Peter nedergaard kildekritik og unders gelsesdesign
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 22

Peter Nedergaard Kildekritik og undersøgelsesdesign PowerPoint PPT Presentation


  • 55 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Peter Nedergaard Kildekritik og undersøgelsesdesign. Dagsorden: 1. Kildeværdi – opsamling 2. Undersøgelsesdesign med eksempler 3. Det nomotetiske undersøgelsesideal 4. Det ideografiske undersøgelsesideal. 1.Kildeværdi – opsamling.

Download Presentation

Peter Nedergaard Kildekritik og undersøgelsesdesign

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Peter nedergaard kildekritik og unders gelsesdesign

Peter NedergaardKildekritik og undersøgelsesdesign

Dagsorden:

1. Kildeværdi – opsamling

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

3. Det nomotetiske undersøgelsesideal

4. Det ideografiske undersøgelsesideal


1 kildev rdi opsamling

1.Kildeværdi – opsamling

  • Forhold at tage i betragtning ved vurdering af kilders kildeværdi:

  • Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv, hvor ikke meget ofte er overladt til tilfældighederne.

  • Alle typer af kilde kan og skal udsættes for samme kildekritiske tilgang.

  • Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle. Lyt!


1 kildev rdi opsamling1

1.Kildeværdi – opsamling

  • Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen.

  • Nogle kildetyper er ikke bedre eller finere eller højere rangerende end andre.

  • Forskellige kildetyper kan netop kaste lys på et emne på forskellig måde.

  • Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder.

  • Kilderne skal så vidt muligt være primære og samtidige.

  • Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.


1 kildev rdi opsamling2

1.Kildeværdi – opsamling

  • Kilderne som beretning skal udtale sig om det aktuelle emne og/eller som levn relatere sig til organisationen/begivenheden/fænomenet, der er genstand for undersøgelsen.

  • Ophavspersonerne skal altid være centralt placeret i forhold til problemformuleringen.

  • Kilderne kan kun forstås i lyset af ophavspersonen og ophavssituationen.

  • En kilde kan aldrig vurderes på en entydig sand-falsk-skala.


1 kildev rdi opsamling3

1.Kildeværdi – opsamling

  • Man skal altid anvende kilder fra forskellige ophavspersoner med forskellige ophavssituationer.

  • Fortolkning af kilder foregår altid i en bestemt kontekst, som kan være skjult.

  • Det kan aldrig være et argument for en kildes værdi, at flere kilder siger det samme.

  • Man skal altid søge efter modstand i kilderne.

  • Man skal bruge mistankens hermeneutik (”alle lyver”) for at få prøvet værdien af kilderne af.


2 unders gelsesdesign med eksempler

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. VARIABLE 1 – generelt design

  • Nøgleenhederne i forskningsanalyser:

  • Uafhængig variabel = fx uddannelsesniveau

  • Afhængig variabel = fx et lands velstand

  • Mellemkommende variabel = fx om et land har haft en fredelig historie

  • Lav så vidt muligt altid en model med uafhængige, afhængige og mellemkommende variable


2 unders gelsesdesign med eksempler1

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. VARIABLE 2 – Duvergers hypoteser

  • Ifølge Borre/ Goul Andersen

  • Duverger (a):

  • Uafhængig variabel = Flertalsvalg i enkeltmandskredse

  • Afhængig variabel = Topartisystem

  • Duverger (b):

  • Uafhængig variabel = Proportionalt valgsystem

  • Afhængig variabel = Flerpartisystem


2 unders gelsesdesign med eksempler2

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. VARIABLE 2 – det danske partisystem falsificerer Duvergers hypoteser Ifølge Borre/ Goul Andersen

  • Det danske partisystem (a):

  • Uafhængig variabel = Flertalsvalg i enkeltmandskredse (indtil 1915-20)

  • Afhængig variabel = Firpartisystem (efter 1905: S, V, RV, K)

  • Det danske partisystem (b):

  • Uafhængig variabel = Firpartisystem (efter 1905: S, V, RV, K)

  • Afhængig variabel = Proportionalt valgsystem (1915-20)

  • Skal der udlægges te beskyttelsesbælte rundt om Duverger (á la Lakatos)?


2 unders gelsesdesign med eksempler3

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. VARIABLE VEDR. FORKLARING AF STORE PARTIERS TILBAGEVENDEN TIL DOMINANS

  • Baggrund: Fragmentering af partisystemet efter 1970 efter ”fastfrosne” partisystemer mellem 1920 og 1970 i Europa:

  • Siden har de store partier vundet tilslutningen tilbage – hvorfor?

  • Ifølge Borre/ Goul Andersen:

  • Uafhængig variabel = Partiidentifikationen er større i store partier

  • Afhængig variabel = Store partier vinder hurtigere tidligere vælgere tilbage

  • Mellemkommende variabel = Ideologiske skift over til – venstre-højre – spiller også en rolle


2 unders gelsesdesign med eksempler4

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: RANDOMISERING

  • Fx Nyborgs undersøgelse er opdelt på alder og køn – er såkaldt pseudo-randomiseret

  • Randomiseret = tilfældigt udvalg

  • Pseudo = der er sandsynligvis fyldt op i de aldergrupper/køn, som mangler enheder på grund af frafald.

