”Storytelling” er ikke nyt

1. ”Storytelling” er ikke nyt Mennesket har altid fortalt historier, som har skullet illustrere en pointe eller formidle en morale. Det falder de fleste ganske naturligt.

2. Det nye er, at man taler om historiefortælling i organisatorisk kontekst • ”Den gode historie" har fået værdi som ledelsesværktøj og hermed på internettet • Inspiration til teorier om organisatoriske • fortællinger er hentet i den • narrative del i litteraturvidenskaben. • Centrale begreber herfra: • hændelse, plot, morale og fortælling

3. Heldigvis betyder de nye teorier ikke, at der er brug en stor omstillingsproces i virksomhederne, for de gode historier findes allerede. I alle virksomheder. De skal ganske enkelt bare identificeres.

4. Storytelling(i virksomheder) har overordnet fire funktioner

5. Vidensdeling med andre Når vi fortæller, kan vi være med til at formulere den tavse viden, eksempelvis ved at give eksempler på opgaveløsning.

6. Skabelse af identitet Når vi fortæller om, hvem vi er her på afdelingen, er vi med til at definere os som gruppe og afgrænse os fra andre. Dette sker bl.a. gennem udsagn som ”Vi er en afdeling, der er virkelige god til at håndtere borgersager… men afdelingen over for os kan slet ikke gøre det!”.

7. Skabelse af nye forståelser -hos andre og hos den enkelte medarbejder selv Når flere personer fortæller om den samme situation, men ud fra egen synsvinkel, får vi pludselig øje på forhold, der er af betydning for andre – og derved også for os selv. Mange ”aha-oplevelser” sker i sådanne sammenhænge. Man kan sige, at vi bruger fortællinger som en måde at bytte perspektiver på.

8. Videregivning af selve fortællekompetencen Når en medarbejder har fortalt om en begivenhed, opnår de lyttende i princippet selv kompetencen til at fortælle historien. De lærer med andre ord de indholdsmæssige, strukturmæssige og forløbsmæssige aspekter i fortællingen (virksomhedens/ sådan er vi/sådan gør vi det her.)

9. Vær opmærksom på, at der sideløbende eksisterer to basale typer fortællinger:

10. Den fortalte fortælling Handler om, hvordan organisationen og medarbejderne forsøger at skabe mening, identitet og helhed i arbejdslivet. Organisationens fortælling om sig selv giver medarbejderne en fornemmelse af identitet og udtrykker samtidig en forståelse for verden.

11. Den levede fortælling Handler om, hvordan organisationen og medarbejderne forsøger at koordinere deres arbejdsliv i den praktiske virkelighed. Alle vores handlinger er et forsøg på at koordinere/ påvirke den praktiske virkelighed, så den stemmer bedre overens med den forståelse, vi har af den.

12. Storytelling i det virkelige liv Tænk på virksomheder som: Mærsk Lego Novo DR Jeres egen virksomhed ITU

13. Storytelling i reklamen Hvis man i dag skal købe f.x. et ur, drejer det sig ikke længere om funktion - alle ure er præcise - men om livsstil, om historie. Man køber et Rolex, et Omega, et Swatch. Funktion tages for givet. Det det drejer sig om er derfor historien, om livsstilen, om oplevelsen. (Rolf Jensen: Dream Society)

14. Eksempler på storytelling-reklamer DSB-Harry Polle fra Snave Toyota Andre??

15. Storytelling på nettet Et par eksempler: http://www.aarstiderne.com http://www.theword.com

16. Når vi ”storyteller”skal vi afgøre: • Hvad er formålet med webstedet/ fortællingen? • Hvem vil vi/du gerne henvende dig til? • (den primære målgruppe) • Hvordan skal jeg/vi/det(organisationen) gerne fremstå?

17. Tænk superfortælling Lav en overdordnet formulering, der sammenfatter, hvad webstedet/ fortællingen skal signalere til læserne/ brugerne. (Også kaldet koncept eller hvor skal vi hen du!) Udgangspunktet er den historie, der allerede eksisterer i virksomheden. F.x.:”Vi er smilende, venlige og rigtig gode til at fortælle”

18. Tænk også: • Kompetence • Karakter

19. Kompetence • Hvordan signalerer man (fagligt og sprogligt) dygtighed? • ”Vi skal jo trods alt tjene penge!” • Se på om budskab og sprog er: • Sikkert • Konsekvent • Klart

20. Sikkert • Sprogbrug • Brug af tekstgenrer • Forståelse og formidling af fakta

21. Konsekvent • Mht. sprogbrug og benævnelser • På tværs af tekster dvs. samme standard og signaler og samme fortælling

22. Klart • Let forståeligt sprog • Enkle og direkte budskaber

23. Karakter Hvilket indtryk skal vi give af historiens/virksomhedens personlighed og/eller karakter? Vi skal jo også meget gerne skille os ud, uden at fremstå som underlige eller inkompetente (tænk f.x. Lundbech)

24. ”Fortællinger” på to niveauer 1.Hvor skal vi hen? Det bestemmer etableringen af den overordnede historie/ superfortællingen. 2.Hvordan formidler vi historien? Det afgør valg af fortælletekniske greb.

25. Nu skal der leges: “Hans og Grethe som online fortælling” Opgaven går ud på at lære at mestre de fortælletekniske greb. I skal derfor lave den omdelte historie om til en interaktiv fortælling

26. Overordnet handler det om at: • Provokere og invitere læseren til videre • læsning og skabe en dynamik, der får • læseren til at hænge på • Give læseren nye oplevelser • Give et klart billede af hvem, hvad og hvor, men stadig tilføre den ekstra aha- oplevelse

27. Brug de fortælletekniske modeller fra undervisningen

28. Berettermodelen. Det Christian kalder ”Opmærksomhedens arkitektur”

29. Modeller over interaktive dramatiske strukturer som: Nøglehulsmodelen Netværksmodelen Labyrinten etc (se slides fra lektion 6 plus siderne 247-256 i Kompendiet)

30. Tænk på historien som en film Men indgå at være for lineær. Husk at mediet er interaktivt. Du bestemmer selv de veje og afveje, der kan være i historien. Andre medier, der leger med muligheden er fx. filmen ”Sliding doors”, hvor der kører to paralle forløb. Hvad vælger du? Bogen ”Dage med Diam” af Svend Åge Madsen, hvor der er mange veje at gå og alle er rigtige

31. Husk at få din læser med • Giv dem noget at komme efter • Få dem til at hænge på • Lad dem styre selv (men giv dem de rigtige ”appetitvækkere”, så de læser videre

32. Lidt læsestof http://www.kommunikationsforum.dk (Har rigtig mange gode links og debat om Storytelling!!)