1 / 37

COK

Metode – dag 3 Vurdering af metode Analyse, rapportering Paul Metelmann COK Metode. COK. Program. Problemformulering Teori og træning Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse Metodevalg Indsamling af viden og data Præsentation af forskellige metoder Databehandling og – analyse

chiara
Download Presentation

COK

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Metode – dag 3 Vurdering af metode Analyse, rapportering Paul Metelmann COK Metode COK

  2. Program • Problemformulering • Teori og træning • Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse • Metodevalg • Indsamling af viden og data • Præsentation af forskellige metoder • Databehandling og – analyse • Kvantitativ databehandling og kvalitativ indholdsanalyse • Gyldighed, relevans og pålidelighed af de indsamlede data • Konklusion • Forholdet mellem projektets / undersøgelsens formål og resultater • Formidling af resultater

  3. Faser i en undersøgelse Man skal tænke faserne igennem, inden man starter: • Problemformulering • Litteraturgennemgang • Teori og metode – undersøgelsesdesign • Dataindsamling • Databearbejdning • Vurdering og konklusion

  4. Centrale overvejelser • Empiri – praktiske erfaringer • Dataindsamling • Den kvantitative databehandling (klassifikation) • Den kvalitative indholdsanalyse • Metodetriangulering (kombination) • Konklusion • Forholdet mellem undersøgelsens formål og undersøgelsens resultater • Validitet og reliablitet • Overensstemmelse mellem teori og empiri

  5. Hvordan kan et metodeafsnit se ud? • Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse problemformuleringen? • Hvilke dataindsamlingsmetoder har I valgt, og hvordan vil I bruge dem? • Hvordan har I tænkt jer at bygge projektet op – afsnit for afsnit? • Efterkritik – til sidst i projektet: metodekritik: • Var valget af teorier og dataindsamlingsmetoder hensigtsmæssigt?

  6. Punkter til metodeafsnittet – indsamlet teori og empiri: • Hvilke(n) teorier har I valgt? • Hvorfor har I valgt netop den/de teorier? • Argumentér for jeres valg • Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt? • Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder? • Argumentér for jeres valg • Hvordan har I brugt metoden/metoderne? • Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I brugt dem og hvorfor? • Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop dem og netop det antal? • Informeret samtykke, anonymitet etc.

  7. Teori og definition • Græsk ”theoria” = betragtningsmåde • Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer ordet teori på følgende måde: • ”1)systematisering af bekræftede erfaringer på et vist område af den objektive virkelighed, som den afspejler sig, og hvis forløb den kan forklare eller forudsige; 2) et fags eller en videnskabs system af læresætninger; 3) forståelsesramme, tankemæssigt kendskab til en sag (modsat praksis)” • Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som hjælper til forståelse og begrebsafklaring”

  8. Teorianvendelse • Teori anvendes på forskellig måde og i forskellige sammenhænge. • Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at måle og veje kan vi dokumentere en bestemt sammenhæng. Det er teorien om vands kogepunkt, som også bliver lig med den objektive virkelighed. • Humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaber: Antagelser om, at virkeligheden hænger sammen på en bestemt måde. Antagelserne skal naturligvis kunne begrundes f.eks. gennem ”systematiserede erfaringer”.

  9. Et eksempel fra 10 spørgsmål, side 322 • ”Succesrig forandring er afhængig af at fire faktorer er opfyldt: • Nødvendigheden af forandringen er kendt • Der skal være et klart fælles idegrundlag • Der skal være kapacitet til at gennemføre forandringen • Der skal tages konkret initiativer” • Dette er ikke en eksakt sandhed, men en antagelse om, at hvis vi følger teorien (antagelserne), bliver forandringen succesfuld.

  10. Teorianvendelse fortsat: • Hvis vi oplever en forandring, der ikke har været succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien undersøge hvad der skete i forandringsprocessen. Ved hjælp af vores teori kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes. • Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om teorien virker ved at tage den som udgangspunkt for vores forandringsproces. • Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand eller, at den har mangler og måske også hvilke. • Til dette skal vi indsamle empiri.

  11. Empiri og definition • Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare) • Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske forhold fra virkeligheden (enten jeres egen indsamling eller jeres brug af andres data) fx om sociale og kulturelle livsbetingelser eller medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en målgruppe. • Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det indsamlede), som på den ene eller den anden måde kan analysere eller fortolke en teori • Empiri i opgaven er altså de kvantitative (mængdebestemte) eller kvalitative (få mere grundigt bearbejdede) observationer/iagttagelser (i bred forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer, interviews og spørgeskemaer eller dokumentarisk).

