆDAGOG

Dagtilbuddets didaktik - indhold

Læring

Fremstilling

Omsorg og

anerkendende

relation

Den didaktiske trekant

Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Dagtilbuddets pædagogik kalder på en didaktisk firkant

Indhold

Børn

Ivar Frønes

Gunvor Løkken

Pædagog

Barn

DEN DIDAKTISKE FIRKANT

Broström & Vejleskov, 2009


Indhold l ringens hvad

Indhold – læringens ”hvad”

  • Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)

  • Sociale kompetencer

  • Sproglige kompetencer

    Samt ”FAGENE”:

  • Krop og bevægelse

  • Naturen og naturfænomener

  • Kulturelle udtryksformer og

    værdier

    Samt alle de selvvalgte temaer, problemer osv

    Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004


Indhold hvordan udv lge indhold

Indhold: Hvordan udvælge indhold?

”Livet leves forlæns og forstås baglæns”

FORLÆNS

  • Lade børnehavens hverdagsaktiviteter blomstre – ”det vi plejer at gøre”

  • Samtidig med praksis beskrives det der sker (observation, video osv.)

  • Analyse af praksis og konstruktion af mål, indhold set i relation til (mindst) de 6 temaer

  • Evaluere pædagogikken og børns læring

    BAGLÆNS:

  • Udvælge et område/tema/”fag” af gangen

  • Formulere mål, indhold og handlinger

  • Iværksætte praksis og beskrive det der sker (observation, video, osv.)

  • Evaluere pædagogikken og børns læring


Nogle p dagogiske principper

Nogle pædagogiske principper

  • Et aktivt og empatisk forhold mellem pædagog og barn

  • Et aktivt liv i børnefællesskabet, praksisfællesskab

  • Den voksne organiserer hverdagen, sikrer at ALLE børn er i daglig kommunikation med voksne

  • Barnet trives og udvikles via leg

  • At skabe og fange situationer som kan give grundlag for børns tænkning

  • At få børn til at tale, tænke og udtrykke sig

  • At imødekomme mangfoldigheden af børns ideer, deres nysgerrighed og undren

  • Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og udfoldelse


Sm b rns l ring

Små børns læring

  • Læring via instruktion

  • Læring via praksisfællesskab, - imitation og social praksis

    Lave & Wenger; Vygotsky

  • Læring via vejledt deltagelse, - tilegnelse, kreativ imitation

    Vygotsky, Rogoff

  • Læring via individuel konstruktion

    Piaget

  • Læring via social konstruktion, altså sammen med andre


Krop og bev gelse

Krop og bevægelse

  • Plads til kropslighed

  • Toddleren udtrykker og fortolker mening via krop

  • Kroppen er legens vigtigste ingrediens

  • Pædagogen er opmærksomt til stede på sidelinjen og fortolker børns kropslighed og udtryk, fx:

    • bygger med kasser, hopper ned, og en pige siger ”artig” og går ned

    • hilser med kroppen, laver ”propel”

    • udtrykker gruppeglæde med hyl til frokost

      Gunvor Løkken


Sprog og kommunikation

Sprog og kommunikation

Barnet indgår løbende i kommunikation, der bidrager til barnets verbal sproglige udvikling

Børnene lærer symbolfunktionen:

  • Mimik og gestikulation

  • Når det taler, er i samtale med børn og voksne

  • Når det hører historier og selv fortæller historier

  • Når det leger (roller, handlinger og genstande symboliseres)


Opl sning som dialog

Oplæsning som dialog

  • Første oplæsning foregår uden afbrydelser

  • Anden oplæsning – dialog om indhold, ord, illustrationer osv.

  • Tredje oplæsning: Børnene genfortæller og taler om indholdet

  • Herefter lege og tegne

    Whitehurst, på dansk Jette Løntoft,


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Oplæsning som dialog

- børnene læser og leger


Early literacy i vuggestuen

Early literacy i vuggestuen


Early literacy

Earlyliteracy

Organiseret aktivitet med

fortælleterninger

Det var engang

en gammel dame

Hun kørte i en raket

Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde


Early literacy i leg

Early literacy i leg

  • « Fri leg » med funktionelle skrive- og læsematerialer (receptblokke, togbiletter, bøder osv) James Christie

  • Leg i købmandsforretningen (åben-lukket skilt; tegner penge)

  • Børnene leger posthus

  • Børnene spiller «kryds og bolle» og fører pointliste

  • En gruppe børn laver skattekort

  • Rammeleg med inddragelse af skriftlighed (menukort, skilte, m.v.)


