1 / 32

Certificeret arbejdsmiljøledelse - foreløbige resultater fra forskningsprojektet CERVA

Certificeret arbejdsmiljøledelse - foreløbige resultater fra forskningsprojektet CERVA. Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Oplæg for Selskab for Arbejdsmiljø, IDA D. 13. november 2008. Forskningsspørgsmål.

ava-harmon
Download Presentation

Certificeret arbejdsmiljøledelse - foreløbige resultater fra forskningsprojektet CERVA

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Certificeret arbejdsmiljøledelse- foreløbige resultater fra forskningsprojektet CERVA Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Oplæg for Selskab for Arbejdsmiljø, IDA D. 13. november 2008

  2. Forskningsspørgsmål • Hvordan kan virksomheder gennemføre en effektfuld implementering og efterfølgende drift af certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer? • Hvordan påvirkes virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og deres arbejdsmiljøperformance af arbejdsmiljø-ledelsessystemet? • Hvilken betydning har samspillet mellem arbejdsmiljø-ledelsesssystemet og de øvrige fungerende ledelsessystemer for arbejdsmiljøarbejdet og –performance? Peter Hasle

  3. Projektdesign • Litteraturstudie • Rekruttering af 13 produktionsvirksomheder med arbejdsmiljøcertifikat i mindst tre år • Casestudier over et år • Vurdering af arbejdsmiljøet og –arbejdet (Alectia) • Afdækning af implementeringsforløbet • Undersøgelse af driftssituationen • Caseanalyse • Tværgående analyse Peter Hasle

  4. Projektdeltagere • Institut for Produktion og ledelse (IPL) • Professor Per Langaa Jensen • International Center for Business and Politics (CBP) • Professor Peer Hull Kristensen • Adjunkt Robson Rocha • Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) • Seniorforsker Peter Hasle • Seniorforsker Pernille Hohnen • Forsker Lise Granerud • Sekretær Merete Petersen • Alectia (arbejdsmiljøvurdering Peter Hasle

  5. Tidsplan: • Start: 1. juni 2006 • Slut: 30. september 2009 • Dataindsamling afsluttets primo 2009 • erfamøde med virksomhederne • Analyse fra slut 2008 • Formidling fra starten af 2009, herunder: • videnskabelige workshop • bog på dansk Peter Hasle

  6. Emballagefabrikken Gearfabrikken VVS-materialfabrikken Plastvirksomheden Byggematerielfabrikken Metalkonstruktionsvirksomheden Maskinfabrikken Elektronikfabrikken Offshore materielvirksomheden Ventilfabrikken Motorfabrikken Aluminiumsfabrikken Møbelfabrikken Casevirksomheder Peter Hasle

  7. Analysemodel Strategi, organisation & kontekst Arbejdsmiljø- ledelse Arbejdsmiljø: Risici & forebyggelse Effekt: Ulykker & fravær Peter Hasle

  8. Den internationale litteratur om effekten af arbejdsmiljøledelse • Meget sparsom • Få dokumenterede effekter (og mangel på sammen) Litteraturen peger på problemer ved mange systemer: • Standardiserede, færdige systemer i stedet for aktiv tilpasning. • Indføres og anvendes uden fast konsultation med dem, der skal leve med det. • Der er kun en verbal og ikke en reel ledelsesopbakning. • Og der er en begrænset deltagelse fra medarbejdernes side Peter Hasle

  9. Cerva-antagelser: De pessimistiske • Arbejdsmiljøledelse placeres i sidevognen • Medarbejderne bliver koblet af • Papirgangen kommer til at dominere (understøttes af auditørs fokus på formalia) • Målbare ulykkesrisici og fysisk/kemiske faktorer kommer til at dominere • Andre problemer forsvinder fra dagsordenen Peter Hasle

  10. Cerva-antagelser: De optimistiske • Formalisering øger status og giver mulighed for integration med den generelle strategi og drift • Arbejdsmiljøledelse kan anvendes som redskab af medarbejderne ved den (ofte) parallelle introduktion af teams • Introduktion af Key Performance Indicators (KPI) giver ligeværdighed med andre temaer • KPIer kommer til at fungere som benchmarks af arbejdsmiljøet som giver mulighed for læring (learning by monitoring) Peter Hasle

  11. Det negative eksempel:Plastfabrikken • Grundlagt i 60erne • Specialiseret underleverandør • Ca 150 medarbejdere, mest tillærte, mange udlændinge, få faglærte, ganske få med højere uddannelser • Aktieselskab • Adm direktør dækker flere virksomheder, er sjældent tilstede • Traditionelt ledet, oplyser at de har 5 S • ISO 9001, 14001, OHS 18001 (integreret system) Peter Hasle