  12. Forholdet mellem teori og empiri • Det er jeres data, som skal årsagsforklares og fortolkes via bestående teorier – eller omvendt – bidrage til en yderligere opbygning/udbygning af teorierne. Indsamlede data kan naturligvis også modbevise eller ligefrem forkaste teorierne og hypoteserne. Det sidste forekommer dog sjældent ud fra en så begrænset mængde data, som I har mulighed for at indsamle. • Det følger af ovenstående, at indsamlet empiri også danner basis for udviklingen af teori (eller til at forkaste den), og teori er en generalisering af empirien – så på den måde er de hinandens forudsætninger og begge dele er nødvendige, hvis en opgave skal være troværdig og pålidelig.

  13. Konklusionernes kvalitet • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng, at der er en reel sammenhæng eller er det tilfældigt? • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng mellem to forhold, at der er en direkte sammenhæng, eller er der et 3. forhold som mellemmand? • Er der forhold af betydning, der ikke er inddraget i analysen? • Er konklusionerne aktuelle ift. aktuelle problemstillinger, eller vedrører konklusionerne en ”fortid”, som du allerede har forladt tidligere i opgaven? • Er der begrænsninger i konklusionernes rækkevidde?

  14. Kvalitetssikring fortsat • Vær særligt opmærksom på, om konklusionerne kan opfattes som bestilt arbejde • Vær særligt opmærksom på, om den politiske dagsorden sniger sig ind på fortolkningen af data og de heraf følgende konklusioner • Reflekter over din egen objektivitet • Kan man overhovedet være objektiv?

  15. Alternative fortolkninger • Hvilke alternative fortolkninger giver det indsamlede materiale anledning til? • Objektivitet og saglighed tilstræbes ved også at kigge på, om noget taler imod de konklusioner, vi når frem til • ”Gennemsnitsdybden i åen er 40 cm, så du kan godt bunde!” • Pointen er, at vi altid skal stille spørgsmålstegn og være kritiske

  16. Troværdighed • Forskerbias • Vi skal være skeptiske over for vores yndlingsidéer • Vær obs på, at du ikke opfinder et mønster, som ikke er i dit materiale

  17. Mulige årsager til fejlslutninger • Vores forestillingsverden er farvet • At de indsamlede data ikke er tilstrækkelige, relevante eller gode nok til formålet • At vi mangler evnerne til at sammenstykke informationerne på en fornuftig måde • At vi aldrig sætter ord på al den information, vi instinktivt anvender • At der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved, og hvad vi faktisk ved • men det er det første, vi handler på

  18. Rapportskrivning • Hele undersøgelsesprocessen er cirkulær • Begynd derfor at skrive med det samme • Der kommer nye delspørgsmål og vinkler under arbejdet • Lav en plan for dit arbejde • Indbyg dine egne tidsfrister • Udarbejd en foreløbig disposition • Udbyg og rediger ud fra de idéer, du får undervejs

  19. Rapportskrivning • Start skrivningen der, hvor det er mest spændende • Hav papir og blyant i nærheden – også når du laver noget andet • Hvis du opdager, at dit projekt er ved at blive for komplekst • Opdel det f.eks. i flere delanalyser

  20. Rapportskrivning • Når du opdager et hul • Hvis du har ressourcer, kan du indhente yderligere data / teori / litteratur • Hvis ikke, erkend i teksten, at grundlaget er lidt tyndt • Begrund hvorfor • Beskriv konsekvenserne for analyse og konklusioner

  21. Rapportskrivning • Materialet og teksten bliver ofte omfangsrig • Vær kritisk over for det stof, du tager med i den endelige tekst • Er det nødvendigt for at give svar på problemformuleringen? • Er det nødvendigt for læserens forståelse af fremstillingen? • Har du alt det med, der er nødvendigt for læserens forståelse?

  22. Rapportskrivning • Alle valg skal begrundes i teksten • Litteraturhenvisninger • Skal være tydelige • Vær opmærksom på sprog, stavning, grammatik og opsætning • Forvir ikke læseren unødigt • I slutfasen • Vær skarp på at styre dine ressourcer hen, hvor de giver det største udbytte • Prioriter

  23. Konklusionen • Svar på problemformuleringen • De to skal give mening i sammenhæng og uden opgaven • Smør hverken for tykt eller for tyndt på • Vær ikke for kategorisk • Der skal alligevel være bid i konklusionen