Early literacy i b rnehaven

Early literacy i børnehaven

Drengen gik op på skihoppet

Det var højt oppe i luften

Han var lidt bange

men hans far vinkede

Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod

Og næste morgen

fløj de hjem med flyveren


Fem overgangsstrategier aktiviteter projektarbejde p skolen

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen

Oplæsning af god børnelitteratur

På baggrund af historien gennemføres litteratursamtaler og filosofiske samtaler

Børnene tegner og maler

Børnene konstruerer egne lege på baggrund af deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn leger sammen

Børnene viser deres lege og dramatiseringer

Efter legeforløbet gennemfører børn og pædagoger lærings dialoger

Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005


Fem overgangsstrategier aktiviteter projektarbejde p skolen1

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen

Oplæsning

  • hun kender historien, har tænkt over både helheden og delene

  • hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum

  • hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer – uden at overdramatisere

  • hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen, så de ikke unødigt afbryder - men

  • hun giver plads til børnenes kommentarer og er i stand til på en venlig måde at reducere længden af børnenes indlæg

    Broström, 2005


Fem overgangsstrategier aktiviteter projektarbejde p skolen2

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen

Litteratursamtale

  • Var der noget i historien, som du godt kunne lide?

  • Var der noget, som du ikke kunne lide?

  • Var der noget, som du undrede dig over?

  • Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier?

    Chambers, 1994


Fem overgangsstrategier aktiviteter projektarbejde p skolen3

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen

Litteratursamtale om

“Den frygtelige fisk”

LIDE

  • at den døde, for den slugte mennesker

  • den ville sikkert sluge flere mennesker

  • at menneskerne kom ud og så ikke mere

  • at drengene dræbte fisken

  • at moren og de tre søskende kom ud

    IKKE LIDE

  • at katten blev slugt

  • at fisken skulle skamme sig

  • at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på

  • jeg synes det var rigtigt synd for katten


Fem overgangsstrategier aktiviteter projektarbejde p skolen4

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen

Var der noget du

undrede dig over?

  • det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude

  • at moderen og døtrene glemte at fisken var der

  • den var lige så hurtig som en racerbil

  • jeg undrede mig over, at fisken var så stor

  • at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne)

  • at drengene ikke angreb bagfra

  • man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk


Billedkunst i vuggestuen

Billedkunst i vuggestuen


Sang og musik i vuggestuen

Sang og musik i vuggestuen

Fagter til sange

Sangkuffert

Besøg på musiknaturlegeplads


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Natur og naturfænomener

  • Udfordre meningsfuldt

  • Give plads til børns undren

  • Sætte ord på hændelser, dele oplevelser


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Asta

Carl

Johanne

2010: Læse

2011: Læse og jeg har lært at regne – jeg har også lært at læse for nogle andre. Når man leger med en ny, skal man prøve at høre efter, hvad den anden siger.

2010: Fodbold, lære at læse - regne og tegne stregerne... Og lære at sidde stille

2011: Være søde ved hinanden, ikke sige nej til at lege med hinanden ..lært tal og bogstaver, og jeg har lært alfabetet - det kunne jeg nemlig ikke, da jeg gik i børnehave

2010: Lære at regne og læse og så får jeg en hel masse  bøger og man får det godt.”

2011: Jeg kan ikke lige fortælle hvad jeg har lært for jeg tror faktisk jeg vidste det hele i forvejen ... 


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Pas på os og hjælp os med at lære noget

Tak for ordet


St tte til b rns trivsel l ring og udvikling leg nysgerrighed og plads til at kede sig

Powerpoint på:

https://pure.au.dk/admin/workspace.xhtml

Mail:

[email protected]


  • Login