1 / 10

Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011

Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011. Hvorfor undervise i EU?. Fordi det er det vigtigste rammevilkår for Danmark Fordi over 50 procent af al dansk lovgivning stammer fra EU

darren
Download Presentation

Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU?Oplæg på konference den 22. marts 2011

  2. Hvorfor undervise i EU? • Fordi det er det vigtigste rammevilkår for Danmark • Fordi over 50 procent af al dansk lovgivning stammer fra EU • Fordi hovedparten af inspirationen til de resterende politiske initiativer stammer fra EU’s medlemslande • Fordi EU er den eneste reelle vej til indflydelse i resten af verden • Konklusion: Fordi EU for Danmark stort set er ”the only show in town”

  3. Hvordan skal man gå til EU? • Undgå ja-nej diskussioner – de giver et fagligt forkert billede af valgmulighederne • Undgå såvel pro- som anti-EU - man diskuterer heller i statskundskaben ikke pro- og anti- Danmark eller Københavns kommune • EU er fagligt set en politisk ramme eller arena • Kritik af EU-politiske initiativer og –institutioner forveksles tit med kritik af rammen • Betragt EU som en nøgternt fremadskridende føderaliseringsproces • Diskussioner af denne føderaliserings proces’ hastighed er fagligt interessante

  4. Hvad er EU’s vigtigste institutionelle karakteristika? • Angående organiseringen – i retning af klassisk montesquieusk magtdeling : • Lovgivende magt: • Ministerrådet = Overhuset – Senatet • Europa-Parlamentet = Underhuset – Repræsentanternes Hus (75 procent) • Udøvende magt: • Kommissionen – men med betydelig delegation til medlemslandene • Dømmende magt: • EU-Domstolen

  5. EU’s særheder i forhold til den montesquieuske magtdelingslære: • Overhuset har (stadig) mere magt end Underhuset • Den udøvende magt har monopol på fremsættelse af forslag • Underhuset kan kun afsætte den udøvende magt i ekstreme tilfælde (Santer-Kommissionen) • Den udøvende magt er udpeget af Overhuset (regeringerne) • Det er uafklaret, om EU-Domstolen vinde en konflikt med de nationale højesteretter?

  6. EU’s rækkevidde? • EU har en stor formel magt på det lowpolitics økonomisk-politiske område: • Handelspolitik • Erhvervspolitik • Indre marked • Konkurrencepolitik • ØMU • = supranational føderalistisk beslutningsmåde • EU har mindre formel magt på det det highpolitics udenrigs- og sikkerhedspolitiske område • = intergovernmental koordination

  7. EU er også blevet et læringslaboratorium: • Ved siden af den retlige integration finder der også en voksende ”læringsintegration” sted: • Beskæftigelsespolitikken • Forskningspolitikken • Uddannelsespolitikken • Socialpolitikken • Den økonomiske politik • Finanspolitikken • = Den åbne koordinationsmetode

  8. EU som et samfundsvidenskabeligt testlaboratorium • Inden for genetikken har man bananfluerne, når man skal afdække lovmæssigheder. De er velegnede, fordi de formerer sig så hurtigt. • Inden for samfundsvidenskaben har vi EU, som man skal afdække lovmæssigheder. EU er velegnet, fordi fænomenet som politisk system ændrer sig så hurtigt. • Fx om: • Suverænitet • Lobbyisme • Skabelsen af nye politiske systemer • Delegation af politisk kompetence • Forholdet mellem medlemsstater og det overnationale niveau • Politiske partier i en føderaliseringsproces • Europæiseringen af centrale forvaltningsgrene osv.

  9. EU tilbyder efterhånden også et supermarked af teorier, teorielementer, begreber, som kan anvendes og testes: • Neofunktionalismen • Intergovernmentalismen • Liberal intergovernmentalisme • Rational choice institutionalisme • Socialkonstruktivisme • Multilevel governance • Politisk læringsteori • Osv.

More Related