  24. Logisk sammenhæng • Der skal være sammenhæng mellem problemformulering og konklusion! • Hvis du ikke kan svare på de opstillede spørgsmål, skal du begrunde hvorfor • Alternativt kan du rette problemformuleringen til • Dine argumenter skal være logiske • Lav overgange mellem kapitler • Sørg for at læseren kan forstå tankegangen i rapporten

  25. Perspektivering • Det, din analyse har givet anledning til af nye vinkler, mulige nye undersøgelser som konsekvens af den gennemførte, afledte problemstillinger etc. • Det kan f.eks. også være spritnye data, du ikke har haft mulighed for at tage med • Sætter opgaven ind i en større sammenhæng

  26. Disponering af rapporten Her ligger opgavens tyngde Perspektiv- ringen er svirpet med halen Vækker nysgerrigheden Indledning, baggrund, PF, afgrænsning, etc. - ca. 10% • Analyse og • fortolkning • ca. 70-80% • Resultater og • konklusioner, svar • på PF, perspektivering • max. 10-15%

  27. Byggeklodser • Fiskens hoved • Indledning / faglig relevans • Problemformulering • Eventuelle hypoteser • Afgræsning • Begrebsdefinitioner • Metode • Diskussion af metodemæssige overvejelser • Validitet og reliabilitet • Opgavestruktur • Harboe s. 131-133

  28. Byggeklodser • Fiskens krop • Præsentation af relevante teorier • Kun relevante pointer • Ikke lang gennemgang af teorierne • Præsentation af den empiriske kontekst • Den sammenhæng, opgaven skal forstås i • Kun relevante dele • Ny empiri • Præsentation af det, du selv har samlet ind og behandlet • Kun udvalgte (relevante) dele medtages • Harboe s. 131-133

  29. Byggeklodser • Fiskens krop • Analyse / diskussion • Her viser du din selvstændighed • Det vægtes højt • Brug derfor mange kræfter her • Fiskens hale • Sammenstilling / konklusion • Perspektivering • Derudover • Kildehenvisninger • Bilag • Harboe s. 131-133

  30. Grafer og tabeller • Er gode til at visualisere vigtige pointer • En illustration kan sige mere end ord • Tænk over hvordan du bedst kan vise det, du vil • Søjlediagram, lagkage, kurve, tabel eller … • I regneark kan du skifte mellem nogle muligheder • Brug illustrationerne i teksten • ”Som tabellen viser …” • Ellers bliver de ligegyldigt fyld • Pas på illustrationerne ikke bliver for komplekse

  31. Mere praktiske fif • Brug af definitioner • Det er vigtigt at definere nøglebegreber allerede i PF • Det vil også gøre det nemmere for dig selv at fastholde fokus • Kildehenvisninger • Citater • Litteraturliste • Harboe s. 134-137

  32. Flere praktiske fif • Noter • Bagest eller nederst på de enkelte sider • Tabeller, grafer, illustrationer • Titel • Tabelnr. / figurnr. • Kilde • Bilag • Centralt stof må ikke placeres i bilagsform • I kan ikke forvente, at læseren læser bilag • Harboe s. 134-137

  33. Den røde tråd ”Det gælder om at finde den røde tråd i analysen – lige fra kommissorium og problemformulering til analyse, tolkning og konklusion, og fastholde den”

  34. Brug af vejleder • Påtag dig ansvaret • Vær konkret om, hvad du gerne vil have vejledning på, f.eks. • Konkrete tekststykker • Adgangen til data • Undersøgelsesdesign • Analyseresultater • Bed vejlederen om at være konkret • Jf. Harboe s. 21

  35. Øvelse i analyse og tolkning • Undersøgelse af om ny lov om rygning på offentlige steder vil påvirke rygere til at holde op • ”Vil den nye lov få dig til at holde op med at ryge?” • 580 respondenter har modtaget spørgsmålet • Repræsentativt udvalgt på faktorerne køn, alder (mellem 30 og 80 år) og geografisk placering i Danmark • Svarprocent på 82% • Besvarelser som skitseret i følgende diagram

  36. Øvelse i analyse og tolkning • Citater fra fokusgruppeinterviews: • ”Bøder vil ikke få mig til at holde op!” • ”Jeg synes, det er en tåbelig lov, der bare har til formål at genere os rygere” • ”Hvad har de tænkt sig – vil de betale for et rygestopkursus?” • ”Ja, selvfølgelig vil jeg bruge dette til at forsøge at holde op” • ”Min mand og jeg har prøvet i rigtig mange år, og nu vil vi prøve igen og vi håber, det lykkes!” • ”Jeg vil sgu´ ikke have nogen til at bestemme, hvornår og om jeg skal holde op med at ryge”

More Related