Peter nedergaard
Download
1 / 41

Peter Nedergaard - PowerPoint PPT Presentation


  • 128 Views
  • Uploaded on

Peter Nedergaard. Almen statskundskab 3: Demokrati II: Beethams legitimitetsmodel og Levis statsmodel. Dagsorden. 1. Beetham : Hvad er politisk legitimitet? 2. Beetham : Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået? 3. Case: EU i et politisk legitimitetsperspektiv

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Peter Nedergaard' - chika


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Peter nedergaard

Peter Nedergaard

Almen statskundskab 3: Demokrati II:

Beethams legitimitetsmodel og Levis statsmodel


Dagsorden

Dagsorden

1. Beetham: Hvad er politisk legitimitet?

2. Beetham: Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået?

3. Case: EU i et politisk legitimitetsperspektiv

4. Levi: Hvad er staten for en størrelse?

5. Levi: Statsform vs. Styreform

6. Statsteorier

7. Weber og staten



Beethams m l og grundl ggende begreber
Beethams (efterflugte Ralph Miliband) mål og grundlæggende begreber

Beethams mål: Finde ud af, hvad politisk legitimitet er, og hvordan analyserer vi den?

Magt over: Politik involverer samfundsmæssige relationer, hvor mindst én af parterne forsøger at løse problemet ved at bruge magt over andre som sidste udvej enten direkte eller ved at ændre baggrunden for magtrelationen.

Ressourcer: Magt handler om kontrol over fysiske tvangsmidler (tvangsmagt), materielle eksistens- og velfærdsmidler (økonomisk magt) samt fortolkningsmidler og identitetsdannelse (kulturel magt) .


Demokratiets legitimeringsprofessioner
Demokratiets legitimeringsprofessioner (efterflugte Ralph Miliband)

Juristerne: Eksperter, der fortolker og definerer legale regler ved at fokusere på legale konflikter mellem magtens instanser (lovgivende, dømmende, udøvende).

At sige, at en person har erhvervet sin magt legalt og udøver den indenfor lovens herredømme, er den første betingelse for legitimitet.

Politiske filosoffer: Er den legale magt er begrundelsesværdig, dvs., lever den op til bestemte normative eller moralske principper, der kan forsvares rationelt.

Spørgsmålet er her ikke, hvad loven foreskriver, men hvad den bør foreskrive. Hvad der er legitimt afgøres af, hvad der er moralsk forsvarligt.

Socialforskere: Beskæftiger sig med legitimitet i en bestemt historisk kontekst.

Socialforskere undersøger, om magthaverne og undersåtterne mener eller tror på, at magten udøves legitimt.


Beethams kritik problemer i webers definition
Beethams kritik: Problemer i Webers definition (efterflugte Ralph Miliband)

Weber sammenblander legalitet og legitimitetstro. Om magten udøves eller ikke-udøves i overensstemmelse med loven, har ikke noget at gøre med, hvad folk tror.

Weber overser, at legitimitet også kan dreje sig om, at folk gennem deres handlinger accepterer den måde magten udøves på.

Selv om man giver udtryk for mistro til de styrende, kan man godt samtidigt legitimere styret gennem sine handlinger.


Er den gr ske krisepolitik politisk legitim
Er den græske krisepolitik politisk legitim? (efterflugte Ralph Miliband)



Beetham politiske systemers legitimitet vurderingskriterier
Beetham: Politiske systemers legitimitet: Vurderingskriterier

  • 1. Overensstemmelse med regler ?

  • Hvilke regler er relevante? (grundloven, sædvane, direktiver)

  • Bliver reglerne overholdt?

  • 2. Hvordan begrundes reglerne?

  • Hvilken magtkilde? (tradition, folket, guddommelig magt, én Fører)

  • Er magthaverne ’passende’ (rationelle, lydhøre, ansvarlige, tillidsvækkende)?

  • Tjener reglerne borgernes interesser (imødekommer legitime krav om ligestilling velfærd m.v.)?

  • 3. Er der synlige beviser på samtykke?

  • Hvilke ’beviser’ er relevante (religiøse, videnskabelige, filosofiske)?

  • Hvor stærkt er samtykket?



Eu i et legitimitetsperspektiv
EU i et legitimitetsperspektiv Vurderingskriterier

  • EU niveau: Dominans af ikke direkte folkevalgte Institutioner

  • Europa-Parlamentet: Eneste folkevalgte institution i EU

  • Relativt svag i lovgivningsprocessen

  • Medlovgiver sammen med Rådet, begrænset magt over Kommissionen (”regeringen”).

  • b) Valg til Europa-Parlamentet

  • De er andenrangs nationale valg.