  12. Hovedpointer fra arbejdsmiljøgennemgang • Egenindsats mangelfuld ift SiO, APV og ulykker • Massive materialle arbejdsmiljøproblemer • flere er i strid med lovgivningen • flere direkte sundhedsfarlige • Grundlaget for certificering usikkert • Har mistet certificeringen ved et selskab • Efterfølgende genvundet med nyt selskab Peter Hasle

  13. Hvorfor blev virksomheden arbejdsmiljøcertificeret? • Forventning om at kunderne vægter certificering, men refererer ikke til konkrete kundekrav • For at få styringen selv og være uafhængig af AT og selv at kunne vælge hvem man vil samarbejde med (certificeringsbureau) Peter Hasle

  14. Dokumentation udadtil: styr på produktionen i en giftig branche Bruges ikke i marketing Ringe påvirkning af arbejdsmiljø, audits bruges ikke til at forbedre arbejdsmiljø, kun til at blive certificeret Manglende ledelsesprioritet (vilje ikke penge), konfliktområde? Certificeringen højner ikke niveauet og forekommer uberettiget Konklusion på plastfabrikken Peter Hasle

  15. De mere positive erfaringer VVS-materielfabrikken • Ældre familievirksomhed • Leverandør til VVS-branchen • Ca 150 medarbejdere, 40 faglærte og 70 tillærte, resten teknikere og administration • Familiejet, ejer-ledet • Traditionelt ledet, moderne islæt (lean) • ISO 9001, OHS 18001 Peter Hasle

  16. Arbejdsmiljøgennemgangen • Ligger i top på stort set alle områder • Konkrete forbedringsbehov: • Bedre handleplaner for psykisk arbejdsmiljø • nærved ulykker fokuseres mere • instruktion ved nye maskiner styrkes • plan for substitution af KRAN • bedre SIO inddragelse ved produktionsændringer • Lean løst nogle problemer vha leantavler men også forværre ifm støj tilbage i linjen • Manuelle slibeprocesser største problem (tungt belastende). Mangler handleplan for området. Peter Hasle

  17. Hvordan foregår arbejdsmiljøarbejdet? VVS-materialefabrikken • Udarbejdet ergonomi og mobbepolitik • Gennemført tredækkerundersøgelse af psykisk arbejdsmiljø • Har eksemplariske sikkerhedsgruppe- og sikkerhedsudvalgsmøder • Arbejdsmiljø er et af tre faste punkter på ugentlige tavlemøder. • Arbejder aktivt med nærved-ulykker, men svært at få folk til at registrere Peter Hasle

  18. Hvorfor arbejdsmiljøcertificeret?VVS-materielfabrikken • Oprindeligt for at få styringen af arbejdsmiljø indenhus • Ingen kundekrav om certificering, men kan have betydning for det amerikanske marked • I dag betragtes certificeringen som et internt redskab som skal bidrage til at skabe en god arbejdsplads og tiltrække kvalificeret arbejdskraft • Auditører ses som sparringspartnere, det ses AT ikke Peter Hasle

  19. Bruges ikke i marketing, efterspørges ikke Arbejdsmiljø inddrages ’efter bogen’, delvist systematisk, Klar ledelsesprioritet og samtidig samarbejdsområde ”Certificeringen i sig selv højner ikke arbejdsmiljøet, man må selv arbejde aktivt med det” Certificeringskrav opfattes ikke som tilstrækkelig virksomhedsspecifik Certificeringen sikrer en vis reflektion over procedurer, men ikke medarbejderinddragelse i løsninger Forbedrer ekstern og intern legitimitet af AM. Konklusion på VVS-materielfabrikken Peter Hasle

  20. Udvikling af et ledelsessystemEt eksempel fra Maskinfabrikken Peter Hasle 1990erne: • Den store eksperimentelle periode: selvfungerende grupper; MUS-samtaler; TQM; miljøcertificering; outsourcing; streamlining af TR og SiR m.m. Arbejsmiljø i sidevognen; men en ledelse, der bevidst søger at tvivle på virksomhedens ”niveau”: Certificering som arbejdsredskab. Årtusindeskiftet: • Arbejds-ulykke-ramt; OHSAS 18001; TPM; Måling af ulykkefrie dage; fokuskampagner. Sammenvoksning mellem Lean og arbejdsmiljøarbejde? I dag: • Systematisk arbejde på at opfylde scorecards på linje med de scorecards, der er i produktionen. Fra sidevogn til integration i driften.

  21. Hvad kræver et system? Peter Hasle Procedurer for at rapportere hændelser (ulykker/nærved ulykker) Arbejdsrutiner for at diagnosticere og finde årsager som kan afsløre hvorfor fejl sker Måder at formulere og gennemføre svar på udfordringerne Måder at diffundere det lærte på tværs af organisatoriske grænser, involvere flere hierarkiske niveauer, m.m. i samarbejde omkring løsning af problemer Overvågning af overvågelsessystemet så selve systemet kontinuerligt kan blive forbedret og korrigeret for fejl.

  22. System eller kludetæppe? Miljøafdeling: Produktion, registrering og diagnostik af Scorecards: Ulykkesfrekvens, ulykkesfravær, fravær, APV-process, gravid APV, EGA, støj, tunge løft Drift af arbejdsmiljøcertifikat Faglærte opstillere, Forbedring af processer Praktiserende SiR SiO/SiR Run-deringer: Sik. Tværf. Kamp. Forslag til forbedring 2007: Mange AM- relevante Nye initiativer & Kampagner Rapportering af ulykker og nærved u. TPM: Miljø Peter Hasle

  23. Besidder systemet i Maskinfabrikken evnen til at forbedre sig selv? Peter Hasle Ja: Møder med ledelsen samt auditører fokuserer på systemets mangler for at opnå opstillede benchmarks og evne til at monitorere eksisterende Nej: Systemet havde end ikke et billede af ”kludetæppet” så det kunne analysere sig selv og korrigere for mangler Nej: Systemet besidder ikke evnen til eller mekanismer for at forbedre diffusion af AM forbedringer på tværs af org. grænser Nej: Systemet besidder ikke evnen til at stille spørgsmål ved eksisterende og til at udvikle nye benchmarks/ scorecards

  24. Et forsøg på nogle generelle konklusioner fra CERVA Udgangspunkt i intentionerne med certificeret arbejdsmiljøledelse: • Synliggørelse af arbejdsmiljø overfor omverdenen • Fokus på virksomhedernes egen-indsats • Målrettet brug af ressourcer • Dynamisk arbejdsmiljøledelse gennem kontinuerlig forbedring Peter Hasle

  25. Spørgsmålet bliver om intensionerne opfyldes? Peter Hasle Hvad er effekten af arbejdsmiljøindsatsen? Hvordan påvirkes sikkerhedsorganisationen? Hvilke dele af indsatsen for et godt arbejdsmiljø falder eventuelt udenfor? Hvilke medarbejdergrupper deltager – og hvordan?

  26. Resultater: Hvad sker der i sikkerhedsorganisationen? Peter Hasle • Lovgivningen opfyldes • Området får flere ressourcer • Større ledelsesopbakning • Fokus på sikkerhed, fravær og ulykker – også succeskriterier

  27. Hvad falder udenfor eller på kanten? Peter Hasle Tendens: Arbejdsmiljø = sikkerhed = nulrisiko Psykisk arbejdsmiljø behandles kun begrænset Der skabes kun begrænset udvikling af egenindsatsen Varierende held med at koble til planlægning af produktion, organisation og ledelse Den øvrige ledelse (og medarbejdere) opfatter ikke sig selv som ansvarlige Trivsel og ’det gode arbejdsliv’ er marginale tiltag på nogle virksomheder

  28. Hvad måles? Peter Hasle Effekten måles som forbedring af arbejdsmiljøet og ikke som forbedring af arbejdsmiljøledelsen Der måles på ulykker og nærved ulykker Lovgivningsopfyldelse er primære mål Tankegangen om nulrisiko er dominerende Der mangler processmål for egenarbejdet

  29. Lever certificeringen op til intentionerne? Peter Hasle Certificering giver øget opbakning til sikkerhedsorganisationen Certificering medfører øget fokus på sikkerhed Forebyggelse af ulykker er blevet en del af sikkerhedsarbejdet på medarbejderniveau Måling af kvantificerbare områder af arbejdsmiljøet Certificering medfører øget fokus på lovgivning og minimumskrav og øget fokus på kunde- og leverandørforhold

  30. Mulige begrænsninger Peter Hasle Udviklingspotentialet ses som øget sikkerhed og mange ressourcer anvendes på ’små’ ulykkesricisi Mangel på redskaber til at måle og arbejde med psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø bliver isoleret fra øvrige ledelse Retter sig mod produktionsmedarbejdere og ikke administrative medarbejdere Forbedring af arbejdsmiljøeter ikke integreret i den øvrige drift Arbejdsmiljøbegrebet udvikles ikke med omverdenens krav om kvalitet i arbejdet fx læring og ansvar

  31. Et sideresultat om certifikat og auditering Ikke en del af projektdesign, men: • En virksomhed kan miste certifikat, skifte til nyt selskab og genvinde certifikat uden væsentlige forbedringer • Virksomhederne fortæller at de kan styre auditører til at se på bestemte forhold og ikke på andre • Der auditeres stort set ikke på psykisk arbejdsmiljø • Der efterlyses mere kvalificeret feed back og mulighed for læring ud fra audits • Behov for kvalitetssikring af audits • Men også selverkendelse: Vi kunne stille større krav Peter Hasle

  32. De endelige resultater fra CERVA foreligger efteråret 2009Tak for opmærksomheden Peter Hasle

More Related