Jorden, Månen, Solen

1. Jorden, Månen, Solen Jorden, Månen, Solen Den nære astronomi

2. Jorden, Månen, Solen Jorden Den Blå Planet er vores hjem

3. Jorden, Månen, Solen Solen Solen er vores energikilde

4. Jorden, Månen, Solen Solen er en stjerne som mange andre • Solen er en glødende gas-kugle med overfladetempe-ratur ca. 5800 grader • Den er 150 mio. km væk, og den diameter er 109 gange Jordens Protuberans Stjernen Betelgeuse

5. Jorden, Månen, Solen Solen frembringer energi • I Solens varme indre forløber fusionsprocesser, som frembringer energi, der får Solen til at lyse

6. Jorden, Månen, Solen Jordens atmosfære virker som et drivhus • Vi bor i drivhuset. Atmosfæren holder på varmen fra Solen, så der er varmere her på Jorden end ude i rummet

7. Jorden, Månen, Solen Vores energi kommer fra Solen • Strålingen fra Solen tilfører hver kvadratmeter 1380 W, dvs. 1,38 kJ pr. sekund • Det er denne energi, der driver vind og vejr, og det er herfra, vi får sol-energi, vindenergi og vandkraft Orkanen Bonnie over Atlanten

8. Jorden, Månen, Solen Nat og dag Nat og dag skyldes Jordens rotation

9. Jorden, Månen, Solen Det er altid nat på halvdelen af Jorden • På den side, der vender mod Solen, er det dag • Om vinteren er dagbuen for Danmark ganske kort, mens den er lang for Cape Town • Om sommeren er det modsat Danmark Cape Town

10. Jorden, Månen, Solen Link – Jordens kredsløb om Solen

11. Jorden, Månen, Solen Jorden bevæger sig i en bane omkring Solen • Omløbstiden er et år, dvs. 365,24 døgn • Banen er en ellipse, dvs. en fladtrykt cirkel

12. Jorden, Månen, Solen Jordens akse hælder i forhold til ekliptikas plan • Derfor er dagen på den nordlige halvkugle længere om sommeren end om vinteren Kort dagbue Lang dagbue Om sommeren er dagen lang, vi modtager derfor meget strå-ling fra Solen, og det bliver varmt. Om vinteren er dagen kortere, vi modtager mindre stråling, og det bliver koldere.

13. Jorden, Månen, Solen Mere om sommer og vinter • Om vinteren står Solen lavere på himlen end om sommeren Når Solen om vinteren står lavt på himlen, fordeles strålingen på et stort areal og varmer derfor ikke så meget. Om sommeren rammer den samme mængde stråling et mindre areal og varmer derfor mere.

14. Jorden, Månen, Solen Klimaet er varmest tæt på ækvator • Billedet viser verdenshavenes temperatur • De røde områder er varmere end de blå

15. Jorden, Månen, Solen Dag hele døgnet • Nord for polarcirklen kan man om sommeren opleve, at Solen slet ikke går ned - midnatssol • Billederne er taget i Fin-land ved midsommer lidt syd for polarcirklen • Her er der ikke midnats-sol, men natten er meget kort Solen går ned kl. 23.07 Solen står op igen to timer senere Her er bil-lederne taget

16. Jorden, Månen, Solen Nat hele døgnet • Nord for polarcirklen kan man opleve, at det er nat hele døgnet • Billedet er taget tæt på polarcirklen ved vinter-solhverv Polarcirklen Solen står op, og om fem min. går den ned igen

17. Jorden, Månen, Solen Månen Er vores tro følgesvend

18. Jorden, Månen, Solen Månen når rundt om Jorden på en måned • Billedet forneden viser Jorden og Månen set fra rummet • Månens bane hælder en smule i forhold Jordens • Ellers ville vi have haft solformørkelse en gang om måneden

19. Jorden, Månen, Solen Månens faser • Månen viser hver måned en række faser • I laboratoriet har vi efterlignet nogle af dem • Som sol er brugt en projektor Aftagende Sidste kvarter Aftagende Jorden Fuldmåne

20. Jorden, Månen, Solen Tidevand • Tidevandet skyldes tyngde-kræfter fra Månen • Disse kræfter frembringer to ”buler” med højvande på hver side af Jorden • På grund af Jordens rota-tion flytter højvandet sig, og det bliver ebbe og flod to gange i døgnet

21. Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Solformørkelse • Når Månen skygger for So-len, får vi solformørkelse • På tegningen er der total solformørkelse ved A og delvis formørkelse ved B • Fotografierne viser en ringformet formørkelse

22. Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Forventningsfulde elever iagttager solformørkelse • I 1999 var der solformørkelse • Den hvide kikkert kaster et billede ned i bunden af pap-kassen, hvor det fotograferes med et almindeligt kamera

23. Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Måneformørkelse • Når fuldmånen kom-mer ind i Jordens skygge, oplever vi en måneformørkelse

24. Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Link - Solformørkelse Link - Måneformørkelse

25. Jorden, Månen, Solen Planeter og kometer Planeter og kometer kredser om Solen

26. Jorden, Månen, Solen Planeter • Foruden Jorden er der en række andre planeter, der kredser om Solen • De fire, der er Solen nærmest, kaldes indre planeter

27. Jorden, Månen, Solen Indre planeter Venus • Venus har en atmo-sfære af CO2 og svovl-syre • Mars er lidt mindre, og næsten hele atmo-sfæren er fordampet • På Jorden har vi en atmosfære af oxygen og nitrogen. Den be-skytter os mod farlig stråling og sørger for, at vi kan holde varmen Mars Mars Jorden Jorden

28. Jorden, Månen, Solen Ydre planeter Vulkan på Jupiters måne Io Jupiters røde plet Saturns ring Saturn med et udvalg af måner Jupiter med en af sine måner

29. Jorden, Månen, Solen Kometer • Kometer bevæger sig i langstrakte elliptiske baner omkring Solen • Billedet til højre viser Halleys Komet, der har en omløbstid på 76 år • En komets hale vender altid bort fra Solen Halleys Komet