Introforløb i grammatik

1. Modul 4: Helsætningsanalyse ved Elisabeth Nedergaard Introforløb i grammatik

2. Dagens program • Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Repetition af sætningsleddene (køreplan) • Hvad er en periode? • Hvad er en helsætning? • Hvad er en hovedsætning? • Hvad er en ledsætning? • De tre arter af ledsætninger • Øvelsessætningerne s. 42 (bestemmelse) • Øvelser i klassen

3. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget er jeres åndelige spejl • Sproget giver jeres følelser og tanker form • Sproget sætter jer i stand til at kommunikere jeres følelser og tanker ud til andre • Sproget er jeres vigtigste erkenderedskab

4. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget består af ord • Ordene giver først mening, når de er ordnet i et bestemt grammatisk mønster (kaldet SÆTNINGER) • Jo bedre I behersker grammatikken og sætningsdannelsen, desto mere præcist kan I udtrykke det, I ønsker at sige

5. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget er både et redskab for jeres personlige erkendelse • og et redskab for jeres samspil med omverdenen • Sproget er jeres vigtigste samtaleredskab • Sproget er jeres vigtigste studieredskab • I kan ikke lære fremmede sprog, hvis I ikke behersker jeres eget

6. Beherskelse af grammatikken giver: • Præcision i udtryksmåde (både mundtligt og skriftligt) • Forståelse (egen og andres) • Bedre muligheder (studiemæssigt, jobmæssigt, personligt) 

8. Hvad er en periode? • En periode er en sætningssekvens, der går fra punktum til punktum • En periode kan bestå af en eller flere HELSÆTNINGER

9. Hvad er en helsætning? • En helsætning udtrykker en afrundet mening En helsætning giver derfor mening i sig selv • En helsætning kan bestå af en hovedsætning: ”Eleverne er glade.”

10. Hvad er en helsætning? • En helsætning kan også bestå af en hovedsætning med dertil hørende ledsætninger: ”Læreren påstår, at eleverne er glade.” ”Eleverne er glade, fordi de lærer grammatik.”

11. Hvad er en helsætning? • En helsætning kan IKKE bestå af en ledsætning alene: ”...at eleverne er glade...”(der mangler noget, ikke?!) ”...fordi de lærer grammatik...”(der mangler også noget, som ”fordi de lærer grammatik” kan definere)

12. Hvad er en hovedsætning? • Hovedsætninger er sætninger, der ikke er underlagt andre sætninger, men som til gengæld kan have andre sætninger som underled.

13. Hvad er en hovedsætning? • En hovedsætning er det, der er tilbage i en helsætning, når ledsætningerne er ”siet fra”. Læreren påstår, at eleverne var glade. Eleverne er glade, fordi de lærer grammatik. • Hovedsætningen i en helsætning kan også kaldes HELSÆTNINGSSTAMMEN

14. Hvad er en hovedsætning? • Hvis der ingen ledsætninger er i en helsætning, er der sammenfald mellem hovedsætning og helsætning. Eleverne faldt i søvn.

15. Hvad er en ledsætning? • En ledsætning er det samme som en ”bisætning” • En ledsætning kaldes en ”ledsætning”, fordi den indgår som led i en anden sætning: Peter sagde, at han elskede grammatik.  At han elskede grammatik, var ikke løgn

16. Hvad er en ledsætning? • En ledsætning er som regel indledt med en markør i form af en hypotaktisk konjunktion (= en ledsætningsindleder): at, mens, fordi, hvis, da, når (og mange andre) <OBS!: og, men og eller danner IKKE ledsætninger!!!>

17. Hvad er en ledsætning? • Ledsætningsindlederen kan også være et henførende eller spørgende stedord eller biord: som/der, hvilken, hvem, hvorfor, hvordan, hvorfra, hvorhen (osv.) (Eksempler på forskellige typer ledsætningsindledere findes i skemaet over ledsætningstyper på s. 44 i ”Fra ord til sætning”.)

18. Opsamling • En PERIODE er en sætningssekvens, der går fra punktum til punktum. • En periode kan bestå af en eller flere HELSÆTNINGER. • En helsætning SKAL mindst indeholde en HOVEDSÆTNING/HELSÆTNINGSSTAMME og kan derudover indeholde en eller flere LEDSÆTNINGER. • Ledsætninger har en LEDFUNKTION i helsætningen.

19. De tre arter af ledsætninger • Ledsætninger, der står som subjekt (x) eller akkusativobjekt (), kaldes SUBSTANTIVISKE. • De er ofte indledt med ordet ”at”: Han sagde, at det var sandt.

20. De tre arter af ledsætninger • Ledsætninger, der lægger sig til et substantiv (navneord) og fortæller nærmere om det, kaldes ADJEKTIVISKE. • De plejer at være indledt med et relativt pronomen eller adverbium (et henførende stedord eller et henførende biord). Manden, som sad på bænken, var faldet i søvn.

21. De tre arter af ledsætninger • Hovedparten af alle ledsætninger er ADVERBIELLE og fortæller om de nærmere omstændigheder ved en handling (hvor, hvornår, hvorfor, hvordan osv.). Manden faldt i søvn, mens han sad på bænken. Manden faldt i søvn, fordi han var træt.

22. Øvelsessætningerne s. 42 • Da regnen kom (LS, adverbiel om tid), sad manden og børnene atter i bilen (HS). • De skyndte sig hjem og pakkede madkurven ud på gulvet i mandens stue (HS).

23. Øvelsessætningerne s. 42 • Det var den hyggeligste skovtur(HS), som de nogensinde havde været på(LS, står adjektivisk til ”den hyggeligste skovtur”). • Mens det regnede og lynede udenfor (LS, adverbiel om tid), sad de trygt og godt inden døre (HS). • De spurgte (HS), hvorfor de ikke gjorde det oftere (LS, står substantivisk og fungerer som akkusativobjekt () for verbet ”spurgte”).

24. Øvelsessætningerne s. 42 • Manden svarede (HS), at de var velkomne(LS, står substantivisk og fungerer som akkusativobjekt () for verbet ”svarede”), når som helst de måtte ønske det(LS, adverbiel om tid; fortæller, hvornår de var velkomne). • Da de var gået(LS, adverbiel om tid), var manden atter alene(HS).

25. Så skulle I være klar til at gå ud at lave øvelser: • 1a da (EN for DJ) A10, • 1b da (MA) A11 • 1e da (SJ) B3 • 1f da (GC) B4 • 1t da (BA) B6 • 1x da (KH) B10 • 1y da (LO) B11 • 1z da (IH) B13