Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver

1. Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver Dion Rüsselbæk Hansen

2. Uddannelsesforskning • Easy-to-do science is what those in physics, chemistry, • geology, and some other fields do. Hard-to-do science is what • the social scientists do and, in particular, it is what we • educational researchers do. • The science to help change schools and classrooms is • harder to do because context cannot be controlled. • Jf. Berliner (2002) Dion Rüsselbæk Hansen

3. Biologisk forklaring • “Glem alt om kollektive beskeder i • klassen, for drenge er ikke indrettet til at • modtage dem. Piger skal du bare have • øjenkontakt til, så føler de, at du taler • direkte til dem. Men en dreng skal have • korte beskeder og kun én oplysning per • sætning. Vil man være sikker på at en • dreng forstår, skal man sige hans navn • og have kropskontakt”. • Jf. Knudsen (2008) • ”Når drengene ikke kan koncentrere • sig mere end 10-12 minutter, så må • de have et break til at få den • opsparede testosteron ud af kroppen, • så de kan koncentrere sig igen. Det • behøver pigerne ikke”. • Jf. Knudsen (2008) Dion Rüsselbæk Hansen

4. Kritiske betragtninger • Internationale studier: • Ikke alle drenge underpræsterer og er frafaldstruede • Socioøkonomisk baggrund, geografi og social arv har stadigvæk betydelig indflydelse på pigernes og drengenes præstationer • Forskel i præstationer afhænger derfor ikke alene af køn • Maskuline og feminine konstruktioner spiller derimod en rolle • Ingen læringsstille passer bedre til drenge end til piger • Lærernes køn ingen umiddelbar indflydelse på pigernes såvel som på drengenes præstationer • Pædagogiske tilgange og forholdsmåder influerer på elevernes præstationer Dion Rüsselbæk Hansen

5. Muligheder - opmærksomhed • De skoler, der formår at problematisere og ironisere over herskende og dominerende maskuline og feminine konstruktioner, har gode resultater med at forbedre elevernes trivsel og læring • Vigtigt at have blik for, at der er mange måder, man kan være pige og dreng på. • Uhensigtsmæssige konstruktioner: at man skal være dreng på en bestemt maskulin måde - kan medvirke til frafald • Erkende forskelle i stedet for at søge at eliminere og udviske dem Dion Rüsselbæk Hansen

6. Måder at forholde sig på • Hvordan man som konkret elev forholder sig til sit køn • Hvilke kønspositioner tilbydes kulturelt såvel som i den • konkrete empiriske praksis? • Hvilke muligheder man har for at overskride traditionelle kønskategorier Dion Rüsselbæk Hansen

7. Samfundsmæssig kontekst • Nye vilkår for at være individ • Mange krav til individet om et træffe valg, reflektere over valgene og samt styre dem med bestemte interesser for øje • Grænser for valgfrihed trods mange italesættelser indikerer det modsatte • Stadigvæk stabiliserende strukturer , kulturer og diskurser • Fx skal vi alle udvikle og lære livet igennem – fra vugge til krukke - en bestemt higen og stræben tilstræbes. • Der er mange måder at være individ, ung og elev på! • Forholdsmåder som erstatningskategorier i stedet for typer Dion Rüsselbæk Hansen

8. Institutionel kontekst • Eks.: gymnasielovens § 2, stk.1, står der, at: “ Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion” Dion Rüsselbæk Hansen

9. Identitetsdannelse • Mange andre potentielle årsager til at vælge en uddannelse • Identitetsdannelse (om end denne på nogle punkter skubbes i baggrunden til fordel for en tidlig afklaret og målrettet fremtid) • Livsmuligheder? Sværere at tro på uddannelse som vejen til et lykkeligt liv • Usikkerhed mht. fremtiden Dion Rüsselbæk Hansen

10. Profylaktisk fornuft • Mange strategier lægges og udarbejdes for at undgå det uventede – at noget skal komme bag på os • Opkomstbetingelser søges styret • Samfundsmæssigt ↔ Institutionelt ↔ individuelt Dion Rüsselbæk Hansen

11. Nye tendenser • Dramatisering af uddannelsesvalg • At tage en uddannelse er blevet en pligt og et uomgængeligt samfundsmæssigt krav • Ansvaret herfor individualiseres • Problemer, frafald og dårlige resultater (psykologiseres) • Tendenser og tilbøjeligheder til at se bort fra strukturer og de sociale relationer i uddannelserne • Flere mål og resultater skal nås på kortere tid. • Olympiske motto: Citius, Altius, Fortius (Hurtigere, højere, stærkere). Elev – uddannelse - samfund Dion Rüsselbæk Hansen

12. Eksterne krav og forventninger • Vilkår for at være elev – hvad skal man kunne: • Være klar til at omlære – uddannelse vil forandre uddannelse • Styre sin læring og udvikling via selv-refleksion • Kunne italesætte sin læring, herunder hvordan man lærer bedst, og hvornår • Skal være bevidst om stærke såvel som svage sider • Skal være målrettet og fremtidsfokuseret • Skal dyrke sin særegne individualitet og samtidig være en teamplayer Dion Rüsselbæk Hansen

13. Praksiskontekst • Klasserummet – positioneringer og magt – relationelle • forhold • Transmission af latente konflikter, views, fortolkninger og forståelser, der kan begrænse rationel adfærd • Betydningstilskrivning – begrundelser - løsninger • Etnicitet som bestemmende for undervisningsindhold Dion Rüsselbæk Hansen

