1 / 37

Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund

Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund. Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Tandlæge MPH Birthe Cortsen. Disposition. Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken

darby
Download Presentation

Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Tandlæge MPH Birthe Cortsen

  2. Disposition • Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken • Sammenligning af tandsundheden på basis af OCR-statistikken 2009 • ”Danmarkskortet” – I hvilke kommuner deltager privat praksis i den kommunale tandbehandling af børn og unge?

  3. Historik • 1972 vedtagelse af Lov om børnetandpleje • 1977 obligatorisk at indberette SCOR også for praksiskommuner • 1982 evaluering af SCOR systemet af internationalt forskerteam • 1986 alle børn og unge ml. 0-18 år tilbydes vederlagsfri tandpleje • 1998 MPH afhandling evaluerer SCOR systemets anvendelse • 2002 rapport sammenligner tandplejetilbuddet i klinik- og praksiskommuner • 2010 undersøgelse sammenligner tandsundhed i klinik- og praksiskommuner • Herudover revisioner af SCOR systemet i 1985, 1987, 1993, 1999

  4. Udvikling af gennemsnitligt DMFS for de 15-årige i perioden 1988-2009

  5. Procentandel caries frie børn i hhv. 1989 og 2009

  6. Indberetningspligtige årgange • 5-årige - har det fulde primære tandsæt • 7-årige - har de frembrudte 6´ere • 12-årige - har alle permanente tænder • 15-årige - står overfor muligheden for at forlade den kommunale tandplejeordning

  7. Styrker ved SCOR-statistikken • Overvågning af børne- og ungdomsbefolkningens tandsundhed • Planlægning og evaluering af den kommunale tandpleje lokalt i kommunerne • Målformulering i forskellige strategiske sammenhænge • Justere fordelingen af ressourcer, så disse rettes mod relevante problemområder • Dokumentation i forbindelse med klage- og efterforskningssager

  8. Svagheder ved SCOR-statistikken (1) • Lave indberetningsprocenter mindsker validiteten • Indkaldelsesintervaller > 12 måneder kan medføre selektionsbias • Mange forskellige undersøgere foretager indberetninger • Erosioner registreres ikke på trods af at det er et udbredt odontologisk problem

  9. Svagheder ved SCOR-statistikken (2) • DMF indekset tager ikke med i overvejelserne antal tænder/flader i risiko • Registreringen af caries (D/d) varierer afhængigt af undersøgeren • M/e kan være vanskelig, da den nøjagtige årsag til tandens fjernelse ikke altid er kendt • F komponenten influeres af tandlægens vurdering af om en carieslæsion er fyldningskrævende • Hos voksne ændres F komponenten ikke ved fx omlavninger eller udskiftning af fyldning • Tandfarvede fyldninger kan være vanskelige at registrere og medføre underdrivelse af F/f komponenten

  10. Procentandel af klinikkommuner og praksiskommuner som indberetter hhv. fire obligatoriske årgange eller flere

  11. Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 fordelt på klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner

  12. Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 i hhv. ”rene” praksiskommuner og hele landet

  13. Sammenligning af tandpleje i klinikkommuner og praksiskommuner, 2002 • Kommunens udgifter per barn generelt er lidt lavere i privat praksis • Tandsundheden er marginalt bedre i klinikkommunerne • Andelen af caries frie børn er ens • Den faglige professionalisme hos tandlæger overskygger alle andre incitamenter – også de økonomiske • Der er ikke belæg for at påstå, at man i klinikkommunerne ser flere af børnene end i praksiskommunerne • Kommunernes mulighed for at skifte fra klinikkommune- til praksiskommunetilbuddet synes at styrke effektiviteten inden for begge udbydere

  14. Procentandel af klinikpersonale i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner der anvender forebyggelsestiltag

  15. Antal forebyggende tiltag på hhv. risikobørn og gennemsnitsbørn i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner , 2002

  16. Sammenligning af klinikkommuner og praksiskommuner i 2007

  17. Faktorer som påvirker børns caries erfaring • Forældrenes generelle helbred • Statsborgerskab • Forældres rygevaner • Forældres uddannelse • Familiens økonomi • Geografiske variationer – fluoridindholdet i drikkevandet?

  18. 5-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  19. 7-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  20. 12-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  21. 7-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  22. 12-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  23. 15-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

  24. Cariessværhedszoner • Zone 1: Cariesfri • Zone 2: Fissurcaries • Zone 3: Approximal caries • Zone 4: Incisiv- og glatflade caries

  25. Procentuel fordeling af 5-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  26. Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  27. Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  28. Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  29. Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  30. Procentuel fordeling af 15-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

  31. Regionale forskelle i carieserfaring (defs+DMFS)

  32. Procentandel klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner i hhv. 2001 og 2010

  33. Fordeling af klinikkommuner, praksiskommuner og kommuner med blandet ordning i 2010

  34. Anvendelse af BUT-OK, fastprisaftaler eller blandet ordning 2010

  35. Referencer • C. Pine and R. Harris: Community Oral Health, 2007. • Inge Hansen: Evaluering af SCOR-systemets anvendelse. MPH afhandling nr. 3, 1998. Århus Universitet. • L. B. Andersen, M. Blegvad: Private or public Service Provision? Economic and professional incentives in Danish dental care for children. Department of Political Science, University of Aarhus, November 2002. • L.B. Christensen et al.: Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes: Community Dental Health (2010) 27, 94-101. • M. Blegvad og L. B. Andersen: Hvad gør personalet i børnetandplejen? Og virker det? Forebyggelse i praksis- og klinikkommuner • Sundhedsstyrelsen: Indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet, 1999 • Sundhedsstyrelsen: SCOR statistikken 2009: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Tandpleje/Tandsundhed/Boern%200-18%20aar.aspx

  36. Tak for opmærksomheden • Kontakt: Birthe Cortsen • Mail: bc@tdl.dk • Mobil: 61 63 86 83

More Related