Folkeskolereform 2013

1. Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013

2. Folkeskolereformen generelt Folkeskolereformen i et ungdomsskoleperspektiv Udfordringer i relation til ungdomsskolens virke indenfor rammerne af folkeskolereformen Lokale ungdomsskoleerfaringer der kan bidrage til at indfri reformen Afsluttende betragtninger Disposition Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tillid og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal give retning og sætte et højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der vil løbende blive fulgt op på målene. 3 nationale mål Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

4. Større inddragelse af elever og forældre Øget fokus på: trivsel udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser anvendelse af digitale læringsformer og it at alle skal inkluderes, så der er plads til alle i folkeskolen/elever på alle niveauer Kvalitet og trivsel i skolen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

5. Forudsætninger ”Det er viktikt, at kunne stave riktit” (Artikel i Politiken) 5 Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB -

6. Øget fokus på effekt af folkeskolens resultater, der følges op gennem regelforenklingsprogram og konkrete måltal: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Tilliden til - og trivslen i - folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Effekt – fokus Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

7. For mange vil reformen betyde: Et grundlæggende paradigmeskifte – ”fra undervisning til læring” Fra output til outcome – øget resultat- og effektfokus Sigtet på at uddanne livsduelige unge, der aktivt bidrager til samfundet og fællesskabet Reformen generelt Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

8. Budskab Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

9. Legitimitet i form af Valgfagsvifte – kompetenceforandring Særlige linjer i skolernes overbygning Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser Alternativ opgavevaretagelse, der reducerer ”folkeskolerelationen” for elever, der ikke lykkes Samarbejdsrelationer med UU Ungdomsskolen i reformen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

10. Legitimitet i form af Valgfagsvifte – kompetenceforandring Særlige linjer i skolernes overbygning Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser Alternativ opgavevaretagelse, der reducerer ”folkeskolerelationen” for elever, der ikke lykkes Samarbejdsrelationer med UU Ungdomsskolen i reformen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

11. Centralt issue: ”Udfordres ungdomsskolen over evne, når en så lille institution skal håndtere så store opgaver??” Reformen i ungdomsskoleperspektiv Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

12. Erfaringer i Randers Kraftcentre – valgfags- og idefagssamarbejde Heltidsskolen – særligt udsatte unges læring i ikke-folkeskolerelaterede omgivelser Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifikt fokus på erhvervsrettede uddannelser ”UngeMiljøet” – demokratidannelse Uddannelse af unge til instruktører Ungdomsskolen i reformen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

13. Legitimitet som spiller, hvis Pris Kvalitet i opgaveløsningen Omstillingsparathed og fleksibilitet Evne og vilje til nytænkning Ledelse og medarbejderkompetencer Kan identificeres som Ungdomsskolens eksklusive konkurrenceparametre, når frivillige, foreninger og kulturinstitutioner gør sig markedsduelige Ungdomsskolen i reformen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

14. ”Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm.” (Albert Einstein) Forberedelse af folkeskolereformen Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB

15. Og endnu engang til refleksion: Udfordres ungdomsskolen over evne, når en så lille institution skal håndtere så store opgaver i konkurrence med andre markedsaktører?? Hvis ja, hvad vil I gøre ved det ?? Afsluttende bemærkninger Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB