At være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet

1. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier At være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet Maria da Paz Campos Lima Lissabon Universitet (USCTE) Carsten Jørgensen FAOS, KU Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde Sociologisk Institut, KU, 11. oktober 2011

2. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Disposition • 1. Hvad er en freelancer. Fri fugl eller daglejer? • 2. Hvad forstås ved det kulturelle arbejdsmarked? En definition • 3. Beskæftigelsen i den kulturelle sektor • 4. Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse • 5. Kunstnerne og den danske model • 6. Spørgsmål - kan kunstnerne overhovedet sikres bedre i deres beskæftigelse?

3. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Freelancer. Fri fugl eller daglejer • Hvad er en freelancer? • En selvstændig uden ansatte • Hvor arbejder freelancerne? • Freelanceren og den danske model • Kunstnerne versus andre freelancere • Kunstnere er insidere på enkelte områder • Fri fugl eller daglejer? Sted og Dato Dias 3

4. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse • ”Totaliteten af aktive arbejdstagere, der enten besidder et kulturelt erhverv, eller arbejder med en økonomisk enhed inden for den kulturelle sektor”

5. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse • Den kulturelle sektor omfatter: • Industrielle sektorer, der producerer kulturelle produkter med henblik på masse reproduktion, masse-formidling og eksport (for eksempel en bog, en film, en lydoptagelse, video) • Ikke-industrielle sektorer, der producerer ikke-reproducerbare varer og tjenesteydelser, hvis formål er at blive ‘forbrugt’ på stedet (en koncert, et teaterstykke, et kunstværk, en udstilling). Sted og Dato Dias 5

6. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse Sted og Dato Dias 6

7. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse Sted og Dato Dias 7

8. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark • I Danmark er andelen af selvstændige i den kulturelle sektor (12,6%) meget lavere end EU25 gennemsnittet (28,8%) • Andelen af midlertidigt ansatte er også lavere i Danmark (13,3%) end i EU (17,0%) • Andelen af deltidsjob er højere i Danmark (31,0%) end i EU (25%), ligesom andelen af sidebeskæftigelse, som er på 19,2% i Danmark og 6,0% i EU • Andelen af højtuddannet arbejdskraft er højere i Danmark (51,5%) end i EU som helhed (46,8%) • Væsentlige forskelle – mest markant hvor ? Sted og Dato Dias 8

9. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark • Hvad angår uddannelse, selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde står Danmark derfor som et land, hvor kulturelle arbejdere har mindre sandsynlighed for at blive outsidere, end kunstnere i EU25 • - mens de har større sandsynlighed for at blive outsidere, hvad angår andelen af deltidsarbejde og sidebeskæftigelse. • Derimod er kulturelle arbejdere i Europa mere tilbøjelige til at være outsidere, hvis man tager vægten af selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde i betragtning. • Hvilken vej går udviklingen? Sted og Dato Dias 9

10. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse • Danmarks statistiks inddeling af kunstnernes arbejdsmarked • NACE rev 2; og Branchekode 2007 • Kode/aktivitet • 59.11.10 Produktion af film og videofilm • 59.11.20 Produktion af tv-programmer • 59.12.00 Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer • 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed • 90.01.20 Selvstændigt udøvende scenekunstnere • 90.02.00 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst • 90.03.00 Kunstnerisk skaben Sted og Dato Dias 10

11. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse • Konklusion i forhold til insider/outsider problematikken i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse • Intern differentiering: • Jobstatus • Delsektorer, hvor arbejdstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. at selvstændigt arbejde dominerer: Selvstændigt udøvende scenekunstnere og Kunstnerisk skaben • Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive insidere pga. at lønmodtager arbejde dominerer: Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst og Produktion af film og videofilm og Produktion af tv-programmer og Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer Sted og Dato Dias 11

12. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse • Arbejdstid • Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af deltidsarbejde:Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst • Bijob • Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af sidebeskæftigelse: • Alle (ca. hver fjerde) undtagen Udøvende og Skabende kunstnere – statistisk set • I alt er der er flere bijobbere end deltidsjobbere – 25% mod 16% Sted og Dato Dias 12

13. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model • Ét er intern differentiering, fordi… • Der er flere medlemmer i kunstnernes forbund end der er kunstnere i statistikken: • Det betyder anden sidebeskæftigelse og perioder mellem jobs for alle - undtagen en kerne af fastansatte musikere, dansere og skuespillere på nationalscenerne • Gennemsnitskunstneren er freelancer med mange jobs • Hvad betyder det for kunstnernes placering i forhold til den danske model? Sted og Dato Dias 13

14. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model • Fagforeningsmedlemsskab: Ikke dækket • Kunstnerne er alligevel i høj grad medlemmer. Hvorfor det? • Overenskomster: Ikke dækket • Kunstnernes aftaler er baseret på tariffer • Sociale goder som i overenskomster og funktionærloven: Ikke dækket • - Kunstnernes placering mellem lønmodtager og selvstændig – vigtig for hele forståelsen af kunstnerne og den danske models rækkevidde Sted og Dato Dias 14

15. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model • Efteruddannelse: Ikke dækket • På egen bekostning - eller legater • A-kasse: Ikke dækket • På egen bekostning, men jobstatus er afgørende • Lønforhold: Ikke dækket af et lønsystem • - Et virvar af indtægtskilder: A-indkomst, honorarer, royalties og legater Sted og Dato Dias 15

16. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model • Centralt spørgsmål: • Kan kunstnerne blive omfattet af den danske model – kan de på en eller anden måde sikres i deres beskæftigelse? • Hvad skulle der i givet fald til – forhindringer og muligheder: • - i forhold til fagforeningsdækning og OK-dækning? • - i forhold til lovgivningen? • - hvad kunne kunstnerne selv gøre ved situationen? Sted og Dato Dias 16