Eu i et legitimitetsperspektiv1
EU i et legitimitetsperspektiv Vurderingskriterier

  • 2) Rådet: Tynd og fjern forbindelse til vælgerne

  • Ved overgang til kvalificeret flertal mister de kontrol.

  • 3) Kommissionen

  • Ikke-valgt institution med stor indflydelse.

  • 4) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd.

  • 5) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’.

  • Traktaten: ’We the Head of States’.


Kommissionen
Kommissionen Vurderingskriterier


Eu i et legitimitetsperspektiv2
EU i et legitimitetsperspektiv Vurderingskriterier

4) ’Udenrigsministerium’ (European External Action Service) mere eller mindre usynligt. Store aktører vil ofte hellere forhandle direkte med Merkel osv.

5) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd.

6) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’.

Traktaten: ’We the Head of States’.



Levi om staten
Levi om staten Washington, Seatle

Staten er en sammensat helhed.

En god statsanalyse handler om at kunne skelne statens forskellige kendetegn fra hinanden.

Staten er også en abstraktion; nøglebeslutninger træffes af statsansatte og magthavere og ikke af staten som sådan.


Levi om staten1
Levi om staten Washington, Seatle

Staten påvirker nogle gange en situation (er agent).

Andre gange er den fokus for handlen (er et forum).

Staten er historisk og geografisk bundet.


Levi en karakteristik af staten
Levi: en karakteristik af staten Washington, Seatle

Staten er:

  • den centrale identifikationsfigur for en befolkning,

  • et komplekst apparat for centraliseret og institutionaliseret magtudøvelse,

  • etablerer ejendomsrettigheder,

  • regulerer samfundet indenfor et givent territorium,

  • nyder formel anerkendelse som en suveræn stat i det internationale forum af stater.


Statens pas
Statens pas Washington, Seatle


Statsform en karakteristik
Statsform – en karakteristik Washington, Seatle

  • Stater kan giver medlemmerne en fælles identitet.

  • 2. Stater kan formes, men de er ikke på valg.

  • 3. Det er kun deres regering, der vælges.

  • 4. Regeringer styrer i og for staten.


Statsform vs styreform
Statsform vs. styreform Washington, Seatle

Spørgsmål om statsform må derfor adskilles fra spørgsmål om styreform.

Analyse af styreform handler for det meste om regeringsmagtens størrelse, organisering, policies, og regime type.

Fokus er på interaktionen blandt aktører med forskellige roller i relation til økonomiske, sociale og ideologiske kræfter.

Statsform betinger (bestemmer, begrænser og faciliterer) styreformen institutionelt såvel som normativt.

Statsformen = samfundets grundlæggende organisation.


Analyse af statsformen
Analyse af statsformen Washington, Seatle

Analyse af statsform er historisk med fokus på:

demografiske forhold såvel som interne sociale kræfter og magtdynamikker indenfor et partikulært geografisk rum (bl.a. om man er stormagt eller småstat);

statens rolle i globaliseringen, f.eks. når det gælder handel, krig og kolonisering (bl.a. åben økonomi eller protektionisme);

statens forhold til virksomhederne, NGO’ere og klasser (bl.a. korporatisme eller pluralisme).


Statens vigtige rolle for konomien
Statens vigtige rolle for økonomien: Washington, Seatle

Staten håndhæver kontrakter.

Staten sørger for offentlige goder.

Staten sørger for social forsikring.

Staten fremmer opbygning af social kapital, civilt medborgerskab og centrale demokratiske værdier om tolerance, frihed, lighed etc.


Lego er afh ngig af staten
Lego er afhængig af staten Washington, Seatle


Statens vigtige rolle for demokratiet
Statens vigtige rolle for demokratiet Washington, Seatle

Opretholdelse af demokratiet forudsætter simpel enighed omkring nationens sammensætning og statens grænser;

En stærk stat er en garant for demokrati på samme måde, som den er garant for kapitalisme. Et demokrati kan kun blive stabilt, hvor der eksisterer en stabil form for regelstyre.


Udfordringer for statsteorien
Udfordringer for statsteorien Washington, Seatle

  • Er staten på vej ud som model for politisk organisering?

  • Mister den suverænitet?

  • Udgør den ikke længere en centraliseret enhed?

  • Er den bureaukratiske stat på retur?

  • Er den integrerende stat på vej ud?

  • Er statslig tvangsmagt på retræten?


Udfordringer for statsteorien1
Udfordringer for statsteorien Washington, Seatle

  • Bliver staten koloniseret af det private og civilsamfundet?

  • Ser vi enden på den store statsmagts æra?

  • Har staten mistet autonomi som central politisk institution?

  • Har staten mistet sin lederevne?

  • Har staten mistet kontrollen?