  • Men undersøgelsedesignet er ikke særligt velbeskrevet hos Nyborg.

  • Frafald kan resultere i bias. Det tages der ikke højde for hos Nyborg ifølge kritikerne.


2 unders gelsesdesign med eksempler5

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: FRAFALD, BIAS OG REPRÆSENTATIVITET

  • Idealet er, at et udvalg fra en population skal ske tilfældigt – hvorfor?

  • Et stort frafald kan resultere i en bias – hvorfor?

  • Hvorfor er store bortfald af betydning for repræsentativiteten?

  • Forholdet mellem population og stikprøve.

  • Afspejler, at vi som forskere og opgaveskrivere ikke kan undersøge det hele. Vi må vælge noget ud. Men valgprocessen skal foregå efter en stram metodik.


2 unders gelsesdesign med eksempler6

2. Undersøgelsesdesign med eksempler

  • BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: FORSKERIDEALET – BESKREVET I RETNINGSLINJER, FORSKNINGSSTANDARDER OSV.

  • Forskeren bør redegøre for de

  • Anvendte metoder, materialer, analyser.

  • Således at kolleger og offentligheden i øvrigt har tilstrækkeligt grundlag for en kritisk vurdering af arbejdet.

  • Ifølge det sagkyndige udvalg har Nyborg ikke fulgt reglerne.


3 unders gelsesdesign nomotetiske unders gelsesideal

3. UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal

  • Det nomotetiske ideal stammer fra naturvidenskaben. Idealet er, at en teori skal være

  • 1) Eksplicit og uden tolkning

  • 2) Universel

  • 3) Abstrakt

  • 4) Kontekstuafhængig

  • 5) Sammenhægende via regler og love

  • 6) Fuldstændig og forudsigende

  • = Præcise forudsigelser


3 unders gelsesdesign nomotetiske unders gelsesideal1

3. UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal

  • Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben.

  • Der kan langt fra altid leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges.

  • Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig.

  • Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden.


3 unders gelsesdesign nomotetiske unders gelsesideal2

3. UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal

  • For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker egennyttemaksimerer.

  • Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal.

  • Samfundsvidenskabelig teori er en samling udsagn, der er uden indbyrdes modstrid, og som normalt danner et udtømmende hele om det emne, teorien dækker.


3 unders gelsesdesign nomotetiske unders gelsesideal3

3. UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal

  • Dermed forsøger man at leve op til pkt. 5 og delvis pkt. 3,4 og 6 i det nomoteistiske ideal.

  • Man forkaster imidlertid pkt. 1, idet tolkning ER en del af det samfundsvidenskabelige teorikompleks. Teorien er altid afhængig af konteksten og aldrig altomfattende.


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • Det ideografiske videnskabsideal (fra humaniora) er anderledes.

  • Det har også været en inspiration for samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset omfang inden for den internationale forskning.

  • Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være:

  • 1) Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater.


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal1

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • 2) Historisk forankret. Undersøgelsesresultater kan kun være gyldige til bestemt tid og sted og aldrig universelle.

  • Men derfor kan og bør analysen række ud over den enkelte case, således at der er en høj ekstern gyldighed.

  • I en bestemt forstand er alle samfundsvidenskabelige undersøgelser historiske!


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal2

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • 3)Konkret med eksempler. Menneskelig aktivitet kan ikke forstås og derfor heller ikke forklares alene på det abstrakte plan.

  • Konkrete eksempler gør abstrakte udsagn meningsfyldte.


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal3

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • 4) Kontekstafhængig. I stedet for objektiviteten er konteksten en væsentlig parameter for den empiriske undersøgelses gyldighed.

  • Man skal derfor kritisk undersøge kildernes relation til konteksten.

  • Samtidig bliver generalisérbarhed alligevel muligt. Det sker via såkaldte kritiske cases.

  • Kritiske cases er cases, hvor et enkeltfænomen ses som repræsentant for en større population. Derfor er det muligt at slutte til lignende cases, selv om de ikke er undersøgt.


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal4

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • 5) Kompleks, dvs., hvor elementerne hænger sammen uden love.

  • I kildekritikken er det en gylden regel, at et emne skal belyses igennem så mange ophavspersoner som muligt. Hermed sikres kompleksiteten via belysning af sagen fra forskellige sider.

  • Den gode tolkning indebærer altid en balancegang.


4 unders gelsesdesign ideografisk unders gelsesideal5

4. UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal

  • 6) Forstående, dvs. søgende efter mening.

  • Man skal begribe andres handlinger ud fra den undersøgte kulturs synsvinkel.

  • Man skal have indføling for at give tingene mening.

  • Man skal både forklare og forstå. Ikke kun forklare som i naturvidenskaberne.

  • Skelne mellem intellektuel forståelse (forstå ud fra indre og ydre forhold) og emotionel forståelse (forskeren kan relatere sig til de undersøgte subjekters forhold ud fra egne erfaringer).

  • Samtidig kan det være særligt vanskeligt at se en begivenhed i den rette kontekst, hvis forskeren i høj grad selv er en del af konteksten.

  • 1)-6) umuligør præcise forudsigelser.


  • Login