14. Empiriske eksempler • En lærer udtaler, hvordan det kan være problematisk at tage fat • i visse temaer, på grund af at der er elever med anden etnisk • baggrund til stede i undervisningen: • “især demokrati og terrorisme og i forhold til • islam. De diskussioner tør jeg simpelthen ikke at tage […] • jeg er bange for det er sprængfarligt” • Videre udtaler en anden lærer : • ”Jeg mener fx, at det er respektløst, at nogle af vores indvandrere taler arabisk med • hinanden inde i klasselokalet. For her taler vi altså et sprog, som alle kan forstå. Og en • naturlig reaktion er jo, at de taler om noget, vi andre ikke må høre, for ellers kunne de jo • lige så godt tale dansk, ik” Dion Rüsselbæk Hansen

15. Opgør med myter • Myter – stabiliserer og normaliserer • Perform, protect, provide (maskulin myte) • At lærerens køn er afgørende for udfaldet i praksis • At nogle metode, teknikker eller arbejdsformer er mere overlegne end andre. Det afhænger af indholdet, der skal læreres, hvem der skal lære mv. • At der kan opnås magtfri, ligeværdige og udelukkende inkluderende læringsmiljøer Dion Rüsselbæk Hansen

16. Distance, problematisering og ironi • Vi kan ikke afvikle kategoriseringer, og måden vi grænsesætter hinanden på. Vi inkluderer og ekskluderer ustandseligt. • Vi kan problematisere kategorierne, diskutere dem samt ironisere over dem, om end dette ikke er uden vanskelighed • Kategoriseringer er et udtryk for udøvelse af magt og samtidig regimerende for vores tanker, ideer, definitioner og handlinger • Kategorier kan forældes og dermed være lidet træfsikre empirisk set • Blik for forskellighed og accept heraf uden dermed at miste blikket for ensheder og ligheder – kræver balance • Se den anden som en konkret anden ikke en blot som en generaliseret anden Dion Rüsselbæk Hansen

17. Fremadrettede perspektiver • Rettethed mod at gøre køn og etnicitet til mere flydende kategorier uden at de opgives • Blik for flere typer maskulinitet og feminitet • Vær opmærksom på elevernes sociokulturelle og -økonomiske baggrund uden den alene kan stå som forklaring for elevernes gøren og laden • Sans for de institutionelle betingelser og strukturer eleverne er influeret af og underlagt • Fokus på de diskurser, forståelser, ideer og antagelser som både elever og lærere bringer med sig ind i klasserummet Dion Rüsselbæk Hansen

18. Nye værdsættelser • Dyder, som tidligere betragtedes som mandige: logisk tænkning, boglige • evner og koncentreret arbejde (modsat den kreative, flakkende og flyvske • fruentimmertanke) værdsættes i mindre grad og italesættes nu som noget, • der typisk forbindes med noget piget • Kreativ, innovativ og flyvsk tænkning og opgør med den traditionelle logiske • og boglige tænkning formuleres nu som en drengedyd og værdsættes i • tiltagende grad Dion Rüsselbæk Hansen

19. Undersøgelse • Hvordan forholder drengene/pigerne sig til fx …? • Hvad værdsætter drengene/pigerne fagligt, personligt og • socialt? • Hvad problematiseres af drengene/pigerne, og hvordan gøres • det? • Hvad finder drengene såvel positivt som negativt ved at gå i • skole? Dion Rüsselbæk Hansen

20. Hvordan beskriver drengene/pigerne sig selv og deres rolle på • skolen i forhold til andre, fx elever og lærere? • Hvad synes at have en såvel positiv som negativ • effekt af implementerede tiltag i forhold til drengenes og • pigernes trivsel? Dion Rüsselbæk Hansen

21. Litteratur • Beck, Ulrich (2004) Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet. (4.oplag). København. Hans Reitzels Forlag. • Berliner, David C. (2002) Educational Research: The Hardest Science of All. In: Educational Researcher, Vol.31, No. 8, p. 18-20. • Biggs, John (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the student does. Buckingham and Philadelphia: Open University Press. • Bourdieu, Pierre (2004) Af praktiske grunde.Købehavn. Hans Reitzels Forlag. • Butler, Judith (1990) Gender trouble. Feminism and the subversion of identity. Routledge. • Butler, Judith (2004) Undoing gender. New Your. Routledge. • Castells, Manuel (2000) Informationsåldern. Bokförlaget Daidalos, • Darling-Hammond, Linda & Youngs, Peter (2002) Defining “Highly Qualified Teachers”: What Does “Scientifically-Based Research” Actually Tell Us? In: Educational Researcher, vol. 31, No.9. (Dec., 2002), pp.13-25. • Katznelseon, Naomi & Lindenskov, Naomi (2009) Når det man har lært er helt forkert. I: Asterisk. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. • Knudsen, Ann-Elisabeth (2008) Giv drenge- og pigehjernerne hver deres. I: Undervisere.dk • Martino, Wayne (2008) What Works? Research into Practice. Ontario Association of Deans Education. • Moss, Leif et al. (2006) Evidens i uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag • Nielsen, Harriet Bjerrum (2000) Sophie og Émile i klasseværelset. Køn og marginalitet i klasseværelset. I: Bjerg, Jens (red.). Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. • Prosser, Michael and Trigwell, Keith (2001) Understanding learning and teaching : the experience in higher education. Society for Research into Higher Education and Open University Press. • Ramsden, Paul (1999) Strategier for bedre undervisning. Gyldendal. • Staunæs, Dorthe (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur • Søndergaard, Dorthe Marie (2001) Destabiliserende diskursanalyse – Veje ind i poststrukturalistisk • inspireret empirisk forskning. I Haavind, H. (red.): Kjønn og Fortolkende Metode. Gyldendal. Oslo. Dion Rüsselbæk Hansen