  • Har staten mistet sin identitetsskabende kraft?


Statsformens tre gr nser
Statsformens tre grænser: Washington, Seatle

Statsformener samfundets ’skelet’ og sætter den forskel mellem (1) individ og fællesskab, (2) person og marked samt (3) stat og omverden, som styreformen hviler på:

  • Hvem er ’jeg’, og hvad kan ’jeg’ disponere over? (grænsen mellem individ, nationalt fællesskab og stat).

  • Hvem er ’de andre’, og hvad må ’jeg’ afstå fra at råde over (grænsen mellem person og marked – mellem at besidde et gode og udveksle og cirkulere goder med en modpart).

  • Hvad er staten, og hvad kan den uindskrænket råde over? (grænsen mellem staten og andre stater, mellem det territorium ’vores’ stat suverænt kontrollerer og de andre suveræne stater).



Den danske parlamentariske styreform
DEN DANSKE (PARLAMENTARISKE) STYREFORM Washington, Seatle

I princippet:

Frie borgere, der i fællesskab suverænt bestemmer over staten, der kan tildele dem rettigheder:

Politiske rettigheder (retten til at vælge og retten til at blive valgt);

Politiske friheder (’statsborgerlige’ rettigheder som ytringsfrihed og organisationsfrihed, der garanterer individets egenart som borger).


Statsteori
Statsteori Washington, Seatle

  • Tidlig statsteori (Hobbes, Locke, Rousseau etc.):

    • Fokus: Den sociale orden:

    • Kan staten ophæve naturtilstanden?

    • Er samarbejde omkring produktion af offentlige goder mulig uden en stat?

    • Hviler staten på konsensus eller konflikt?


Statsteori1
Statsteori Washington, Seatle

  • Klassisk økonomi (Adam Smith Ricard, Hume, Bentham m.v.):

    • Fokus:

    • Natvægterstaten.

    • Staten på kontrakt og med fokus på begrænset offentlig service (”fyrtårne”).

    • Staten som instrument for individuel frihed og økonomisk vækst (frihandel/ økonomisk frihed).


Statsteori2
Statsteori Washington, Seatle

  • Marxisme (Marx, Engels, Bernstein, Kautsky, Lenin m.v.):

  • Fokus:

    • Den undertrykkende klassestat.

    • Socialstaten.

    • Og staten som medium for at realisere det klasseløse samfund.

    • Reformisme eller revolution?


Statsteori3
Statsteori Washington, Seatle

  • Keynsianisme

    • Fokus:

    • Staten som udviklings- og moderniseringsinstitution. ”Social engeneering”.

  • Moderne marxisme (Poulantzas, Althusser, Miliband m.v.)

    • Fokus:

    • Den moderne klassestats styrings- og legitimationsproblemer. Ideologi.


Statsteori4
Statsteori Washington, Seatle

Rationalistiske statsteorier (North, Buchanan, Olson osv.).

Fokus:

Staten som et sæt af sociale, økonomiske og politiske grupper, der stiller krav til staten og vil maksimere deres interesser.

Rent-seeking.


S rinteresser
Særinteresser Washington, Seatle


Statsteori5
Statsteori Washington, Seatle

  • Nyinstitutionalisme (Ostrom, North, Weingast)

  • Fokus:

    • Hvordan er staten forudsætningen for økonomisk udvikling?

    • Institutionelle arrangementer for at producere offentlige goder uden en central stat og ofte udenfor de formelle institutioner.


Weber og staten
Weber og staten Washington, Seatle

Mange statsforskere har taget udgangspunkt i Weber, der definerede staten som:

En tvangsbaseret form for politisk organisering, hvis administrative stab med succes værner påstanden om at staten nyder et monopol på den legitime brug af fysisk vold, når den skal påtvinge samfundet sin orden.


Hvad er problemet med webers definition
Hvad er problemet med Webers definition? Washington, Seatle

Weber tager for givet:

(1) at staten nyder et voldsmonopol samt

(2) at statens brug af vold er legitim.

Men (1) og (2) er et empirisk spørgsmål og ikke en del af statsdefinitionen.


Webers statsdefinition
Webers statsdefinition Washington, Seatle

  • Webers definition indfanger ikke helt:

    • statens territorielle egenskaber samt

    • statens evne til at regulere med lovgivning og normer.


Forklaringsmodeller
Forklaringsmodeller Washington, Seatle

ENKLE KOMPLEKSE

Forklarende Beskrivende

Forudsigende Detaljerede

Abstrakte Konkrete

Generaliserende Specifikke

Simplificerende Plausible

(Rational choice, (Policy analyse,

Neorealisme) konstruktivisme)

Nyinstitutuionalisme


ad